Læsetid: 3 min.

SF kræver ny universitetslov

Socialdemokraterne kan godt opgive den nuværende universitetslov, hvis SF skal lægge stemmer til en ny regering. SF kræver en omfattende revision af blandt andet ledelsesstruktur og garanti for forskningsfrihed og en styrket debatkultur
Kvaliteten af universitets-uddannelserne skal i vejret, mener SF. Det krav er blot et af flere fra partiets side i forbindelse med kravet om en ny universitetslov. Det skal der nemlig til, hvis SF skal i regering sammen med Socialdemo-kraterne efter et valg, siger SF's forskningsordfører Jonas Dahl. Her er det studerende på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Kvaliteten af universitets-uddannelserne skal i vejret, mener SF. Det krav er blot et af flere fra partiets side i forbindelse med kravet om en ny universitetslov. Det skal der nemlig til, hvis SF skal i regering sammen med Socialdemo-kraterne efter et valg, siger SF's forskningsordfører Jonas Dahl. Her er det studerende på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

THEA GRAV ROSENBERG

10. februar 2010

Danmark har brug for en ny universitetspolitik. Sådan lyder meldingen fra SF, som i klare vendinger undsiger det forlig, som Socialdemokraterne fortsat bakker op om. Hvis der efter et valg skal dannes en S-SF-regering, skal den nuværende lov skrottes:

»Den nuværende universitetslov er groet i Helge Sanders baghave, og vi vil ikke bevare den efter et regeringsskifte. Hvis socialdemokraterne tror det, bliver de nødt til at tro om,« siger SF's forskningsordfører Jonas Dahl.

Han efterlyser blandt andet større forskningsfrihed og medarbejderindflydelse samt bedre økonomiske rammer, der kan højne kvaliteten og mindske frafaldet på universiteterne. Og mens Socialdemokraterne afviser at ændre ledelsesstrukturen, ønsker SF, at det eksterne bestyrelsesflertal afløses af en ligelig fordeling af interne og eksterne medlemmer.

»Vi har oplevet så mange problemer med den her universitetsreform, ikke mindst med hensyn til ledelses- og bestyrelsesstrukturen, at vi er nødt til grundigt at arbejde det hele igennem og sikre en struktur, der både tilfredsstiller medarbejderne og de samarbejdspartnere, man skal have både hos det private og hos offentlige institutioner,« siger Jonas Dahl.

S-ordfører ærgrer sig

For nylig afleverede et internationalt ekspertpanel en evaluering af universitetsreformerne, som blandt andet anbefalede en »højtillidsstrategi« med større autonomi til universiteterne og mere medbestemmelse til medarbejderne.

Men Socialdemokraterne afviser at kræve en større revision af loven, som de står bag sammen med regeringen. Og det beklager Jonas Dahl:

»Jeg forstår ikke, at Socialdemokraterne ikke benytter den her evaluering som lejlighed til at kræve en decideret lovrevision, som vi ved, der er brug for på baggrund af den udbredte utilfredshed, som både ansatte og studerende har ytret, og som også fremgår af evalueringen.«

Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, afviser, at hun slet ikke vil ændre loven. Blandt andet skal der sikres større indflydelse til medarbejdere og studerende, påpeger hun.

»Og det har vi også sagt til regeringen,« siger Kirsten Brosbøl.

Men hun afviser at ændre på bestyrelsessammensætningen.

»Vi mener, at den overordnede hensigt med ledelsesreformen i 2003 var hensigtsmæssig. Men vi vil gerne være med til at styrke f.eks. Det Akademiske Råd,« siger S-ordføreren.

- SF kræver en ny lov, hvis de skal i regering med jer - hvad er din kommentar til det?

»Det vil undre mig meget, hvis det er et ultimativt krav. Men jeg har inviteret SF til en dialog om hvilke ting, de gerne vil have ændret, derfor ærgrer jeg mig lidt over, at vi skal have den diskussion i pressen,« siger Kristen Brosbøl.

Fem fokusområder

SF's universitetsudspil har overordnet fokus på fem emner: Ny ledelsesstruktur, stabile økonomiske rammer, hurtig afbureaukratisering, højere uddannelseskvalitet samt en styrket vidensudveksling med omverdenen. Forskernes frihed til at vælge metode for forskningen skal præciseres, og deres ret til at ytre sig kritisk om forhold, der er ufordelagtige for deres virke, skal betones. Dekaner skal have formel indsigelsesret over for rektoratet, og så skal der ved lov indføres en pligt til at sikre universitetsblade, der er uafhængige af ledelsen.

Desuden skal universiteterne gennem flere basismidler og en treårig fastbevilling sikres stabile økonomiske rammer.

Videnskabsminister Helge Sander (V) pegede allerede i 2007 på, at der skal gennemføres regelforenklinger på universiteterne. Men selv om der blev nedsat en arbejdsgruppe, har de fleste gode forslag fra universitetsverdenen ifølge Jonas Dahl fået lov at ligge i skuffen.

SF efterlyser blandt andet en ny akkrediteringsmodel, der skal lette papirarbejdet, og reglen om, at ministeren skal godkende enkelte uddannelser, skal væk. Den godkendelse er ifølge SF blevet overflødiggjort efter oprettelsen af et uafhængigt akkrediteringsråd.

Forkert ført politik

For nylig viste en opgørelse, at frafaldet på de danske universiteter er blevet mindre siden 2001. Alligevel falder 11 pct. af de nye bachelorer fra i løbet af det første år, og samlet set dropper knap hver tredje ud fra deres studie eller skifter retning før endt eksamen.

»Målsætningen om at de danske universiteter skal op ad på de internationale rangstiger, bliver ikke understøttet af den førte politik,« siger Jonas Dahl, som foreslår, at taxameterbevillingerne til såvel de humanistiske som de samfundsvidenskabelige uddannelser hæves med 9.000 kr.

Sluttelig skal den danske vidensudveksling med omverdenen styrkes, lyder det i udspillet. Det skal blandt andet ske ved at oprette erhvervs post.doc-stillinger, at udvide den såkaldte videnspilotordning samt ved at etablere iværksættercentre på universiteterne.

Derudover skal det offentlige kunne drage større nyttet af universiteternes viden, hvorfor SF vil afsætte 40 mio. kr. årligt til oprettelse af offentlige erhvervs-ph.d.'ere og yderligere 40 mio. kr. til et videnscenter og et innovationsrejsehold, som det offentlige kan trække på. Samlet set beløber SF's forslag sig til 350 mio. kr. årligt, og dertil kommer de interne ressourcer, der frigives i kraft af afbureaukratisering.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu