Læsetid: 3 min.

SF's bagland raser over Villy Søvndal

Villy Søvndals 'automatreaktion' om skolemødet på Nørrebro vækker vrede og irritation i SF's bagland
Hidtil har Villy Søvndal undgået åben konflikt med SF's bagland som følge af sine skarpe udtalelser i integrations-debatten. Men i sagen om Holbergskolen mener en række lokalformænd, at han er gået for langt.

Hidtil har Villy Søvndal undgået åben konflikt med SF's bagland som følge af sine skarpe udtalelser i integrations-debatten. Men i sagen om Holbergskolen mener en række lokalformænd, at han er gået for langt.

Søren Bidstrup

6. februar 2010

Et fejlskud. En dum automatreaktion. En melding, der gik for vidt. Sådan lyder reaktionen fra dele af SF's bagland, efter at Villy Søvndal i stærke gloser for åben skærm torsdag aften kritiserede et skolemøde på Holbergskolen på Nørrebro i København, fordi det kun var for kvinder.

Problemet var, at mødet ikke var et forældremøde, men et kaffemøde for at skabe en bedre kontakt mellem skolens mødre. Dét fik kritikken af Søvndal til at eksplodere på hans facebookside. Og især blandt de københavnske SF'ere er der vrede og irritation at spore.

»Det, jeg er mest imod, er, at Villy bare handler sådan pr. refleks uden at vide, hvad det drejer sig om. Det synes jeg, at man skal overlade til Dansk Folkeparti,« siger Hans Dauggaard, der er formand for Bispebjergkredsen, hvor Holbergskolen hører til.

Sammenligningen med DF går igen hos Kim Emil Nielsen, formand for SF Valby: »Villy skulle begynde at fokusere på noget, der er lidt mere relevant, i en tid hvor vi har finanskrise og stigende arbejdsløshed. Lige i øjeblikket er det lidt for meget DF's spor, vi kører i,« siger han.

Nørrebro-formand Charlie Tibu betegner Søvndals udmelding som »populistisk« og en »revolverreaktion«.

Ordfører uenig

SF's politiske ordfører på Københavns Rådhus, Ayfer Baykal, nøjes med at betegne sagen som »rigtig, rigtig uheldig«.

»Det her er ikke en prin-cipiel diskussion. Det er et helt praktisk eksempel på, hvordan vi styrker kvinder og understøtter marginalis-erede grupper. Det klarer vi fint i København - uden at christiansborgpolitikeren blander sig,« siger hun.

Netop det, at Villy Søvndals blander sig i, hvordan en skole skal holde møder, vækker bred kritik. Spørger man Søvndals egen uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, kan man »roligt sige«, at hun er uenig med formandens kritik af Holbergskolens ledelse.

»Det er beklageligt, at de her kvinder ikke møder op, fordi de er i et kummerligt forhold bundet op i en eller anden sort kultur. Men den virkelighed er skolelederen, Holbergskolen og alle mulige andre skoler jo nødt til at agere i,« siger hun til folkeskolen.dk

Lokalformand Steen Rønnow fra Viborg er enig.

»Villy er gået for langt og har glemt at tænke sig om. Han sætter skolebestyrelse og ledelse ud af funktion - og så glemmer han at overveje, om sådan et integrationsmøde er et mål eller et middel. Det her er et fejlskud,« siger han.

Og fra langt hovedparten af de lokalformænd, som Information har talt med, lyder en lignende opbakning til Holbergskolens beslutninger.

»Jeg synes, at vores folkeskoler har lov til at agere selvstændigt. De har ret til at afprøve alle de initiativer, de vil, så integrationen i højere grad kan lykkes,« siger storkredsformand for SF Nordsjælland, Michael Buk.

Klæder ikke SF

Flere formænd siger lige ud, at Villy Søvndal skulle have undersøgt sagen, inden han udtalte sig.

»Villy må hellere tænke sig om, inden han braser ud med en ny udtalelse - og så synes jeg, han skal komme med en udtalelse om, at skolerne selv må vurdere de her sager,« siger Thorkild Krejberg fra Ballerup.

Lars Koch, formand for Vejle-kredsen, er mere direkte:

»Det hører ingen steder hjemme, at Villy kommer med sådan en udmelding. Det klæder ikke sagen og det klæder ikke partiet - det må vi overlade til DF.«

Nogle af formændene betragter Villy Søvndals udtalelser som led i et taktisk spil.

»Han skal nok sige sådan for at trække nogle af Dansk Folkepartis vælgere til. Det skulle ikke være første gang, han går ud og siger noget af den grund,« siger Keld Robert Rasmussen fra Herlev.

Steen Eilif Eriksen fra Sydvestkredsen er bekymret over de voldsomme udmeldinger:

»Vi har jo ændret officiel politik på nogle punkter for at nærme os S, der igen har nærmet sig de borgerlige. Det har jeg været skeptisk over for, fordi vi ender med ikke længere at have vores egen politik,«.

Lisbeth Bech Poulsen fra Aalborg erklærer sig uenig med Villy Søvndal, men vil ikke kritisere hans udtalelser

»Jeg kan sagtens se ligestillingsproblematikken, men man bliver nødt til at respektere lokaldemokratiet og den virkelighed, der er,« siger hun.

Andreas Hjalte Seeberg fra Århus Midt er enig

»Det var rigtigt af Villy at gå ud og kommentere, når nu historien allerede kørte. Men det er lidt irriterende, at det er sådanne ting, der skaber værdipolitikken og værdidiskussionen,« siger han.

Også DR ringede i går rundt til SF's bagland. 15 ud af 20 lokalformænd kritiserede Villy Søvndals udmelding.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fotoet til artiklen siger alt.

Hvem ville ikke ha´brug for en tår over tørsten,
inden man kaster sig ud i et knæfald?

eller en maveplasker?

Skål Sporty-Villy..........!

Jeg er enig i kritikken af Villy. Den form for populisme har ikke hjemme i et seriøst og anstændigt parti.

Hold dig for god til den slags Villy, ellers er der mange partier hvor den form for reaktion er reglen. De er sikkert åbne for nye medlemmer.

På et tidspunkt må nok være nok, og man må håbe at det tidspunkt snart kommer i SF.

Hvor længe vil de rigtige SFere blive ved med at finde sig i Villy Søvndals fremedfjendske udmeldinger?

Det er på høje tid at de rigtige SFere begynder at sige fra overfor partiledelsens klamme populisme og kaster søvndalismen på historiens mødding hvor den rettelig hører hjemme.

Som det er nu er en stemme på Villys Søvndal en stemme på Pia Kjærsgaard.

lol, det er sgu nærmest historisk.
SF's partimedlemmer mener sharia baseret kønsopdeling skal implementeres i den danske folkeskole og banker deres partiformand på plads.

Sjovt nok gider muslimer ikke det pjat, i muslimske friskoler er der ingen kønsopdelte forældremøder.

Niels Østergård

Peter Jensen,
Var det et forældremøde der blev afholdt?
Er det også sharia at drenge ikke kan blive medlem af de grønne pigespejdere?

det må du spørge pigespejderne om, jeg kender ikke det store til pigespejdere.
Men det er nyt for mig hvis feks en mandlig elektriker bliver afvist når han dukker op for at sætte stikkontakt op i pigespejderklubhuset.

Lyder somom du tror dette kønsopdelte kaffemøde, spiseklub, blablabla møde er et enkelttilfælde.
Nej, der er skoler som har haft denne praksis med kønsopdelte forældremøder i mere end 5 år.

Flere mener dette er en overgangsfase, en integrationsfase.
Det er dybt naivt, der vil altid være div religiøse som vil kræver hensyntagen. Katolikker, muslimer, kristne, jøder osv osv.
Vi må så finde ud af om vi vil acceptere implementeringen af feks kønsopdeling i den danske folkeskole eller ej.
Pt er kønsopdeling fast praksis på flere folkeskoler og SF vælgerne siger øjensynligt ja til denne kønsopdeling i folkeskolen.

Niels Østergård

Peter Jensen,
Du er en principfast mand. Så skide være med at principperne står i vejen for hvad der kunne udvikle sig til noget positivt.
Men det vill selvfølgelig være meget bedre hvis disse kvinder ikke kom ud og møde andre. På den måde ville ammunitionen til næste korstog være i hus.
Hvad er alternativet, Peter Jensen?
Skal kvinderne tvinges til at møde i andre fora? Hvem skal tvinge dem?
Eller skal vi bare smide dem ud af landet?
Skal pigespejdere forbydes?
Frimurerloger?
Kønsopdelt sport?
Osv.?

ehh, korstog?
Jeg vil nærmere mene at denne implementering af religiøst baseret kønsopdeling i folkeskolen er et markant korstog!
Mht kønsopdelt sport kan jeg huske de få piger i folkeskolen som var gode nok, de spillede da med hos drengene. Og de var ofte bedre end mange af drengene.

Argumentet med kønsopdeltsport kan da kun bruges af folk som intet kender til sport eller konkurrence mentalitet.
Der er store fysiske forskelle på M/K generelt , men du mener måske også der er mentale forskelle på kvinder og mænd som begrunder denne kønsopdeling af møder og debat ?

Men lad os da bare tage din vinkel!
Hvilken "positiv udvikling" er det du håber på ved at implementere kønsopdeling i folkeskolen ?

Niels Østergård

Peter Jensen,
Snakke udenom kan man jo altid.
Har jeg talt for at der skal være kønsopdeling i folkeskolen?
Men kan forstå at du føler dig som offer på grund af der er oprettet en mødrecafe. Eneste løsning må så være en kønsskifteoperation.
Selv om det sikkert kan være svært at forstå, mpå man nogen gange tage et skridt tilbage førend man tager et spring frem.
Derudover orker jeg ikke denne diskussion mere. På uriasposten kan du sikkert finde nogen at snakke med. Nogle flere ofre for den grimme islamisering.
Over and out.

@niels

snakke udenom?
jeg spørger dig netop hvilken positiv udvikling du mener de kønsopdelte møder skal befordre og så "orker du ikke mere" !

@niels

ps. jeg går velvilligt ind på dine ideer om en positiv udvikling og så begynder du på uriasposten ,kønsskifteoperation og islamisering.
Var det for svært at finde exempler på den positive udvikling du før argumenterede med ?

@ peter jensen :
"det må du spørge pigespejderne om, jeg kender ikke det store til pigespejdere."
Det er helt tydeligt ikke det eneste du ikke kender det store til :
"Det er dybt naivt, der vil altid være div religiøse som vil kræver hensyntagen. Katolikker, muslimer, kristne, jøder osv osv."
Katolikker, kristne ??
Bør man ikke holde sin mund om ting man ikke gider sætte sig ind i ?

@Peter Jensen

er vist din egen uvidenhed du udstiller der.
Kender du virkelig ikke til kristne eller katolikker som ønsker hensyntagen af religiøse årsager?

du får et par stikord: sexualundervisning, intelligent design

Villy Søvndal fortsætter sit xenofobiske korstog og sin fremturen på SFs hjemmeside, hvor den Store Rorgænger har fået sig selv til at skrive følgende:

»Det er mig magtpålæggende at understrege min principielle holdning: Skolemøder, hvor der træffes beslutninger, skal være for alle forældre.«

http://www.sf.dk/Default.aspx?func=article.view&id=87819

Spørgsmålet er så om Villy Søvndal kan give blot et eneste eksempel fra folkeskolen, hvor det kun er mænd eller kvinder der træffer beslutningerne? Svaret er naturligvis et rungende nej.

Villy Søvndal kan pege på lige så få konkretet eksempler på det af ham konstruerede pseudoproblem, som dengang Naser Khader skulle dokumentere sin påstand om alle de burkaer der findes rundt omkring i Danmark.

Man må så spørge hvorfor der er ”magtpålæggende” at understrege at ”Skolemøder, hvor der træffes beslutninger, skal være for alle forældre”, når det nu også er sådan tingene allerede foregår ude i den virkelige virkelighed?

Mon ikke det korrekte svar på det spørgsmål er, at det som det i virkeligheden er magtpåliggende for Villy Søvndal at understrege, er, at han ønsker at fremstå mindst lige så intolerant, stupid og fordømmende som Pia Kjærsgaard?

@ peter jensen ..
Du fatter ikke engang hvad jeg skriver .
"kristne eller katolikker" ??
Som så mange danskere er du religiøs analfabet . "Muslimer eller Muhamedanere " ???

Chris Henriksen

@ Peter Jensen

Jeg er totalt indifferent over for om de ‘formørkede, forstokkede’ kvindesyn findes hos muslimer, kiristne, jehovas vidner, jøder, hinduer, you name them.

Vi skal bare ikke give efter for dem.

Tanken om at man skal give udemokratiske kræfter særbehandling, fordi de repræsenterer en bestemt gruppe er tåbelig og omvendt diskriminerende.

I min levetid er der - i en vis udstrækning - gjort op med de reaktionære holdninger, som var normen i Danmark, da jeg voksede op i 1950’erne. Heldigvis.

Ellers havde vi aldrig opnået den høje levestandard, vi har i dag (og som vi næppe har om 20 år). Forudsætningen herfor var at kvinder kom ud på arbejdsmarkedet i langt højere grad, fik videregående uddannelser etc

Der er stadig rum for forbedringer, men vi skal ikke acceptere tåbeligheder, bare fordi de kommer fra inndvandrerside (eller en hvilkensomhelst anden side) og er berøringsangste over for enhver form for kritik af netop den gruppe mennesker.

De reaktionære synspunkter fra mennesker med muslimsk baggrund skal imødegås ligeså nidkært, som var det f.eks. kristne med tilsvarende synspunkter.

Fri os for at få de normer tilbage, som fandtes for mere end 50 år siden.

Chris Henriksen:

»Fri os for at få de normer tilbage, som fandtes for mere end 50 år siden.«

Problemet for Chris Henriksen og konsorter er at de udkæmper en kamp der fandt sted for 50 år siden, og forlængst er afsluttet.

De fundamentalistiske ateister har simpelthen ikke opdaget at samfundet har forandret sig og at Danamrk i dag er en sekulariseret nation.

For 50 år siden var kirken en vigtigt del at magtapparatet og en betydelig reaktionær kraft. Indvandrerne og deres religioner står i direkte modsætning hertil.

Både indvandrerne og deres religion er magetsløse kræfter i det danske samfund, og derfor giver det ikke mening at bruge så megen energi på at ville bekæmpe islam og andre religioner.

I dag er det ikke kristendommen og religionen og slet ikke islam der udgør kerne i borgerskabets ideologiske magtapparat.

Det er efterhånde rigtig mange år siden Trille sang om "øjet i det høje", og samfundet har ændret sig i betydelig grad siden da.

Velkommen i nutiden, Henriksen.

Chris Henriksen

Interessant at Per Thomsen nu påstår at kampen for ligestilling mellem kønnene er et overstået kapitel. Det vil nok blive svært for ham at vinde forståelse for det synspunkt iblandt f.eks. kvinder i faglige netværk, Voldsramte Kvinder, “Reden” m.v.

Ja, kirkens magt er bestemt ikke, hvad den har været og det er der næppe mange andre end f.eks. fætrene Krarup og Langballe, der begræder.

Hvem Thomsen omtaler med begrebet “fundamentalistiske ateiser”, ved jeg ganske enkelt ikke.

Jeg føler mig bestemt ikke ramt. Jeg er en ganske almindelig folkekirkekristen, som bare mener at man skal være på vagt overfor relgiøse dogmers indflydelse på offentlige institutioner og at man fra den side passer på ikke at være berøringsangste overfor disse, når de udspiller sig i hverdagen.

At “indvandrerne og deres religioner” skulle står “i direkte modsætning” til den reaktionære kraft, der fandtes i Danmark for 50 år siden, forekommer mig noget tåget, for at sige det mildt.

Prøv liige at vågne op, Thomsen! Mener du ikke at dine venner i Hizb ut-Tahrir er i endda overordentlig samklang med nævnte “reaktonære kræfter”? *

Det er overhovedet ikke et spørgsmål om at “bekæmpe islam” eller en hvilken som helst anden relgion.

Det store flertal af indvandrere med muslimsk kulturel baggrund forstår udmærket at skelne mellem deres egen kultur og de offentlige institutioner, såsom skoler, sportsforeninger og lignende.
De er nemlig næsten ligeså meget/lidt reliøse i
deres hverdag som de fleste folkekirkemedlmmer.

Hvad der menes med at: “…det ikke (er) kristendommen og religionen og slet ikke islam, der udgør kerne i borgerskabets ideologiske magtapparat.” er endnu mere uforståeligt.

Nej, og…?

Religion er blevet en privatsag, som man ikke belemrer sine omgivelser med. Vi ser ikke med milde øjne på de - ofte triste ekistenser - som vil forære os et nummer af “Vagttårnet” eller som sagtmodig spørger os om vores forhold til Jesus.

Måske er vi endda ved at være gået i den modsatte grøft i forhold til den, ikke så fjerne , fortid, hvor kirken rådede over sjælene og præsten var Guds repræsentant på jord. Dér skal vi bestemt heller ikke tilbage. Enhver må følge sin overbevisning, det være sig religiøs eller politisk, som de har ret til efter Grundlovens bestemmelser. Men de skal katten knurreme ikke pådutte os andre deres normer.

Hvad enten det er en højkirkelig abe, som citerer Pauli ord om at “kvinder skal tie i forsamlingerne” eller en ortodoks imam eller rabbiner, som hævder noget lignende med henvisning til Koranen eller Torahen, skal det ikke stå uimodsagt.

Uanset om så hele den hellige venstrefløj skriger op i skinhellig forargelse.

@Peter Jensen
ah, det er nok et spørgsmål om du vil forstå eller ej.
I dansk kontext mener jeg ikke der er noget galt med kategoriseringen

I dagens aviser kan man læse om de forskellige mandefri zoner som der på opfordring af muslimske kvinder er blevet oprettet.
Tider i svømmerhaller , motionscentre, forældremøder etc.

I motionscentre med argumentationen "så er vi fri for at blive begloet af mænd!".

Kønsopdeling er de facto genindført i Dk og sjovt nok med store dele af venstrefløjens velsignelse.

I dagens aviser kan man læse om de forskellige mandefri zoner som der på opfordring af muslimske kvinder er blevet oprettet.
Tider i svømmerhaller , motionscentre, forældremøder etc.

I motionscentre med argumentationen "så er vi fri for at blive begloet af mænd!".

Kønsopdeling er de facto genindført i Dk og sjovt nok med store dele af venstrefløjens velsignelse.

Søvndal har, så vidt jeg er orienteret, indrømmet overreaktionen.

Det vil alligevel ikke lykkedes de muslimer der opfatter islam som ideologi, at genindføre de af islams middelalderlige overleveringer, de har tilfældes med al anden antiligestilling, antidemokrati og eventuel religiøs fanatisme.

Det er ganske enkelt forbudt efter gældende love, ikke kun her i landet, men også i hele EU's.

Lad dog mødre holde møder sammen, andet vil da være at overreagere, og lad dog muslimerne bære deres fjollede beklædninger, det vil under ingen omstændigheder forhindrer andre i at pege fingre af dem, og det må de så leve med.

Mads Kjærgård

Egentlig forunderligt at når vi hører om kristene i USA og deres urimelige forlangerne i forhold til skolen, så er vi dybt forargede, men når det kommer til muslimer, så går vi med på alt, egentligt racistisk af h til. Jeg kender masser af muslimer, de er fuldstændigt så intelligente som os andre og kan sagtens forstå, hvis man gider forklare dem hvordan tingene er. Men venstrefløjen behandler dem squ som var de små børn der bare skal have deres vilje. Der er sådan lidt "herregud" så lad dem dog. Synes man i hele denne debat skulle tage mere hensyn til de muslimer der har integreret sig og forstår at leve i vort samfund. Bortset fra det, så har jeg engang til et forældremøde, set sådan en stakkels muslimsk kvinde møde op for senere at blive hevet ud af sin mand fordi hun ikke måtte deltage. Synes ikke man gør hende nogen tjeneste ved at holde møder kun for kvinder, så giver man jo manden ret i at det er i orden, det han gør. hvis jeg selv var kvinde var jeg dælme blevet skidesur, Det er squ i orden med et kvindemøde, men et kvindemøde begrundet i at kvinderne er mindre værd end mænd, det er langt ude. Men nå ja, nu får vi endnu 4 år med en borgerlig regering, man kan jo se, at SF ikke er til at stole på, men de bor jo også oppe nordpå behageligt fri for andet end deres servile indvandrer købmand.

Mads Kjærgård:

."Jeg kender masser af muslimer, de er fuldstændigt så intelligente som os andre..."

Det siger vist heller ikke så meget...

Jeg er lidt enig med Thomsen her, for en gang skyld. Lad SF's bagland forstå, at der ikke skal ret meget til før, at de taber hvad de har vundet på karrusellen.

For det er ikke så meget på grund af dygtig politik de har vundet meningsmålingerne, så meget som det er Lars Løkke's manglende genneslagskraf.

SF'ere, pas på, i hænger i en tynd tråd.

Mustafa Hussain

White of their eyes

Når en konservative vicestatsminister, Lene, og en partiformand fra den såkaldte venstrefløj, Villy, eller hans partifæller på tillidspostene bruger metaforer som *mørke mænd* og *Sort Kultur" om forsvindende få *muslimer* som er ramte af sociale patologier af forskellige art, så er RACIME stadigvæk et legitimt undersøgelsesområde i dagens Danmark - eller bør det være en diskussionsemne lige fra folkeskolen til akademiske anstrengelser.
Har nogen politiker nogensinde kaldte Langeballe eller Krarup for en mørk mand? Nay ! Måske er det fordi at både Lene, Villy, Gucci-pige eller hvad nu de alle disse *mørke mennesker* hedder har en skræddersyet burka på deres sind, der forhindrer dem at se udover dén virkelighed, som vores mainstream medier har forsynet dem med i de sidste ca. 2 årtier. En originale politiske vision (her tænker jeg på folk som fx Ebbe Strange, Elisabeth Arnold osv.) er der slet ikke at tale om i denne retorik, må jeg være fri at sige.
Operationen, Åbent kollektiv muslimske Exodus, kan ikke være fjernt fra fremtiden, hvis man har læste sine historiebøger om den europæiske virkelighed. I det skjult, fjerner sig mange muslimer væk fra deres identifikation med det land, hvis institutioner pådutter dag efter dag, at livet kun har en værdi og mening, hvis man lever efter de *ægte danske patologier* - lige fra forbrydelser mod børn, kvinder og de ældre, syge og de svage. Hvis kristendommen er grundlæg for den danske kultur, som DFP hævder at være tilfældet, så må Jesus bevare Denmark. Jeg, lige som mange andre muslimer af navn, har desværre mistet tillid til politikere hvis egoistiske og ukristelige handlinger har gjort landet berømte for en af de meste xenofobiske og anti-mulimske nationer i verden i dag . Belære mig venligst ikke om at muslimer har ingen respekt for ytringsfrihed. Jeg har sagte hvad jeg mente.

Mustafa Hussein

Det er jo spam du skriver, Kan du ikke prøve med en ny formulering?

Du kunne jo eksempelvis begynde med at fortælle om du er demokrat?

Mustafa Hussain

HANS

Hvis du bruger lidt sens for sprogets semantikken, ville du kunne læse at jeg nævner to politikere, Elisabeth Arnold og Ebbe Strange i positive vendinger. Jeg kunne også havde nævnte flere, fx. Svend Auken, Bauns Bundgaard mm.
Jeg er socialdemokrat af sindet, men problemet er at i Danmark er der næsten ingen forskelle mere mellem partierne når det gælder *muslim bashing'* .
De ting som socialdemokraterner siger i DK, hører til yderliggående halv-racistiske partier i andre civilseret lande. Tage en tur til Sverige eller se det svenske fjernsyn et par dage, læse britiske eller spanske presse og muligvis finder du forskellen.
jeg tror på demokratiet og det er også derfor jeg skrev de få linier, ellers giver det jo ikke mening.

Tak for svaret Mustafa

Som glæder mig. Vi kan kun være enige i at debatten skal nuanceres, og ikke handle om religiøsitet, for hvilket der gælder frihed.

Grunden til at så meget handler om Muslim Bashing, er at så relativt få muslimer offentligt tager afstand til politisk islam, selvom det kun er de færreste der ønsker shari'a, og fordi ingen imamer fornægter denne form for antidemokrati.

Meget giver ingen mening, og det er årsagen til at jeg mener at det er vigtigt, for især muslimer at de tydeligt giver udtyk for politisk tilhørsforhold, der ellers vil pr. automatik vil opfattes som tilhængere af religiøst diktatur.

Som sagt glæder det mig at du udtrykker demokrati, der er den eneste mulighed for muslimer at blive accepteret. God vind fremover, og sov godt ;-)

Mvh

Henning Ristinge

Mustafe
der er ikke tal på antallet af gange politikere fra bl.a. SF har betegnet ikke mindst netop Langeballe og Krarup som mørkemænd. Mørke har i denne sammenhæng intet at gøre med hudfarve, men derimod deres politiske ståsted. Vi taler her om mørket i modsætning til lyset - altså politisk reaktionær i modsætning til progressiv. Det er et udtryk der er lige så gammel som den danske grundlov. Du vil kunne finde det flittigt anvendt som betegnelse for de konservative, reaktionære og bagstræberiske kræfter i politik det nittende århundrede og frem til 1960erne hvor vi fik de første indvandrere fra bla Tyrkiet og Pakistan.

I daglig tale talte man også i fortiden om det mørke jylland og om den sorte middelalder. I forbindelse med 'det mørke jylland' var det dybt ortodokse religiøse sogne eller provinser i Jyllend hvor kvinderne dækkede deres hår med tørklæde, og alt var styret af religion. Sådan var det nemlig i de egne i Jylland for bare 50 -70 års siden. Når man taler om den mørke middelalder mener man en periode i Europas historie hvor alting gik istå og som var præget af bølger af pest og kolera, hekseforfølgelser og krige. Sjovt nok var det inspirationen fra islamiske lande der var med til at bruínge europa ud af den periode, som mange stadig opfatter et 'sort' kapitet i europas historie.

ordet 'mørke' betyder ganske enkelt tilbagestående og reaktionært og det blev i fortiden især brugt om kristne religiøse bevægelser og det representerer alt hvad der står i modsætning til det lyse, moderne og fremskridsvenlige bevægelser der bygger på videnskab i modsætning til religion.

Men hvis det er sådan at du og andre med indvanderbagrund går rundt og forbinder det ord med noget der har at gøre med at nogen menneskers hudfarve er mørkere end andres - så kan jeg godt se at det nok er et endog meget uheldigt valgt udtryk i dagens danmark.

Jeg kan forsikre dig for - som en der i fortiden var personligt var professionelt meget tæt på Villy Søvndal - at det er bestemt ikke sådan han opfatter udtrykket eller det han har ment hvis det er sådan at han har anvendt udtrykket 'mørkemænd' - hvad jeg ikke selv har set.

Henning Ristinge

Mustafa
Krarup og Langballe er netop præster fra 'det mørke Jylland' og netop den bevægelse i den danske folkekirke som vi brugte at betegne som mørkemænd. Du forstå måske udtrykket bedre hvis vi oversætter det til engelsk - 'forces of darkness'

Det knytter sig til oplysningstiden som på engelsk betegnes som 'enlightenment period' altså en periode hvor man lyset eller videnskaben gjorde sit indtog i filosofi og politik og hvor man skubbede ’mørkets kræfter’ og dets repræsentanter 'mørkemændende' – præsterne var ofte klædt i sort og måtte håre en del på den konto.

Henning Ristinge

(der skulle have stået 'høre') men så meget for saqmantikken, det er ikke kun uretfærdigt at beskylde Søvndal for rascisme, det er dybt uklogt og er kun vand på møllen for netop den gruppe i indvandrermiløerne som du selv betegner som 'patologiske'

Henning Ristinge

HAns Hansen har i øvrigt ret i at et problem netop er at så få i invandrermiljøerne selv tager afstand fra de 'patologiske' eller 'mørkemændende'

Det tvinger os andre til at give nogle klarere udmeldinger - det er den eneste måde vi kan dæmme op for den angst der fremkaldes af yderligående islamistiske gruppe - hvis ikke I vil tage afstand fra dem så må vi gøre det - hvis ikke vi gør det vil det fortsat være vand på Dansk Folkepartis mølle.

Henning Ristinge

Ebba Strange, er et meget rart menneske, men hun var først og frmmest præget af at hun ikke ønskede at tage stilling til de problemer der også var med integrationen. På et spørgsmål fra mig - det var in 1988 eller deromkring - hvor hun stadig var politisk ordfører for SF - svarede hun at 'Danmark ikke er og aldrig bør være et multikulturelt land' - men hun var da først og fremmest præget af at det her var en problemstilling hun aldrig havde ovevejet - jeg tror hun vil se mere nøgternt på det spøgsmål hvis du spurgte hende idag, men jeg er også ret sikker å at hun vil støtte Søvndal noget nær 98% (de sidste to % handlerom at også hun givet ville mene at Søvndal kvajede sig forleden dag.

Henning Ristinge

Præsterne fra DF går stadig den dag idag i samtaler i SF under betegnelsen ‘de sorte præster’ - Mustafa - og det er sågu ikke på grund af deres - hudfarve!

Svend W. Jensen

Mustafa Hussein,

Hvis du mener, at danske normer, de skrevne og uskrevne, kan betegnes som ”ægte danske patologier”, så har du dig et problem.

Hvis du mener, at mænds private ejendomsret også omfatter deres kvinder (ægtefæller kan man ikke kalde det, da det forudsætter ligeværd), så har du dig endnu et problem.

Summen af dine problemer, må da give dig anledning til overvejelser og selvransagelse og sluttelig til en konklusion.

Da du ikke skal forvente at ”de ægte danske patologier” forsvinder, må du enten tilpasse dig dem eller tage dit gode tøj og gå.

Er det ikke konklusionen?

Svend W. Jensen

Wow antaget at din hypotese og argumenter holder, er jeg forbavset over at du kun kommer frem til de to mindst rationelle konklusioner. Under normale omstændigheder (folk der ikke lever excentrisk) vil folk nok vælge at kæmpe for deres overbevisninger. Men okay, det er ret gennemskueligt hvad DINE ønsker er, nemlig, ret jer eller forsvind. Og dette burde give DIG anledning til overvejelser og selvransagelse.

- Arash

Svend W. Jensen

Arash Shariar,

Når man kalder danske normer for ”ægte danske patologier”, så skal der reageres.

Selvfølgelig skal man vælge at kæmpe for sine overbevisninger og måden hvordan man gør det på er ved debat, men man skal jo ikke forvente ikke at blive modsagt. Og der er visse af de ideer man har, som man ligeså godt fra starten kan indse ingen muligheder for gennemførelse har.

Integration er nødvendige tilpasningsprocesser, sliben kanter af, og der må man på forhånd acceptere, at når man bosætter sig i et andet land med en anden kultur, at så bliver det først og fremmest en selv, der må slibe kanter af, altså må tilpasse sig.

Det har jeg og mange andre med mig måtte tage til efterretning ved længere tids ophold i udlandet og hvis man synes, at man ved den nødvendige tilpasningen må give afkald på meget centrale værdier og ikke vil det, så må man da overveje at tage sit gode tøj og gå. Det er ens ret og man skal ikke forvente at de andre bare vil eller skal bøje af på deres kulturelle indgroede normer, hverken de skrevne eller uskrevne.

Det er kultursammenstød vi taler om og man skal ikke have en forventning om at majoritetskulturen bare bøje af , men man kan håbe på, at majoritetskulturen er så åben, at den er villig til at optage elementer, som minoritetskulturerne synes er væsentlige, fra minoritetskulturerne og derved ændre de fælles normer.

Det er for mig vellykket tilpasning –integration. Det kulturelt pluralistiske enhedssamfund i modsætning til fragmenteringen i det multikulturelle samfund.

Chris Henriksen

Selvom der er et gammelt dansk udtryk som hedder: "Skik følge eller land fly" bør man ikke - som Svend W. Jensen gør ovenfor, bare smide folk ud af dette land, fordi man er uenig med dem.

At man skal behandle kvinder på lige fod med mænd er selvfølgelig ikke bare en "dansk" norm/patalogi.

Jeg vil opfordere Mustafa Hussain til at læse følgende i FN Verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1948:

Artikel 2 (første halvdel)

Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f.eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

Så dér er sådan set ikke rigtig noget at diskutere.

Morten Kjeldgaard

Denne historie er ret afslørende for Villy Søvndal og de øvrige kødhoveder der deltog i dette trold-af-æske ritual. Deres reaktion afslører en afgrundsdyb mistro til, om befolkningen nu vil svigte korstoget mod "de fremmede". Ligesom onkel Stalin udkommanderede tropper bag fronten, til at skyde mod egne soldater hvis de skulle finde på at trække sig tilbage, har vi en stribe Folketingspolikere stående med geværer og bajonetter, klar til at gøre kort proces med forrædere og desertører fra kulturkampen.

Villy og Pia holder især øje med skoleledere, læger, jordemødre, socialrådgivere og andre, som kan tænkes at tage kulturelle hensyn. Disse bliver straks stillet op ad muren og summarisk henrettet i al offentlighed.

Befolkningen er et bundt feje uslinge, forræddere og ødelæggere som samarbejder med fjenden. Befolkningen skal holdes i skarpt opsyn!

De kære ledere, Villy og Pia, Henrik og Bertel, forsikrer os, at de ikke vil tillade afvigelser fra Den Rette Linie. Så offentligt ansatte: PAS PÅ!

Svend W. Jensen

Chris Henriksen,

Det har du helt misforstået, hvordan du er nået til den konklusion, må du meget gerne redegøre for. Læs venligst, hvad jeg har skrevet engang til.

Svend W. Jensen

@ Morten Kjeldsgaard,

Hvad er det for uartikulerede besværgende ikke- argumenter du bruger?

Hvilket korstog mod de fremmede?

Hvilke ”folketingspolikere stående med geværer og bajonetter, klar til at gøre kort proces med forrædere og desertører fra kulturkampen.”

” De kære ledere, Villy og Pia, Henrik og Bertel, forsikrer os, at de ikke vil tillade afvigelser fra Den Rette Linie. Så offentligt ansatte: PAS PÅ”

Jeg går udfra at denne form for ufordøjet opgylp skulle gøre det ud for en argumentation, for at placere dig selv solidt på ”den progressive venstrefløj”.

Den Orwelske, hvor reaktionær står for progressiv og vice-verse.

Hvad er det egentlig, at du vil sige?

Henning Ristinge

Morten Kjeldgaard
Hold kæft en enøjet gang jammer - men jeg kan da godt forstå at man har det svært når man maner sig omgivet af sammensværgelser der alle er imod en.

Svend W. Jensen:

.""@ Morten Kjeldsgaard,...Hvad er det egentlig, at du vil sige?"

Morten Kjeldgaard siger at Villy Vendekåbe er en skændsel for sit parti og sit land og det har Morten Kjeldgaard jo fuldstændig ret i.

Det burde vel egentlig ikke være så svært at forstå.

Svend W. Jensen:

."Hvorfor siger han så ikke det med de nødvendige argumenter for hans synspunkt?"

Det er ganske enkelt ikke nødvendigt. Det behøver vi andre vel ikke skære ud i pap for dig.

Villy Skrid-Ad-Helvede-Til Søvndal leverer jo selv argumenterne for, hvorfor det ny SF er en xenofobisk dødssejler.

Som Villy Vendekåbe plejer at sige:

I det ny SF er man altid Villy til at ændre standpunkt.

Du kan selv være Orwelsk Svend W. Jensen. Hvorfor forholder du dig ikke for én gangs skyld til den artikel der diskuteres.

Temaet for denne artikel er at: "SF's bagland raser over Villy Søvndal".

Villy Søvndal er med sin klamme og kyniske spekulation i fremmedhadet Danarrks mest usympatiske politiker.

Forhold dig dog til det, Jensen!

Bernhard Dragsbjerg

De uhyrlige er at man faktisk er tvunget til at stemme en S/SF regering ind. Med den slags venner har man næppe brug for fjender. Gud bevare Danmark.

Villy forsøgte sig på midtbanen med succes, med hans holdkammerater bankede ham ud på fløjen igen.
Bliver en meget spændende valgkamp vi snart går ind i, der bliver allerede spillet op så småt.

Sider