Skattestoppet har mistet sin magi

På Venstres hjemmeside tikker et lille ur, der i lørdags rundede 3.000 dage. Så lang tid er der nemlig gået, siden regeringens skattestop trådte i kraft. Uret og det tilhørende skattestop ser dog ud til at have mistet den magi, der både i forbindelse med folketingsvalget i 2005 og 2007 fik mange vælgere til at sætte kryds ud for et af regeringspartierne.

Den faldende opbakning til skattestoppet viser sig ved, at der i dag er cirka lige mange tilhængere (43 procent) og modstandere (41 procent) af, at regeringen opretholder skattestoppet.

I skattestoppets velmagtsdage i 2005 var tilhængerne næsten tre gange så mange som modstanderne. Det viser en sammenligning af valgundersøgelserne fra 2005 og 2007 og en ny meningsmåling gennemført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Spørgsmålet er også, hvor meget der reelt er tilbage af skattestoppet.

Godt nok fastholder regeringen, at det findes, men de mange danskere, der for et par uger siden for første gang oplevede at skulle betale multimedieskat, vil nok stille spørgsmålstegn ved skattestoppets eksistens, mener professor Jørgen Goul Andersen fra Aarhus Universitet.

»Skattestoppets magi var, at det gav tryghed. Den magi er brudt med skattereformen,« siger han og tilføjer.

»De fleste, der betaler multimedieskat, har samlet fået en skattelettelse, men mange er stadig godt mugne. Det viser, at det afgørende ikke er skatternes samlede størrelse, men derimod trygheden og den enkelte skats oplevede retfærdighed.«

Det skal dog ikke forstås som et carte blanche til skattestigninger, skynder Jørgen Goul Andersen at tilføje.

Tværtimod, så er det hans vurdering, at betænkeligheden ved at betale mere i skat generelt er øget under krisen, fordi pengene sidder mindre løst.

»Men jeg tror godt, man kan argumentere for højere skatter. Eksempelvis ville det nok ikke være umuligt at sælge som nødvendighed for at bremse statsunderskuddet og gældssætningen, « siger han.

Der er skattestop - igen

Hvorvidt skattestoppet rent faktisk stadig eksisterer, har der været en del diskussion om. Flere økonomiske eksperter var både før og efter vedtagelsen af sidste års skattereform ude og påpege, at indførelsen af multimedie-skatten og forhøjelsen af visse grønne afgifter var et klart brud på skattestoppet.

Regeringen forsvarede sig med, at de blot midlertidigt åbnede et vindue i forbindelse med skattereformen, og at man genindførte skattestoppet, så snart reformen var vedtaget. På Venstres hjemmeside kan man da også finde endnu et ur -godt nok lidt bedre skjult end det første -der tæller, hvor længe skattestoppet har været i funktion efter vinduet blev lukket igen. Uret rundede i dag 45 dage.

Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen slår da også fast, at »skattestoppet er mejslet fast«. Når skattestoppets popularitet er faldet, handler det derfor primært om, at problemerne med stigende skatter er mindre, end de var under tidligere regeringer.

»Det er skattestoppets succes, du kan aflæse i de her tal. Nu har der været tryghed om skatten i otte år, derfor er frygten for stigende skatter ikke så stor længere,« siger han.

Socialdemokraternes skatteordfører og næstformand Nick Hækkerup mener til gengæld, at tallene er endnu en indikation på, at mange danskere - som en måling i sidste uges nummer af Ugebrevet A4 også viste - er klar til at betale lidt ekstra for at få de offentlige finanser til at hænge sammen.

»Det er opmuntrende, at danskerne er bevidste om, at vi også bliver nødt til at se på skatterne. Det er almindelig sund fornuft,« siger han.

Han tilføjer, at han finder regeringens stædige fastholdelse af skattestoppet en kende absurd. Faktum er nemlig, at skatterne - ifølge et svar fra skatteministeren til Skatteudvalget - kommer til at stige 114 gange frem til 2019, fortæller Nick Hækkerup.

»Det er næsten en skattestigning om måneden. Og alligevel holder regeringen fast i, at der er et skattestop. Det er da en frisk omgåelse af det danske sprog,« siger han.

Ikke mig selv

Ugebrevet A4's undersøgelse viser, at det især er på skatten på aktieindkomst, selskabsskatten og skatten af kapitalindkomst, som danskerne vil acceptere skattestigninger på. Det er på ingen måde overraskende, mener Jørgen Goul Andersen.

Stillet overfor et unuanceret valg mellem forskellige typer af skatter, vil vælgerne først vælge de skatter, der ikke rammer dem selv og ikke fremstå som uretfærdige. Får vælgerne mere information om de enkelte skatter, spiller det dog også ind, hvad der opfattes som effektivt.

Skatten på lejeværdi af egen bolig, der i 2000 blev erstattet af ejendomsværdiskatten, er et godt eksempel på, hvordan skatternes oplevede retfærdighed spiller ind, mener Jørgen Goul Andersen.

»Lejeværdien af egen bolig opfattede folk som tyveri. Der var ingen udover økonomerne, der forstod, hvad den gik ud på,« siger han.

Hos Socialdemokraterne modtages danskernes skatte-hitliste med stor tilfredshed.

»Det er glimrende. Det er præcis de skatter, som vi også peger på skal finansiere et løft i velfærden,« siger Nick Hækkerup.

Konkret foreslår Socialdemokraterne blandt andet at indføre en ny aktieomsætningsafgift, der skal bidrage med fire milliarder kroner til de slunkne statskasser. En højere lønsumsafgift på den finansielle sektor, der forventes at bidrage med én milliard kroner.

Samt at reformere selskabsskatten, så den giver ekstra fire milliarder kroner til offentligt forbrug.

V: Høj skat hæmmer

Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen understreger overfor Ugebrevet A4, at der ikke bliver tale om nogen af de nævnte skattestigninger.

»Vi har et skattestop. Det rører vi ikke ved,« slår han fast.

Det forhindrer dog ikke Torsten Schack Pedersen i at være bekymret over danskernes fokus på selskabsskatter.

»Vi kan ikke beskatte os ud af problemerne. Med det høje skattetryk, vi har, vil det koste konkurrenceevne og danske arbejdspladser, hvis skatten sættes op. Vi hæmmer simpelthen væksten, hvis vi bare bevidstløst hæver skatterne,« siger han.

Det er noget sludder, mener Nick Hækkerup. Han frygter langtfra, at danske eller udenlandske virksomheder fravælger Danmark.

»Det afgørende for virksomhederne er, hvorvidt de kan tiltrække tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, og om der er en ordentlig infrastruktur og en velfungerende og serviceminded offentlig sektor. Det betyder langt mere end selskabsskatten,« siger han.

Flere undersøgelser har også påvist, at selv om de danske selskabsskatter ikke er blandt de laveste i verden, anses Danmark som et af de mest eftertragtede lande at gøre forretninger i. Eksempelvis kårede det amerikanske erhvervsblad Forbes sidste år Danmark som verdens bedste forretningsland foran USA, Canada og Singapore.