Læsetid: 4 min.

Solformørkelse da VK kom til

I dag åbner regeringen et lille vindue for solvarmeudvikling. Men det er ni år for sent. Salget af solfangere gik i stå, da VK trådte til og fjernede tilskud. I dag er Danmark langt bagefter f.eks. Tyskland
I dag åbner regeringen et lille vindue for solvarmeudvikling. Men det er ni år for sent. Salget af solfangere gik i stå, da VK trådte til og fjernede tilskud. I dag er Danmark langt bagefter f.eks. Tyskland
1. marts 2010

Solvarmen er et stedbarn i regeringens energipolitik. I den seneste energipolitiske redegørelse fra 2009 kaldes udbygningen med vedvarende energi »kernen i regeringens energipolitik«. Redegørelsen beskriver således i særskilte afsnit visionerne for vindmøller, biomasse, biogas, affald, varmepumper, elbiler, biobrændstoffer m.m. Solvarmen derimod, den nævnes med et - ét - ord i redegørelsen.

Regeringens langsigtede energipolitik blev præsenteret i 2007 i udspillet 'En visionær dansk energipolitik 2025', og her står ikke engang ét ord om solvarme.

Man skal søge helt tilbage til 'Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025' fra 2005 for at finde ni linier om kollektiv solvarme. Her oplyses man om, at Marstal Fjernvarme faktisk har verdens største solvarmeanlæg på 19.000 kvadratmeter. Men ellers får man ikke noget at vide, og individuel solvarme til boliger nævnes slet ikke.

Ej heller i den seneste, fortsat gældende brede energipolitiske aftale af 21. februar 2008 er solvarme omtalt og derfor heller ikke i den 'Lov nr. 1392 om fremme af vedvarende energi', som trådte i kraft i december 2008 og primært er en lov om vindkraft.

Vision og svigt

Altså: Solvarme er et stedbarn i dansk energipolitik, i den grad. Besynderligt i betragtning af, at Energistyrelsen i en - åbenbart overset - rapport fra 2007 fastslår, at der er store muligheder i solfangere til både individuelle boliger og som kollektive varmeanlæg. Man henviser til EU-Kommissionens 'Solar Thermal Vision 2030', der stiler mod at dække halvdelen af Europas opvarmningsbehov til bygninger med solvarme i 2030, og formulerer på den baggrund en mere forsigtig vision om 15 procent solvarmedækning af danske bygningers varmeforbrug i 2030 og op mod 40 procent i 2050.

Det er realistisk, siger rapporten, men kun hvis der nu satses seriøst. For hidtil har regeringen svigtet:

»I de senere år har solvarmeområdet ikke nydt offentlig bevågenhed i Danmark, hvilket har medført en kraftig svækkelse af de institutionelle rammer for solvarmeudviklingen og en midlertidig kollaps af det hjemlige marked i kontrast til udviklingen i det øvrige Europa, der har haft en markedsstigning på 100 procent fra 2002-05,« fastslår Energistyrelsen og den hjemlige fagkundskab i 2007-rapporten.

For at strø salt i såret opremser man konkrete svigt i den offentlige indsats »de seneste år« - i praksis efter regeringsskiftet i 2001: •Minimal offentlig forsknings- og uviklingsindsats. •Meget få demonstrationsprojekter og reelle projekter. •Ingen prøvningsinstans der udfører prøvninger i henhold til Europæisk standard. •Kvalitetssikringsindsats på vågeblus. •Ingen tilskudsordning

Det startede ellers godt herhjemme under regeringen Anker Jørgensen, der tilbage i 1979 indførte et statstilskud på 30 procent til godkendte solvarmeanlæg. Der blev på det tidspunkt installeret omkring 1.000 solvarmeanlæg om året, og det voksede til 4.000 anlæg årligt midt i 1990'erne.

Omkring 1997 blev tilskuddet reduceret, og da Anders Fogh Rasmussens regering trådte til i 2001, forsvandt det helt, og salget af nye anlæg styrtdykkede til 500 om året.

Lille støtteordning

Status er, at Danmark i dag er langt bagud med solvarme i forhold til sydlige nabolande som Tyskland og Østrig. Målt per indbygger er solfangere dobbelt så udbredte i Tyskland som herhjemme og i Østrig fem gange så udbredte. Og i 2008 installerede tyskerne fire gange så mange nye solfangere per indbygger som danskerne og østrigerne syv gange så mange.

»Den største barriere herhjemme er mangel på viden, men også at der ikke er nogle vedvarende støtteordninger, sådan som det var tilfældet, indtil den nuværende regering tiltrådte, og som det i dag er tilfældet i lande som Tyskland, Østrig og Storbritannien,« siger Jeppe Falck, næstformand i Dansk Solvarmeforening.

Han oplyser, at der i 2008 i EU blev solgt i gennemsnit 9,90 kvadratmeter solfanger pr. 1.000 indbyggere, mens der i Danmark solgtes 4,62 kvadratmeter pr. 1.000 indbyggere, altså under det halve.

Hvis visionen om at dække 15 procent af boligernes varmeforbrug med solvarme i 2030 skal nås, skal tempoet mere end tidobles. Salget er i dag stigende - primært stimuleret af højere oliepriser - og er omtrent tilbage på niveauet midt i 1990'erne, men det går langt fra stærkt nok.

Et lille lys i solformørkelsen er dog tændt. I fredagens redegørelse for energiforsyningssikkerhed fastslås det, at potentialet for varmeproduktion via solvarme og varmepumper er 12 gange dagens. Og i dag åbnes for at søge tilskud til solvarmeanlæg, hvis man som ejer af et gammelt oliefyr vil skifte fyret og i den forbindelse sikre en del af den ny varmeforsyning med solfangere.

Ifølge Energistyrelsen kan man via ordningen få 25 procent af investeringsomkostningerne til selve solvarmeanlægget. Men altså kun som hjælp til ejere af gamle oliefyr, der vil af med disse.

» Sådanne ordninger er en velment hjælp, men engangsstøtte eller kortvarige ordninger skaber mere forstyrrelse på markedet end de hjælper. Der er brug for et langt sejt træk, hvor krav i byggelovgivningen kombineret med langsigtede tilskudsordninger sætter fart på udviklingen,« siger Jeppe Falck.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu