Landets sygehuse venter i spænding på den endnu ikke offentliggjorte specialeplan fra Sundhedsstyrelsen. Rygterne svirrer om, at offentlige sygehuse med den vil miste retten til at lave vitale operationer inden for bl.a. hjertekirurgi. Mens et større antal patienter med mere alvorlige og komplicerede sygdomme vil skulle behandles på privathospitalerne. Det er første gang, at Sundhedsstyrelsen laver en specialeplan, der dikterer, hvilke hospitaler, der må udføre de 10 pct. mest avancerede behandlinger. Ideen med specialeplanen er, at øvelse gør mester. De hospitaler, der udfører flest behandlinger, har den største ekspertise og skal have specialiststatus, mens hospitaler, der kun laver få operationer, kan få frataget retten til f.eks. at operere sjældne kræfttyper.
Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Dansk Sygehus Institut, mener, at specialerne er utrolig vigtige for sygehusene - både når de skal servicere befolkningen, men især i forhold til at rekruttere læger.
»Det vil derfor være en katastrofe for Aalborg Sygehus at miste sit hjertekirurgiske center, fordi det stiller spørgsmål ved deres generelle ekspertise som sygehus, og det kunne meget hurtigt gå hen og blive startskuddet til en deroute for Aalborg,« suger Jes Søgaard.
Dagens Medicin afviste dog fredag, at Aalborg Sygehus ville miste sit hjertekirurgiske center, som Berlingske Tidende skrev torsdag.
Sårbart sundhedssystem
Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen mener, det er problematisk, hvis specialeplanen betyder, at visse områder af landet bliver afhængige af de private sygehuse, fordi de offentlige sygehuse må lukke for behandlingen.
»Hvad så, hvis de private ikke vil udføre operationerne længere, fordi det ikke er rentabelt? Eller hvis de private med specialestatus går ind og sætter en uforholdsmæssig høj pris,« siger Sophie Hæstorp Andersen.
Et aktuelt eksempel er et privat behandlingscenter for børn med psykiske sygdomme ved Vejle, der er gået konkurs, fortæller hun.
»Vi udsætter vores sundhedsvæsen for en utrolig stor sårbarhed ved at lægge det i hænderne på de private,« siger Hæstorp Andersen og påpeger også, at hospitaler, der mister specialer, får sværere ved at rekruttere læger.
Politisk fordeling?
Jes Søgaard mener dog, at Sundhedsstyrelsen centralisering af specialer primært vil være en fordel for patienterne, fordi det giver en højere standard.
»Man må gå ud fra, at Sundhedsstyrelsen har lagt nøjagtig de samme kriterier til grund for placeringen af specialer på de private sygehuse. Men det er selvfølgelig problematisk, hvis placeringen er udtryk for et politisk pres,« siger Jes Søgaard.
Sophie Hæstorp Andersen mener, at det, der hidtil er kommet frem om planen, tyder på forskelsbehandling mellem de private og offentlige sygehuse. Det private Hjertecenter i Varde vil ifølge Dagens Medicin få specia- liststatus, selv om det er langt det mindste hjertecenter, påpeger hun.
Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sygehusøkonomi på Syddansk Universitet mener, at diskussionen af specialerne hurtigt bliver ideologisk.
»Men i fordelingen af specialer bliver der ikke taget hensyn til, om et sygehus er privat eller offentligt. At det private Hjertecenter Varde måske får lov til at beholde et speciale hænger sammen med, at de kan deres kram og har en fornuftig kapacitet på de fleste områder - på nær forskningen,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Han mener dog, at Socialdemokraterne har en pointe i, at satsningen på private specialsygehuse kan gå ud over forsyningssikkerheden.
»Den er mere usikker på de private sygehuse, men omvendt, så er der heller ikke altid sikkerhed for, at de offentlige sygehuse kan levere, hvis de ikke kan skaffe kirurger nok,« siger Kjeld Møller Pedersen, der er formand for bestyrelsen for et privat sygehus.
