Udenrigspolitikken bliver værdipolitisk

Lene Espersen (K) er ny i det udenrigspolitiske game, så værdi-politikeren Søren Pind (V), der nu har fået titel af udviklingsminister, får god mulighed for at boltre sig. Dermed kan debatten om Danmarks globale engagement blive hed
Lene Espersen (K) er ny  i det udenrigspolitiske game, så værdi-politikeren Søren Pind (V), der nu har fået titel af udviklingsminister, får god mulighed for at boltre sig. Dermed kan debatten om Danmarks globale engagement blive hed
24. februar 2010

Næppe har den nye udviklingsminister, Søren Pind (V), overtaget sin post, før han kritiserer FN, og næppe har udenrigsminister Lene Espersen (K) sagt tak for udnævnelsen, før der stilles spørgsmålstegn ved hendes formåen og interesse for området.

Dermed kendetegner de to ministres første dag i går vældig godt den linje, vi kan forvente os på udenrigspolitikken fremover, lyder reaktionerne.

Lene Espersen vil få travlt med at sætte sig ind i udenrigspolitikken, der betegnes som et af de tungeste områder. På den anden side er hun en politiker, der ikke skyr en ideologisk debat, hvad end den handler om afskaffelse af burkaer eller efterløn.

Den ivrige debattør Søren Pind, der tidligere har omtalt FN som »bundkorrupt«, vil diskutere værdipolitik lige så meget, som han kan komme til det.

Han vil kunne lægge linjen fra starten, fordi Lene Espersen som nævnt har en stor udfordring i forhold til at opbygge internationale relationer og tage over efter den garvede Per Stig Møller.

»Lene Espersen, som ikke rigtig ved noget om udenrigspolitik, skal først ind i det her stof, så Søren Pind vil tage for sig af retterne. Han vil være en minister, der vil være anderledes synlig, og som vil føre værdipolitik,« siger leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Stig Jensen.

Nikolaj Petersen, der er professor emeritus ved Aarhus Universitet, kalder dog Lene Espersen for »lidt af en hardliner« og vurderer i det hele taget, at der er lagt op til »en styrkelse af de mere ideologiske aspekter af udenrigspolitikken«.

Det vil også betyde, at symbolpolitiske udenrigsdebatter, som for eksempel det danske syn på forholdet mellem Kina og Tibet, kan komme til at fylde mere i den offentlige debat, vurderer han.

En rød klud

Stig Jensen er enig i, at der vil opstå nye politiske brudflader med det nye udenrigspolitiske hold:

»Det vil blive en værdi- debat, hvor frihed, demokrati og økonomisk vækst vil fylde meget. Det vil være en rød klud for oppositionen, som hellere vil fokusere på fattigdomsbekæmpelse. Derfor vil udviklingspolitikken blive indenrigspolitisk, og det vil blive en værdikamp,« siger han.

At både den nye forsvarsminister, Gitte Lillelund Bech (V), udviklingsminister Søren Pind og altså udenrigsminister Lene Espersen beskrives som ideologer, får Mellemfolkeligt Samvirke til at håbe på mere offentligt fokus på området.

Generalsekretær Frans Michael Jansen frygter dog, at det hele går hen og bliver »en partipolitisk slagmark, selvom vi arbejder med et område, hvor man netop skal kunne forstå hinanden,« siger han og henviser særligt til Søren Pind, der ikke er kendt for sine diplomatiske evner.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, er til gengæld ikke så sikker på, at udenrigspolitiske spørgsmål vil komme til at fylde mere generelt. Til gengæld kalder han udskiftningen for »et stort tab for dansk udenrigspolitik.«

»Det er et kæmpe tab i personkontakter og erfaring, som Lene Espersen skal indhente. Hun skal samtidig være vicestatsminister, partileder og har ikke gjort sig nogle erfaringer eller mig bekendt interesseret sig nævneværdigt for området før,« siger han og forudser, at »det bliver hårdt for hende.«

Ifølge politisk kommentator Niels Krause-Kjær er Lene Espersen endvidere kendt for at være »meget embedsloyal« og styret af sit embedsapparat. Dermed vil hun næppe lave ret meget om, mener han.

Samlet set er det dog svært at vurdere, hvad fremtiden byder på, eftersom alle tre ministre ifølge Stig Jensen er »kendetegnet ved uvidenhed, og det bliver den samlede udfordring. Lene Espersen ved ikke noget om udenrigspolitik, forsvarsministeren har godt nok været ordfører, men tager over fra en ekstremt populær og dygtig Søren Gade, og Søren Pind har godt nok blandet sig i debatten, men har jo aldrig rigtig leveret.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Søren Pind, der gennem mange år har haft et godt forhold til statsminister Lars Løkke Rasmussen, skal være udviklingsminister, men har tidligere været sat på plads af statsministeren i spørgsmålet om FN. I september 2009 sagde Pind:
’FN er ikke en organisation, der har gjort særlig meget godt her på Jorden.’
FN har med deres ’airconditionerede champagnesøbende diplomatbefængte kontorer (...) de senere år stemplet sig selv som bundkorrupt og et samlingssted for diktatur-
regimer’.
I april bad Pind desuden
Justitsministeriet afdække
Folketingets muligheder for ’en hel eller delvis opsigelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention’

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis man kun kunne udnævne vidende, erfarne og garvede folk til ministre, så er der f eks kun få i rød blok , der er ministeregnede - o g dermed skulle VK fortsætte i al evighed eftersom de bliver mere og mere erfarne og garvede ?. ( Helle Thorning og Villy Søvndal er jo totalt uden ministererfaring o s v)

Jeg ved ikke om min stemme næste gang går til rød eller blå blok, men man skal da kunne skifte ministre og også prøve nye "uprøvede" talenter ?.

Dengang Lykketoft gik af som minister , var der også nogen der begræd tabet af erfaring o s v - men det gik da rigtigt godt alligevel ?

anbefalede denne kommentar