Udsigt til fordobling af elpriserne

Elpriserne vil fortsat stige med det resultat, at den nuværende pris vil blive næsten fordoblet. Den udvikling er en naturlig konsekvens af liberaliseringen af elmarkedet.

Sådan lyder den kontante vurdering fra en af landets mest anerkendte eksperter på området, nemlig medlem af regeringens egen Klimakommission, Jørgen Henningsen, der er senioranalytiker ved tænketanken European Policy Centre og tidligere direktør for EU-Kommissionens Generaldirektorat for miljø.

»Min vurdering er, at prisen kan nå op på omkring 60 øre pr. kilowattime, og det er et pænt stykke over de priser, der ligger i dag. Det ligger i liberaliseringen, og det skal man bare gøre sig klart, selv om det er en politisk vanskelig sag,« siger Jørgen Henningsen.

Information beskrev i går, hvordan priserne på el er steget markant de seneste år, hvilket kom bag på en række politikere. Men ifølge Jørgen Henningsen er der intet overraskende i den eksplosive prisudvikling - og det er heller ikke en udvikling, danskerne har set det sidste til, vurderer han altså.

Liberalisering koster

Elbranchen repræsenteret ved elselskabernes interesseorganisation, Dansk Energi, har meldt ud, at de stigende priser skyldes højere produktionsomkostninger. Men det forklarer slet ikke prisstigningerne, konstaterer Jørgen Henningsen. I stedet er en direkte årsag til prisstigningen selve liberaliseringen af elmarkedet, mener han.

Almindelig markedslogik ville ellers pege på, at et liberaliseret marked med konkurrerende udbydere ville kunne presse priserne ned. Men ifølge Henningsen kan elmarkedet »slet, slet ikke sammenlignes med andre markeder, som for eksempel telefon- eller flymarkedet.«

»For elmarkedet virker stik modsat, og netop her virker de mekanismer, som ellers kan være et godt argument for liberaliseringer, ikke. De skyldes elselskabets særlige struktur,« siger han.

Henningsen forklarer, at el på et liberaliseret marked vil blive afsat til den højest mulige pris, mens den i det gamle system blev afsat til nogenlunde produktionsomkostningen, fordi el blev betragtet som et gode, der ikke skulle tjenes penge på.

Selv om el fra en brusende svensk elv på en god dag kan produceres til næsten ingen penge, kan det nu afsættes et sted, hvor prisen er langt højere, fordi alternativet måske ville være dyr gasproduceret el.

»De faktiske produktionsomkostninger på forskellige former for elproduktion er stærkt varierende, men i et liberaliseret marked bliver det hver eneste gang den dyreste produktion, der er brug for på det pågældende tidspunkt, som trækker prisen på den billige el op til et salgsniveau, der ligger langt over produktionsomkostningerne,« forklarer han.

Ideologi komplicerer

Prisudviklingen på el er et komplekst regnestykke, som handler om, hvordan el flyder fra et land til et andet og handles på elbørser, hvor priserne fastsættes. For eksempel vil det nye superkabel, der transporterer el fra Norge til Tyskland betyde, at den el, der ellers kunne laves næsten gratis til nordmændene på en god dag, pludselig kan sælges dyrt til tyskerne, fordi prisen på elproduktion i Tyskland er højere. Dermed bliver strømmen pludselig mere værd, end den kostede at producere, forklarer Henningsen og tilføjer, at ingen nye producenter kan byde ind med billigere strøm, og dermed er der ingen til at presse prisen ned.

Det hele bliver dog ikke mindre indviklet af, at debatten om det europæiske elmarked hele tiden har været præget af ideologisk automattænkning frem for grundig analyse og dialog, mener Henningsen.

Han understreger flere gange, at han ikke selv kan kategoriseres som hverken højre- eller venstreorienteret, og at det er en force i debatten, fordi både højre- og venstrefløj ikke kan tage en ordentlig diskussion af emnet uden at gøre det til noget ideologisk.

»Det her har intet overhovedet at gøre med en ideologisk tro på liberalisering eller ej. Det er simpelthen rent faktuelle analyser. Men venstreideologerne vil ikke forholde sig til dem uden at gøre det til et spørgsmål om liberaliseringer generelt. Højreideologerne på den anden side tør ikke røre det med en ildtang, fordi det bryder med deres dogmer om, at liberalisering altid er godt.«

Derfor bør nogen, hellere i dag end i morgen, »påtage sig det ansvar at lave en sober og uideologisk analyse af det her. Og så vil man finde, at et liberaliseret elmarked betyder højere priser.«

Jørgen Henningsen forestiller sig ikke, at en tilbagevenden til nationale monopoler vil blive aktuelt, men påpeger, at eksempelvis »prislofter vel er en mulighed.«