På en improviseret scene bygget af europapaller står Troels Petersen. Han er talsmand for de studerende på Biologisk Institut, der er utilfredse med de store besparelser på deres uddannelsesområde, og i en skrattende megafon råber han den brogede forsamling op. Der er inviteret til protest i biotema for at tiltrække medierne til dagens protest - en blokade af undervisningen på instituttet. Med potteplanter i hænderne og kitler uden på vinterfrakkerne, har de studerende protesteret i fem timer.
Troels Petersen kritiserer instituttets rektor Ralf Hemmingsen for ikke at respondere på de mange studerendes protester, hverken til medierne eller til initiativtagerne bag protesten.
De studerendes målsætning for dagens aktion er at få et løfte fra Ralf Hemmingsen,
»Vi vil have en garanti for, at fremtiden for Biologisk Institut ikke skal udsættes for flere besparelser,« siger Troels Petersen.
En nedadgående spiral
Konsekvenserne af de store besparelser er blandt andet nedlæggelse af fag, som efterlader de studerende med en smallere uddannelse. Derudover har besparelserne medført en fyringsrunde. I alt er omkring 40 procent af underviserne fyret inden for de sidste tre år.
»Det er en nedadgående spiral. Når ledelsen nedprioriterer uddannelsen og fyrer undervisere, gør man det mindre attraktivt for unge at søge studiet, og det vil føre til en forringelse af kvaliteten på uddannelsen,« siger Troels Petersen, talsmand for de studerende og fortsætter: »Med denne her udvikling vil vi givetvis være dårligere stillet som færdiguddannede.«
Udover niveauet på uddannelsen skaber nedskæringerne i antal af fag også usikkerhed om fremtidens forskning på området.
»Det er jo svært at spå om, hvad der skal forskes i fremover. Det er derfor farligt at fjerne bredden i uddannelsen og lukke fag ned, som der kan være brug for forskning i fremover,« siger Troels Petersen.
Mangel på visioner
Med protesterne prøver de studerende at råbe ledelsen op. En ledelse de anser for uambitiøs og uden visioner.
»Når rektor og ledelsen nedprioriterer undervisningen, lever universitetet ikke op til egen ytring om at være blandt et af Europas bedste universiteter,« siger Troels Petersen.
De studerende peger ligesom Danske Studerendes Fællesråd på politisk indblanding og opfordrer til en hjælpepakke til universiteterne. De frie midler, der afsættes til undervisning på universiteterne, afhænger af bruttonationalproduktet og med finanskrise, bløder universiteterne tilsvarende.
»Vi er jo ikke i stand til at vurdere, hvordan det skal finansieres, men det er essentielt, at ledelsen budgetterer for mere end et halvt år af gangen,« siger Troels Petersen.
Dekan for Naturvidenskabeligt Fakultet, Nils O. Andersen stiller sig også kritisk over for de kortsigtede budgetteringer;
»Jeg vil mene, at en planlægning på for eksempel tre år ad gangen vil gøre, at vi kan håndtere de økonomiske og menneskelige ressourcer meget mere ansvarligt,« siger han til DR Nyheder. Han peger i samme ombæring på, at den overordnede økonomiske udvikling på universiteterne i sidste instans afhænger af politiske beslutninger.
På pladsen foran Biologisk Institut bliver der afholdt tovtrækningskonkurrence og fyret op i bålet. Der skal holdes på de studerende, der stadig hugger protestpandekager i sig, for uddannelsens fremtid.
Troels Petersen har forhåbninger om store reaktioner på dagens protest: »Dagens blokade skal få rektor til at anerkende de studerendes frygt for uddannelsens fremtid. Og så må vi jo afgøre efter i dag, hvordan vi kan få videnskabsminister Helge Sander i tale.«
Rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, ønskede ikke at medvirke i artiklen.
