Læsetid: 4 min.

'Jeg har været så heldig'

Da Kit rejste fra Filippinerne til Danmark som au pair i 2004, fik hun sit ønske om 'kulturel udveksling' opfyldt og er tilmed snart en uddannelse rigere. Men hendes historie er efterhånden et særsyn - au pair-ordningen har forandret sig i de seks år, hun har været i Danmark
Da Kit rejste fra Filippinerne til Danmark som au pair i 2004, fik hun sit ønske om 'kulturel udveksling' opfyldt og er tilmed snart en uddannelse rigere. Men hendes historie er efterhånden et særsyn - au pair-ordningen har forandret sig i de seks år, hun har været i Danmark
17. februar 2010

»Jeg ville rejse, se verden, lære andre kulturer at kende.« Kit er et mønstereksempel på den slags unge, som au pair ordningen officielt retter sig mod:

»Formålet er, at au pair-personen kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont ved at få et bedre kendskab til Danmark. Som modydelse deltager au pair-personen i de huslige pligter,« lyder det på Udlændingeservices hjemmeside 'Ny i Danmark'.

Kit, der taler flydende engelsk og nu også forstår dansk, kom til Danmark som au pair hos en advokatfamilie i 2004. Hun var dengang ansat i en bank i byen Cagayan de Oro i Mindanao, den sydligste øgruppe i Filippinerne. Så hvorfor udskifte et fast job i Filippinerne med en ungarbejdertjans i Hellerup?

»Du har jo selv været på Filippinerne og set, hvordan vi lever. Der er ingen muligheder. Selv med de få penge, jeg har mulighed for at tjene her i Danmark, kan jeg gå i biografen, i teatret, og min værtsfamilie har taget mig med på ferier til andre lande. I Filippinerne sparede jeg op i ti år for at komme en uge til Thailand. Det var også meget fint, men jeg ville så gerne se Europa. Nu har jeg både set Danmark, Sverige, Frankrig, Italien...«

Kit smiler.

Til sommer er hun forhåbentlig færdig med sin uddannelse på Niels Brock og kan få 'rigtigt' arbejde i Danmark eller et andet sted. Måske kan hun også blive genforenet med sin mand, Dennis, der stadig arbejder i banken i Cagayan de Oro.

»Når jeg ikke har mit eget sted at bo, fast job og penge i banken - man skal virkelig have mange penge i banken! - Er der ingen chance for, at jeg får lov at få Dennis herop,« siger Kit, og tilføjer: »Problemet er også, at det vil være et statusfald for ham at komme til Europa. Han vil være nødt til at tage et meget 'lavere' job end det, han har nu.«

En del af familien

Kit bor stadig hos familien i Hellerup, selv om de for længst har fået ny au pair.

»De tilbød at betale det første år af min uddannelse og at lade mig bo gratis hos dem. Jeg hjælper lidt til i huset en gang imellem, men mere som en hjemmeboende datter. Sommetider laver de mad, sommetider gør jeg - faktisk har jeg lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke laver mere, for de arbejder begge to så hårdt,« griner Kit, og fortsætter:

»De har ladet mig blive en del af familien, jeg er med til fødselsdage, jul og begravelser. Jeg ville gerne lære traditionerne i andre lande at kende, og det har jeg virkelig gjort - vi holder endda Mortens Aften.«

Noget er forandret

»Jeg har været så heldig med min familie,« understreger Kit flere gange. Og det er noget, hun især bliver mindet om, når hun snakker med andre au pair: »Det var anderledes, da jeg kom 2004. De andre au pair, jeg kendte, havde det godt. Selvfølgelig er der altid ting, der kan være irriterende hos værtsfamilierne, men det var småting, og man kunne jo bare skifte familie, hvis det var for slemt. Men nu fortæller dem, jeg møder f.eks. i den romersk-katolske kirke på Amager, at de arbejder meget hårdt, og at de bliver behandlet som slaver,« siger Kit.

Hendes indtryk af den ændrede situation er ifølge en ny rapport fra Center mod Menneskehandel ikke helt skæv: »Au pair-feltet har i praksis ændret sig markant de sidste år, ved at gå fra at være et kulturelt udvekslingsprogram hovedsageligt for europæere, der ønskede at komme til udlandet og lære om et andet lands sprog og kultur, til i dag i høj grad også at benyttes af folk, der ønsker at komme til Vesten for at tjene penge. Denne 'nye' gruppe har andre bevæggrunde og baggrunde end den 'traditionelle' gruppe au pair - såsom fattigdom og mangel på muligheder i hjemlandet - og dette skaber en øget risiko for, at au pair kan befinde sig i situationer, hvor de udnyttes af andre,« står der blandt andet i rapporten.

Kit har indtryk af, at indstillingen har ændret sig hos både au pair'ene og værtsfamilierne:

»Jeg har ingen børn og sender ikke penge hjem - faktisk sender Dennis somme tider penge til mig, så jeg kan købe bøger til mit studie f.eks. Men mange af de, der kommer som au pair i dag, har familier at forsørge i Filippinerne, så de brokker sig ikke og siger ikke fra. De føler sig samtidig behandlet som billig arbejdskraft, ikke som en del af familien. Det virker, som om det har ændret sig meget, siden jeg kom,« siger Kit.

Kit optræder anonymt, da det siden 1998 har været forbudt ifølge filippinsk lovgivning at udrejse af landet som au pair. Hvis myndighederne opdager, at hun har været au pair i Danmark, kan hun derfor få problemer, når hun vender tilbage til Filippinerne.

Denne del af au pair-problematikken er blandt andet beskrevet i Information den 9. august 2009, samt i rapporterne 'Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling?', af Helle Stenum, udgivet af Fag og Arbejde, 2008, og 'Au pair og menneskehandlet? - Rekruttering, ophold i Danmark og drømme om fremtiden', af Trine Mygind Korsby, udgivet af Center mod Menneskehandel, Servicestyrelsen, 2010

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu