Læsetid: 4 min.

Videnskabselskab vil have stoppet politisk pres på forskning

De omdiskuterede rådgivningsrapporter, som universiteterne laver for ministerierne, bør underlægges bedømmelse af fageksperter lige som forskningen i øvrigt kan. Det mener Videnskabernes Selskab, som håber, at ordningen vil kunne stoppe sager om 'styret forskning' og styrke integriteten
De danske skoves tilstand er 'ringe' konkluderede forskere fra DMU ved Aarhus Universitet, men Miljøministeriet fik ændret skovenes tilstand til 'god'. Fremover skal den slags bestilte rådgivningsrapporter kunne underlægges en uvildig vurdering af fageksperter, mener Videnskabernes Selskab. De vil bremse den politiske styring af forskningen.

De danske skoves tilstand er 'ringe' konkluderede forskere fra DMU ved Aarhus Universitet, men Miljøministeriet fik ændret skovenes tilstand til 'god'. Fremover skal den slags bestilte rådgivningsrapporter kunne underlægges en uvildig vurdering af fageksperter, mener Videnskabernes Selskab. De vil bremse den politiske styring af forskningen.

Ulrik Jantzen

17. februar 2010

Siden 2007 har universiteterne udarbejdet rådgivningsrapporter, som er bestilt og betalt af ministerierne. Det har ført til en del debat om universiteternes uafhængighed, og derfor bør sådanne rapporter fremover kunne underlægges en uafhængig bedømmelse af andre fageksperter - ganske som videnskabelige artikler bliver underlagt en fagfællebedømmelse.

Det mener Videnskabernes Selskab, som for nylig offentliggjorde deres forslag ved en konference i Akademikernes Centralorganisation:

»Der har været en del tilfælde af mistillid til den her type rådgivning. Derfor skal rådgivningsrapporterne offentliggøres og bedømmes af fagfæller lige som alt andet. På den måde kan man forhindre, at der bliver sat spørgsmålstegn ved universiteternes integritet,« siger medlem af Videnskabernes Selskab og professor på Københavns Universitet Mogens Flensted-Jensen.

Problemer

Siden sektorforskningsinstitutionerne, som traditionelt varetager myndighedsopgaverne, i 2007 blev lagt ind under universiteterne, har der været eksempler på, at ministerierne har fiflet med resultaterne.

Blandt andet lavede Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet en rapport for Miljøministeriet om skovenes tilstand. Konklusionen var, at tilstanden var »ringe«, men i sin præsentation af rapporten, tog ministeriet universitetet til indtægt for, at tilstanden var »god«. Uden at det førte til protester fra universitetets side.

Udover sådanne grelle eksempler, har flere forskere fortalt, at ministerierne lægger et pres på forskningen, fordi de betaler for rapporterne - også den næste rapport. Derfor vil det muligvis give bagslag, hvis man leverer et helt andet resultat end det forventede eller kritiserer ministeriets brug af en rapport. En kontrolordning vil kunne afhjælpe de problemer, mener Mogens Flensted-Jensen:

»Et udvalg vil på baggrund af uafhængige ekspertudtalelser kunne tage stilling til, om de stillede spørgsmål er besvaret ordentligt, og om man har inddraget alle aspekter af sagen. I den konkrete 'skovsag' kunne man også undersøge, om forskernes vurdering af skovenes tilstand er i overensstemmelse med forskningens resultater. Det vil give tillid til rådgivningen. Både for dem, der bestiller den, udfører den og for offentligheden,« siger Mogens Flensted-Jensen.

Miljøministeriet har desuden tilkendegivet, at man fremover vil udlicitere nogle af rådgivningsopgaverne til private konsulentfirmaer. Hvis det fremover bliver almindeligt, så vil et fagligt udvalg også kunne bruges til at sikre kvaliteten af sådanne rapporter:

»Man skal kunne bedømme al rådgivning. Hvis for eksempel COWI har lavet en rapport, som ministeriet påstår er videnskabeligt underbygget, så skal den også kunne bedømmes af sådan et udvalg. Og hvis der er problemer, skal de så stå for skud,« siger han.

Det vil give mere selvkontrol: »Det vil forhåbentlig også få forskere, der føler sig udsat for urimelige krav fra et ministerium, til at sige til deres chef, at det her ikke vil kunne klare et eftersyn. Og måske derfor takke nej til opgaven,« siger Mogens Flensted-Jensen, som understreger, at det kun er 'en håndfuld' rådgivningsrapporter, der hvert år skal underlægges en vurdering af udvalget.

Forslaget bliver taget godt imod af prorektor på Aarhus Universitet, som er den institution, der varetager flest myndighedsopgaver i Danmark:

Reaktioner

»Jeg vil godt være med til at se på forslaget, men der er nogle betingelser. Det må ikke overbureaukratisere. Det er vi nemlig ret gode til i forvejen. Men hvis man kan finde en fornuftig løsning, så er jeg med på ideen,« siger prorektor Søren E. Frandsen.

Nogenlunde samme melding kommer for formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, som har fået forslaget tilsendt fra Videnskabernes Selskab:

»Jeg synes, det er en god idé at få et kvalitetsstempel på det arbejde, der bliver i myndighedsbetjeningen, for der har vitterligt været nogle problemer. Men jeg bliver altid bekymret, når man indfører et ekstra kontrollag. Forskerne føler i forvejen, at der for lidt tillid til det arbejde, de laver,« siger Jens Oddershede og tilføjer:

»Desuden er det en forudsætning, at man finder en løsning, hvor det ikke kræver ret mange ressourcer. Det må ikke være sådan, at man spilder en masse timer, som kunne være anvendt til forskning i stedet,« siger Jens Oddershede.

Mogens Flensted-Jensen er opmærksom på den problemstilling:

»I Videnskabernes Selskab taler vi ofte imod bureaukrati og kontrol. Men det er virkelig nødvendigt at få en uafhængig kvalitetssikring af den her type rådgivning. Desuden er vi enige i, at det skal medføre så lidt bureaukrati som muligt,« siger han. Jens Oddershede frygter desuden, at ordningen ikke vil kunne ramme de virkelig problematiske rapporter:

»En evaluering vil kunne sikre kvaliteten af den færdige rapport. Men jeg tror ikke, at den vil kunne afgøre, om det er et bestilt resultat eller ej. Det er også svært at se, om ministeriet har været inde over resultaterne inden offentliggørelsen. Eller om rapporten fortier bestemte oplysninger. Den slags vil et evalueringspanel næppe kunne afsløre,« siger han. Det medgiver Mogens Flensted-Jensen:

»Jeg tror ikke, at ordningen løser alle problemer. Men det vil være en alarmknap. Folk vil tænke: 'Kan det her gå igennem en evaluering?' Men hvis nogen gerne vil snyde, så er det selvfølgelig fortsat muligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu