Nyhed
Læsetid: 2 min.

Afghanistan-alliance under pres

Oppositionen kræver en dato for, hvornår ansvaret for sikkerheden i det danske ansvarsområde skal overdrages til afghanerne. Umuligt, siger regeringen
Afghanske rekrutter stiller til tjeneste i Camp Shoborak, hvor danske officerer uddanner afghanske ledere. De danske politikere er uenige om, hvornår de afghanske styrker skal overdrages ansvaret for sikkerheden i Helmand-provinsen.

Afghanske rekrutter stiller til tjeneste i Camp Shoborak, hvor danske officerer uddanner afghanske ledere. De danske politikere er uenige om, hvornår de afghanske styrker skal overdrages ansvaret for sikkerheden i Helmand-provinsen.

Christian Brøndum

Indland
25. marts 2010

Den politiske enighed bag den danske Afghanistan-indsats vakler. Socialdemokraterne og SF kræver en fast dato for, hvornår ansvaret for sikkerheden i det danske ansvarsområde skal overdrages til afghanerne. Men det mener regeringen er helt umuligt.

» Det står dog efterhånden også klart, at de afghanske politikere ikke af sig selv tager ansvaret for ret meget. Derfor er det meget vigtigt at sætte en dato for overdragelsen af ansvaret; kun på den måde kan vi gøre det klart for den afghanske regering, hvad der ventes af dem - og hvornår« siger Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.

SF's forsvarsordfører Holger K. Nielsen bakker fuldstændig op om det socialdemokratiske krav.

»Det er præcis, hvad jeg har gået og sagt det sidste års tid. Vi må have nogle faste tidsterminer for at presse afghanerne,« siger han og understreger, at det ikke kun er overdragelsen af ansvaret, der ifølge SFs mening skal sættes dato på.

»Hvis det kan lade sig gøre at sætte dato på overdragelse af ansvaret, så kan det også lade sig gøre at sætte dato på den totale tilbagetrækning af de danske styrker« siger Holger K. Nielsen.

Umuligt krav

Regeringen afviser pure oppositionens krav. Og det er årsagen til, at parterne bag Afghanistan-indsatsen trods måneders forhandling endnu ikke har indgået nogen aftale for 2010.

»Det er simpelt hen ikke muligt i øjeblikket at sætte en troværdig dato på, hvornår afghanerne er klar til at løfte opgaven,« siger den konservative forsvarsordfører Helge Adam Møller. »Og desuden dur det ikke, at Danmark sætter sin egen dato. Der er jo militære styrker fra 44 forskellige lande derovre. Det bliver det rene kaos, hvis hver enkelt land sætter sin egen overdragelsesdato. Der skal lægges en samlet plan,« siger han. Det samme mener hans ordførerkollega, Venstres Karsten Nonbo.

»Vi skal ikke have noget datotyranni«, siger han.

Til gengæld er regeringen og oppositionen enig i, at der er behov for at presse den afghanske regering til at sende flere afghanske soldater til det centrale Helmand.

Det har længe været et ønske fra de danske styrker at få en bataljon soldater fra Afghan National Army (ANA) til Helmand, og de ventes nu at ankomme i foråret og forsommeren.

Men det er stadig uklart, hvor megen uddannelse de har fået, og hvilket udstyr de kommer med.

Pressionsmiddel

John Dyrby Paulsen understreger imidlertid, at det ikke kun er afghanerne, der skal presses til at tage et større ansvar i det sydlige Afghanistan.

Det er også amerikanerne, der har haft en tendens til at prioritere andre områder end det danske, mener han.

»Hvis ikke vi ikke presser på over for USA, der jo fører det store ord, bliver de afghanske styrker sendt andre steder hen, og så kan vi skyde en hvid pind efter at få omlagt de danske styrkers opgaver i retning af træning og uddannelse,« siger John Dyrby Paulsen.

Det er bl.a. i den sammenhæng, at kravet om en fast overdragelsesdato skal ses, understreger John Dyrby Paulsen.

»Danmark har aftjent sin værnepligt i Afghanistan, og det er på tide, at USA anerkender det«.

Karsten Nonbo bekræfter, at regeringen også mener, det går for langsomt med at få ændre de danske styrkers opgaver i Helmand.

»Der er helt klart brug for at presse på,« siger han og understreger, at han er enig med Socialdemokraterne i, at målet er hurtigst muligt at få ANA til at overtage ansvaret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Danmark har aftjent sin værnepligt i Afghanistan, og det er på tide, at USA anerkender det«.

Og hvad kom der så ud af værnepligten ?

Udover exit -undskyldningen, altså ? Skoler, piger i uddannelse, moskeer og ... ?