Nyhed
Læsetid: 3 min.

Akademikerforbund langer ud efter ny offentlighedslov

DJØF og Akademikernes Centralorganisation ser flere problemer i forslag til en ny offentlighedslov
Indland
4. marts 2010

Hverken landets største dagblade eller DR og TV 2 havde mandag benyttet sig af sidste chance for at sende individuelle høringssvar til Offentlighedskommissionens forslag om en ny offentlighedslov. Det viste et rundspørge, Information bragte i går.

Men nu bliver forslagene mødt med kritik fra en helt anden side. Embedsmændenes to største fagforbund, DJØF og Akademikernes Centralorganisation (AC), kritiserer i hvert deres høringssvar flere af kommissionens forslag - blandt andet paragraf 24, der vil betyde en væsentlig begrænsning af journalisters muligheder for at søge aktindsigt i embedsmændenes betjening af ministerne.

»Vi er bekymret for, om paragraffen er tilstrækkelig klar. Ellers kan den medføre en masse klagesager og på sigt en mistænkeliggørelse af ansatte i den offentlige forvaltning, fordi de tilsyneladende ikke gør deres arbejde ordentligt,« siger Per Hansen, der er formand for de offentlige chefer i DJØF.

Han finder det problematisk, at embedsmændene ifølge den omstridte paragraf skal vurdere i hvert enkelt sag, om en borger kan nægtes adgang til dokumenter fra ministerierne.

»For det er ikke altid lysende klart, hvornår der er tale om ministerbetjening eller ej,« siger han. Også paragraf 9 i kommissionens forslag vækker bekymring hos DJØF. Paragraffen vil give ministerierne mulighed for at afvise anmodninger om aktindsigt, hvis det skønnes, at aktindsigten vil kræve 'et uforholdsmæssigt ressourceforbrug' i forvaltningen.

»Vi anerkender, at der kan være behov for at tage hensyn til, at der ikke bliver brugt uhensigtsmæssig mange skattekroner på behandling af anmodninger om aktindsigt. Men igen er der tale om en uklar paragraf, der overlader det til embedsmændenes skøn at vurdere, om en person skal nægtes aktindsigt i konkrete sager. Det kan jo få den modsatte effekt af paragraffens formål og skabe endnu mere bureaukrati,« siger Per Hansen.

Hos AC vægter man hensynet til, at offentligheden skal kunne kontrollere ministeriernes og andre offentlige instansers arbejde. Også selvom det kan være et irritationsmoment for den enkelte embedsmænd.

»Ud fra et 'alt-andet-lige'- hensyn er det et demokratisk samfunds adelsmærke, at der er en offentlighedskontrol med, hvad magten laver. Og at magten til enhver tid skal kunne stå til regnskab for offentligheden,« siger Erik Jylling, der er formand i AC. Han finder blandt andet paragraf 24 problematisk.

»Worst case-scenariet er her, at man med illegitime hensyn unddrager sig offentlighedens kontrol og henholder sig til, at der er tale om interne arbejdspapirer. Vi synes, at balancen er tippet, og at man skal give offentligheden lidt større indsigt,« lyder kritikken fra AC's formand.

Formanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård kan godt forstå bekymringen hos DJØF og AC. Han vurderer også, at medlemmerne fra de to fagforbund kan få problemer med at administrere paragraf 24, hvis det ikke bliver klart defineret, hvordan den kan anvendes. Men at dagbladene, DR og TV 2 ikke har rettet større kritik mod paragraffen og de andre forslag, mener journalistformanden ikke, at han kan tage stilling til.

- Medierne var inviteret til at afgive høringssvar, men gjorde det ikke. Hvad mener du om det?

»Det har de vel netop valgt at gøre for at vise, at det her er noget, de står fuldstændig sammen om.«

- Tror du, det er den bedste måde at gøre det på?

»Det kunne da meget vel tænkes, at det var det. Men jeg synes ikke, jeg kan sidde og komme med en vurdering af, hvad deres strategiske tilgang er. Det synes jeg ikke rigtig tilkommer mig,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Fascificeringen af samfundet sker lige for øjnene af danskerne…

I et samfund, hvor hemmelig registrering og overvågning ikke sker pr. person, men mod alle, generelt og hele tiden, hvor borgerne kan udleveres til fremmed magter, hvor information opnået gennem tortur kan indgå i efterforskning og retshandling, hvor politiagenter og provokatører er en del af politiets arbejdsform, hvor erhvervsliv og offentlig produktion flyder sammen, hvor dagspressen er ejet af og vogter over de rigeste tre procents interesser, hvor det statslige TV er et organ for regeringen... I et samfund hvor ’armslængdeprincippet’ er den længde, der skal til for at politikerne kan holde et fast greb om struben på de formastelige der vil selvstændig tænkning
- i sådan et samfund skal der være gennemskuelighed som i et guldfiskeakvarier - ,
men pressen og medierne afsløre deres sande tilhørsforhold ved at sidde tilbagelænet hvor de som demokratiets vogtere burde handle.

Holdningen i medieverdenen er at sager skal afsløres ved hjælp af whistleblowers samt tilsagn om kildebeskyttelse... kildebeskyttelse fra de der har magten… min bare røv …Plommer viste sig som en ægte lakaj da han lod bestyrelsen komme med på en lytter, og Gade fik lov at tage kyllingevejen uden om offentlig afsløring ..oven i købet fik han et konstrueret eftermægle …En ægte 1984’er

Fagbevægelsen fremstår som samfundets eneste demokratiske bevægelse... Journalistforbundet (af alle) undtaget …Oprør nu! Storm hovedkvarteret…

Dorte Sørensen

Jeg vil takke Information for at tage den sag op. Derudover deler jeg Informations undring over, at de store mediehuse ikke har afgivet høringssvar, når de var opfordret til det. Er det ikke mediernes STØRSTE pligt at holde statsmagten i ”ørene”. Med denne nye offentlighedslov bliver indsigten i regeringens arbejde og lov udarbejdningen indskrænket og det er i mine øjne IKKE i demokratiets interesse.
Men godt at embedsmændenes faglige organisationer har afgivet høringssvar, det viser, at fagforeningerne stadigvæk har deres berettigelse både for deres medlemmer og for demokratiet i almindelighed.

John Damm Sørensen

Der er al mulig grund til at kritisere kommissionens forslag til ny Offentlighedslov. Ikke mindst fordi kommissionen har tilsidesat kommissoriets opdrag om at fremkomme med forslag til en samlet Offentlighedslov.

Derved vil der fortsat være forskel på behandlingen af aktindsigt i "almindelige sager" og miljøsager, hvor det er FN og EU, der fastlægger reglerne, og giver borgere og presse næsten uhindret adgang til miljøoplysninger. Ja, reglerne går så vidt som at pålægge offentlige myndigheder pligt til at lagre miljøoplysninger elektronisk på en måde, så de umiddelbart kan videregives via Internettet.

Se denne sag (http://depot.dyndns.dk/off-kom-20091202.pdf), hvoraf det fremgår, at Offentlighedskommissionen end ikke var i stand til at fortolke reglerne om aktindsigt i miljøoplysninger, da Åbenhedskomitéen bad om aktindsigt i kommissionens arbejde. Til trods for, at Offentlighedskommissionen gav aktindsigt i visse dokumenter i sagen, har vi her 3 måneder senere endnu ikke modtaget noget fra kommissionen.