Læsetid: 5 min.

Bankdirektør: Bonuskrav er et krisetegn og en bacille

Landets tredjestørste bank lokker dygtige medarbejdere til uden de bonusordninger, som DF og oppositionen nu vil tvinge regeringen til at lovgive imod. Bonusordningerne er en uskik, mener direktøren
Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, mener ikke, at man i bankverdenen er nødsaget til at tilbyde bonusser for at forhindre hjerneflugt til udlandet: 'Lad det komme an på en prøve. Der er nogen, som vil rejse til udlandet, ja. Men at vi fuldstændigt skulle blive affolket for gode dealere, det vil jeg godt have lov at sætte spørgsmålstegn ved,' siger han.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, mener ikke, at man i bankverdenen er nødsaget til at tilbyde bonusser for at forhindre hjerneflugt til udlandet: 'Lad det komme an på en prøve. Der er nogen, som vil rejse til udlandet, ja. Men at vi fuldstændigt skulle blive affolket for gode dealere, det vil jeg godt have lov at sætte spørgsmålstegn ved,' siger han.

Bo Amstrup

23. marts 2010

Bankernes udprægede praksis med at give store bonusser og lade en stor del af visse medarbejderes løn afhænge af præstationer er en uskik, som slet ikke er nødvendig for at fastholde gode medarbejdere.

Så klar er beskeden fra den ordførende direktør i landets tredjestørste bank, Jyske Banks Anders Dam, som dermed taler midt imod sine kolleger i landets største banker.

»Der er jo masser af mennesker i det her samfund, som yder en knokkelindsats uden at få variabel løn. Statsministeren gør mig bekendt ikke, nationalbankdirektøren gør ikke, og jægerkorpset heller ikke. Det er et ledelsesmæssigt holdningsspørgsmål. Der har bare sneget sig sådan en bacille ind i bankvæsenet, der hedder, at bonusserne skal være der,« siger Anders Dam.

Han medgiver, at Jyske Bank særligt under højkonjunkturen i 2005-7 har mistet medarbejdere på i modsætning til konkurrenterne ikke at udbetale store bonusser.

»Men når vi begynder at miste medarbejdere på grund af lønforhold, har vi som regel taget det som et tegn på, at konjunkturerne var ved at toppe. Det har vi stået igennem mange gange,« siger han.

Politisk bonuskrig

Dermed leverer bankdirektøren et kraftigt indspark i den ophedede politiske diskussion om finansregulering, som Brian Mikkelsen (K) som ny økonomi- og erhvervsminister er blevet kastet direkte ind i.

Onsdag i sidste uge udsatte ministeren et møde med Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti, officielt på grund af kalenderproblemer. Mødet skulle - ud over udformningen af en ny bankpakke, der skal træde i kraft til oktober ved udløbet af Bankpakke 1 og den ubegrænsede indskydergaranti - dreje sig om den konkrete udmøntning af en henstilling fra EU-kommissionen: I foråret 2009 bad kommissionen medlemslandene om at sikre en 'forsvarlig lønpolitik' i den finansielle sektor. Og det indebærer bl.a. en fastsættelse af, hvor meget af medarbejdernes løn, der må være variabel.

Socialdemokraterne og SF vil have et bonusloft på 20 procent af den samlede løn for alle bankansatte, mens DF kræver 30 procent variabel løn som maksimum - dog kun for ledelsen.

Regeringen har derimod spillet ud med et forslag om, at loftet for alle bankansatte skal ligge helt oppe ved 50 procent, og Brian Mikkelsen mente først, at enhver yderligere reduktion af bonusloftet ville føre til flugt af gode hoveder og et »50'er-stenalder-samfund«. Siden er han blødt lidt op og har ikke villet udtale sig yderligere. I en mail til Ritzau har han givet udtryk for håb om, at forligskredsen kan nå »en fælles løsning«.

Lad dem rejse

Økonomi- og erhvervsministerens argument om, at de dygtige medarbejdere i fravær af bonusser vil flygte til udlandet, er et ekko af argumentationen fra Finansrådet, bankernes interesseorganisation: Nogle bankansatte, særligt de såkaldte dealere, der står for bankens handel med valuta, aktier og renteprodukter, orienterer sig i forhold til et globalt arbejdsmarked. Og får de ikke en klækkelig bonus, flytter de bare til London, Frankfurt eller et andet sted, hvor bonussen er i orden.

Til dét argument siger Jyske Banks Anders Dam fra sin direktørstol i Silkeborg:

»Lad det komme an på en prøve. Der er nogen, som vil rejse til udlandet, ja. Men at vi fuldstændigt skulle blive affolket for gode dealere, det vil jeg godt have lov at sætte spørgsmålstegn ved. Det er vi i hvert fald ikke blevet herovre. Og der er altså lige så langt fra Silkeborg til London som fra København til London.«

Anders Dam mener endvidere, at det »helt åbenlyst« er blevet endnu mindre nødvendigt at udbetale store bonusser i de senere år, fordi der på grund af krisen er mindre konkurrence om stillingerne.

Både Nordea og Danske Bank, som har dealere ansat i hundredevis i Danmark, betalte i 2009 dealerne store bonusser. I Danske Bank kom gennemsnitslønnen for de små 900 ansatte i handelsafdelingen Danske Markets op på 174.000 inklusiv bonus. I Nordea-koncernen blev der i 2009 brugt i alt 1,6 mia. kr. på variabel løn og bonusser i handels- og kapitalforvaltningsafdelingerne - svarende til 16 procent indtægterne i de samme områder. Begge bankers handelsafdelinger tjente sidste år styrtende med penge.

Bonus ikke synderen

Flere lande er på vej med forskellige former for regulering af bankbonusser, og længst er man ind til videre gået i Storbritannien: Her må bankansatte betale 50 procent ekstra i skat af bonusser på mere end 200.000 kr.

Både i EU-regi og i Baselkomiteen, verdens finansielle myndigheders koordinationsklub i Schweiz, arbejdes der intensivt på at strikke en regulering af bankerne sammen, som kan forhindre en gentagelse af den verdensomspændende finansielle nedsmeltning i efteråret 2008.

Der er meget andet end bonusser på bordet: Som f.eks. højere krav til bankernes egenkapital. I USA er præsident Obama gået så vidt som at foreslå regulære opsplitninger. Banker, der er så store, at de ikke kan gå ned uden fatale konsekvenser for samfundsøkonomien, storbanker, som derfor opererer under en implicit statsgaranti om endnu en skatteyderbetalt redning, hvis de ligesom i 2008 igen skulle komme i alvorlig krise.

Det er altså langt mere vidtgående løsningsmodeller end begrænsninger af variabel aflønning, og ifølge professor Michael Møller, CBS, skal man også passe meget på med at tro, at et loft over variabel løn til bankansatte i sig selv vil gøre bankerne mere stabile:

»Stort set alle ulykker i den danske sektor skyldes kreditfejl, og jeg har ikke kendskab til, at det nogen steder har været handelsafdelinger, der lavede ulykkerne. Man har ydet for store lån til for dårlige låntagere,« siger han. Samtidig peger han dog på, at bonusordninger har haft en mere uheldig rolle i f.eks. USA, men advarer mod at tro, man kan løse komplekse problemer i finanssektoren med simple løsninger som bonuslofter.

»Jeg plejer at tale om MOSK-modeller: Nemlig mono-skurk-modeller. Hvis du har en model, hvor alle ulykker skyldes én faktor, og alt bliver godt, hvis man ændrer på den, så har man en for simpel økonomisk model,« siger han og remser en række faktorer op, som alle kan have haft indflydelse på krisen, men ofte udpeges som den eneste skurk: USA's løse penge- eller finanspolitik under opturen, den implicitte statsgaranti under bankerne, som fremgår af staternes redningspakker verden over og de afdragsfrie boliglån i Danmark.

»Jeg kan finde de første 15 faktorer uden at anstrenge mit intellekt synderligt,« siger Michael Møller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aktionærerne i Jyske Bank glæder sig sikkert over, at de ikke skal "dele" overskuddet med medarbejderne, og at direktionen kan holde medarbejderne økonomisk i kortere snor end andre banker.?

sneget sig sådan en bacille ind i bankvæsenet, der hedder, at bonusserne skal være der

Denne bacille udviklede sig efterhånden som de enmandsejede virksomheder blev overtaget af bestyrelser. Bestyrelserne blev hurtigt invaderet af nydende bestyrelsesmedlemmer, der udelukkende sad i bestyrelserne af repræsentative grunde. Bestyrelseshonorarerne blev skruet op til hid til usete højder og efterfølgende kom hele direktionslaget med i honorar/bonusbølgen. Sidste skridt i udvikling af plyndringen af virksomhederne er oparbejdelsen af store virksomhedsfonde, som intet har med virksomhedens kerneopgave at beskaffe, men hvis administration udløser yderligere gigantiske honorarer. Hele denne udvikling skader aktionærernes og virksomhedens indtjening. Det kunne man jo se stort på hvis det ikke lige var vores alles pensionskasser, der betaler store andele af denne udvikling.

Vil man se ovenstående i praksis kan man jo bare følge Mærsk når den gamle stiller træskoene....

Bente Simonsen

Vi har et samfund, hvor vi ikke kan købe en mobiltelefon, köbe el eller investere penge uden at blive bondefanget.
Oprør!

Mark Andersen

Angående bonusser, så er det nu videnskabeligt bevist at bonus ordninger hørte industrialiseringens tid til ved samlebånds arbejde, men i vores tid kan det nu bevises at bonus ordninger skaber de dårligste resultater, og derfor bør Bonus ordninger i banker, der varetager samfundets blod, nemlig penge slet ikke eksisterer eller være en del af forretningen, er det det er det = dårlig forretning.

Tjek Al Gores, tidligere medarbejder Dan Pink, her fortælle om hvorfor bonus ordninger er skadelige.
http://www.ted.com/talks/dan_pink_on_motivation.html