Regeringens plan om at digitalisere sig til massive besparelser i det offentlige kan gå helt galt. Om bare to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige i reglen foregå elektronisk. Men det er befolkningen slet ikke klar til. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 40 procent af danskerne er it-analfabeter, og hver femte dansker har ikke en eneste gang i sit liv siddet ved en computer.
»Hvis man ikke sætter ind over for de 40 procent af befolkningen, der ikke kan bruge en computer, så vil digitaliseringen af det offentlige blive en dundrende fiasko. De besparelser, regeringen regner med, er en eufemisme for fyringer. Derfor vil køerne på de offentlige kontorer vokse, og det, som skulle have været en forbedring af servicen, vil ende i dyb frustration for borgerne,« siger professor Knud Erik Skouby fra Ålborg Universitet.
Han er med i Højhastighedskomiteen, der rådgiver regeringen om netværkssamfundet. Komiteens tal viser, at højst 10 procent af befolkningen i dag henvender sig til det offentlige elektronisk.
Retssikkerhed på spil
Fra 2012 skal al skriftlig kommunikation mellem det offentlige og borgeren i reglen foregå elektronisk. Det vil sige alt fra ansøgning om boligtilskud over pension og hjælpemidler til førtidspension. Også kommunikationen mellem virksomheder og det offentlige skal uden undtagelse foregå via nettet. Det sker for at opnå massive besparelser i administrationen. Højhastighedskomiteen vurderer, at det er 50 gange billigere for det offentlige, når en person henvender sig elektronisk i stedet for personligt. Men socialrådgiverne mener ikke, at folks sager bliver behandlet ordentligt uden den menneskelige kontakt.
»Det er et kæmpe problem for både retssikkerheden og nærhedsprincippet, at man tror, man bare kan fjerne den menneskelige sagsbehandling og kontakt med borgeren på meget store og afgørende samfundsområder. En stor del af befolkningen er fuldstændig uden computerfærdigheder, enten fordi de ikke har haft brug for computere, eller fordi de ikke har råd. Min egen far aner ikke, om hans selvangivelse er korrekt, for han kan ikke tjekke den på Skat.dk, og han har ikke fået den tilsendt,« siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post.
Allerede nu er en række centrale samfundsområder som skat, SU og tinglysning gået væk fra papir. En rapport fra EU viser, at det er den del af befolkningen, som har de dårligste it-kompetencer, der oftest henvender sig til det offentlige. Knud Erik Skouby vurderer, at digitaliseringen går helt galt, hvis ikke regering og kommuner øjeblikkeligt sætter ind med en massiv kampagne for at forbedre borgernes it-færdigheder.
»En velfungerende digitalisering vil føre til et gevaldigt løft af den offentlige sektor, hvis folk kan bruge den. Derfor skal regeringen iværksætte en kampagne med tilbud om korte intensive kurser, der specifikt retter sig mod at gøre befolkningen fortrolige med at gå på nettet. Hvis ikke det sker, ender det med en dyr kvalitetsforringelse,« siger Knud Erik Skouby.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) understreger, at borgerne stadig har mulighed for at henvende sig personligt til det offentlige efter 2012.
»Men det er dokumenteret, at >vi kan opnå >betydelige samfundsmæssige gevinster, hvis borgerne benytter digital kommunikation til det offentlige. Derfor er der brug for en bred samfundsmæssig indsats for at sikre de fornødne it-færdigheder. Alle - alle - beslutningstagere bør have fokus på it-færdigheders store betydning og tage et ansvar for at løfte opgaven,« siger hun.
Hun vil nu undersøge, om de initiativer, der allerede er i gang, er nok til at få den store gruppe af it-analfabeter med.
Samtidig med digitaliseringen vil regeringen fjerne sagsbehandlingen af offentlige ydelser fra de kommunale rådhuse og servicecentre og i stedet samle dem centralt i landet. Også det er problematisk, mener Bettina Post
»Det er en meget stærk forsimpling af virkeligheden at tro, at man bare kan centralisere og digitalisere kontakten mellem borger og sagsbehandler. Der er en meget stor gruppe i samfundet, der ikke har tilpasset sig den digitale virkelighed, og som er vant til at gå op på rådhuset, når de opdager fejl i deres udbetalinger eller ikke kan forstå blanketten,« siger hun.
Volapyk
Men problemet stopper ikke ved, at næsten halvdelen af befolkningen ikke kan bruge en computer. En undersøgelse fra Bjerg Kommunikation viser, at borgerne heller ikke forstår de ord, som det offentlige skriver på deres hjemmesider og digitale tjenester. Over halvdelen af de 1.300 spurgte forstår ikke ord som 'udsteder', 'kriterier', 'bureaukrati' og 'tillæg'. Dermed er det selv for it-kyndige vanskeligt at benytte den digitale forvaltning.
»Det offentlige bygger en digitalisering op for at skabe dialog med borgeren, men folk forstår ikke, hvad der bliver skrevet på hjemmesiderne. Det bliver det offentlige nødt til at forbedre, hvis digitaliseringen skal lykkes,« siger Kresten Bjerg, der står bag undersøgelsen.
Regeringen fremlægger digitaliseringen som et tilbud til borgeren. Men formålet er besparelser.
»Muligheden for besparelser er meget stor, og det er klart, at det vil spare eller frigøre personale til andet arbejde. Men det er vigtigt at understrege, at digitaliseringen er et tilbud og ikke et krav til befolkningen,« siger regeringens digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen.
Det er jo en demokratisk katastrofe, hvis det står sådan til, men bibliotekerne kompencere for dette vidensgab.
Hvis man bare digitaliserer uden at følge op med en indsats, der kompetenceudvikler de der i dag ikke kan bruge de digitale løsninger udelukker man faktisk også en stor del af befolkningen. Og ikke kun fra at bruge de offentlige services, men fra at bruge en stor del af de tilgængelige informationer, da det er en generel udvikling, at stadig mere kun er tilgængeligt digitalt.
Bibliotekerne er dog bevidste om denne udfordring og er faktisk i gang med en storstilet læringsindsats, hvor de i efteråret 2009 lancerede det fælles program ”Lær mere om IT”.
- Alle biblioteker programsttte og afvikle kurser/introduktioner i it/digital selvbetjening, i efteråret 2009.
- Alle biblioteker har en indgang til 'Lær mere om it' på hjemmesiden inklusive relevante hjemmesider som borger.dk, itformidler.dk m.v.
- Alle biblioteker vil i 2010 udgive selvstændige kursusprogammer, fysisk og digitalt
- Alle biblioteker vil i 2010 have etableret formelle partnerskaber der er med til at forankre og udvikle 'Lær mere om it' i lokalsamfundene
Information skriver at ”Regeringens plan om at digitalisere sig til massive besparelser i det offentlige kan gå helt galt. Om bare to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige i reglen foregå elektronisk. Men det er befolkningen slet ikke klar til. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 40 procent af danskerne er it-analfabeter, og hver femte dansker har ikke en eneste gang i sit liv siddet ved en computer.”
Faktisk er der flere indikatorer, der antyder at der er et kæmpe behov for en massiv læringsindsat. F.eks. viser det sig at den digitale kløft mellem børn og deres forældre er voksende. Mange borgere mangler grundlæggende færdigheder i andre helt simple systemer, på trods af at de er øvede brugere af forskellige ekspertsystemer i deres professionelle virke. De fleste borgere over 30 år har ikke modtaget systematisk undervisning i IT viser samme undersøgelse.
Derfor håber jeg at der afsættes flere midler fra de massive besparelser regeringens opnår via digitaliseringen, til at kompetenceudvikle befolkningen så vi kan leve op til de mål som regeringen selv har beskrevet i »Danmark som førende videnssamfund«, bibliotekerne er klar til at løfte opgaven og danne grundlag for den store læringsindsats der skal til. Men det kan altså ikke løftes hvis, der fortsat laves massive besparelser.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/2010/03/befolkningen-lades-i-stikken...
Det er grundpræmissen den er galt med. Vi forsøger at lave nogle enormt komplicerede systemer og så administrere dem gennem it, i stedet for at tænke os om og forsøge at lave så simpelt et system som muligt.
Flad skat, uden fradrag vil fx. betyde at alle kan udregne deres egen skat. Væk er behovet for en omfattende kontrol og beregning.
Fjern differentieringerne og giv alle lige vilkår.
Giv magten tilbage til borgeren.
Med venlig hilsen
Lennart
jeg vil supplerer Lennarts udmærket kommentar med, at IT i det offentlige ikke er just en fordel, da de ledende administrative medarbejdere og de ansatte medarbejdere, i stat og kommuner, ligeledes afspejler resten af befolkningen, hvor en stor del er funktionelle IT- analfabeter.
Der er en simpel med grundlæggende forskel på dem der kan bruge en komputer, og dem der bliver brugt af en komputer.
Jeg tror ikke på at IT-systemerne i det offentlige, er det billigste eller bedste løsning som er blevet valgt. Jeg ved ikke hvilket kriterier er anvendes når man vælger it- leverandør til det offentlige, men jeg kan med sikkerhed fastslå at valget ikke er baseret på grundlæggende viden og indsigt i de funktioner, som it-systemerne skal varetage.
Lennart Kampmann har fat i den lange ende.
Læs evt http://www.gribnettet.dk/2010/02/glem-selvbetjening/
Der bør indføres et kommunalt IT rejse hold.
helt enkelt kan muhamed ikke komme til bjerget ja så må bjerget komme til muhammed, lad os uddanne, en flok it kyndige medborgere til at kunne hjælper de it svage medborgere, med deres it problemer. eventuelt som en frivillig indsats, hvor man med frynsegoder som ex gratis computer og trådløs adgang, til nettet samt betalt mobilos og en lille økonomisk erkennelighed pr hjulpet borger der kan vi uddanne nabo til at kunne hjælpe nabo med disse praktiske problemer.
Faktisk så har vi mange resurse stærke førtids pentionister. der godt kunne løfte disse enkle praktiske opgaver og se et stort samfunds ansvar i at hjælpe andre med deres it probemer, sammen med andre så selv om at man er resurse svag på et område ja så kan man godt være resurse stærk på et andet område og her har vi virkeligt et område hvor vi kunne løfte og aktivetere medborgere, med helt praktiske problemer, der bør tages initeritv til at danne sådanne foreninger i kommunerne der kan løfte de problemer der med precist denne probelm stillig, her ser jeg et område hvor vi med kommunalt støtte kan for meget få milder få en stor effekt.
for vi har jo før set precist områder hvor frivilligt arbejde kunne løfte ligende problem stilliger, så lav et it rejse hold der kan flytte bjerget til muhammed
Der er rigtigt mange penge at spare ved at løfte opgaven med at få it anfanbeterne gjort online med it rejse hold,
Forskelen fra 110 kr til 3 kr, så stort er gabet i administrations omkostninger fra at sende et brev til kommunen overtil at bruge computeren, ved at lære nabo til at kunne hjælpe nabo ja der kan kommunen spare ufatteligt mange penge som der i fælleskab hjælper os alle til at kunne frigøre resurser til de faktuelle velfærds opgaver. precist hvordan en sådanne forening af IT rejse hold skal organiseres ja det kunne være en konstruktiv løsning på et relevant samfunds probelem, hvor kommunen den kunne advise de it svage medborgere til at få hjælp i gennnem denne forening der også kunne hjælpe med andre IT probemer ex digitale fotos mm mm.
http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/article930749.ece
Problemet går meget længere, da hele indgangsvinklen til IT i det offentlige fra starten har været at politikerne synes det var en god ide og en måde at spare penge, hvorefter man fra forvaltningernes side desperat har forsøgt at nå politikernes mål.
Det afhænger i den enkelte kommune af hvor dygtig man er, og langt hen ad vejen om man har en mand med forstand på ESDH-systemer. Ikke alene er borgeren blevet glemt i den proces, men også sagsbehandlerne, der kan have særdeles svært ved at finde rundt i systemerne med præjournalisering, KL-emneplan, Persondataloven, arkivloven, forvaltningsloven, enkeltsagsprincip osv.
Lige meget hvordan man vender og drejer det, så bliver der et gevaldigt oprydningsarbejde. Især i de mest uduelige kommuner.
Jeg synes det er en god idé at digitalisere, men måske var det også en god idé at begynde stille og roligt med at gøre det valgfrit. Når så frontløberne har bevist systemets effektivitet kommer de fleste sikkert med på vognen, ligesom i sin tid da vi gik fra klingende mønt til dankort.
Vi får et samfund, hvor A-holdet er os med egen PC'er, netbankadgang, digital signatur, e-boks o s v.
B-holdet bliver alle dem uden PC'er eller uden intellektuelle / fysiske forudsætninger for for at bruge en sådan.
Det er da lidt skidt ???
Problemerne med de borgere som har svært ved at bruge en computer kan ikke løses ved at ville lære alle at bruge en computer.
Forskellige undersøgelser tyder på at 10 til 15 procent af dem der forlader skolen i praksis har meget svært ved at læse noget og anvende indholdet. Det svarer til at måske 400.000 voksne ikke vil have nok læsefærdigheder til at læse og udfylde de forskellige formularer på en computer. Endnu en gruppe kan måske forstå hvad de læser, men de må give op, når de skal bruge deres logiske evner til at finde ud af sammenhængen mellem det de læser og deres egen situation,
og hvilke svar de skal skrive.
Derfor gør det ikke den store forskel om man beholder de papirbaserede systemer, eller om det hele bliver digitalt. Den afgørende forskel er mellem systemer hvor borgeren selv skal udfylde papiret eller trykke på knapperne, og de systemer hvor han eller hun kan få en bekvem hjælp til det.
Jeg vil næsten tro det er lettere at svare på en mail end et brev, hvis man har svært ved at læse og skrive og samtidig er utålmodig. En kuglepen har fx. ikke stavekontrol og der er ingen ventetid i frimærkekøen. Men man skal selvfølgelig have adgang til en PC og kende en der kan betjene den, hvis man ikke selv kan. Det kan medføre nye sociale netværk, så måske er det ikke så tosset. endda
Men problemet stopper ikke ved, at næsten halvdelen af befolkningen ikke kan bruge en computer. En undersøgelse fra Bjerg Kommunikation viser, at borgerne heller ikke forstår de ord, som det offentlige skriver på deres hjemmesider og digitale tjenester. Over halvdelen af de 1.300 spurgte forstår ikke ord som ‘udsteder’, ‘kriterier’, ‘bureaukrati’ og ‘tillæg’. Dermed er det selv for it-kyndige vanskeligt at benytte den digitale forvaltning.
Jamen volapyksproget har da været der hele tiden. Også på papir.
Det er rigtigt at mange ikke er gode på computeren, men jeg kender masser , også læsesvage tidligere hjælpeklasseelever der har det fint på nettet.
Hvis man tror at folk,der har svært ved at fatte, hvad det er offentlige myndigheder sender ud på nettet, så skulle man bare prøve at læse det der udsendes på skrift. Hvor mange af de såkaldt svage er det lige der skriver med kommunen ??
Alle skal kunne komme til, men det er da en god ide at digitalisereså meget som muligt.
»Muligheden for besparelser er meget stor, og det er klart, at det vil spare eller frigøre personale til andet arbejde. Men det er vigtigt at understrege, at digitaliseringen er et tilbud og ikke et krav til befolkningen,« siger regeringens digitaliseringschef Lars Frelle-Petersen.
Det er da en god ide!!
"Hver femte dansker har ikke en eneste gang i sit liv siddet ved en computer" - er en imponerende oplysning. Selv om den nok er strammet lidt, svarer den generelt til tidligere undersøgelser af samme slags.
Vores verden er styret af det nævnte A-hold, der fatter computere, så er der et B-hold der kan bruge dem - og endelig et C-hold, der er IT-ordblinde i svær grad. Men IT-konsulenterne udvikler for og sammen med A-holdet, og sætter så hjælpetekster på til B-erne. C-holdet orker de ikke at hjælpe...
Jeg gir selv ofte support til B-ere, der har arbejdet ved computere i årevis, men uden at forstå kasserne klikker de sig frem efter rene strikkeopskrifter. Jeg blir så tilkaldt, når "noget har flyttet sig". Til gengæld kan de ret effektiv løse deres opgaver, egentligt uden at fatte en dyt af hvad maskinen gør, og fred være med det.
Problemet er jo så, at adgangen ind i maskinernes verden er den samme. Alle forventes at kunne forstå og gide bruge de samme IT-metoder. Men jeg forstår så udmærket, at fx en så basal ting som en mus ses som en dybt ulogisk måde at betjene noget inde på en skærm med.
Så indtil noget mere logisk bliver udbredt, er det samfundets ansvar at betjene sine medborgere bedst muligt. Ikke ved panisk at mase også C-erne hen til et uforståeligt tastatur, men ved at betjene dem effektivt - direkte og af et hjælpsomt menneske. Bibliotekernes borgerbutikker er vel et høfligt skridt i den rigtige retning.
Udmærket beskrivelse af nogle af de problemer kravet om digitalisering ved henvendelse til og fra den offentlige sektor medfører.
Og så er der lige den lille vinkling på det, at dette i virkeligheden kræver, at der i samtlige husstande i DK er mulighed for at gå på Internettet. Ganske vist kan man henvende sig på biblioteket, hvor adgangen er gratis, men måske er der ikke (mere) lige et bibliotek i det nærmeste farvand.
Herfor - altså adgangen til Internettet - tager private firmaer sig godt betalt for en ringe ydelse. Lad os sige, at der er 2.5 millioner husstande i Danmark og den billigste adgang til Internettet koster 200 kroner om måneden (bare som eksempel, for ofte er det noget dyrere), så betyder dette ufravigelige krav om digitalisering af den offentlige sektor, at de private firmaer inkasserer kan have en garanteret indkomst på mindst 500 millioner kroner hver måned - som sagt uden særlige modydelser.
Derfor er det jo ikke helt billigt dette her, selvom det offentlige måske sparer noget (??) og kravet må være, at adgang til Internettet skal være gratis. De private kan tage betaling for alskens særlige service og ydelser herudover, men selve den basale adgang skal være gratis.
En fastnet telefon koster rundt regnet 150 kr i måneden. Et internetabonnement med gratis telefoni koster knap 200. Det er vist stort set det samme, men naturligvis bør prisen være lavere. Vi har vel hele tiden betalt for frimærker, telefonopkald med uendelige telefonslanger og bla.bla. Offentlige kontorer har almindeligvis kun åbent når vi er på arbejde. Til glæde for de færreste.
Selvfølgelig skal alle kunne kontakte offentlige myndigheder. Med eller uden elektronik.
Man ignorerer simpelthen de ældre som segment med kravet om digitaliseret kommunikation til de Offentlige Myndigheder. Ref.: Ældresagen.
Med venlig hilsen
Tak for at bringe et relevant emne op. Der er nu behov for en præcisering af, hvad det såkaldte e2012 mål egentlig handler om - og for at slå fast, at kommunerne IKKE lader nogle borgere i stikken hverken nu eller fremover.
e2012 er en fællesoffentlig målsætning der forpligter myndigheder og kommuner til senest i år 2012 at tilbyde borgerne en digital kommunikationsvej med det offentlige.
Der er altså tale om et tilbud til borgerne om digital kommunikation, ikke en pligt. Kommunerne lader IKKE nogle borgere i stikken, vi satser tværtimod på, at borgerne altid kan få hjælp til at få den service de har brug for. Vi arbejder for tiden meget målrettet med komptenceudvikling der klæder de kommunalt ansatte på, så de som "digitale ambassadører" kan hjælpe de borgere der har svært ved at betjene sig selv digitalt - eks. i borgerservicecentrene og på bibliotekerne.
En landdækkende opinionsundersøgelse i efteråret 2009 viste, at over 80 % af borgerne var parate til at kommunikere digitalt med kommunen, hvis de bare kunne få hjælp når teknikken driller.
Kommunernes håb er, at vi med vores indsats over tid får flere borgere til at blive hjemmevandte udi den digitale kommunikation. Når en borger 2-3 gange har oplevet succes med digital kommunikation, evt. bistået af en kommunal digital ambassadør, så tror vi på, at mange fremover naturligt vil tilvælge den kommunikationform.
Digital selvbetjening er smart for alle parter. Smart for borgeren som sparer tid og smart for kommunen som sparer ressourcer, der er så hårdt brug for andre steder. Med digital selvbetjening kan borgeren få få løst sit problem når det passer ham/hende og slipper for at tage fri for arbejde. Og borgeren kan ofte få et hurtigere svar - bl.a. fordi der med digitale løsninger er mindre risiko for forsinkelser som følge af, at du ikke har indsendt alle nødvendige oplysninger ved din første henvendelse.
Vi satser kanalstrategisk på øget digital kommunikation, men vi tager udgangspunkt i, hvilke løsninger der er tilstrækkeligt gode, til at vi kan forvente at få mange borgere til at bruge dem. Og så arbejder vi på at skabe bedre selvbetjeningsløsninger. Vi taler om, at de digitale løsninger skal være "e2012-parate". Det handler ikke kun om teknisk modenhed, men også om større brugervenlighed. Læs mere på www.kl.dk/e2012
"Digital selvbetjening er smart for alle parter."
Nænej, men det lyder da evt. besnærende begejstret. (Ældre-) sagen er stadigvæk, at de ældre medborgere, og især de svageste ældre uden noget forhold til digitaliseringen, lades i stikken på vilkår af målinger, som viser en overvejende interesse fra et flertal af befolkningen. Altså slagtet i procentsatser og spareiver og bekvemmelighed. Det er imidlertid ikke den form for bekvemmelighed, der er behov for. Så den, Bjørn, tror vi ikke rigtigt på. Der ér klart en laveste fællesnævner, som målings-tallene ikke opfanger...
Med venlig hilsen
Nemlig Hugo Barlach
Jeg aner ikke, hvordan min skattemæssige situation ser ud, fordi skat ikke længere vil sende informationerne til mig, det skal hedde sig, at man kan rekvirere oplysningerne på papir, jeg har imidlertid ikke modtaget noget svar på min anmodning, og den mulighed ophører i øvrigt fra og med i år.
Hvor er det frie valg i det?
Jeg vil ikke benytte internet til min kommunikation med offentlige myndigheder, fordi hele sikkerhedsproblematikken bliver ignoreret.
der findes ingen metode til fuldstændig internetsikkerhed -- alt kan hackes!!
Derfor er det ikke kun en rigtig dårlig ide, men en krænkelse af borgernes rettigheder, og det burde ikke være muligt at lægge borgernes følsomme/private oplysninger på internettet uden borgerens egen udtrykkelige tilladelse. Det er endnu en krænkelse af retssikkerheden.