Læsetid: 3 min.

Betinget begmand til MacManus

Seks måneders betinget fængsel gav byretten til talsmanden for foreningen Oprør, Patrick MacManus. Han blev dømt for at have forsøgt at støtte PFLP og FARC økonomisk, men den relativt milde dom må betyde, at Folketinget bør gå terrorlovgivningen igennem med tættekam, mener forsvareren
Den 65-årige Patrick 
 Mac Manus fra foreningen Oprør blev i går i Københavns Byret idømt seks måneders betinget fængsel for økonomisk støtte til terrorbevægelser.

Den 65-årige Patrick
Mac Manus fra foreningen Oprør blev i går i Københavns Byret idømt seks måneders betinget fængsel for økonomisk støtte til terrorbevægelser.

Casper Christoffersen

16. marts 2010

Det blev aldrig bevist, at de 100.000 kroner overhovedet var afleveret. Eller at der overhovedet var indsamlet så mange penge. For som retten noterede sig, så kunne det afslørende fotografi af en plastikpose med penge lige så godt være optaget i Danmark som i Palæstina eller Colombia.

Men selv om Patrick MacManus som talsmand for foreningen Oprør under retssagen hævdede at overleveringen af penge alene var et arrangeret mediestunt for at sætte den danske terrorlovgivning til debat, så valgte Københavns Byret i går alligevel at dømme talspersonen for forsøg på at overtræde straffelovens paragraf 114b om ikke at yde støtte til terrororganisationer.

»Det bemærkes herunder, at der efter sagens omstændigheder ikke ses at være tvivl om, at tiltaltes fortsæt har omfattet den fuldbyrdede forbrydelse,« som der står i domsudskriften. Alligevel kan seks måneders betinget fængsel opfattes som en straf i den milde ende, sammenlignet med at anklagemyndigheden havde krævet ubetinget fængsel i 18 måneder.

Retten har altså taget hensyn til den betydelige usikkerhed, som der ifølge Højesteret stadig består om »den nærmere rækkevidde« af straffelovens paragraf 114b.

For forsvareren Thorkild Høyer er det, at retten finder grundlag for straf, ikke overraskende i sig selv:

»Man kunne dårligt forvente, at byretten skulle 'overrule' Højesteret,« som han siger til Information med henvisning til Højesterets tidligere kendelse i sagen om Fighters and Lovers' salg af T-shirts til støtte for palæstinensiske PFLP og colombianske FARC (se faktaboks).

Høyer mener, at rettens afgørelse endnu en gang peger på, at Folketinget bør gennemgå terrorlovgivningen med en tættekam.

- Hvorfor?

»Fordi bestemmelserne ikke af borgerne kan bruges til at fastslå, hvad der er forkert at støtte, og hvad der er i orden. At en organisation er opført på en terrorliste er ikke i sig selv retligt bindende. Der mangler en mekanisme, så borgerne kan finde ud af, hvad der er lovligt eller ulovligt at støtte,« siger Høyer.

Mandela af listen

MacManus agter ikke at anke sagen. Om anklagemyndigheden vil gøre det, afgøres de næste par uger. Men Macmanus er på trods af dommen ikke færdig med at støtte frihedsbevægelser, som han formulerer det. Han ser således en lige linje fra solidariteten med Sydafrikas folk i kampen mod apartheid - Mandela røg således først sidste år af USA's terrorliste, bemærker han - >og så støtten til PFLP og FARC som andre eksempler på frihedsbevægelser, der i dag kæmper mod undertrykkelse.

»Min opfattelse er, at menneskene er ét folk her på jorden på tværs af alle grænser. Det har altid været vigtigt, at vi gensidig støttede hinanden, der hvor vi nu var, i at slås for bedre forhold. Det kaldes international solidaritet, og magthaverne har altid betragtet væbnet modstand som terrorisme. Det skete også i Danmark under besættelsen,« siger han.

»Personlig er jeg glad for, at det er mig, der får dommen, og ikke en ung på 20 år, hvor den kunne skabe problemer for karrieren,« siger 65-årige MacManus.

Tidligere murersvend Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, kan blive næste sigtede i retten. Han har som formand bidraget til, at foreningen, som for 65 år siden blev grundlagt i 1945 af tidligere kz-fanger og modstandsfolk, i flere omgange har samlet penge ind til både PFLP og en enkelt gang til FARC. I modsætning til foreningen Oprør er der ingen tvivl om, at Horserød-Stutthof Foreningen har sendt penge af sted. Og hvad mere er, foreningen har hver gang skriftligt orienteret Justitsministeriet om det. Det førte til spørgsmål i Folketinget om, hvorfor foreningen ikke blev retsforfulgt.

»Der har været en betjent i slutningen af sidste år og afhørt mig uden at rejse en sigtelse,« forklarer Anton Nielsen, der anslår, at omkring 250 underskrivere på en indsamlingsliste i alt har indsamlet 14-16.000 kroner, som så er sendt videre til PFLP.

»Vi har gjort det, fordi vi er enige i at støtte bevægelser, der slås mod en besættelsesmagt. Det var der også nogle, der gjorde i Danmark i 1940-45, så sagen er soleklar set fra vores side,« fortsætter han.

Også Nielsen vil fortsætte med at støtte PFLP uagtet dommen i dag.

»Så der er næppe nogen tvivl om, at vi også kan blive tiltalt,« siger han.

Også Den Faglige Klub under Træ-Industri-Byg afdeling 43 i København har støttet PFLP. Tømrersvend Viggo Toften-Jørgensen er også for nylig blevet afhørt som talsperson, uden at der var rejst sigtelse, oplyser han til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der sættes med andre ord et relevant spørgsmål til, hvilken status terror-listerne reelt har i forhold til international ret? Fordi f. eks FARC ikke optræder på FN's lister. At presse denne liste til at omfatte FARC løser imidlertid ikke den særdeles relevante overvejelse om friheds-rettighederne, som er uløseligt forbundet med anliggendet.

Men netop denne problematik rejser yderligere tvivl om, hvorvidt retssystemet har en afgørende rolle i forhold til suverænitets-fordringen. Der jo som bekendt opretholdes over de statslige volds-monopoler. Og netop denne uklarhed er ikke kun en rets-filosofisk overvejelse, men drejer sig ubetinget om udviklingen af de demokratiske værdier. Eller i værste fald om afviklingen af disse værdier, som førhen er set på den historiske scene med ganske alvorlige konsekvenser. Man skulle jo nødigt tilbage til start, såfremt der menes noget med evnen til at lære af de historiske såvel som idehistoriske fejltagelser...

Man kan derfor med sindsro mene, at der uanset den retslige udfordring, er temmelig meeget andet på spil i sammenhængen. Men udfra især en idehistorisk betragtning er det bestemt ikke første gang, at de overordnede principper bliver sat i spil.

Og præcist derfor handler problematikken i al væsentlighed om, hvorvidt offentligheds-begrebet er på vej ud af den vestlige selvforståelse på vilkår, som alene foregår på politiske vilkår. Som i DK desværre er havnet på evnen til at stave til 90! Altså afviklingen af Grundloven som værn imod politisk grassat-gængeri.

Anliggendet er med andre ord overhovedet ikke blevet klarlagt. Tværtimod! Det er blevet et uægte barn i størstedelen af den journalistiske omgang med sammenhængen. Ude af øje - ude af sind. Men den går ikke Grønberg...

Med venlig hilsen

lige for loven?
de samme 90 støtter vel så med offentlige bistandsmidler kendte terrorregimer! eller er det som meget andet i politik i disse tider , noget andet !

god dag.