Læsetid: 4 min.

Børn i klemme

Når dokumentarfilm som Forældrekrig vises i tv, kræver alle, at reglerne skal ændres. Men det er umuligt at lovgive sig til fornuftig og ansvarsfuld adfærd hos forældre, der hader hinanden
20. marts 2010

Den såkaldte revselsesret blev definitivt afskaffet i 1997 i øvrigt imod Søren Krarups indædte protester. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at en del børn her i 2010 får tæsk af deres far eller mor. Det har i umindelige tider været strafbart at bruge børn til voksensex. Alligevel sker det, også inden for hjemmets trygge mure. Mange børns største problem er imidlertid ikke, at forældrene direkte begår overgreb imod dem, men derimod forældrenes opførsel over for hinanden. Det så vi senest i dokumentaren Forældrekrig på DR1 for et par dage siden.

Straks får lovgivningen på området skylden. Som sædvanlig står Folketingets politikere i kø med forslag til at ændre loven. Det er den virkning, enkeltsager har i vore dage, især takket være mediernes trang til at konfrontere politikerne med spørgsmålet: Hvad vil du så gøre ved det? Og disse politikere kan ikke gøre så meget andet end at lovgive.

Fælles forældremyndighed efter skilsmisse og høring af børn, når forældre ikke kan blive enige, burde være rigtigt gode ideer. Det første signalerer, at ansvaret for de børn, forældre i fællesskab har sat i verden, ikke ophører, fordi de går fra hinanden. Det andet signalerer respekt for børn som individer med evne til at reflektere over deres egen situation. At børn har denne evne, viste dokumentaren med al ønskelig tydelighed. Den ni-årige pige, der var hovedpersonen, og især de to ældre brødre viste en klogskab, som forældrene manglede.

FNs børnekonvention

I 1989 vedtog FN Konventionen om Barnets Rettigheder. I løbet af meget kort tid blev den ratificeret af de fleste medlemsstater. Danmark var ikke blandt de første, men gjorde det i 1991 som land nr. 94. Folketingsdebatten om ratifikationen viste dengang stor tilfredshed med børns situation i Danmark, større jo længere til højre i salen medlemmerne befandt sig. Den konservative Helge Adam Møller sagde direkte, at man kunne ratificere med god samvittighed, fordi »denne konvention vil betyde utrolig lidt for danske børn«, idet den udtrykker »en tilstand, som Danmark heldigvis har haft i mange år, en tilstand, som er skabt ved hjælp af en bred enighed om de forslag og de bestemmelser, som omhandler børn i Danmark« (F.T. 1990/91, sp. 3836f.). Siden da har Danmark flere gange fået kritiske bemærkninger fra den internationale komite, der skal kontrollere, om konventionen overholdes.

Konventionens gennemgående princip er, at staterne har pligt til at lade barnets tarv (best interest) komme i første række ved alle foranstaltninger vedrørende børn, uanset om de udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, at domstole forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer (artikel 3). Konventionens generelle kendetegn er barnets ret til deltagelse. Især retten at få sin mening frem, at blive hørt og have indflydelse på beslutningerne, var en væsentlig nyskabelse (artikel 12). For første gang blev der endvidere skabt bindende internationale regler om statens pligt til at beskytte børn mod deres egne forældres overgreb af enhver slags.

Loven er ikke problemet

Den lovgivning, der nu bliver kritiseret, er på flere måder blot en opfyldelse af de krav, som Børnekonventionen stiller til medlemsstaterne. Det er ikke lovgivningen, der er problemet. Det har flere kommentatorer fra det praktiske liv da også sagtmodigt fremhævet efter et døgn med politikernes hektiske kritik. Det er her som på så mange områder et spørgsmål om, hvordan loven bliver forvaltet. Det kan godt være, at der skal ændres i loven, hvis erfaringerne viser, at den direkte forhindrer fornuftig forvaltning. Men når det blev hævdet, at loven gør det nødvendigt at slæbe en ni-årig aldeles modvillig pige til forhør hos en dommer, glemmer man, at der er undtagelser fra reglen, som kunne være bragt i anvendelse. Et spørgsmål, der falder mig ind: Er der noget til hinder for, at pigen kunne have haft en af eller begge sine fornuftige brødre med hos dommeren? Altså igen et spørgsmål om forvaltning under hensyntagen til barets bedste interesse. Måske bør det i øvrigt slet ikke være muligt at få en én gang truffet afgørelse genoptaget den ene gang efter den anden, som det synes at være tilfældet i den pågældende sag.

Forældrekrigen

Når det kommer til stykket, er det umuligt at lovgive sig til fornuftig og ansvarsfuld adfærd hos forældre, der hader hinanden så meget, at de bruger alle kneb herunder ødelæggelse af deres fælles børns hele opvækst og udvikling i krigen mod hinanden. Der er somme tider tale om en form for psykisk mishandling, hvis konsekvenser langt overstiger tæsk i ny og næ, og snarere kan sammenlignes med langvarig incest, hvad skadevirkninger angår. Alligevel kommer anbringelse uden for de to stridende hjem yderst sjældent, om nogensinde, på tale alene på baggrund af forældrenes tovtrækkeri.

Der er oprettet en skilsmisseskole i Sønderjylland, men det forlyder, at det hidtil kun er kvinder, der har meldt sig. Måske burde det være en pligt for forældre af begge køn at deltage aktivt og positivt i sådan et skoleforløb for overhovedet at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed (hel eller delt). Mange familieretsadvokater tilbyder konfliktmægling (mediation) til stridende forældre ud fra den betragtning, at en retssag, hvor parterne møder op med hver sin kampberedte advokat, ikke løser, men snarere uddyber konflikterne. Måske burde det være en pligt for forældre at deltage i en konfliktmægling med positivt udfald for overhovedet at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed (hel eller delt).

Det kan godt være, at der skal nytænkning til, og at lovgivningen skal ændres (igen). Men at børn bør have indflydelse på deres eget liv, at børn er forældrenes fælles ansvar, og at forældres personlige interesser kommer i anden række, er ikke alene fornuftigt. Ved at ratificere Konventionen om Barnets Rettigheder har vi forpligtet os til altid at prioritere barnets tarv.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu