Læsetid: 3 min.

Vi har brug for ressource-etik

Man burde have brugt en fast procentdel af olieindtægterne fra Nordsøen til forskning i alternativ energi
24. marts 2010

På kun én generation (min egen!) har vi så godt som tømt Nordsøens lager af lettilgængelig olie og naturgas. De fossile ressourcer, som det tog naturen millioner af år at opbygge, tømte vi på få årtier. Det kan da kaldes Danmarkshistoriens største generationstyveri.

Det kan vi ikke være bekendt. Det kalder på de store ord og en rigtig god forklaring, når man står over for de unge studerende og skal forklare, hvordan vi egentlig kunne lade dette ske. For et par årtier siden blev bio-forskerne stillet til regnskab for, hvorfor vi ikke havde fået en ordentlig diskussion i det offentlige rum om gensplejsning. I den efterfølgende diskussion blev Bioetik et vigtigt redskab til at få en god 360 graders belysning af dilemmaer, nytteværdi og risici.

Ressource-etik

Jeg foreslår, at vi nu indfører et nyt begreb: Ressource-etik. Denne term kan bruges til, at vi i det offentlige rum så vel som i beslutningskredse kan få sat ord på de dilemmaer, som brug af begrænsede ressourcer nødvendigvis må og skal adressere. Meget gerne proaktivt. Ved at følge en etisk tilgang kan der argumenteres for nødvendigheden af at opføre sig anstændigt og ordentligt ikke kun nu og her, men også for fremtiden.

Da vi gik i gang med for alvor at udnytte Nordsøens olie- og naturgasforekomster, skulle man ved en ressource-etisk tilgang have indtænkt konsekvens for alle de tre bundlinjer, før man handlede: både de sociale, de miljømæssige og de økonomiske aspekter. Og man skulle have gennemtænkt ansvarlighed i forhold til de fremtidige generationer - efter de lettilgængelige ressourcer var brugt op.

Det ville have været oplagt at indbygge rimelige fremadrettede forholdsregler direkte i vilkårene for de koncessioner, der blev givet til at udnytte undergrundens ressourcer. Vilkåret kunne f.eks. være, at der blev indbetalt procenter af olieindtægterne til en fond til støtte for forskning og teknologiudvikling inden for alternativ energi, energibesparelser og energieffektivitet. Yderligere, da olieprisen steg, kunne vi have taget initiativ til, at der af det øgede skatteprovenu plus den øgede indtægt for koncessionshaverne blev indbetalt til endnu en fond med det formål at bidrage til finansiering af omstilling af det danske samfund, fra fossilt baseret til ikke fossilt baseret.

Det blev ikke gjort, men vi kan dog stadig nå at handle. Det mindste vi kan gøre nu er at gå målrettet efter at få udviklet teknologier, så de kommende generationer kan få understøttet deres adgang til energi uden, at det bevirker, at samfundet ender i betalingsbalanceunderskud og gældsætning. Den økonomiske situation, der var virkeligheden, før vi blev selvforsynende med energi.

De kommende koncessionsforhandlinger kan give anledning til at indbygge ovenstående hensyn. Helt oplagt må den forskning, der skal udvikles, for at vi kan få adgang til at udnytte også de mere svært tilgængelige fossile ressourcer, blive finansieret via de involverede firmaer. Her skal medtages ikke kun udvindings-teknologi, men også undersøgelse af miljøpåvirkningerne og ikke mindst nye teknologier til udnyttelse af CO2 (ikke blot deponering). Sådanne signifikante bidrag fra industrien vil være en vigtig og kærkommen støtte til universiteternes forskning inden for både geo og bio fagene.

Begrænsede ressourcer

Ressource-etiske diskussioner får vi brug for også i mange andre sammenhænge: Både inden for forskning og i undervisningen skal vi kunne analysere og sætte ord på de dilemmaer, der opstår, når man støder ind i ressourcernes begrænsning: Når produktion af tilstrækkelig mad (til de cirka ni milliarder, vi vil være på jorden allerede om få årtier) bevirker at jord og vand bliver en begrænsende faktor - giver det så ikke en forpligtigelse til at udnytte jorden effektivt, der hvor der er gode dyrkningsbetingelser? Er forskning med formål i større produktivitet så ikke et must - også til økologisk dyrkede jorde? Og hvordan vægter vi så ønsket om at beskytte biodiversiteten? Yderligere bliver Nordeuropa via klimaforandringernes effekt et af verdens smørhuller til fødevareproduktion. Så kan vi da ikke tillade os som nu at bygge vores kødproduktion på proteinholdig soja, vi importerer fra Syd Amerika?

Tiden er inde til at adressere sådanne dilemmaer både i forskning, undervisning og ikke mindst i den offentlige debat og blandt beslutningstagere. Næste generation skulle meget nødig gentage vores pinlige ressource generationstyveri.

Lene Lange er professor og prodekan på Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Jeg synes, det er et meget vigtigt indlæg, du er kommet med her, og med nogle alvorlige termer: Ressource-etik og generationstyveri.
Man kan roligt sige, at det kalder på en global ansvarlighed, som det er på høje tid, vi skaber i os selv, for det bryder med al hidtil ’oplæring’. Det kalder på en ny mennesketype, der sætter menneskehedens behov over nationale og personlige behov.
Velkommen i klubben (kan jeg ikke lade være med at sige) af fantaster, naivister, blåøjede antirealister, faneløftere med benene plantet i den blå luft – som vi alle bliver nødt til at tilslutte os, hvis vi vil overleve. Der skal mod til.

Jeg ihukommer at have hørt noget om en skibsreder der snørede det danske folk fordi alle mente at han var tosset når han mente der i det hele taget var olie at finde i nordsøen. Derfor fik han en eller anden tosse til at skrive under på, at hvad han fandt behøvede han ikke betale stort i skat af.

Hvordan ligger landet omkring dén del nu til dags?

Lene Lange skriver at regeringen skulle have udvist en ressource-etisk tilgang til det sociale, miljømæssige og økonomiske aspekt. Og at regeringen skulle have gennemtænkt ansvarlighed i forhold til de fremtidige generationer.

Var det overhovedet en politisk agenda dengang under guldboblen - da endnu ingen havde set finanskrisen komme?

a href="http://www.information.dk/149669">Staten går glip af oliefesten

a href="http://www.berlingske.dk/danmark/eks-nationalbankdirektoer-advarer-mod-p...">Eks-nationalbankdirektør advarer mod politisk gaveregn

Svaret må være et klart "Ja".

Der var masser af kvalificeret politisk modspil til regeringens olie- og økonomipolitik. Men regeringen var afvisende grænsende til det uansvarlige. I regeringens optik, er det sociale aspekt ækvivalent med skattelettelser. Den økonomiske politik var uden for kritik, og Troels Lund Poulsen beskyldte den tidligere nationalbankdirektør for at lide af sortsyn, da Hoffmeyer pegede på, at der kunne spores en vis løssluppenhed med hensyn til den økonomiske politik. Og klimaspørgsmålet fik regeringen først øje på 1½ år før COP15 skulle løbe ad stablen. Så sent at man kun kunne nå selve mødeforberedelserne. Videreudvikling og koordinering af klimavidenskablige ideer blev ignoreret. Og med hensyn til generationstyveri har regeringen overhovedet ingen samvittighedsproblem ... Bankpakkerne fordobler let den manglende olieskat i belastning af de kommende generationer.

Ressource-etik - en by i Kina.

Dengang A P Møller fik oliekoncessionen mente politikerne og embedsmændene samt geologerne , at han var lidt sær, for der var ikke nogt, der var noget værd.

Havde AP ikke fået koncessionen ( det var før midtlinierne blev effektueret hele vejen ud i Nordsøen), så ville den lille bugt på grænsedragningen mellem Tyskland og Danmark ikke have været der, og så ville Tyskland istedet have tjent på en hel masse olie.

I øvrigt, så er økonomisk kassetænkning ( procenter af bestemte indtægter skal gå til bestemte formål) forældet - bl a Californien har kassemodellen , og det er ret usmart. Det giver et meget stift og ufleksibelt system, hvor man ikke kan prioritere efter hvad der er vigtigst.

I øvrigt er det vel held i uheld, at vi fik tjent på vores olie , havde OPEC ikke på monopolistisk vis presset deres priser op, så havde nordsøolien ikke været lønsom. Så vi skal også takke uroen i Mellemøsten for, at vi fik tjent på olien.

Som det ser ud nu, så skal alle lande nu til at sænke CO2 udslippet - d v s, at der hen ad vejen bliver mindre olieefterspørgsel, og nok ikke mere end at det kan klares af langt mere rentable felter i mellemøsten og i Rusland ( og så er Nordsø-felterne ikke meget værd - hvis overhovedt noget som helst.).
Norge kommer virkelig på spanden. Norges fonde med aktieinvesteringer o s v i udlandet holder ikke længere, end til at udlandet finder ud af at brandskatte disse norske penge og indtægter, inden de flyttes hjem til Norge..

Ressourcegenerationstyveri - tja, engang var afbrænding af træ den eneste energimulighed, så kom kul og senere olie og endnu senere atomkraften - morgendagens energikilder bliver grønne med bioethanol, vindkraft, sol, fusionsenergi, brintenergi - så det går som det skal.

Mad nok - det er et problem, Vi har i generationer kunnet klare os uden olie atomkraft o s v, men mad kan vi ikke undvære.

Så de lande, der kan producere mad, går økonomisk gode tider imøde, og vi behøver ikke at blive vegetarer - men det er en lang historei.

Jeg glemte at bemærke, at hvis en bestemt dansk udenrigsminister ikke havde været så klumret i grænsedragningsforhandlingerne , så ville det idag norske Ekkofisk oliefelt have været dansk.

Danmark "forærede " reelt Norge megastore olieindtægter ved den lejlighed.

Niklas Monrad

Resource-etik lyder smart. I det hele taget lyder alt man hægter suffixet etik ret smart, for ikke at sige politisk korrekt "etik i tanke og gerning er mit motto" kunne man jo forestille sig som et nymodens slagord.

Der var også de syntes vi skulle bruge olie pengene på at afdrage den betydelige gæld vi havde opbygget igennem årtier - det er jo en anden form for resource-etik, det at man ikke efterlader en kæmpe gældsbyrde til de næste generationer.

Og så var der dem er syntes vi skulle bruge pengene på daginstitutioner, endnu er form for resource-etik, hvor vi tager hånd om vore fremtidige menneskelige resourcer.

Og så var der dem der syntes at vi skulle bruge pengene på de ældre, en resource-etik med tilbagevirkende kraft kunne man sige.

Og så videre og så videre ... Problemet er jo bare, at vi kun kan bruge pengene en gang.

Det L.L. foreslår, er i virkeligheden ikke andet en ganske almindelig kasse tænkning af den værste skuffe. Tænk om man skulle øremærke tobaksafgifter til rygeforebyggelse, alkoholafgifter til antabus behandlig, benzinafgifer til cykelstier, bilafgifer til behandling af færdselsulykkeskadede...

Vi ville ende med en totalt uhåndterlig budgetstyring som ingen ville være tjent med.

Atomkraft og GM fødevarer ... der var et par løsninger der kunne afhjælpe nogle af de resource-etiske udfordringer vi kommer til at stå i.

Men mon ikke Lene m.fl. vil anse de løsninger som u-etiske.

Etik er nemlig meget subjektivt ind imellem og derfor skal man vare sig når man slynger om sig med begrebet.

Niklas Monrad

PS: Jeg har vist vænnet mig lidt for meget til at skrive engelsk; På det sprog sparer man på ressourcerne og skriver ordet med kun et "S" ..

Niels-Holger Nielsen

"Vi har brug for ressource-etik"

Vi har brug for at skaffe os af med kapitalismen og dens profitmaksimering. Ellers går det ad helvedet til både med ressuorcerne og med klimaet. Desværre tror alt for mange mennesker, at vi kan nøjes med nogle enkelte korrektioner for at redde miseren, som er principiel.
Kernen i Lene Langes forslag, er at mindre er bedre, og heri er jeg 100% enig. Blot kan jeg ikke forstå hvordan det er foreneligt med et kapitalistisk samfund og verdensmarked, som "altid" vil være et vækstsamfund. Men det er vel den slags livsløgne, som trives når man ikke vil indse, at hele vores civilisation er på kollisionskurs med vores livsbetingelser. Enten har vi et samfund, hvor profitmaksimering er legalt, eller også har vi et samfund, hvor det ikke er. Hvordan ser sidstnævnte ud? Hvis vi ikke kan svare på det, er vi fortabte. Professorer og prodekaner er per definition skolede i at tænke udenom de reelle problemer. Af samme grund er jeg stor modstander af flere lange og mellemlange uddannelser til folket. I øvrigt er det ikke den slags uddannelser, som vi behøver for at modgå civilisationenes undergang, som indtil videre er ganske vis.
Til Lene Lange og ligesindede vil jeg blot tilkaste: Kom igen, når I også har indkalkuleret klimakrisen, det almindelige forfald i alle økosystemer og den himmelråbende utilstrækkelighed som marked og etik udgør i denne sammenhæng. Der findes ingen tekniske og etiske fix, som kan redde os fra den sørgelige udgang. Minimering af den igangværende katastrofe og etablering af holdbare løsninger kræver intet mindre end et ganske anderledes system. Blåmejsepolitik og ulveungeløsninger giver mig efterhånden kvalme.

Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Marie Splid Clausen

Som dig bryder jeg mig ikke om Mærsk, som er et monopolkapitalistisk firma i den absolutte verdensklasse, men jeg er ganske overbevist om, at Mærsk som alle andre megaaktører handler ganske adækvat under de herskende betingelser. Set ud fra de herskende omstændigheder handler Mærsk blot rationelt, hvilket plejer at være det normale st ud fra aktieejernes synspunkt.

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Jeg tror ikke, at du forstår en skid af hvordan et kapitalistisk system fungerer. Du lider også af "blåmejsesyndromet".

Niels-Holger Nielsen

Robert Kroll

Du har heller ikke forstået en skid om den katastrofesituation, som civilisationen befinder sig i.

Niels-Holger Nielsen

Robert Kroll og Marie Spliid Clausen

Verden ville måske have set ganske anderledes ud hvis ikke Per Hækkerup havde haft en affinitet for whisky?

Niels-Holger Nielsen

Lene Lange

Et mindre snæversynet forslag end dit finder man i Oil Depetion Protokol af Richard Heinberg. Hvad der imidlertid er brug for er et social klimaoprør. Det ligger ike ligefor, men hvis vi ikke i det daglige overvejer hvordan vi kan berede vejen for et sådant rækker vores initiativer som en skrædder i helvedet. Der skrues op for varmen.

Niels-Holger Nielsen skriver
Enten har vi et samfund, hvor profitmaksimering er legalt, eller også har vi et samfund, hvor det ikke er.

En så primitiv forståelse af den forbrugskapitalisme, der hersker i den vestlige verden rækker ikke til seriøse ændringsforslag...desværre.

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins
Hvad er forbrugskapitalisme? Er det når man akkumulerer ved at forbruge? Hvor forekommer dette uden for kapitalisternes kreds?

Skal jeg forstå dig på den måde, at du benægter, at produktion for profit er ganske uskyldig i udplyndringen af klodens ressourcer?

Spørgsmålet er ikke "Hvor forekommer dette uden for kapitalisternes kreds?" men "findes der en kapitalisme med et kontrolleret forbrug?"... så enkelt er det.

...

Niels-Holger Nielsen

PS Bill Atkins

Er den vestlige verden ikke ved at være ganske verdensomspændende? I min optik er det præcist hvad der gør den miljømæssig katastrofal.

Niels-Holger Nielsen

Siden du spørger så direkte: "findes der en kapitalisme med et kontrolleret forbrug?" Nej det kan jeg ikke få øje på. Det er boblerne vel et eklatant bevis på? Hvad er dit eget svar på det af dig stillede spørgsmål?

Den vestlige Vedens USA og EU's dominans er på retur. Der vil opstå regionale supermagter omkring de atombombe- økonomier der er i verden. Disse regionale supermagter vil kunne udvikle den form for kapitalisme der passer til deres kultur og ressoucer. Kina er pt. den mest dominante Regionale supermagt, men Rusland, Indien, Sydamerika, Sunistan og Shiastan vil markere sig i kølvandet på finanskrisen.

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Jeg tolker dine indlæg på den måde, at du mener, at der findes en ressource- og klimamæssig ansvarlig kapitalisme (under en SSFRV-regering?). Hvordan ser den ud og hvor har den været praktiseret? Nu har de socialistiske eksperimenter jo ikke været alt for vellykkede, men principielt skulle det kunne lade sig gøre. Profitmaksimering er derimod en katastrofeopskrift. Hvis du har andre efterretninger om den sag skal de være velkomne.

Niels-Holger Nielsen

"Den vestlige Vedens USA og EU’s dominans er på retur. Der vil opstå regionale supermagter omkring de atombombe- økonomier der er i verden. Disse regionale supermagter vil kunne udvikle den form for kapitalisme der passer til deres kultur og ressoucer. Kina er pt. den mest dominante Regionale supermagt, men Rusland, Indien, Sydamerika, Sunistan og Shiastan vil markere sig i kølvandet på finanskrisen."

Jeg undskylder promte, men jeg anede ikke, at den slags avancerede teorier lå bag din argumentation. Du vil måske være så venlig at forklare hvordan rådighed over atomvåben fører til bæredygtig kapitalisme? Der må findes en slags spirer af denne art, som du har opdaget?

Niels-Holger Nielsen

PS
Jeg er naturligvis tilhænger af ingen atomvåben, men hvis nogle mener at kunne forbeholde dem for sig selv, så er jeg tilhænger af atomvåben til alle.
Jeg tror også at vesten vil segne under vægten af sin kolossale og kolossalt forældede infrastruktur, men jeg har ganske svært ved at forstå hvorledes profitmaksimering kan være en opskrift på bæredygtig økonomi. Det ville du måske være så venlig at forklare?

Atom-våben sikre egne ressourcer og omkringliggende landes kulturelle tilknytning ... se blot på Ruslands "generobring" af indflydelse i Ukraine, Kaukasus og Centralasien...

men læs om Enrique Dussel frigørelsesfilosofi

Citat: Vesten må indstille sig på at insource nogle af verdens problemer frem for at outsouce vestens behov....

Niels-Holger Nielsen

Der må mere argumentation til før jeg forstår atomvåbnenes velsignelse.

"Vesten må indstille sig på at insource nogle af verdens problemer frem for at outsouce vestens behov…."

Det er en flot formulering, og endnu bedre, så er der også mere end et gran af sandhed i den. Men det var jo ikke hvad vi var i gang med at debattere.

Kan kapitalisme og profitmaksimering være bæredygtig i klima- og ressourcemæssig forstand?

Om det er tyskere, nordmænd eller Mærsk der har tjent på nordsøolien er vel irrelevant for spørgsmålet om ressource etik.
Som jeg har forstået på bl.a. Mærsks gøren og laden i Kina, er det med etik ikke den koncerns stærkeste side. Og det er for øvrigt ikke et ry der nyligt er blevet tillagt.

Det Lene Lange foreslår svarer vel til en slags Robin Hood skat på olie?

Niels-Holger Nielsen

Enrique Dussel

Jeg er stødt på hans navn før og ser af en overfladisk research, at han nok er en sympatisk fyr, som jeg umiddelbart har svært ved at tro på ikke er antikapitalistisk i en eller anden forstand af ordet. Har du et link til et af hans essays, en artikel eller lignende (helst noget konkret, da jeg bliver voldsom træt i mit hoved af at læse mainstream frankfurterskole (med undtagelse af vidunderlige Erich Fromm). Jeg forestiller mig, at vi er enige om et og andet, men regner dig for at være betinget tilhænger af et kapitalistisk samfund, siden du nu tager Hoffmeyer* som sandhedsvidne og i øvrigt synes at lide under den illusion, at et kapitalistisk samfund kan omgås ressourcerne på en ansvarlig måde, blot vi får en anden regering. Det er muligt at jeg ganske fejlfortolker dig. Det ville jeg være ked af, men jeg kan kun opfordre dig til at være mere klar i mælet.

* Hoffmeyer er ikke værd at lytte til, præcis på samme måde som Bernstein heller ikke er. Al denne natinalbankdirektørsnak tjener kun et formål. Nemlig at bilde folk ind, at hvis ikke vores samfund var styret af maniacpolitikere med særinteresser eller dubiøse målsætninger om at blive genvalgt, så ville kapitalismen være et ganske ansvarligt og pålideligt system. Det er selvfølgeligt det rene sludder. Læs fx. her:

What Every Environmentalist Needs to Know About Capitalism
Fred Magdoff and John Bellamy Foster

venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

Marie Spliid Clausen

"Om det er tyskere, nordmænd eller Mærsk der har tjent på nordsøolien er vel irrelevant for spørgsmålet om ressource etik.
Som jeg har forstået på bl.a. Mærsks gøren og laden i Kina, er det med etik ikke den koncerns stærkeste side. Og det er for øvrigt ikke et ry der nyligt er blevet tillagt.

Det Lene Lange foreslår svarer vel til en slags Robin Hood skat på olie?"

Det kan jeg ikke være uenig i.

Skulle vi ikke prøve at diskutere hvordan vi slipper af med kapitalismen? Det lader til at være ganske afgørende, hvis vi er tilhængere af ansvarlig miljø-, ressource- og klimapolitik?

Niels-Holger Nielsen

Mere John Bellamy Foster

Jeg ved, at marxister har et ikke ganske ufortjent ry for at være antiøkologiske og sekteriske i kampen for et bedre samfund. Men der er nu ganske mange af vor tids marxister, som har fulgt Marx' råd om at tage ved lære af hvert eneste nederlag og hver eneste fejlagtige praksis. Læs fx her: Marx's Ecology and The Ecological Revolution
John Bellamy Foster Interviewed by Aleix Bombila

Her er masser af fremstrakte hænder til James Hansen, Bill McKibben og andre konsekvent grønne. Masser af vilje til at lære af andre og til at søge enhed i kampen for ressourcefornuft og et klima, der ikke truer vores eksistens. Nutidens Marxister har den fordel, at de ganske klart udtrykker hvad de grønne mumler om.

Niels-Holger Nielsen

I den forbindelse kan jeg også anbefale klimadækningen i Dagbladet Arbejderen, som på mange punkter ikke står tilbage for Informations dækning ad samme, og på mange punkter er ganske meget klarere i spyttet.

Niklas Monrad

Kære Niels-Holger,

Du er så glad for at fortælle andre at de ikke har forstået et pluk. Sagen er bare, at det er dig der ikke har forstået at profitmaksimering rent faktisk er med til at BEVARE ressourcer. Der er nemlig ikke noget så ødelæggende for profit som mangel på effektivitet og overforbrug af ressourcer.

Bortset fra det, så er du bare endnu et eksempel på en dommedagsprofet og fantast der ser ulykker overalt og ønsker at nedrive det bestående uden engang at have et bud på hvad du vil sætte i stedet. "Afskaffe kapitalismen .." Man skal virkelig anstrenge sig for at tage dig seriøst.

Man kan ikke lovgive sig imod ond vilje. Ethvert system vil fra magthavernes side kunne demonteres, da disse besidder magten til lovændringer.

Du kan kun stemme på det, du synes er godt. Det er dem du stemmer på, som kan garantere god ledelse, ikke andet. Det ser ud til i det sidste årti, at valget er faldet på overvældende forbrug på bekostning af alt andet, fra befolkningens side, og der har ikke været end bedre leverandør end de nuværende regerende partier.

Niklas Monrad skrev:
"Du er så glad for at fortælle andre at de ikke har forstået et pluk. Sagen er bare, at det er dig der ikke har forstået at profitmaksimering rent faktisk er med til at BEVARE ressourcer. Der er nemlig ikke noget så ødelæggende for profit som mangel på effektivitet og overforbrug af ressourcer."

Så du argumenterer for, at kapitalismen er god, fordi den er mest ressource-effektiv til at producere ligegyldige produkter, som vi i det store og hele ikke behøver?

Jeg tror Niels-Holger Nielsen er på et lidt andet niveau.

Målet er jo ikke at bevare ressourcerne, men at udvikle en livsstil og et forbrug, der er baseret på vedvarende eller erstatbare ressource... og i det spil er det 'frie(bankstyrede) initiativ' og profitmaksimering den rene gift.

Niklas Monrad

Rune, må jeg have lov at bestemme hvad du behøver? Jeg tvivler. Lige så lidt som jeg vil lade dig bestemme hvad jeg behøver. Derfor er en udtalelse som "at producere ligegyldige produkter, som vi i det store og hele ikke behøver" fuldstændig meningsløs.

Men jeg giver dig ret i at N-H bevæger sig på et helt andet niveau ..

Niklas Monrad

I øvrigt er der ikke nogen modsætning mellem kapitalisme eller frie (men kontrollerede) markedssystemer og en optimalisering af ressourceforbrug, udvikling af alternative ressourcer og genbrug af eksisterende ressourcer. Den vestlige markedsmodel er fuld af eksempler på dette.

Det er faktisk under den vestlige markedsmodel at netop de elementer er blevet udviklet og ikke i noget som helst andet system.

Niklas, du vil altså påstå, at der ikke bliver opfundet mærkelige produkter, bare for at drive efterspørgslen?

Mobiltelefonerne bliver skiftet ud hvert halve år, fordi en ny og smartere er kommet, og den kun koster en krone. Fladskærmene bliver købt og smidt væk i lidt lavere kadance, efterhånden som kontrasten stiger med 2% og der tillægges et par tommer. Vi flyver over hele jorden som sindssyge, fordi der af uransagelige årsager ikke er afgift på fly-brændstof, for at se steder, som efterhånden ligner det vi selv har, fordi vi bevæger os imod mono-kultur, og naturen ødelægges og laves om til ligegyldig landbrugsjord, som den vi selv har. Jeg tvinges konstant til at opgradere min computer, fordi de gamle porte er inkompatible med de nye kort - af uransaglige årsager - computerindustriens nye måde at tjene penge på efter MHz-loftet er nået og computeren ikke kan blive hurtigere. Og hvad med de mange ligegyldige maskiner, som er designet til at gå i stykker ikke ret lang tid efter garantien ophører?

Der er ikke nogen som helst tale om "optimalisering af eksisterende ressourcer", der er ene og alene tale om at hive så mange ressourcer op af jorden og pumpe den ud til folket så hurtigt og så profitabelt som det overhovedet kan lade sig gøre.

Jeg gad vide om plan-økonomi virkelig er så meget værre end denne planløs-økonomi, som vi lige nu bedriver?

Niklas Monrad

Rune, nej jeg vil ikke påstå at der ikke bliver opfundet og markedsført mange underlige produkter. Faktisk ville jeg ikke eje det meste af det som produceres. Men det ændrer ikke det faktum, at jeg ikke er i stand til at vurdere hvad andre anser som noget værdifuldt.

Product Development hedder det i corporate talk det du der nævner.

I visse tilfælde drejer det sig om at at udvikle vaskepulver der vasker endnu hvidere end et hvideste der tilligere blev opnået. I andre tilfælde handler det om at tilsætte enzymer der opløser snavs ved lavere temperaturer, så mindre energi er nødvendigt til en tøjvask. En tøjvask som i sig selv finder plads i en nyudviklet vaskemaskine, der bruger mindre vand og mindre strøm end den tidligere, og hvor 90% af komponenterne kan genbruges når maskinen dør.

Din ny pc har formodentlig også en CPU der er betydelig kraftigere end den tidligere, samtidig med at den bruger mindre strøm.

Jeg kunne blive ved, men det bliver nok for kedeligt.

Vi kan jo spørge, hvorfor i alverden vi skulle have røde farver når vi nu har blå eller hvorfor lave tøj af bomuld eller silke når vi har hør. Hvorfor er alle poser ikke bare simple brune papirs poser? Og hvorfor skal vi have højhælede sko, når alle mennesker går fint på flade sko. I øvrigt er det da heller ikke nødvendigt med læder sko med snører, da træsko burde kunne gøre det.

Ok, hvis den sidste svada fra mig ikke kunne sætte tanker igang hos dig, så er der nok ikke meget der kan. Jeg er da glad for at du er lykkelig i din verden. Så må vi håbe den består.

Niels-Simon Larsen

Efter at have læst 41 indlæg her, synes jeg stadig at L.L. har skrevet en tankevækkende artikel. Etik-ordet bliver ganske vist brugt meget i dag, men her er det bestemt relevant. Det indeholder et bebrejdende spørgsmål: ”Har vi lov til?” Svaret afhænger af, om man har en eller anden form for moralsk/etisk norm inde i sig. Jeg ved ikke, hvor den norm kommer fra, men jeg ser den i de fleste mennesker – på det private niveau. På det politiske niveau forholder det sig anderledes, og her kender vi alle sikkert ganske søde mennesker, der stemmer på det forkerte parti.

Jeg kan sagtens deltage i hylekoret om, at kapitalismen er et onde. Når vi så kommer til, hvad der er et gode, spredes stemmerne klart nok. Hvis bare de ideologiske alternativer ikke havde forurenet jorden og udtørret Aralsøen, havde det måske været en fornøjelse at læse Arbejderen.

Så længe markedsmekanismen er på grønsagsmarkedsniveau, kan jeg ikke se, at den er til skade. Når den vokser, bliver den skadelig – fordi vi ikke vælger politikere, der har en horisont, der går længere end til næste valg. Det er der, problemet ligger nu: Enkeltsager og den sidste undersøgelse.

Jeg kan ikke se, at det gavner at bokse hinanden ud i hjørnerne her som kapitalismetilhængere eller socialister. Det er en dræber. Det er jo os alle, der er under anklage for at rage til os af ressourcerne (generationstyveri).

Niels-Simon, jeg giver dig ret. Selvfølgelig bliver der nødt til at være et monetært system og et marked på et eller andet niveau i ethvert samfund, uanset overordnet ideologi. Men det kan ikke nytte noget, når markedet er centrum for hele samfundet og alt bliver nødt til at underordne sig dette.
Markedet burde arbejde for os, ikke omvendt.

Jeg giver heller ikke meget for det kommunistiske forsøg, som kørte i Rusland. Det var for presset i starten, dets befolkning muligvis ikke moden til det, og dets tidlige arvtager (Stalin) var en stjerne-psykopat.

Jeg ved ikke om en form for socialisme kan lade sig gøre. Måske er vi bare af natur ikke indrettet til det. Men hvis det er tilfældet, så tror jeg heller ikke at vi når meget længere i historien, for den måde vi har kørt på i de sidste 150-200 år virker jo helt åbenbart heller ikke. Og jeg ønsker ikke at tro, at vi ikke er bedre end dette. Men det står stadig for at blive bevist.

Niels-Simon Larsen

@Rune: Nej, vi er ikke særligt uenige. Problemet for de fleste af os med en lidt kritisk indstilling er at finde bare det mindste fælles fodslag. Er vi enige om en hel række ting, kommer der pludselig en sag, hvor vi deler os, muhammedtegningerne fx , og så er fanden løs. Det er latterligt, men de færreste af os kan lade være med at se nogle skrækscenarier i det. Den seneste artikel handlede om, at vi skal trækkes igennem en retssag i London – og så kører den igen. Politikerne fisker i rørte vande, i stedet for at stikke de store linjer ud.

Jeg kan kun se, at det gælder om at tænke klart og debattere på en ordentlig måde for nærværende.

Problemet med ressource-etik er, at vi forventer at vores gode holdninger og udsagn ændre de andres handlemønster...

Niels-Holger Nielsen

Niels Simon Larsen

En eller anden form for marked har eksisteret siden bondestenalderen, og vil sikkert vedblive med at eksistere meget, meget længe endnu. Markedet er en herlig ubureaukratisk ting. Men kun tosser ophøjer markedet til gud. Enhver form for marked optræder i en kontekst, og det er først og fremmest den der afgør hvad det er for et marked vi taler om. Jeg har aldrig ytret mig imod markedet per se. Hvad jeg derimod forkaster er kapitalismen, og det gælder selvfølgelig også den moderne monopolkapitalismes afart af markedet, som i den grad forvrider forholdet mellem bytte- og brugsværdi, således at enorme mængder af overflødige varer produceres udelukkende ud fra deres bytteværdi, især til stor skade for mennesker, som ikke harrådtil at tilfredsstille deres naturlige og samfundsskabte brugsbehov. Markedet er ikke det egentlige ved kapitalismen, det er derimod produktionen for profit, som absurd nok forudsætter at vi lever på en ubegrænset klode med et ubegrænset ressourcegrundlag og en ubegrænset kapacitet for skrald og affaldsprodukter.

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Jeg kan ikke finde nogle artikler på den side du henviser til og har heller ikke en titel på den artikel, som du hentyder til, men jeg gætter på, at den handler om WTO;-)

Niels-Holger Nielsen

Bill Atkins

Jeg fandt faktisk en stribe artikler på den af dig angivne side. Ganske vist måtte jeg søge via Google, da sitets opbygning er helt uigennemskuelig. Det jeg fandt var lutter filosofiske artikler. Ingen om konkrete sagforhold. Alle artikler er fotografiske optryk, som efter min mening ikke er så godt til web.
Jeg vidste jo, at jeg var stødt på Düssel et eller andet sted og kom pludselig i tanke om hvor:

Stene for brød

Det er en boganmeldelse, som dels er positiv og dels negativ. Ud fra hvad jeg fandt på Düssels site og ud fra anmeldelsen tror jeg, at leg venter til en anden dag hvor jeg er mere veloplagt;-)

Sider