Læsetid: 3 min.

Danske domstole er for lukkede

Borgerne ved ikke nok, om hvad der foregår i de danske retssale, og domstolene er alt for karrige med information, mener advokat Vibeke Borberg, der er ved at skrive ph.d.-afhandling om den manglende offentlighed i retsplejen
Det er primært, når det er kendte som Klaus Riskær Pedersen, der er involveret i retssager, at danskerne får indblik i det danske retssystem. Og det er et problem, hævder advokat Vibeke Borberg i sin ph.d.-afhandling.

Det er primært, når det er kendte som Klaus Riskær Pedersen, der er involveret i retssager, at danskerne får indblik i det danske retssystem. Og det er et problem, hævder advokat Vibeke Borberg i sin ph.d.-afhandling.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

24. marts 2010

Når det er Klaus Riskær Pedersen eller Peter Brixtofte, der skal i retten, får danskerne et kig ind i, hvad der foregår ved de danske domstole, men ellers står det skidt til med danskernes viden om, hvad der foregår i de danske retssale. Og det er et demokratisk problem, mener advokat Vibeke Borberg, der i sin ph.d.-afhandling stiller spørgsmål ved om grundlovens ord om, at borgerne i videst muligt omfang skal have indsigt i arbejdet ved de danske domstole, bliver overholdt.

»Det ligger dybt i vores retskultur, at vi skal have åbne døre, men min egen erfaring som advokat og samtaler med en række dommere viser, at der er meget få borgere, der benytter sig af muligheden,« fortæller Vibeke Borberg.

Hun mener, det til dels hænger sammen med, at domstolene kun arbejder mellem kl. 8-16, men det er et problem, at borgerne kun får indsigt i, hvordan det danske retssystem fungerer igennem sager i pressen.

»Ved at få et førstehåndsindtryk af, hvad der foregår, får du ikke retssagen fortolket og vinklet af pressen, og det tror jeg ville aflive mange myter omkring retssystemet og skabe mindre berøringsangst over f.eks. at blive indkaldt som vidne,« siger Borberg. Hun mener, at de danske domstole kunne lære noget af de amerikanske, som blandt andet Manhattan Night Court, der holder åbent fra kl. 18-22. Her kan alle få indsigt i, hvordan domstolene rent faktisk arbejder.

Selvtægt

Vibeke Borberg har en fortid som advokat i sager som bogtyveriet på det Det Kgl. Bibliotek, Tvind-sagen og Brixtofte-sagen. Men de retssager, der får en massiv dækning i medierne, er oftest ikke de mest interessante juridisk set, mener hun.

»Vi må skabe en situation, der er næsten ligeså god, som at være dér selv,« siger Vibeke Borberg og foreslår, at domstolene skrev helt kort og objektivt om de sager, de har behandlet. For konsekvensen af, at danskerne ved meget lidt om retssystemet er manglende tillid.

Hun nævner en undersøgelse fra Advokatrådet, der viser, at danskerne tror, at domstolene dømmer langt mildere, end det rent faktisk er tilfældet.

»Den viser, at der er et misforhold mellem, hvordan folk tror, tingene er, og hvordan de rent faktisk er. Men hvis ikke der er en tro på, at retfærdigheden sker fyldest, så er der ikke langt til selvtægt og parallelle retssystemer,« mener Vibeke Borberg.

Upartisk stilhed

Antallet af tilfælde, hvor folk tager loven i egen hånd eller laver deres helt egne regler er efter Borbergs mening stigende.

»Og det er en udvikling, vi bør være meget opmærksomme overfor,« tilføjer hun.

I Danmark er der tradition for, at dommere ikke udtaler sig offentligt. Begrundelsen er, at det sikrer en høj grad af upartiskhed. Vibeke Borberg mener ikke, at det ville rokke ved domstolenes troværdighed, at dommerne var mere synlige.

Ved udnævnelsen til Højesteretsdommer i USA gennemgår kandidaterne en timelang høring for åben skærm, mens de færreste danskere kan nævne navnet på en eneste dommer. Hun understeger, at det amerikanske retssystem er af en helt anden støbning, men derfor mener hun alligevel, at det kunne være gavnligt med større åbenhed omkring, hvorfor dommerne bliver udnævnt.

»Større åbenhed understøtter respekten for domstolene. Hvis dommerne kom med kommentarer, når en sag er slut, så ville det betyde et bedre indblik i, hvordan juraen fungerer. Og det vil skabe mere tillid,« siger Vibeke Borberg, der også mener, at domstolene ville komme til at stå stærkere i folks bevidsthed, hvis der blev sat ord eller ansigter på flere sager.

»Dommerne har en meget stærk magtposition, fordi de afgørelser, de laver, får konkret betydning for de mennesker, der er berørt. Derfor bør der også være en vis ærefrygt omkring offentlighed i retsplejen,« siger Vibeke Borberg.

Spørgsmålet er, om de danske domstole lever op til grundloven om offentlighed i retsplejen i videst muligt omfang.

»Når vi tager den teknologiske udvikling og informationsstrømmen i betragtning, så ser det ikke sådan ud,« mener Vibeke Borberg og påpeger, at domstolene i erkendelse af problemerne har indført pressedommere, så pressen har en person, de kan kontakte i forbindelse med aktuelle sager.



Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det hjælper jo heller ikke ligefrem på offentligheden, at bare anklageren kræver, at dørene bliver lukket, ja så bliver de lukket - også i ganske banale sager efterhånden.

Retsplejen og domstolenes arbejde er offentligt - sådan må det være i et demokrati. Pressen og offentligheden skal kende til præmisserne for doms-afsigelsen, dommene, og skal have mulighed for at kigge retsplejen, dommerne, i kortene...