Læsetid: 4 min.

Danskerne rejser ikke med grøn samvittighed

Ferier til udlandet belaster miljøet. En flyvetur til New York udleder eksempelvis næsten mere CO2, end den gennemsnitlige dansker udleder på en måned. Men selv om mulighederne for grønne rejser er mange, er det kun et fåtal danskere, der i fremtiden vil tænke på miljøet, når de skal på ferie
6. marts 2010

»Køb kvote og gør din ferie CO2-neutral.« Sådan lyder tilbuddet hos stadig flere danske flyselskaber. Når man bestiller sin rejse, får man automatisk mulighed for at betale lidt ekstra og dermed kompensere for den miljøskade, som rejsen forsager. Ligeledes udbyder rejseselskaberne rejser til klimavenlige destinationer og benytter energibesparende hoteller. Alligevel er det kun 11 procent af danskerne, der benytter disse tilbud.

Det viser den nye undersøgelse Global Attitudes to Sustainable Practices udarbejdet af Codan Forsikring og Codans moderselskab RSA.

Apollo er et af de rejseselskaber, der giver mulighed for at tænke miljøet med, når man bestiller rejse.

»Vi har løbende udvidet udbuddet af klimavenlige hoteller og givet kunderne mulighed for at gøre flyrejsen grøn ved at tilkøbe CO2-kompensation. Desværre har det vist sig at være sværere end først antaget,« forklarer Apollos pressechef Rikke Koks Andreassen.

Mindst villige til at tænke ferien i grønne nuancer er danskerne mellem 16 og 34 år. Kun syv procent i denne gruppe svarer, at vil »undlade at flyve på ferie, tilkøbe CO2-kompensation eller tage på miljøvenlig ferie.«

Fly den store synder

»Flyrejserne er tilsyneladende danskernes blinde klimavinkel,« siger Codans kommunikationsdirektør, Jeanette Fangel Løgstrup, der har flere forklaringer på undersøgelsens konklusion.

»Måske er det, fordi vi stadig ikke forholder os til den belastning, vi påfører miljøet, når vi sætter os til rette i flysædet, eller måske fordi ferie er et tiltrængt afbræk fra hverdagen, som størstedelen af danskerne ikke er villige til at opgive i klimakampens navn.«

Vil man gå imod strømmen, kan man spare miljøet for meget ved at vælge et alternativt transportmiddel. Her er toget en god mulighed. En kærlighedsferie til Paris fra København udleder med tog kun 44,8 kilo CO2 pr. person, mens samme tur med fly udleder tre gange så meget, nemlig 136,1 kilo.

Det viser en hurtig beregning på hjemmesiden Ecopassenger.org, der estimerer, hvor meget specifikke rejser med forskellige transportmidler skader miljøet.

Rejser man alene, kan det i et miljøperspektiv ikke betale sig at tage bilen i stedet for flyet. Turen til Paris udleder nemlig mere med bil, end den gør med fly. Hele 147,8 kilo CO2 ville en gennemsnitlig bil udlede, hvis den samme tur skulle køres. Men eftersom man ofte rejser flere af sted på ferie, kan man hurtigt sænke CO2-udledningen pr. person ved at være flere i bilen.

Grønne muligheder

Populære feriedestinationer længere væk, som for eksempel USA og Australien, er man dog af gode grunde nødt til at flyve til. Alligevel er der gode muligheder for at begrænse sit CO2-fodaftryk. Det bedste, man kan gøre, er at benytte tilbuddet om at betale den grønne afgift. Har man ikke råd til det, er der også andre måder at værne om miljøet på.

Selv om det er i småtingsafdelingen, kan man for eksempel prøve at pakke så let som muligt, da tungere fly forurener mere. En anden god ide er at finde et flyselskab med miljøvenlige fly. Gamle fly forurener ofte mere, og vil man flyve grønnere, skal man derfor også tage dette med i overvejelserne. Charterselskabet Star Tours har for eksempel indkøbt to Boeing 787 Dreamliner der bruger 20 procent mindre brændstof end andre fly i samme størrelse. Derudover er de ældre fly blevet opgraderet med såkaldte winglets aerodynamiske finner for enden af hovedvingen. Det skulle ifølge dem selv give bedre opdrift og dermed en forbedret brændstoføkonomi.

Men ikke kun selve transporten forurener. Også i forhold til destinationen er der mange forskellige muligheder for at tænke grønt. Direktør i Albatros Travel, Søren Rasmussen, pointerer på sin blog, at det jo ikke nytter noget, at man er miljøvenlig på rejsen, hvis man så holder op med at tænke grønt, når man når frem.

»På eksempelvis Albatros Travels >Karen Blixen Camp i Kenya er det daglige energiforbrug reduceret til noget nær nul, og man kan således godt forestille sig, at ens flyrejse er energimæssigt finansieret herved. Tilsvarende vil der jo også være en gevaldig forskel på en dansk familieferie i bil med daglige besøg i Lalandia, på Dyrehavsbakken og Jensens Bøfhus og en tilsvarende ferie i en strandhytte på Bali,« lyder det fra direktøren i Albatros Travel, der blot er et af mange selskaber, der tilbyder klimavenlige rejsemål.

Responsibletravel.com tilbyder et stort udvalg af økovenlige rejser. På Kanarieøerne kan man for eksempel leje en Yurt, som er en rund hytte lavet af naturlige materialer. Al strøm til hytten kommer fra sol- og vindenergi, og ligeledes er maden, der serveres, produceret lokalt.

Lyspunkt i lovgivning

Ser man på Danmark i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med, er der god grund til, at danskerne generelt skulle tænke grønnere. Den gennemsnitlige dansker udledte i 2004 10 ton CO2 om året, mens for eksempel Sverige samme år blot udledte 5,9 ton pr. indbygger. Ligeledes udleder både Frankrig og England mindre end os.

Selv om forbrugernes vilje til at tænke ferien grøn i fremtiden ikke ser for god ud, er der alligevel lyspunkter, da der på lovgivningsområdet sker mange ting i øjeblikket. For eksempel træder EUs kvotesystem for fly i kraft i 2012. Alle fly ind og ud af EU bliver omfattet af kvotesystemet, der betyder, at flyselskaberne skal købe tilladelse til 15 procent af den drivhusgas, de udleder. Dermed bliver der lagt et fælleseuropæisk loft over udledningen af CO2 fra flytrafikken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"Selv om forbrugernes vilje til at tænke ferien grøn i fremtiden ikke ser for god ud, er der alligevel lyspunkter, da der på lovgivningsområdet sker mange ting i øjeblikket. For eksempel træder EUs kvotesystem for fly i kraft i 2012."

Nej, det er ikke noget lyspunkt. Det er en alf, der bygger lyserøde champignonhuse på bagsiden af Månen.

Tag nu venligst snart og forstå, at handel med kvoter ikke kommer til at redde planeten. Læs for eksempel James Hansens bog "Storms of My Grandchildren", side 211-221.

Det eneste, der kommer til at redde planeten, er, at den moderne forbruger snart samler sig sammen til at finde modet til at turde begrænse sig selv. Og så har jeg naturligvis allerede sagt alt for meget.

Lennart Kampmann

Det ligger ikke i menneskets natur at begrænse sig.

Ferierne vil fortsat blive med en transportform, der måles ud fra økonomiske hensyn og ikke så meget en abstrakt ide om at lige netop min flyvetur bidrog til Maldivernes sænkning.

Begræns befolkningstilvæksten, anvend vind og atom energi og lad os så komme videre på ferie.

Det næste bliver vel at jeg skal slås i hovedet fordi jeg pakker børnenes madpakke med staniol......

Med venlig hilsen
Lennart

John Fredsted

@Lennart Kampmann: "Det ligger ikke i menneskets natur at begrænse sig."

Nogle mennesker har altså ingen problemer med at begrænse sig.

Lennart Kampmann

@ John Fredsted

De er for få og deres begrænsning er uden betydning i forhold til den enorme udfordring befolkningstilvækst præsenterer os for.

Der er ingen nytte i at reducere noget som helst, hvis vi fortsætter med at blive flere og flere.

Det vil svare til at øse Titanic med et decilitermål, alene. Historien vil hylde Kina for et-barnspolitiken, uagtet at den ikke er demokratisk.

Med venlig hilsen
Lennart

Man skal vide, at denne artikel indgår i den trykte avis, som i denne weekend også indeholder et stort tillæg om rejser. Det er den eneste artikel, der stiller spørgsmålstegn ved rejseriets bæredygtighed, men særlig kritisk er den jo ikke. Den er åbenbart taget med som en slags absolution for manglende refleksion og handling i relation til den skade på miljøet, som alt rejseriet medfører. Det er trods alt en kendsgerning, man må formode at mange af disse intelligente rejsende er vidende om.

Ellers er tillægget fyldt med udmalende og lokkende beskrivelser af alskens fjerne (og enkelte nære) rejsemål uden nogen overvejelse om de miljømæssige konsekvenser overhovedet. Det er en på opleveren, og det skal man da ikke foragte, men det ligner en forestilling, hvor hele dette rejsecirkus betragtes som en velerhvervet middel- og overklasserettighed - og ingen med respekt for sig selv kan i dag få sig selv til at sige, at der hermed skulle være nogle miljømæssige risici forbundet og at man måske skulle overveje at begrænse sig.

Politiken har et rejsetillæg hver weekend og her adspørges unge mennesker med en fremtrædende position i samfundet, hvor de vil rejse hen? De fleste svarer helt ureflekteret, at de stort set gerne vil rejse verden rundt flere gange og de er også godt i gang. Der er ingen overvejelser om mulige miljømæssige konsekvenser for den verden de selv og deres børn skal leve i af deres rejseri og deres rejseform (altid fly). Det er da mærkeligt, for de er ellers tænksomme personer (sidst Mette Frederiksen fra S).

På rejseriet er der ingen begrænsninger for at rejse er som bekendt at leve (har mangen en klog tænker sagt), og hvem ønsker ikke at leve, selvom denne generations rejser for næste generation måske kommer til at handle mere om død end om liv.

Det er helt nødvendigt at ændre rejseriet til at være bæredygtigt hele vejen igennem - så man kan rejse med viden om, at man ikke hermed forringer livsbetingelselserne for næste generation og samtidig fortsat kan få store oplevelser.

Hvis det ikke er muligt, må rejseriet begrænses. Og sker det ikke planlagt vil det ske som følge af kombinationen af miljømæssige forringelser og mangel på brændsel til alle klare den måde, folk rejser på i dag.

@ Lennart: Det er noget vås, at befolkningstilvækst i sig selv er det store problem. En malawianer udleder i løbet af sit liv 100 gange mindre Co-2 end en US-amerikaner.
Så det er den vestlige livsstil, der er skurken.

De miljøvenlige rejseformer er cykel og tog samt færre og kortere rejser.

Afladskøb på flyrejser med kvoter eller projekter er i helt utilstrækkeligt både per definition og i praksis.

Så forbrugsræsernes afvisning af afladskøb er fornuftig nok. Så mangler afvisningen af selve det forurenende forbrug bare lige...

Lennart Kampmann

@ Jean Thierry

Du fornægter Malawianeren retten til en livsstil der ligger blot lidt over den usleste.
Du glemmer hvor mange mennesker vi taler om, og så har du travlt med at slynge ordet "vås" efter mig. Det er ikke vås, det er ret lineær logik, men tro på hvad du vil.

Befolkningstilvæksten er et reelt og alvorligt problem, der enten vil tvinge verdens resourceforbrug i vejret, eller øge antallet af fattige, hvis det ikke kan lade sig gøre. Begge scenarier er uønskede. Ydermere vil befolkningsvæksten kvæle fremskridt i de fattigste lande, hvor vækst i GDP ikke bliver omsat til øget GDP pr indbygger.

Og altsammen uagtet om vi rejser alt det vi kan.

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart K.
Uden at komme ind på problematikken omkring befolkningsmængde og ressourceforbrug så er det noget ’vås’, hvis du bruger ”ret, lineær logik”, til at bedømme om ” en livsstil ... ligger blot lidt over den usleste.”

Eksempelvis vil det at indånde gratis ren luft være udtryk for en bedre livskvalitet end at skulle betale for og slæbe rundt på en iltmaske med tilhørende flaske i en luftforurenet storby, selv om sidstnævnte kan udtrykkes i den abstrakte, kvalitetsnivellerende monetærøkonomis ’rette lineære logik’, hvad førstnævnte ikke kan.
Med venlig hilsen

Lennart Kampmann

@ Mark Thalmay

ja, ret beset vokser befolkninger vel eksponentielt, så jeg tager rettelsen på mig.

med venlig hilsen
Lennart

Eksponentiel vækst??

Here’s a real-world example: Over the past two centuries, human population has grown at rates ranging from less than one percent to more than two percent per year. In 1800, world population stood at about one billion; by 1930 it had doubled to two billion. Only 30 years later (in 1960) it had doubled again to four billion; currently we are on track to achieve a third doubling, to eight billion humans, around 2025. No one seriously expects human population to continue growing for centuries into the future. But imagine if it did—at just 1.3 percent per year (its growth rate in the year 2000). By the year 2780 there would be 148 trillion humans on Earth—one person for each square meter of land on the planet’s surface.

Citat Richard Heinberg fra:

http://heinberg.wordpress.com/2010/03/03/214-life-after-growth/

Lennart Kampmann

@ Erik Rolfsen Nissen

Hvis vi fordobler jordens befolkning vil der som en naturlig følge af det opstå en efterspørgsel på basale resourcer. Den vil medføre enten en øget produktion eller en forøget mængde materielt fattige. Begge dele vil være uønskeligt, det første ud fra en miljømæssig betragtning, det andet ud fra en almen menneskelig/moralsk betragtning.

En almindeligt forekommende reaktion på udsigten til at befolkningen bliver fordoblet er at foretage sig de aktiviteter man alligevel ville have gjort, og så bekymre sig senere. Det man ikke kan gøre noget ved, gør man ikke noget ved. Så danskerne (og mange andre) rejser fortsat på ferie uden at bekymre sig om co2.

med venlig hilsen
Lennart

@John

Jeg er ikke uenig, men jeg mener, at man må tage begge ting med. Det er den enkeltes økologiske aftryk, der er afgørende, og her er uligheden jo stor og urimelig, men det flytter formentlig ikke rundt på de kendsgerninger, der sætter en øvre grænse for hvad Kloden kan bære, når vi ser på kombinationen af overforbrug og overbefolkning. Selv hvis man nedsatte overforbruget hos det priviligerede flertal (du mener 'mindretal' ikke?) til f.eks. 10 % af det nuværende, ville der jo alligevel være en grænse for, hvor mange mennesker, Kloden kunne bære.

Jørgen Muldtofte

John F. "Det er ikke overbefolkning, der er problemet"

Det svarer vel nogenlunde til at sige, at problemet i forb.m. trafikulykker ikke er bilernes skyld, men de fodgængere der kommer i veje for dem...

Der er 2 faktorer i regnestykket, antal mennesker og per capita forbruget. I den nuværende situation hvor vi har ramt loftet er der ikke plads til flotte udsagn om at kun den ene faktor har betydning. Og det bliver ikke rigtigere af at fx. Monbiot udtaler det.

Når vi "demografi-strammere" så påstår at overbefolkning er problemet over dem alle, så er det selvflgelig en tilsnigelse, for igen, begge faktorer er vigtige, men dels er befolkningstallet meget nemmere at kvantificere end forbrug som kan være mere eller mindre belastende og kan kompenseres på forskellig vis, og dels vil et lavt befolkningstal ud fra et livskvalitetssyn være klart at foretrække.

Så overbefolkning/befolkningsvækst er i allerhøjeste grad et problem, måske miljøproblemET over dem alle.

mvh JMu

John Fredsted

@Erik Rolfsen Nissen & Jørgen Muldtofte: Jeg ser først jeres kommentarer nu. Jeg bøjer mig for jeres argumenter.