Læsetid: 2 min.

DF kræver retspolitikken tilbage på dagsordenen

Der mangler fokus på retspolitik i regeringens nye 2020-plan. Det mener Dansk Folkeparti, der har ikke så få forslag til forbedringer og agter at holde liv i den retspolitiske debat
Skulle regeringspartierne forsømme at holde fokus på retspolitikken, skal Dansk Folkeparti nok råbe vagt i gevær, forsikrer partiets retsordfører, Peter Skaarup.

Skulle regeringspartierne forsømme at holde fokus på retspolitikken, skal Dansk Folkeparti nok råbe vagt i gevær, forsikrer partiets retsordfører, Peter Skaarup.

Jan Grarup

2. marts 2010

I regeringens nye arbejdsprogram, der skal udgøre den politiske rettesnor frem mod 2020, er der ofret syv linjer på afsnittet »mindre kriminalitet« og oplistet seks fokusområder om »tryghed og tillid«.

Det er alt for lidt, mener Dansk Folkepartis næstformand og retsordfører, Peter Skaarup, der efterlyser, at regeringen igen sætter større fokus på retspolitik:

»Der er nogle udmærkede sætninger, hvor man gør opmærksom på, hvad man har gjort, men der er ikke rigtig noget fremadrettet. Så det bliver vores opgave nu at fylde det på hylderne, som mangler,« siger han og tilføjer, at efter hans opfattelse har regeringen »ikke gjort, hvad den kunne«.

Sidste år var der udover bandekrigen også rekordmange indbrud, og straffen for voldtægt er stadig alt for lav.

Derfor finder Skaarup det mærkværdigt, at der i regeringens arbejdsprogram står, at man skal bekæmpe »den asociale tendens til at købe hælervarer og opføre sig hensynsløst i trafikken«, og at det blandt de overordnede udfordringer, som fremhæves i programmets indledning, påpeges, at der bliver »smidt affald i byen og naturen«, samt at »elever mobber hinanden« i skolen.

Ministerens huskeliste

For der er trods alt vigtigere debatter at tage fat på, mener Dansk Folkeparti:

»Regeringen er gået over til at tale om nogle ting, der måske ikke tidligere har været så meget fokus på, men som trods alt er mindre problemer. Hælervarer for eksempel. Men man må i hvert fald sige, at der stadig er plads til forbedringer på de mere alvorlige områder.«

Dansk Folkeparti har allerede en lang liste over forslag, som de opfordrer den nye justitsminister, Lars Barfoed (K), til at tage fat på snarest: Øget brug af videoovervågning, fjern rabatterne på gentagelsesaktivitet, hæv straffen for voldtægt, foretag kemisk kastration af pædofile, styrk lokalpolitiets brug af dna-efterforskning, forstærk indsatsen overfor indbrudskriminalitet ved hjælp af specialgrupper, brug flere civilagenter, indfør højere straf for trusler mod ytringsfriheden, »væk med korte straffe i det hele taget for voldskriminalitet«, og efter tre sager »bør der vanke livstid, hvis det handler om bandekriminalitet.«

Peter Skaarup remser i et væk forslag til stramninger op, og han har også allerede holdt et indledende møde med den nye minister.

»Mange af debatterne har Folketinget diskuteret dele af tidligere, men man har bestemt ikke fået gjort nok ved det,« siger Skaarup, der nu vil øge presset på at få flere af forslagene igennem.

Klima og arbejdsløshed

Klimatopmødet og krisen har overtaget den brede politiske dagsorden, men står det til Dansk Folkeparti, kommer det ikke til at betyde, at debatten om retspolitik dør ud.

»Mit parti skal nok være der til at huske regeringen på området,« siger han og forsikrer, at Dansk Folkeparti nok vil kunne holde debatten i kog:

»Hvis regeringen ikke arbejder videre med området, skal vi nok huske dem på, at det at være tryg er en del af et velfærdssamfund.«

Netop spørgsmålet om den helt basale tryghed bør være et af hovedmålene, mener Skaarup:

»Selv om nogle måske kalder det småtterier, skal der sættes ind,« siger Skaarup og foreslår derfor, at der sættes fokus på de »sorte pletter«, hvor personer oplever intimidering eller utryghed på gaden.

Det kunne være et område af Nørrebro eller en gyde i en ghetto:

»I de områder, bør vi øge opmærksomheden og sætte særlig fokus på problemet via videoovervågning og brug af civile agenter, så der kan bevares fuld tryghed og fuld kontrol,« siger han

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg læste Peter Skaarups bemærkninger med stor interesse. Fx hvordan vil DF skaffe pengene til alle de kriminelle, som efter DFs forslag skal have livstid. Mig bekendt er et fængselsophold ikke den billigste løsning for samfundet.
Ligeledes undre det mig meget at DFs middel til løsning af fattigmandsghettoerne er mere overvågning. I mine øjne er forebyggelse en både billigere og bedre løsning for samfundet.

Nu er der jo ikke megen grund til at mene at DF skulle have specielt meget forstand på retspolitik. De har som bekendt kun straf på dagsordnen, og forstår slet ikke begreber som resocialisering. Eksempelvis lider de af den tvivlsomme politiske tanke at straf i sig selv skulle hjælpe på kriminalstatistikken, mens de ikke er i stand til at dokumentere at dette skulle forholde sig således.

Selv det forhold, at lande med selv særdeles hårde straffe, uden på nogen måde at give de straffede noget at miste efter udstået straf, er indehavere af de højeste antal af kriminelle, gør noget indtryk på DF.

DF anser det tilsyneladende ikke nødvendigt at se sig omkring rundt om i verden for at finde eksempler på kriminalstatistikker blandt fanger, hvis tilbagevendelse til fængslerne nærmer sig 0 (læs nul), i hvertfald når man ser på de åbne fængsler.

Både Canada og Findland ved noget som DF tilsyneladene, og naturligvis de Konservative, og måske også stadig venstre, slet ikke har udvist forståelse for.

Straf for straffens skyld skaber had, og hvad blev der af straf der virker?

Claes Pedersen

Det er meget at fo politisk gehor for hojre straffe i det danske samfund, men faktum er det koster en bondegord at have folk i fangsel eller lave forbyggende arbejde.

I det forbyggende arbejde skal ser man efter mennesker man mener kan komme ud i en kriminel lobebane derved kommer man til stigmatisere en lang rakke af mennesker, i det man i det socialearbejde retter opmarksomheden imod mennesker mangler og dorlige sider.

Samt er social arbejder de bedste til hjalpe mennesker po vej i det uddannelsen er blevet alt for teoretisk, og jeg oplevet socal arejder, der ikke kunne rige en fiskestang til eller spiller sammen po en fodbold bane, som vi andre gjorde, da vi var 11 til 12 or gamle.

Vil man forbygge kriminalitet og misbrugs problemer er det vigtigt man allerede i skolen giver ungne nogle positive interresser som 5 timers idrat i skolen og alle social arbejder og ansatte inde for psykiatrien skal udove 5 timers motion om ugen so de kan fremsto som positive rolle modeler over befolkningen.

Motion og idrat er det bedste middel til nedbrude sociale modsatninger imellem mennesker, hvor religion og idiologier forstarker dem, samt vi har store problemer med vores talte sprog, og det at kunne forsto hinanden.

Men selvfolgelig er det vigtigt mennesker magter dialogen og ikke slor po taven eller ruller mennesker for deres penge fordi de vil have en stor bil, so de ud ad til kan vise de er noget.

Sidste or i maj moned blevet jeg selv overfaldet fik fra rovet mine penge dem der gjort fik 2 og 3 monder i et fangsel med kost og psykologhjalp, jeg kunne ikke fo et mindre belob po Vejle komme til kosten.

So nor politikerne i hyller i kor om hojtre straffe er kun for at pusse deres egen gloria, ikke fordi de tanker specielt meget po offerne.

Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Enig i meget Claes

Tilbage kan man så nævne, at for en resocialisering kan virke, så er det bydende nødvendigt at fangen har et sted at bo efter udstået straf, samt at vedkommende har enten et job eller er i gang med en uddannelse.

Idag står flere på gaden ved løsladelsen, og hvor mon de så hurtigt ender igen. Mon DF er i stand til at regne det ud - Intet tyder på det, i hvert tilfælde har de ikke udvist den nødvendige forståelse.

Straf er nødvendigt - hvis der f eks ikke var straf for at køre for stærkt, så ville alle nok gøre det.

De nuværende strafferammer forekommer generelt rimelige ( - sådan da) , men gøres der nok for at holde folk væk fra kriminalitet ?

Det forebyggende arbejde er drøn vigtigt, og dem, der kommer ud fra fængslet skal der måske tages lidt mere hånd om, så de ikke drysser tilbage i gamle uvaner. ?

Lad os få lidt mere fukus på det forebyggende og resocialiserende arbejde - så får vi på sigt et meget tryggere samfund.

Hvis man så også oven i købet kunne sætte opklaringsprocenterne i vejret, så ville det være fantastisk godt. (Risikoen for at blive opdaget virker nok mere forebyggende end en eventuel strafs længde.)

Martin Pedersen

Det grundlæggende problem må være at fængsler i dag, måske altid, har fungeret som uddannelsesanstalter for kriminelle.

Det kan være svært at gøre noget ved, fordi kriminelle ofte finder deres plads igennem en kriminel indentitet. Uden for fængslet er man magtesløs, mens man inden for murene har status.

Jeg ved ikke hvad der kan gøres ved dette. Måske i stedet for at idømme et bestemt antal år, så idømte en kriminel en gymnasial uddannelse. Altså at man først kommer ud, når eksamen er bestået. Anden gang man kommer ind er det så en universitets uddannelse.

Det er selvfølgelig sagt lidt i spøg det her, men pointen med at se mere på den kvalitative del af straffen end den kvantitative, mener jeg seriøst.

Problemet bliver den følelse af hævn som mange nok gerne ser opfyldt overfor den kriminelle. Samt de øgede omkostninger på kort sigt dette vil medføre. Men jeg tror man kommer længere med hjælp end med straf. Vi taler ofte om ikke at efterlade en byrde til de kommende generationer når det gælder økonomi. Måske man kunne tale om, at vi må afstå fra vores egne behovs opfyldelse for at tjene den kommende generations velbefindende ved at hive disse kriminelle ud af deres sociale derute. Selv om det i nogen grad betyder en tilgivelse af deres handlinger, ved at afstå fra hævnen og i stedet at ville dem deres bedste frem for det værste.

Det er vel det man kalder pladderhumanisme for fuld skrue, men hvis det virker...

Robert Kroll,

"Straf er nødvendigt - hvis der f eks ikke var straf for at køre for stærkt, så ville alle nok gøre det."

Enig, hvad man gør ved den højtuddannede bankdirektør der køre for stærkt ved jeg ikke. Der er ikke én løsning på hele problemet.

Søren Kristensen

DF skulle hellere interessere sig for fx. DSB´s aktuelle forbrydelse mod folkets vilje, hvor de har gang i at tage de mekaniske ure ned fra landets togstationer, med det sørgelige argument at urene er utidssvarende og for dyre i vedligeholdelse. Urene er med til at fasthold forestillingen om tid og sted og derfor også med til forebygge kriminalitet, i den forstand at de kan minde en potentiel forbryder om at han ikke befinder sig i en personlig tidslomme, men i et offentligt og derfor ansvarskrævende, rum. Tid og rum er uløseligt forbundne Ophæver man det ene ophæver man også det andet, hvilket formentlig er årsagen til at man i et modrene anlæg som Metro har valgt endog meget store mekaniske ure.