Læsetid: 1 min.

Diffus anklage mod aktivister

Anklageren fik afvist et anklagepunkt i sag mod to udlændinge. De er nu tiltalt for at planlægge lovovertrædelser under klimatopmødet
17. marts 2010

En 27-årig mand fra USA og en 34-årig kvinde fra Australien var i går tiltalt ved Københavns byret. Overskriften i anklageskriftet lød på overtrædelse af fire paragraffer i straffeloven. Det drejer sig om vold mod politifolk, groft hærværk, grov forstyrrelse af offentlig ro og orden, samt overtrædelse af straffelovens paragraf 193, der handler om forstyrrelse af samfærdsel og forsyning.

Det fik de to forsvarere, advokaterne Hanne Reumert og Steen Leonhardt Frederiksen, til at opfordre retten til helt at afvise anklagerne.

»Anklageskriftet er så diffust, at vi som forsvarere ikke har nogen fornemmelse af, hvad der bliver nødvendigt i vores bevisførelse,« sagde Steen Leonhardt Frederiksen.

Anklageren påstod, at de tiltalte ville have deltaget i de ulovlige aktioner under klimatopmødet i København i december, hvis de ikke inden var blevet anholdt af politiet.

»Vi tog en krystalkugle og beskrev, hvad der ville være sket, hvis planerne var ført ud i livet«, sagde anklager Line Steffensen.

Efter 20 minutters overvejelse besluttede retsformand Peter Lind Larsen og de to domsmænd, at tiltalen for overtrædelse af paragraf 193 skulle afvises. Der var nemlig, ifølge retten, ikke nogen henvisning i anklageskriftet til, hvornår eller hvordan forbrydelsen havde fundet sted.

De to tiltalte blev anholdt og varetægtsfængslet, få dage før de planlagte aktioner fandt sted. Der skete ingen overtrædelser som forudset af politiet. Det forklarede anklageren i går med, at netop politiets indgriben over for de tiltalte forhindrede, at de planlagte forbrydelser fandt sted. Ifølge advokat Steen Leonhardt Frederiksen bliver det svært for anklageren at føre bevis for, at en forbrydelse ville have fundet sted. Det meste af bevismaterialet er overvågede telefonsamtaler og sms-beskeder fra september til december sidste år.

»Det vil sige, at det mere handler om, hvad de tiltalte i mere end tre måneder har tænkt, og ikke hvad de rent faktisk har gjort,« siger Steen Leonhardt Frederiksen. inf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg tror at 999 ud af 1000 mennesker, uden stører vanskeligheder kan påduttes at ville have haft mulige intentioner om at begå en eller anden form for strafbar ulovlighed i løbet af de sidste 3-4 måneder..

Det er i hvert fald ikke fantasi, som anklageren mangler. Men derimod sund fornuft og et realistisk virkelighedsopfattelse.
Måske er paranoiaen bare blevet institutionaliseret igennem VKOs-frygtbaseret regime, og anklageren ikke selv er klar over, den slag tanker kan afhjælpes med medicin og samtaler.

Okult efterforskning med krystalkugle! Det er sku da ikke så underligt at opklaringsprocenten er faldet så drastisk.

Denne sag, og de andre der er anlagt i forbindelse med COM15, er en skændels mod retsplejen. Man kunne ønske sig at dommerne i byretten havde noser nok til at kasserer hele lortet. I stedet skal vi igen se sager der skal igennem hele møllen, før HR igen må fastslå, at man ikke kan anklage folk på fantasianklager.

Forsøg på dit og forsøg på dat? Og især forsøg på at gøre professionel paranoiditet til styrende princip.

Måske problemerne for retsplejen er opstået i forbindelse med perspektiverne for overvågning. Altså at overvågningen simpelthen ikke er opgaven voksen. Hvilket jo handler om, hvilket kompetence-niveau, man fra overvågerne er indvolveret med? Og her må man i offentlighedens interesse sige, at standarden nærmer sig en situation, hvor man hellere vil mistænke for meget end for lidt. Og det betyder jo, at præcitionen ikke er noget videre at skrive hjem om.

Det "nye" er så, at juristerne i anklagemyndigheden i højere grad vælger at forfølge en linie, der efterhånden hylder en mere æterisk 'substans'. Som ikke støttes af f.eks rets-filosofiens tungeste overvejelser. Men som der ikke desto mindre er en del historiske erfaringer med. Der imidlertid netop har været medvirkende til afstandtagen fra tidligere udgaver af samme praksis. Det er med andre ord set før, men har aldrig på sigt kunnet bære.

Måske anklagemyndigheden skulle prøve med en mere økologisk kaffegrums?...

Med venlig hilsen