Baggrund
Læsetid: 3 min.

DI's drøm om udlicitering holder ikke i virkeligheden

DI forudser milliardbesparelser, hvis den offentlige sektor sender alle serviceopgaver i udlicitering. Men regnestykket mangler afgørende faktorer, påpeger fagfolk og eksperter
Indland
13. marts 2010

15 milliarder kroner. Så mange af skatteborgernes penge kan staten, regionerne og kommunerne se frem til at spare hvert år, hvis offentlige virksomheder gør som landets mest udliciteringsivrige kommuner: Udsætter serviceopgaverne for konkurrence og lader offentlige og private leverandører slås om det billigste bud. Det er konklusionen i en analyse fra DI, der blev præsenteret i Ugebladet Mandag Morgen 8. marts.

Alene kommunerne kan spare 9,3 milliarder kroner om året, hvis samtlige når op på samme niveau af udlicitering som de fem kommuner med den højeste andel af udliciterede opgaver, vurderer DI.

Men én ting er talakrobatiske øvelser på papiret. Noget andet er, hvordan virkeligheden udspiller sig.

Ikke så simpelt

Professor Bent Greve fra Roskilde Universitet mener ikke, at regnestykket er helt så simpelt.

»Selv om kommunerne måske sparer nogle penge i første omgang, er det svært at sikre sig, at man hele tiden får det billigste tilbud,« vurderer han.

Professor Thomas Pallesen ved Aarhus Universitet tvivler også på, at man uden videre kan overføre markedstankegangen til offentlige serviceydelser.

»Hvorvidt kommunerne kan spare noget på at udlicitere, afhænger af de konkrete markedsforhold på området. Det nytter jo ikke noget at sende ældrepleje i udlicitering på et marked, hvor en privat leverandør har monopol,« siger han.

Ifølge Thomas Pallesen skal der være reel konkurrence på markedet, før effektiviseringsgevinster overhovedet kan komme på tale. Den dyrekøbte erfaring gjorde Region Sjælland sig, da det svenske ambulanceselskab Samariten trak sig fra udbudsaftalen med Region Sjælland om ambulancekørsel, fordi selskabet ikke kunne skaffe den nødvendige kapital til at drive ambulancekørslen.

»Den manglende konkurrence på området resulterede i, at vi ikke opnåede den tilsigtede effektivitetsgevinst,« siger chefkonsulent Peter Mondrup Braad fra Region Sjælland.

Han forklarer, at Region Sjælland valgte Samariten, fordi virksomheden tilbød at køre ambulancerne for 100 millioner kroner mindre end Falck. Da Samariten efterfølgende måtte trække sig fra udbudsaftalen, endte regionen alligevel med at vælge Falcks tilbud, der er omkring 55 millioner kroner dyrere, end hvad regionen oprindeligt betalte for udførslen af ambulancekørslen.

«Prisstigningen skyldtes, at Falck gennem flere år havde gjort os opmærksomme på, at de gamle priser var for lave. Derfor endte udbuddet af ambulancedriften med at blive dyrere,« fortæller Peter Mondrup Braad.

Han påpeger, at det koster noget at bevæge sig væk fra en »ikke konkurrenceudsat« situation til en situation, hvor der er fri markedskonkurrence.

«Hvis man skal opnå en effektivitetsgevinst med udlicitering, skal markedet derfor forberedes på konkurrence,« vurderer chefkonsulenten fra Region Sjælland.

Virkelighedens verden

DI's analyse konkluderer også, at alene kommunerne kan spare 9,3 milliarder kroner, hvis alle når op på samme niveau af udlicitering som de fem kommuner med den højeste andel af udliciterede opgaver. Det største potentiale ligger ifølge analysen på ældreområdet. Men Bent Greve stiller sig skeptisk over beregningerne.

»Når man ser på DI's regnestykker, kan man da undre sig over, at der ikke er flere ledere i den offentlige sektor, der har benyttet sig af muligheden, når de i høj grad har brug for ekstra penge«.

Ifølge Thomas Pallesen er forklaringen simpel.

»I virkelighedens verden er det mere relevant for kommunerne at opnå en fleksibilitet, der gør dem i stand til at navigere i en politisk virkelighed, hvor kravene til de offentlige ydelser hele tiden ændrer sig. Hvis der opstår tvister mellem leverandører og kommunen på grund af udbudsaftalen, skal parterne i retten. Det undgår kommunerne ved at selv levere ydelserne til borgerne. Dermed kan de hurtigere tilpasse sig de politiske krav, end hvis de bruger private leverandører,« forklarer han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for dette drømmeeftersyn. Bare en sidebemærkning, artiklen glemmer at følgelovene i forbindelse med Strukturreformen tillod at private nu må tjene på pleje og pasning af børn og ældre. Tidligere skulle fortjeneste ved effektivisering ol. bruges i institutionen og ikke som nu måtte trækkes ud til ejernes eget forbrug.
Ligeledes tillader Strukturreformens følgelove ikke at den kommunale ældre må udbyde ekstratjenester mod betaling, det er KUN private der må. Så her er der ikke frit valg for brugeren af den kommunale hjemmepleje, da den ældre ikke kan købe sig til fx et ekstra bad af sin kommunale hjemmepleje. Dvs. her er der ikke frit valg for brugeren eller lige konkurrence for udbyderen.
Til sidst vil jeg lige nævne at følgelovene også pålægger kommunerne at overtage en udliciteret opgave med få dages varsel, hvis den private udbyder trækker sig eller går konkurs.