Baggrund
Læsetid: 4 min.

DJØF'ere ansætter DJØF'ere

Fire ud af fem akademikere i centraladministrationen er jurister, økonomer eller statskundskabere, og det er en tendens, at man ansætter ligesindede, selv om de ikke nødvendigvis er bedst egnede
Fire ud af fem akademikere i centraladministrationen er jurister, økonomer eller statskundskabere, og det er en tendens, at man ansætter ligesindede, selv om de ikke nødvendigvis er bedst egnede
Indland
10. marts 2010

Jurister, økonomer og statskundskabere der ansætter flere jurister, økonomer og statskundskabere. Det ser ud til at være rutinen i landets ministerier, hvor 80 procent af de ansatte i departementerne er medlemmer af DJØF. Og 60 procent af dem er enten uddannet økonom, cand.scient.pol. eller jurist.

Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet hersker der ikke en bevist frasortering af de nye og anderledes uddannelser. Problemet er, at systemet er på autopilot, og at man vælger folk med samme uddannelse, som man selv har.

»Jura, statskundskab og økonomi er kendetegnet ved, at de, der sidder i ministerierne, kan det i forvejen. Man ender tit med at nedprioritere folk med andre uddannelser, selvom de har de rigtige kompetencer, fordi de ikke ligner en selv, eller fordi man ikke kender dem fra systemet,« siger han.

Tal fra DJØF viser, at hele 38 procent af deres medlemmer i statsadministrationen er uddannet jurister, otte procent er økonomer og over 15 procent har en uddannelse i statskundskab. Ifølge ansættelsesdokumenter fra Undervisningsministeriet er der ansat næsten 160 økonomer, statskundskabere og jurister i ministeriet. Derimod er der noget længere mellem medarbejderne med akademisk pædagogisk baggrund. Ifølge ministeriets egne dokumenter, er der kun to ansat, der har en uddannelse som cand.pæd.

I Udenrigsministeriet tilhører næsten en tredjedel af de akademisk ansatte gruppen af cand.jur., cand.polit. og cand.scient.pol. Den store ensretning kan have konsekvenser for den måde staten driver virksomhed på, mener professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der har en doktorgrad i offentlig administration.

»Med de tre uddannelser kan man let blive for kortsigtede i sine betragtninger. Problemet er, hvis for mange er procesorienterede og ikke faktuelt orienterede,« siger Bent Greve, som opfordrer ministerierne til at tænke mere bredt, når de ansætter akademikere: »Man kan få folk med forskellige humanistiske baggrunde, for eksempel historisk, som tænker på en anden måde. Det gælder jo for alle arbejdspladser, at det er vigtigt, at de ansatte har forskellige kompetencer,« siger han.

Rip, Rap og Rup-effekt

Det har ifølge Bent Greve været en klar tendens til Rip, Rap og Rup-effekt i statsadministrationen, hvor man har ansat nye ansigter, der lignede de gamle. Og det er et problem.

»Der er en risiko for, at man blive blind over for nye tendenser og nye udviklingstræk, når man udelukkende bruger nogle, der er indsocialiserede i en bestemt forståelse af, hvordan vores samfund skal indrettes. Man risikerer ikke at tage nye idéer ind i samme tempo, som man kan have brug for,« siger han.

Centerleder på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Stig Jensen, mener, at der er et stort problem med vanetænkning i ministerierne. Han er ikke overrasket over tallene, og kender fra sin egen hverdag problemet med et offentligt apparat, der ansætter i ring. På Afrikastudier er især Udenrigsministeriet populært som arbejdsplads, men de små uddannelser har det, ifølge Stig Jensen, hårdt:

»Jeg oplever, at det er ufatteligt svært at komme ind for mine kandidater, med mindre de har nogle helt særlige kompetencer ud over det, de er uddannet til. Hvis de kan et særligt sprog, har en særlig tillægsuddannelse eller har beskæftiget sig med noget, der er hipt lige for tiden,« siger han.

En naturlig fordeling

Ifølge professor fra International Center for Business and Politics ved CBS, Carsten Greve, er der ikke umiddelbart noget odiøst i, at der er en overvægt af jurister, statskundskabere og økonomer:

»Det bør udligne sig med tiden. Historisk set var det netop jurister, der styrede statsadministrationen, så kom økonomerne og så scient.pol'erne. Det er mit indtryk, at man ansætter bredere nu, end man gjorde tidligere,« siger han. Han medgiver dog, at der en tendens til, at netop de faggrupper ofte bliver ansat som studentermedhjælpere i ministerierne.

Det er Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet enig i, og han mener, at det er en del af forklaringen på, hvorfor de tre grupper er så stærkt repræsenterede.

»En væsentlig forklaring er, at der er rigtig mange, som stifter bekendtskab med ministerier gennem studiejob. Man har en tradition for, at man bruger økonomer, statskundskabere og jurister som studentermedhjælpere og de kommer ind den vej,« siger han. Igen slår han fast, at der ikke nødvendigvis ligger ond vilje bag, men at systemet i sin opbygning er konservativt og stift. »Det er ligesom, når man ikke får rekrutteret kvindelige ledere. Man ved, at man bør gøre det og vil gerne. Men i hverdagen tænker man ikke særligt over det og får i stedet rekrutteret dem, der ligner en selv. For eksempel, når man nedsætter arbejdsgrupper og kommissioner, hvor der ofte følger forfremmelser i slipstrømmen. Man er ret tryg ved dem, der har den samme baggrund som en selv. Det er ikke ond vilje, men på godt og ondt et naturligt handlingsmønster,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Travis Malmzon

Mange tak for en bredere tilgang til Rip, Rap, og Rup.

Det er lige præcis derfor kønsskvotering ikke hjælper en s....

Indavlen forekommer på alle planer.

Måske skulle man prøve at lære lidt fra den store verden:
http://www.um.dk/da/menu/EU/EUDig/JobIEU/EU-concours/

Og så med objektive of officielle kriterier TAK.

Artiklen beskriver et pseudoproblem afledt af den kendsgerning at kommunal- og statsadministrationen akademiseres med et teknokrati som resultat...

Midlet - som slet ikke er på dagsorden - er en sikring de politiske styringsmuligheder. Vi har et påtrængende vitalt behov for en demokratidebat.

En demokratidebat er bare ikke i VKO's interesse da deres mål er begrænsning af demokratiet qua handlinger og beslutninger som

- Begrænsning af offentlighedsloven
- Begrænsning af folketingets spørgemuligheder
- Mødeteknisk afskæring af dialog
- Afvisning af oppositionsvenlige journalister
- Underkendelse af kritiske eksperter
- Afvisning af kommissionsarbejde og rapporter
- Udelukkelse fra udvalgsforhandlinger
- Skinforhandlinger
- Underfinansierede budgetter
- Chikanelovgivning
- Affektlovgivning
- Udenomsparlamentarisk pression
- Administrativ opstramning af love
- Hemmelighedskræmmeri i statens forretningsførelse
- Mistænkeliggørelse af enkeltpersoner i oppositionen
- Intimiderende semi-fascistisk attitude
- Fremme af krigsmentalitet

Alt sammen tiltag der vil gøre et teknokratisk styret Danmark til et dystopi langt fra "Danskernes drøm"

Alexander Carolinus

Wohoo! Jeg er Djøfer!

Dorte Sørensen

Hvad er der nu galt med jura, polit mv. uddannelserne. I indholdet i disse uddannelser er netop indlagt en stor del statsadministration mv. er denne viden ikke længere nødvendigt for at lede vort land. Er det nu blevet vigtigere at fremme forskellighed end den nødvendige viden. Skal vi så også til at bede håndværkere overtage lægegerningen bare for at få forskellighed ind i sundhedssektoren.

Det er jo et almindeligt kendt problem at vi alle har en tendens til at ansætte folk der støtter op om vores skrøbelige egoer, altså kopier af os selv (mini-me).

At udråbe det som et specifikt djøf-problem tror jeg er at stikke sig selv og andre blår i øjnene, og ignorere hvor udtalt og udbredt problemet er.

Kristian Aa Rasmussen

@Dorte Sørensen:

1: Du kan dårligt mene at en djøfer altid er den bedst kvalificerede? Pointen i artiklen er jo at djøfer foretrækkes selv om de ikke altid er de bedst kvalificerede.

2: Statsadministration er for bred en disciplin til at kvalificere til en enkelt uddannelse. Der er mange former for faglighed og mange ledelsesdiscipliner i det offentlige, som ingen enkelt uddannelse kvalificerer til.

3: Det er i samfundets interesse at 'det offentlige' ikke forbliver et elfenbenstårn. Svækkesles kan glimrende komme fra folk med bredere baggrund.

Det er et problem, der er accellereret pga. den voksende centraladministration. Og det er et problem - i stedet for en generel administrativ og økonomisk tilgang i fagministerier, styrelser og institutioner burde vægten lægges på ansættelse af akademisk personale med specifik indsigt i området. Det ville i det lange løb måske ikke spare penge, men derimod sørge for, at de penge, der bevilges, bruges mest fornuftigt og langsigtet.

Som samfundsmodellen er skruet sammen lige pt, er det 10% af landet der styrer resten af samfundet, omend ikke mindre, De har så ingen omgang med de resterende 90%, Ergo har vi et system der ingen kompetence har for at udøve en fornuftig politik til gavn for dets borgere. Det bliver som det også fremgår af artiklen, lige børn leger bedst.

Systemet lider under de samme trends der har lagt den ene supermagt ned efter den anden.

Man fristes til at tro at vk regeringens medlemmer sov i religions timerne, grådighed bliver jo som bekendt straffet.

Balance i et samfund er drivkraften, uden den sætter man kurs mod grøften.

Jesper Frimann Ljungberg

Dorthe Sørensen skrev:
"Hvad er der nu galt med jura, polit mv. uddannelserne. I indholdet i disse uddannelser er netop indlagt en stor del statsadministration mv. er denne viden ikke længere nødvendigt for at lede vort land. Er det nu blevet vigtigere at fremme forskellighed end den nødvendige viden. Skal vi så også til at bede håndværkere overtage lægegerningen bare for at få forskellighed ind i sundhedssektoren."

Faktisk slår du hovedet meget godt på sømmet, eller måske rettere udtrykker det som netop er problemet.

Vi er stadig i Danmark et meget laug opdelt samfund, hvor man tror at et område bør styres af kun de der har ekspertise på området.

F.eks. er det efter min mening et, og det er måske lidt uretfærdigt kun at nævne dette ene problem her da det _klart_ ikke er det største, af de større roblemerne på netop sygehusene, at defacto ledelsen på mange niveauer er læger. En ledende overlæge har som regel ikke nær det samme niveau af ledelses uddannelse, som f.eks. en oversygeplejeske har. Ikke at det ikke er blevet signifikant bedre her de senere år.

Men du skal netop have en håndværker til, at 'håndværks ting' på et hospital. Og du skal måske også have nogle djøffere, til at være en del af ledelsen.

Og det samme gælder jo for den centrale statsadministration. Fordi du er uddannet til at sidde i en statsadministration så betyder det jo ikke at du ved noget om f.eks. IT.

Hvorfor tror du, at der er så mange statslige IT projekter, der går af fløjten til ?

Det er ikke nok at man har de rigtige folk til at administrer og lede et område, hvis man ikke også har den nødvendige faglige viden om emnet til stede.

// Jesper

Dorte Sørensen

Jesper Frimann
Selvfølgelig skal vi have IT-folk til at udvikle det tekniske ved de administrative styresystemer. Det mener jeg også, at der har været. Du tror vel ikke at de kun er jurister og økonomer der har lavet de forskellige IT systemer som stadigvæk ikke vil samkøres.
Hvis det er sådanne forestillinger folk i almindelig har så kan jeg bedre forstå kritikken
Derudover skal vi ikke glemme at mange af opgaverne bliver givet til private konsulentfirmaer. Da dette blev moderne under Schlüter tog mange af administrationens tidligere ansatte arbejde som private konsulenter og herved lavede det samme som tidligere i administrationen bare til en højere løn.

Jesper Frimann Ljungberg

Dorte Sørensen:
Forstå mig nu ret, selvfølgelig er det ikke djøffere der udvikler de offentlige IT systemer. Men det er djøffere der sidder i ledelsen.
Og det her gælder for al administration/ledelse.
Fordi man outsourcer/udliciterer/bruger eksterne konsulenter, så er det endelige ansvar jo ikke flyttet.

Og det er så endnu vigtigere, at man forstår det fagområde man har med at gøre, eller at der er nogen i beslutnings processen der forstår det.

Jeg mener at den danske 'konsensus ledelse' er noget af det vigtigste råstof vi har i Danmark.
Når det virker, er det ekstremt effektivt og kvaliteten af det vi opnår er også kanon højt.
Men det kræver den rigtige faglighed er til stede, hvis der bare sidder en flok folk med samme uddannelsmæssige og 'religiøse overbevisning' så er det jo nemt at blive enige om noget.

Hvis du vidste hvor megen hovedrysten, der har været i IT branchen over f.eks. statens IT. Jeg har nogle bekendte der har været inde og skulle 'se på tingene'. Og de var rystede.. "Alt hvad der blev talt om var at vi skulle 'cutte med XX% i omkostningerne, det havde jo ikke noget med IT at gøre'.

Man kan så sige at det når det kommer til stykket er politikernes skyld.. de er jo forresten også Djøffer alle sammen. Så måske er det der problemet ligger, at vi har et folketing, der ligner central administrationen for meget.

// Jesper

Jeg må tilslutte mig Jesper Frimann, det er desværre mere reglen end undtagelsen.

Det gængse billede der tegnes er at man ansætter folk indenfor egne døre først, og kigger så sekundært efter nyt blod.

Der er flere sygeplejersker i IT afdelingerne i den offentlige sygehussektor end kompetente IT folk.

Der skal naturligvis være begge dele for at få en nuanceret balance, men der er en klar overvægt af ukvalificerede medarbejdere.

Og konsulenterne er kun et spørgsmål om hvilken kasse pengene bliver taget fra. De ville uvægerligt stadigt være tilknyttet.

Det er absolut ikke mit indtryk at DJØF'er gider beskæftige sig med hvad som helst...de har deres CV i fokus

Thorsten Lind

....kursen er sat for mange år siden,
DJØFISTAN styrer mod afgrunden!!!
(...he he genialt spin, at kalde det "folkestyre"!!)

martin sørensen

vi oplever en stadigt dyre offfenlig service, med en stadigt riggere standart, hvad mon der ligger i mellem dette faktum,

Kommunere der ansætter stadigt flere i administrationen dvs alt vækst i den offenlige sektor det har været kolde djøff hænder der ansatte kolde stadigt flere kolde djøff hænder.

http://avisen.dk/8500-flere-kolde-haender_122287.aspx

politi reformen, kommunal reformen mm mm mm alle reformer der er gennemført under VKO ja de har medført stadigt mere administration for adminisrationens skyld. hele landsdele er blevet bevist syltet, ja afviklet, alt sammen takkevære djøffere der i sin vækst i samfundet, bedst kan beskrives som en offfenlig kræft sygdom. på samfundet.

djøfferne en kræftsygdom en hård påstand,? her er definationen på kræft. følge net doktor.

http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/faktaomcancer.htm

Hvad er kræft?

Kræft opstår, fordi nogle celler i kroppen begynder at vokse ude af kontrol med resten af kroppens celler.

hmmm kan man ikke med nogen god ret sige at djøffernes vækst i den offenlige sektor, man beskrives precist som det det er. djøffere giver automatisk flere djøffere der baner vejen for flere djøffere indtil passienten samfundet, er afgået administations døden.

Dorte Sørensen

Det er dog utroligt, at alle landets dårligdomme nu skyldes landets jurister og økonomer, ja de bliver ligefrem kaldt en kræftsygdom.
Her vil jeg lige påpege at al den kontrol og styring, der er hældt ned over det offentlige siden 2001 er ALENE en politisk beslutning, trods Fogh Rasmussens løfte i valgkampen 2001 om at ville afskaffe minuttyranniet .

Dorte Sørensen,

jeg må sige det er imponerende at du altid, lige meget hvad emnet er, kan få flettet de borgerlige regeringers dårligdomme ind i emnet :-). I denne tråd nævnes både Schlüter og Fogh-Rasmussen. Sidder og venter på kommentar om Løkke...