Nyhed
Læsetid: 1 min.

Enh. klager over tynde svar

Tidligere transportminister Lars Barfoed har afvist at besvare spørgsmål af 'spekulativ karakter'. Det har nu fået Enhedslisten til at klage til Folketingets præsidium
Indland
2. marts 2010

I en klage til Folketingets præsidium har Enhedslisten klaget over kvaliteten af en række svar, som tidligere transportminister Lars Barfoed er kommet med om baneprojektet København-Ringsted. Ifølge klagen, som er fremsendt den 18. januar 2010, tager ministeren nemlig forskud på Folketingets behandling af projektet, når han på forhånd har afvist at besvare spørgsmål, fordi ministeren anser dem for at være af »spekulativ karakter«.

Forhistorien er, at Per Clausen i efteråret havde spurgt nærmere ind til en detalje ved den kommende linjeføring for baneprojektet. Men det ville Lars Barfoed ikke svare på, fordi - som ministeren skrev - anlægget af banen er »lagt fast, og jeg agter derfor ikke at forholde mig til spørgsmål af hypotetisk eller spekulativ karakter.«

Derfor vurderer Per Clausen, at Helge Adam Møllers brev til folketingsformand Thor Pedersen (V) måske også rummer en anden og skjult dagsorden end at få begrænset antallet af perifere spørgsmål - >nemlig at komme partifællen Lars Barfoed til undsætning.

»Det er et åbenlyst uholdbart svar, jeg har fået fra Lars Barfoed, så derfor kan jeg godt forstå, hvis Helge Adam Møller vil have fokus flyttet til noget andet,« som Per Clausen siger.

I klagen anmoder Enhedslisten ud fra 18 konkrete besvarelser fra Lars Barfoed folketingets præsidium om at »påtale over for ministeren, hvordan lovgivningsarbejdet foregår i folketinget, herunder ministerens rolle i relation til lovgivningen.«

Af en oversigt over Lars Barfoeds spørgsmål, som Enhedslisten har udarbejdet, fremgår det, at mindst 62 spørgsmål er blevet genfremsat af Per Clausen, fordi ministeren har leveret såkaldt tynde, dvs. intetsigende svar. Ifølge oversigten er der yderligere mindst 27 spørgsmål, som ministeren på forskellige måde har afvist at besvare, og endelig er der mindst 15 spørgsmål, som ministeren ikke vil besvare.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her