Det bliver i familien i Dansk Folkeparti

Det bliver i familien, når Dansk Folkeparti finder sine folketingskandidater. Ikke så snart har Dansk Folkepartis to kontroversielle folketingsmedlemmer, fætre og præster Søren Krarup og Jesper Langballe således meddelt, at de ikke genopstiller ved det næste folketingsvalg på grund af deres alder, før næste generation står klar.

I sidste uge blev Søren Krarups datter, den 44 årige Marie Krarup, valgt som Dansk Folkepartis folketingskandidat i Esbjerg Omegn-kredsen, og nu melder Jesper Langballes søn sig også som folketingskandidat. Christian Langballe prøver at blive opstillet som Dansk Folkepartis kandidat i Viborg Østre Kreds.

Den 43-årige Christian Langballe er - ligesom sin fader - ikke blot præst, men også optaget af islam og udlændingepolitikken.

Selv om Christian Langballe ikke lægger skjul på, at han altså også politisk er sin faders søn, så erkender han, at efternavnet har sine ulemper.

»Fordi mit navn er Langballe, så er der mange folk, som allerede har en mening om mig. Men fordelen er, at mange af de ting, han har kæmpet for, også er de ting, som jeg vil kæmpe for,« siger Christian Langballe.

Christian Langballes kandidatur kommer, efter at udenrigsordfører, Søren Espersens, kone den 53-årige Yvette tidligere på måneden blev opstillet i Vordingborgkredsen, Sjællands Storkreds.

Ægget før hønen

At familiemedlemmer afløser - eller sidder ved siden af - hinanden i Dansk Folkeparti er da heller ikke noget nyt syn. Således har Poul Nødgaard og datteren Karin delt gruppeværelse, og det samme har Peter Skaarup og mor Birthe.

I Peter Skaarups tilfælde kom ægget dog før hønen. Dansk Folkepartis næstformand trak Birthe Skaarup med ind i politik og en karriere på Christiansborg, som kulminerede med hendes mangeårige post som formand for Folketingets sundhedsudvalg.

»Mange gange er det jo sådan, at den politiske interesse følger med ind i familien. Det er ligesom med idræt - uden nogen sammenligning i øvrigt - hvor familiemedlemmerne går ind i de samme sportsgrene. Det er skægt nok, men det er nu ikke nogen forudsætning eller krav for at blive opstillet eller valgt i Dansk Folkeparti,« siger Peter Skaarup.

Dansk Folkepartis ledelse har da også altid foretrukket at have styr på, hvem der bliver opstillet og valgt. Ledelsen har siden stiftelsen i 1995 aldrig lagt skjul på, at erfaringerne fra Fremskridtspartiets interne ævl og kævl for alt i verden skulle undgås.

I Dansk Folkeparti er ordet topstyring da heller ikke et skældsord. Tværtimod. 'Topstyring? Ja, naturligvis', har overskriften tidligere heddet på en leder i partibladet fra formanden Pia Kjærsgaards hånd (Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup, er næstformand i Region Hovedstaden, medlem af Danske Regioners bestyrelse og én af Folketingets seks statsrevisorer).

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, afviser dog, at opstillingen af de kendte familiemedlemmer er en del af denne topstyring.

»Lige præcis sådan nogle mennesker er nogle, som vi ikke ville have behov for at lave topstyring for at få opstillet. Det er den slags kandidater, alle lokale kredse ville være glade for at få. Det er nemlig politisk engagerede mennesker, som skriver læserbreve og blander sig i debatten,« siger Kristian Thulesen Dahl.