Nyhed
Læsetid: 4 min.

Forringelse af kontanthjælp rammer indvandrerkvinder

Den omdebatterede 300-timers-regel rammer fattige indvandrerkvinder, der i forvejen har det sværest på arbejdsmarkedet, viser ny undersøgelse. Snup en avisrute, lyder reaktionen fra Venstre
'Det svarer vist nogenlunde til en længere avisrute, så det er ikke, fordi det offentlige stiller store krav om en arbejdsmarkedstilknytning for at opretholde en offentlig forsørgelse,' lyder det fra Ulla Tørnæs efter undersøgelse viser, at 450-timers-reglen primært rammer fattige indvandrerkvinder.

'Det svarer vist nogenlunde til en længere avisrute, så det er ikke, fordi det offentlige stiller store krav om en arbejdsmarkedstilknytning for at opretholde en offentlig forsørgelse,' lyder det fra Ulla Tørnæs efter undersøgelse viser, at 450-timers-reglen primært rammer fattige indvandrerkvinder.

Jakob Boserup

Indland
29. marts 2010

Hvis et gift par på kontanthjælp arbejder mindre end 450 timer om året, står de ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og den ene mister retten til kontanthjælp. Sådan lyder en meget omdiskuteret kontanthjælpsregel, som regeringen og Dansk Folkeparti har indført i håbet om at flytte personer fra offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet.

Der er ingen, der rigtigt har undersøgt, om truslen om at fratage kontanthjælpen får folk i arbejde, men en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer nu, at den økonomiske pisk næsten udelukkende har ramt indvandrere, som har stået uden for arbejdsmarkedet så længe, at udsigterne til job er små.

Halvdelen af de ramte har ifølge undersøgelsen ikke haft et job i mere end fire år, da de blev fravristet deres kontanthjælp, og hver tiende har været på kontanthjælp i mere end 10 år forinden.

To tredjedele er kvinder, og af alle dem, der fik frataget deres kontanthjælp, da reglen blev indført i 2007, levede 19 procent allerede i fattigdom året forinden.

»Det er folk, som har været marginaliserede meget længe, og som ikke er klar til arbejdsmarkedet. Så man pisker personer, der sådan set ikke har nogen mulighed for at kæmpe sig ind på arbejdsmarkedet,« siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han efterlyser, at der i stedet anvendes andre redskaber i form af uddannelse og mere aktiv socialpolitik.

Virker måske for nogen

»Det er indvandrere, de har ikke haft job i rigtig mange år, og det er kvinder,« konstaterer også seniorforsker fra SFI, Henning Bach, der forklarer, hvorfor indvandrerkvinderne er overrepræsenterede:

»Blandt danskere er der ikke særlig mange ægtefæller, hvor begge modtager kontanthjælp. Det er som regel enlige, ugifte og fraskilte, hvorimod indvandrernes ægteskabs- og skilsmissetilbøjeligheder er helt anderledes. Så der er ikke noget mærkeligt i, at det rammer indvandrere. Indvandrerkvinder får oftest flere børn, så de er meget mere hjemmegående og oftere på barsel. Det gør det vanskeligere for dem at komme ud af en sådan situation,« siger han.

Sidste år lavede Henning Bach en omdiskuteret undersøgelse af reglen, som påviste, hvad der skete med dem, som blev omfattet af reglen. Lidt over 40 procent kom i arbejde og genoptjente retten til kontanthjælp.

Men resten - og altså flertallet af dem, der bliver frataget kontanthjælp - kom ikke ud på arbejdsmarkedet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger derfor, at reglen fastholder folk i fattigdom, og dermed er en uacceptabel udhuling af det sociale sikkerhedsnet. Selv hvis den får et mindretal ud på arbejdsmarkedet, ændrer det ikke ved, at flertallet fratages deres forsørgelsesgrundlag. Hvis den regel ikke ramte fattige indvandrerfamilier, men gennemsnitsdanskere, havde den aldrig eksisteret, mener Lars Andersen.

»Det her er et så stort brud på det almindelige sociale sikkerhedsnet i Danmark, som var blevet vedtaget, hvis det ramte mange danskere. Men når bare det rammer indvandrere, så er alt næsten tilladt,« siger han og påpeger, at ingen ved særlig meget om, hvorvidt reglen virker, og hvad der sker med de mennesker, som det ikke lykkes at arbejde 300 timer.

Undersøgelsen fra SFI var heller ikke designet til direkte at konstatere, om det, at folk kom i arbejde, var udtryk for en effekt af reglen, fordi det kan være svært at vide, om de havde fået et job under alle omstændigheder. Men ifølge Henning Bach har reglen en effekt:

»Jeg vurderer, at effekten er til stede, og selv under de daværende gunstige konjunkturforhold, vil jeg gætte på, at under 10 procent ellers var kommet i arbejde,« siger han og tilføjer derfor:

»Det er min vurdering, at reglen virker.«

Kræn Blume Jensen, der er seniorforsker hos Anvendt Kommunalforskning, AKF, har undersøgt, hvordan kommunerne oplever reglen, og forklarer, at reglen mange steder opfattes som et skub i den rigtige retning, fordi kommunerne ikke vil være skyld i, at borgere fratages deres forsørgelsesgrundlag.

Flere kommuner havde desuden det indtryk, at det for indvandrerkvinders vedkommende var et bevidst valg fra familiens side, at kvinderne ikke skulle arbejde.

»Så kommunerne oplevede, at reglen kunne hjælpe nogle af de kvinder ud på arbejdsmarkedet, fordi nogle af dem nok gerne ville, men ikke kunne det af kulturelt betingede årsager,« siger han.

Få et avisjob

Oppositionen har flere gange foreslået reglen afskaffet, men i stedet er den, fra den blev indført i 2007, blot blevet strammet. Dengang var kravet 300 timers arbejde, nu skal der arbejdes 450 timer. Dermed vil flere blive ramt, konstaterer Lars Andersen.

Men Venstres beskæftigelsesordfører, Ulla Tørnæs, kalder reglen 'fair' og påpeger, at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor er et 'kraftigt økonomisk incitatment' nødvendigt:

»Det er jo ikke meningen, at man skal være på kontanthjælp i årevis. Det er en midlertidig erstatning for en arbejdsindtægt,« siger hun og mener ikke, kritikken af reglen er rimelig:

»Det er jo ikke meget, man forlanger for at kunne fastholde en kontanthjælp. Det svarer vist nogenlunde til en længere avisrute, så det er ikke, fordi det offentlige stiller store krav om en arbejdsmarkedstilknytning for at opretholde en offentlig forsørgelse,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Olesen

Også dette har DF æren for, som altid, de har en appetit for muslimer blod som ikke kan stilles

Lennart Kampmann

Det er problematisk hvis vi ikke kan løse lidt mere op for betegnelsen indvandrer. Det er cirka lige så brugbart som når man taler om de gamle eller de unge.

Der er verden til forskel om man tilhører den pakistanske overklasse og har en akademisk baggrund eller man er kommet hertil fra en flygtningelejr i Libanon.

Offentlig forsørgelse er måske prisværdig og i det omfang vi har råd til at hjælpe en lille gruppe borgere kan vi sagtens være imødekommende. Men hvis gruppen af offentligt forsørgede til sidst overstiger de der skal forsørge dem, ja så får vi et problem. Hov vent... jeg får netop at vide at vi har flere at forsørge end vi er til at forsørge dem.....

Debatten har et økonomisk aspekt, idet der reelt er en regning at betaler for samfundet.
Debatten har et integrationsmæssigt aspekt idet visse aktører har et ønske om at fastholde ideen om at der findes en gruppe kaldet indvandrere, der er homogen og kan udpeges som syndebuk i forskellige sammenhænge.

Måske skulle man etablere nogle kommunale job til de der ikke selv kan finde et, så kan de svageste komme med. I "gamle" dage tolererede man gadefejere og andre "hænder" der istedet for at blive parkeret i et stringent kontrolsystem, dog formåede at yde med arbejde til samfundet, også selvom det strengt taget ikke var økonomisk forsvarligt. Det var dog humant.
Jeg forestiller mig dog at fagforeninger og kommunale regler forhindrer en fornuftig og human løsning, der kommer svage borgere til gode.

Med venlig hilsen
Lennart

Man kunne jo også, som immigrant, konstatere at
man ikke kan klare sig i det nye land.
Som følge deraf tage tilbage hvor man kommer fra.
I mit liv har jeg da mødt folk (danskere) der måtte
returnere tilbage til fædrelandet, da det ikke lige
var så nemt i f.eks.Australien.
Andre tog til Venezuela (Før Chavez) det gik heller
ikke.
Hvad gjorde man så, man tog hjem igen, og startede forfra her.
Hvorfor skal Danmark hænge på folk til evig tid,
der altså ikke kan klare sig selv her?
Om det er manglende uddannelse, manglende
evne til at fungere i et moderne vestligt samfund!
-sjovt nok er der altid nasser af undskyldninger
når det gælder fattige og uuddannde fra den
underudviklede del af verden - det er jo synd for
dem.
overhovedet ikke, de passer bare ikke ind i det
land de valgt at emigrere til - længere er den ikke!

Dorte Sørensen

Jeg vil ønske DF og regeringen tillykke med ,at en lov giver den tilsigtede hensigt. De fleste love som regeringen med DFs stemmer har vist ikke at virke efter hensigten – fx lovede Lene Espersen at Politireformen ville give ca. 800-600 flere betjente ude på gader og veje. Strukturreformen ville være selvfinansierende, da der ville komme så mange stordrift fordele. Osv………………………………

Det er med stor fortvivlelsen jeg igen læser kommentare her på Information.

Dansk Folkeparti har muligvis være drivkraft bag 300 timers reglen, men nu skal man ikke i sin harme over DF generelt, overse det faktum, at denne regel gælder for alle ægtepar på kontanthjælp, og at alle borger i Danmark, dermed kan blive ramt af denne regel.
Hvlket iøvrigt er rimeligt, i det Kontanthjælp ikke skal være en livstids ydelse, men en midlertidig hjælp, indtil man igen kommer i arbejde.

Så med mindre f.eks. Dorte Sørensen mener at vi skal lave særregler for indvandrerne, er det uheldigt at denne regel rammer denne gruppe men reglen gælder for alle, så det er misforstået kritik, man skulle hellere fokusere på hvorfor lige nøjagtig denne gruppe, har svært ved at finde arbejde.

Niklas Monrad

Jeg er egentlig lidt ligeglad med om folk er uden beskæftigelse i 10 år fordi de er dovne eller fordi de er kulturelt betinget arbejdsværgende. Jeg er bare træt af at skullle betale for det. Længere er den egentlig ikke.

@Erik Jensen

En meget stor del af de mennesker, som der er tale om, er flygtninge og kan derfor ikke nødvendigvis ”bare vælge at rejse hjem igen”. I nogle tilfælde kan forholdene i hjemlandet måske have ændret sig, så det er sikkert at vende hjem, men det gælder langt fra for alle. Nogle er desuden statsløse eller danske statsborgere og har derfor slet ikke noget sted, de har ret til at vende tilbage til.

Man kan jo diskutere, hvor fintmasket det sociale sikkerhedsnet i Danmark skal være, men jeg er uenig i, at man laver regler som – uanset de i princippet gælder for alle – har til hensigt at ramme en bestemt gruppe, som man p.g.a. deres religion eller kultur ikke bryder sig om.

Hvorfor er det kun gifte par, som får nedtrappet deres kontanthjælp, hvis de ikke skaffer sig et job inden for èn eller anden tidsfrist? Er der da mindre behov for, at det ”kan betale sig at arbejde” for f.eks. en enlig mor? Tilsvarende gælder for aktivlovens 7-års regel. Hvis ideen med denne er et ”yde før nyde” princip, hvorfor kigger man så på antallet af år med bopæl i Danmark og ikke på antallet af år med arbejde og skattebetaling?

Blot til perspektivering af debatten, så udgør udgifterne til starthjælp og socialhjælp omkring 2% af de samlede offentlige udgifter, hvorimod efterlønnen udgør mere end 4%. Man tillader altså gladeligt raske og arbejdsduelige mennesker helt frivilligt at gå på overførselsindkomst, samtidig med at man pisker løs på nogle af de svageste grupper i samfundet for at spare, hvad der i sammenligning med efterlønnen er nogle få håndører.

Jeg mener også, at flygtningekvinder skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de vil have kontanthjælp, men der må være andre måder at sikre dette end 450 timers reglen.

@Jack Hansen

Der er nok mange årsager til, at netop flygtningekvinder har svært ved at komme i arbejde. Mange af dem har ingen uddannelse eller forudgående erhvervserfaring og nogle mangler også sprogkundskaber. Herudover har nogle måske også en kulturelt eller religiøst betinget modvilje mod at arbejde. Men det behøver absolut ikke at være hovedårsagen, idet alene de andre forhold udmærket kan forklare den lave erhvervsfrekvens blandt f.eks. somaliske eller libanesiske flygtningekvinder.

@Lenneth Kampmann

Ja det er et stort problem, at man bare omtaler alle mennesker med en anden etnisk oprindelse end dansk som ”indvandrere”. Mange af de ”indvandrere”, som rammes af 450 timers reglen, er f.eks. flygtninge, og betegnelse ”indvandrer” bruges også meget ofte også om personer, der er født eller opvokset her i landet, men hvis forældre var indvandrere eller flygtninge.

En indvandrer er en person, som frivilligt flytter til et andet land for der at skabe sig et bedre liv, og til nød kan man også bruge den betegnelse om en person, der flytter til et andet land, fordi vedkommende har stiftet familie sammen med en person fra dette land.

Henrik Jensen

Lars

Du skriver:

"Mange af de ”indvandrere”, som rammes af 450 timers reglen, er f.eks. flygtninge".....

Nu bruger analysen faktisk ordet "indvandrere", så det en gang uhæderligt svaj at påstå, at det er flygtninge. Det er i hvert fald ikke det, rapporten siger.

Og når det er sagt, så er det ganske enkelt uacceptabelt, at nogle etniske grupper - som f.eks. somalierne - kan foretrække at være hjemmegående og så forvente at blive forsørget.

Desværre bidrager de damer heller ikke til festen med ret mange kompetencer. Så jeg ved sgu ikke, hvad man skal gøre.

En gang imellem får jeg sgu helt lyst til at lade dem klare sig selv. Helt.

@Henrik

Nej det er ikke uhæderligt. At rapporten fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger betegnelsen "indvandrere" skyldes, at forfatterne i lighed med så mange andre ikke skelner mellem indvandrere og flygtninge. Det skyldes ikke, at de har taget stilling til, at der vitterlig er tale om indvandrere og ikke flygtninge.

Forfatterne burde i stedet have brugt en betegnelse som "etniske minoriteter", som ville have været langt mere dækkende. Desværre er det en fejl, som man ser begået ustandselig i den danske debat og også i mange officielle og halvofficielle rapporter.

Det er et veldokumenteret faktum i bl.a. de årlige rapporter fra Danmarks Statestik, at flygtninge er meget tungt repræsenterede blandt de grupper, som står uden for arbejdsmarkedet.

Det er såmænd ikke så kompliceret endda, for Danmarks Statestik opgør bl.a. erhvervsdeltagelse ud fra nationalitet, og samtidig er det også dokumenteret, at langt de fleste lande enten er asyllande eller immigrationslande. D.v.s. det er enten flygtninge eller indvandrere, der kommer fra et bestemt land, men sjældent begge dele.

Immigrationslande er f.eks. Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Thailand, Filippinerne, Kina og Vietnam.

Hvorimod lande som Iran, Irak, Afghanistan, Somalia og Libanon er udprægede asyllande. Over 90% af de mennesker, som bor i Danmark og har iransk, irakisk, afghansk, somalisk eller libanesisk baggrund, er flygtninge, ægtefæller til flygtninge eller flygtninges børn.

Og statestikken viser meget klart, at sidstnævnte gruppe har en væsentligt lavere erhvervsdeltagelse end den førstnævnte. Hvilket da heller ikke er overraskende, når man tager deres baggrund i betragtning.

Det er lidt mærkeligt at der stadig skal hetzes på indvandrer her på bagkanten af en højkonjunktur. Under højkonjunkturen hvor arbejdsløsheden var så lav som den kunne blive. Det betød jo at når der var arbejde at få, så kom alle i arbejde. Det burde lukke munden på alle dem der mener at arbejdsløshed er selvforskyldt, og indvandrer kan beskyldes for at være dovne.

Højkonjunkturen viste jo at de arbejdsløse indvandre mm, gerne vil arbejde, hvis de får muligheden. Når regeringen og DF nu vil bruge pisken for at tvinge folk til at komme i arbejde selvom der er arbejdsløshed, viser det jo regeringen sammen med DF fører en diskriminerende politik. Regeringen vil bare finde nogle ”syndebukke” de kan afstraffe for konsekvenser af regeringen og DF fejl slagne politik.

@Per

Der ligger jo nok flere ting i det. Den ene er den traditionelle borgerlige "der er altid arbejde til alle, som gider arbejde, holdning" samt et generelt synspunkt om, at pengene ligger bedst i skatteborgernes lommer.

Den anden er, at Dansk Folkeparti er inderligt forbandede over, at man i perioden 1983-2001 gav en del muslimske flygtninge og indvandrere opholdstilladelse i Danmark.

Hele Dansk Folkepartis eksistensgrundlag er en teologisk betinget modstand imod islam, som i modsætning til andre mindretalsreligioner som katolicismen og jødedommen anses for at være et skadeligt "fremmedelement" i det danske samfund.

Og det er ikke nok for Dansk Folkeparti at forsøge at bremse for yderligere indvandring fra de muslimske lande. Man vil helst også have så mange som muligt af de muslimer, der allerede er her, til at forlade landet igen. Blandt andet fordi de jo ellers vil få børn, som også er muslimer, og dermed bliver det også på længere sigt meget svært at nå målet om et samfund, hvor islam ikke findes.

Det er derfor, at reglerne for opnåelse af statsborgerskab er strammet 4 gange siden 2001, og det er derfor, at reglerne for opnåelse af permanent opholdstilladelse nu skal strammes for 3. gang siden 2001.

Og man kan efter min mening også se starthjælpen og 450 timers reglen som et led i den samme taktik. Tanken er vel, at hvis man gør de uønskedes tilværelse så ulidelig som muligt, så vil de måske vælge at rejse igen før eller siden.

Så det er vel groft sagt disse to sæt af holdninger, som siden 2001 har fundet sammen og har udmøntet sig i de gældende regler.

PS. Og herudover er man vel heller ikke ked af, hvis det rygtes i asyllandene, at man ikke får særlig mange penge i Danmark, hvis man ikke selv finder sig et arbejde. For det kan jo få nye flygtninge til at søge om asyl andre steder. Så på den måde tjener specielt starthjælpen vel 3 forskellige formål, nemlig:

1) At motivere flere til at finde sig et job
2) At motivere flere til at rejse "hjem"
3) At motivere nye flygtninge til at rejse et andet sted hen.

450 timers reglen er mig bekendt kun aktuel for dem, der modtager kontanthjælp, og kan dermed ses som en "indsats" overfor dem, der kom hertil, inden starthjælpen blev indført, og som man derfor ikke kan ramme på denne måde.

@Lars
Du beskriver det udemærket og jeg tror vi er enigeme

Det er DF's politik at holde indvandre i et psykisk holocaust.
Jeg ved at de DF's politik påføre stor utryghed, psykiske problemer og angst.

DF og regeringen har på det seneste gået efter de svageste, dem med lavest uddannelse og tilknytning til arbejdsmarked. Det er ufattelig kynisk af regeringen netop at gå efter dem. Bla ved at gøre det endnu mere besværligt for denne gruppe at opnå statsborgerskab

Statsborgerskab skal nu kun være for dem "der vil Danmark"..

Jeg kender klare eksempler på at DF og regerings politik har ført til store personlige problemer for indvandrer, også dem der er kommet her til som børn og bliver tramatiseret af deres angst bla for ikke at opnå statsborgerskab.

Jeg kender også eksempler på indvandrer der kæmper for at få et arbejde, som er velkvalificeret og veluddannet, men som ikke kan få arbejde. De søger nu rengøringsarbejde for det er der jo ingen hvide dansker der gider.

@Per

Ja der er ingen mangel på kynisme i dansk politik i dag. Og kynismen har jo efterhånden også bredt sig til venstrefløjen, hvor de toneangivende kræfter efterhånden synes at være nået til den overbevisning, at hvis en betingelse for at have magten er, at man skal føre Dansk Folkepartis politik ud i livet, jamen så må man jo bare gøre det. For alternativet er, at det blot er en borgerlig regering, der gør det i stedet, og det er der jo ingen, der har glæde af.

Netop fattiggørelsen via starthjælp og 450 timers regel vil man dog stoppe, så måske er det trods alt et for sort og pessimistisk billede, jeg tegner her. Med mindre altså, at S og SF også får kolde fødder, når/hvis det viser sig, at den ide er et flertal af vælgerne heller ikke med på.

Lige nu er det jo lykkedes dem meget godt at lægge debatten død ved at sige "TOP-det mener vi også", hver gang VKO får en ny ide til stramninger. Men de lempelser, som de trods alt ønsker at gennemføre, vil jo også kunne bruges imod dem i en valgkamp til at påstå, at de er "slappere". Så de slipper jo alligevel ikke for at tage diskussionen med vælgerne, selvom det er helt åbenlyst, at de gør alt, hvad de kan, for at undvige den.

@Lars

Ja du har ret, kun lige en kort bemærkning, for jeg skal i seng nu.

Håbet om at en rød regering vil gøre det bedre er spinkelt. For rød blok forsøger også bare at gøre overliggeren højere, hver gang Pia K. siger noget uanset konsekvenser for dem der skal leve med deres beslutninger.

De unge mennsesker der lever med frygten med at blive udvist af Danmark fordi de tilfældigvis var et forkert sted på et forkert tidspunkt. Flere hundede blev tilbagehold ved klimatopmødet.

Hvis man ikke er indfødt dansker, hvordan skal man så forholde sig til en lovgivning der hele tiden ændre sig. Hvordan kan man så gå uden angsten for ikke at blive fordrevet fra Danmark.

Hvis man har sygdomme der gør, at man vil dø hurtigt, hvis man bliver fordrevet til Somalia.

Det er ren kynisme og psykisk holacaust som DF og regeringen fører. og som rød blok er medløbere på via Helle og Villy