Læsetid: 3 min.

Forskningsstrategi: Skaf penge eller forsvind

Penge er vigtigere end forskningens indhold, viser en ny forskningsstrategi fra Kemi på Danmark Tekniske Universitet. Og uden penge er det ud af vagten. Ledelsesekspert kalder det en trusselsstrategi, mens fagforening mener, at den type universitetsledelse breder sig
Penge er vigtigere end forskningens indhold, viser en ny forskningsstrategi fra  Kemi på Danmark Tekniske Universitet. Og uden penge er det ud af vagten. Ledelsesekspert kalder det en trusselsstrategi, mens fagforening mener, at den type universitetsledelse breder sig
8. marts 2010

Forskning, der ikke får midler udefra, skal afvikles. Det fremgår af et udkast til en ny forskningsstrategi på Kemi på Danmarks Tekniske Universitets (DTU), der ifølge magasinet Forskerforum blev præsenteret i januar. Strategien bygger på DTU's målsætning om at blive et eliteuniversitet og vil »påbegynde en kontrolleret afvikling af forskningsfelter uden udsigt til i nævneværdig grad at kunne komme til at hævde sig i den nationale konkurrence om forskningsmidler«.

Hanne Foss Hansen, der er professor i organisation og ledelse på Københavns Universitet, har læst strategien og kalder den »meget markant«.

»Det her er en trusselsstrategi, fordi den bliver koblet direkte til de personalemæssige konsekvenser, det vil få. Hvis man ikke forsker i centrale områder, der formår at hente penge hjem, så vil de blive afviklet,« siger Hanne Foss Hansen.

Forskningsstrategier er et udbredt redskab til at målrette, motivere og presse forskerne, påpeger hun. Og masser af institutter arbejder med at definere kerne- og støtteområder i forskningen.

»Men det her udspil har ingen faglige dybder med forklaringer på, hvorfor det eller det er kerneområder, mens andre er støtteområder. Det handler kun om penge, og det gør denne strategi radikal i forhold til andre universiteters,« forklarer Hanne Foss Hansen.

Formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, er enig i, at det er svært at få øje på den faglige argumentation.

»Hvor mange eksterne midler eller ph.d.'er man får, siger ikke noget om forskningskvalitet. Det siger noget om, hvad der in, og hvad der kan sælges,« siger Ingrid Stage, der ikke er overrasket over strategiens ordlyd:

»Den ligger i forlængelse af tendenser, vi har set i lang tid, men der bliver lagt et kolossalt pres på forskerne.«

Institutdirektør Ole W. Sørensen mener, at strategien imødekommer den udvikling, universiteterne oplever:

»Basisbevillingerne er konstant under pres, og en stadig større del af forskningen skal finansieres af konkurrenceudsatte midler. Strategien imødekommer denne udvikling ved at koncentrere forskningen omkring instituttets stærkeste områder for derigennem at opnå større gennemslags- kraft og kvalitet,« skriver han i en mail.

Direktør på vej væk

Information skrev i 2009 om, hvordan ledelsen på DTU-Kemi truede de ansatte med fyring og lukning af fag, hvis de kom med kritik eller bad om mere i løn. Desuden kunne de ansatte ikke få udleveret en trivselsundersøgelse - som var særdeles negativ over for ledelsen.

Sagen førte til, at institutdirektøren prøvede at forflytte en forsker, der havde udtalt sig kritisk i pressen. Siden har ombudsmanden været inde i sagen, og den pågældende forsker er forblevet i sin stilling.

Institutdirektør Ole W. Sørensen meddelte i efteråret, at han ikke ville fortsætte. Ansøgningsfristen udløb i starten af februar, men der er stadig ikke fundet en ny direktør. Ingen af de medarbejdere eller tillidsfolk på instituttet, som Information har talt med, ønsker derfor at stå frem med navn på grund af angst for repressalier.

De forskere, hvis arbejde skal afvikles, skal ifølge Ole W. Sørensen nu have udarbejdet individuelle handlingsplaner. Han ser ikke noget underligt i at lave en ny forskningsstrategi frem til 2014, selv om DTU er ved at finde hans afløser:

»Det er aftalt, at jeg bliver som institutdirektør i fuldt omfang, indtil en efterfølger tiltræder, og i det lys fortsætter jeg selvfølgelig mit institutdirektørarbejde,« skriver Ole W. Sørensen.

Formand for Ingeniørforeningens forsknings- og uddannelsesudvalg, Esben Søltoft, mener, at proceduren virker helt bagvendt:

»Når man ved, at institutbestyreren er på vej ud, kunne man ønske, at DTU's ledelse vælger at overlade en forskningsstrategi til en ny leder,« siger han.

DTU's ledelse har dog tid nok, da institutdirektørens kontrakt først udløber næste år.

Dobbelt op

Selv om DTU Kemi har en sag kørende i Arbejdstilsynet på grund af for stort arbejdspres, vil Ole W. Sørensen alligevel hæve de eksterne forskningsmidler med 100 procent i 2014. Også ph.d.-optaget skal hæves med 100 procent de næste fire år.

Sagen ved Arbejdstilsynet er ikke afsluttet endnu, forklarer tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen. Hun mener dog godt, at nogle klare mål kan forbedre arbejdsmiljøet, fordi den enkelte medarbejder bedre kan tage en dialog med sin leder om, hvilke ting der bør prioriteres.

»Men dialogen er vigtig, så den enkelte ikke skal gå og være bange for, at det er mit område, der skal nedlægges,« siger Anne Therese Schultz-Petersen.

Arbejdstilsynets påtale af problemer med for stor arbejdsbyrde allerede gør bare strategien endnu mere skæv, mener Ingrid Stage.

Ole W. Sørensen mener ikke, at strategien er i strid med den handlingsplan, som Kemi skal indsende til Arbejdstilsynet. Hvorvidt strategien betyder, at der skal ansættes flere medarbejdere, svarer han ikke på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er klart at forskningens værdi ikke kan afhænge af, om forskeren skaffer midler udefra. At gøre værdien af forskning op er i det hele taget svært. Hvilken tidsramme skal f.eks. anvendes?

Det er endvidere svært at se, hvordan en forsker skal kunne nå at passe sin forskning og undervisning, og samtidigt finde tid til at ansøge om ny ph.d- projekter. Og hvis endelig midlerne kommer, så at finde tiden til at gennemføre vejledningen at de nytilkommende ph.d.-studerende på en omhyggelig måde.

Rolf W. Berg, lektor, ph.d., DTU-Kemi