Læsetid: 3 min.

Fundraisernes universitet frister Stein Bagger-typer

Vi har skabt et universitetssystem, der hylder entreprenante fundraisere fremfor seriøse fagforskere. Sådan lyder kritikken oven på svindelaffæren fra Aarhus Universitet. Videnskabsministeren kalder dog sagen for en enlig svale af Rasmus Bo Sørensen
Den århusianske forskningsenhed Nanea skulle have været verdens bedste på sit felt. I dag er slagordene døde, gruppen er opløst, og chefen for det hele er stukket af til USA forfulgt af mistanker om svindel for millioner. Tilbage står et forladt hus.

Den århusianske forskningsenhed Nanea skulle have været verdens bedste på sit felt. I dag er slagordene døde, gruppen er opløst, og chefen for det hele er stukket af til USA forfulgt af mistanker om svindel for millioner. Tilbage står et forladt hus.

15. marts 2010

Poul Thorsen var eminent til at skaffe penge. Så god, at ingen stillede spørgsmålstegn ved hans metoder, før det var for sent.

Nu er den tidligere chef for forskningsenheden NANEA under Aarhus Universitet hovedpersonen i, hvad der ligner en historisk svindelsag med forskningsmidler for mere end 10 millioner kroner. Lørdag kunne Information fortælle hele historien om den akademiske verdens svar på erhvervslivets Stein Bagger eller NGO'ernes Amdi Petersen.

Men historien om NANEA's storhed og fald er ikke kun historien om en karismatisk agitators evne til at snyde sig vej til tops. Det er samtidig historien om et universitetssystem, der hylder fundraiseren og entreprenøren frem for den omhyggelige fagnørd.

»Der er en omfattende tendens til, at universiteterne gerne vil gerne have så meget ekstern finansiering som overhovedet muligt, og derfor er evnen til at skaffe penge blevet et meget stort succeskriterium på universiteterne,« siger lektor på Aalborg Universitet Mogens Ove Madsen, der netop har udgivet bogen Universitetets Død - kritik af den nyliberale tendens.

Mere afhængig

Mogens Ove Madsen kender ikke i detaljer sagen fra Århus, men han ved, hvad det kræver at få succes i et akademisk miljø, som de senere år er blevet stadigt mere afhængigt af eksterne bevillinger.

»Der udvises utrolig stor kreativitet rundt omkring på universiteterne for at trække nye midler til, og derfor tror jeg heller ikke, vi har set det sidste til den her type sager, hvor man går til grænsen af, hvad der er etisk og moralsk forsvarligt,« siger Mogens Ove Madsen.

Dermed lægger han sig på linje med leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Niels Bohr Instituttet, Claus Emmeche. I lørdagens Information gik han til angreb på »det entreprenante universitet« for at friste »visse Stein Bagger-typer til at begå fusk og svindel«. I et sådant konkurrencebåret system er det ikke den omhyggelige fagforsker, der belønnes, men derimod »den forsker, som er god til at fremstå dynamisk og god til at netværke. Det er ham, som kan brande sig selv og sin forskning, og som brænder for at være entreprenant og skrabe midler til sig,« sagde han.

Den eksterne bevillingspraksis har desuden konsekvenser for universiteternes forskningskriterier og ansættelsesforhold, mener Mogens Ove Madsen.

»Vi ser mere og mere af det, man kalder 'social robust forskning' frem for 'sandhedssøgende forskning', hvilket betyder, at resultaterne i højere grad er præget af dem, der rekvirerer analyserne. Samtidig ser vi en eksplosion i antallet af tidsbegrænsede stillinger, frem for adjunktansættelserne,« siger Mogens Ove Madsen, der mener, at udviklingen bør vække bekymring.

»For hvis udviklingen bliver ved med at gå i den her retning, så ender det med, at vi får egentlige private universiteter,« siger han.

Minister: en enlig svale

Spørger man Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen er sagen om NANEA imidlertid blot en enlig svale og ikke noget symptom på et dybereliggende strukturelt problem. I en mail til Information skriver hun, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen gennem forskningsrådene hvert år uddeler over tre mia. kr. i mere end 1.000 bevillinger til forskere.

»Alligevel har vi ikke tidligere i ministeriets historie kendskab til en sag, der har ført til politianmeldelse,« oplyser ministeren, der kalder sagen for »meget usædvanlig«:

»Heldigvis har systemet virket, og uregelmæssighederne er blevet opdaget, hvilket er glædeligt. Men enhver kritisk sag må give anledning til, at vi kigger vores procedurer igennem og overvejer, om vi på nogen måde kan forbedre kontrollen. Og det gør vi også i denne sag,« meddeler Charlotte Sahl-Madsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bernhard Dragsbjerg

Grundet det ekstremt stupide bevillingssystem tabes der utroligt meget vigtig forskning på gulvet. Den selv samme system fremmer i den grad svindel, enhver forsker kan opstille eksperimenter, fremstille resultater og publicerer forskning, der aldrig er blevet udført i lab. Den sidste historie fra Aarhus er bare en af mange, læge Lennart Olson fra Riget, i 80´erne, er helt glemt. Han postulerede at have identificeres en meget tidlig markør for småcellet lungecarcinom. Det havede han ikke, man hans publikationer blev publiceret i peer review tidsskrifter, og manden holdt keynote lectures på de store international kongresser.
Han er idag læge på et hospital i midtvesten i USA.
Så intet nyt under solen. De personlige ambitioner kan være så store at forsknings perspektivet forsvinder. Der er mange af dem idag. En forløber er iøvrigt fra 60´erne da en dansk zoolog beskrev en helt ny fiktiv dyrerække, kaldet nasopedier, næsefødder. Det var dog en joke, men bogen er skrevet og er et videnskabeligt værk, bortset fra at der ikke findes nasopedier. Endnu.