Læsetid: 3 min.

Giv os Danmark tilbage - og sælg jorden

Alternativet til udenlandsk kapital til dansk landbrug er at sende regningen for et forgældet landbrug videre til skatteyderne, mener Dansk Folkepartis landbrugsordfører, Rene Christensen
16. marts 2010

Formanden for Folketingets Fødevareudvalg hedder Rene Christensen fra Dansk Folkeparti. I dag vil hans parti sammen med V og K i Folketinget stemme for lovforslag 39, som bl.a. vil åbne for, at danske marker og landbrugsbedrifter kan blive solgt til udenlandske aktieselskaber og spekulanter.

- Harmonerer det med DF's velkendte slogan 'Giv os Danmark tilbage'?

»Det kan man roligt sige, at det gør. Danmark er jo et landbrugsland, men landbruget er i dag et utroligt presset erhverv med en gældsbyrde på 350 milliarder kroner. Og det skyldes, at danske landmænd har gjort alt det, de skulle ifølge bl.a. EU. Så hvad skal man ellers gøre for, at landbrugserhvervet kan fortsætte? Hvis landbruget ikke får mulighed for at få tilført kapital udefra, så dør erhvervet. Så ryger regningen videre til bankerne, derefter til folketinget, og til sidst havner den på hr. og fru Jensens skattebillet. Og 350 milliarder er et enormt stort beløb.«

Det var Pia Kjærsgaard, der på DF's kongres tilbage i 2008 lancerede sloganet 'Giv os Danmark tilbage'. Og det var i sin velkomst til samme kongres, at hun talte sig varm om danske bønder, der pløjer egen jord: »For hver af os er der sange, vi forbinder med noget helt bestemt, en særlig begivenhed, en særlig følelse. Og så kan det faktisk være lige meget, hvem der har skrevet den. For mig er det lige meget, om det er H.C. Andersens 'I Danmark er jeg født' om, hvor fra vores verden går. Eller om det er John Mogensens 'Danmarks jord' om jorden, der er danskernes, for vi har pløjet den selv...«

Flink men forgældet

- Hvorfor kan du ikke se en modsætning mellem DF's valgslogan og så opbakningen bag L 39?

»I forhold til den nuværende situation må man gøre et eller andet. Vi kan ikke bare lade stå til, sådan som Socialdemokraterne vil, for så dør landbruget. Enten må man igangsætte en gældssanering - >men det ville efter vores vurdering være helt forkert - eller også må de bønder, der er dygtige nok, forsøge at tiltrække kapital fra andre steder end bankerne, der jo er forsigtige lige nu. Vi blander os jo heller ikke i, om Lego eller Grundfoss får tilført udenlandsk kapital.«

- Det vil jo ramme selvejet, som har været grundlag for landbruget siden stavnsbåndets ophævelse?

»Selvejet vil da stadigvæk kunne være der. Der åbnes op for forskellige selskabsformer, og det kan jo f.eks. være en familie, som vælger at drive nogle gårde sammen som et aktieselskab.«

- Hvorfor skulle mere stordrift hjælpe på landbrugets krise? Er det ikke mere af den medicin, der allerede har gjort patienten dødssyg?

»Jeg synes ikke, at lovforslaget bare er mere af det samme. Danmark er som sædvanlig den flinke dreng i klassen, så danske bønder har med store investeringer - f.eks. med hensyn til fritgående søer - allerede gjort sig klar til de skrappe krav, som EU vil have indført fra 2013. Dér kommer italienske og spanske bønder snart til at foretage nogle gevaldige investeringer, som danske bønder allerede har foretaget.«

- Jeg kan ikke helt finde ud af, om du er superbegejstret for L 39 - eller det kun er af nød-vendighed, I tilslutter Jer det?

»Det allerbedste ville da være, hvis landbruget ikke var så forgældet. Hvis de havde en buffer til at stå imod med i de dårlige år. Man kan så diskutere, hvorfor det er endt sådan, men det rokker ikke ved, at vi er nødt til at gøre noget nu, for at erhvervet kan overleve.«

- Hvad så, hvis der ikke kommer udenlandsk kapital?

»Jamen, jeg tror slet ikke på, at der kommer så meget udenlandsk kapital fra fonde og den slags. De vil nok søge en højere forrentning andre steder. Men muligheden for at slå flere gårde sammen, eller få en større ejerkreds, det skaber nogle muligheder for dygtige landmænd.«

- Men så bliver gården jo en fabrik?

»Jo, men sådan er en moderne landbrugsbedrift også i dag. Vi kommer alligevel aldrig tilbage til den stråtækte bondegård med kun halvanden meter til loftet og stalden fuld af fluer. Dansk landbrug i dag har høj effektivitet og meget høj kvalitet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Det er en katastrofe hvis det dumme forslag kommer igennem...

Lad os lykønske VKO-vælgere for at have sat rekord i vedvarende dumhed.

Når de non-nationale kapitalcirkusser har overtaget landbrugsjorden, og pumpet prisen helt op, så kan vi kun vente på den nedtur.

Forslaget udløser 5 fåk fingere til VKOs vælgere...den fremmedfjendske megaloman klub, forstår enten ingenting, eller også så ynder de at skide, hvor de selv spiser.

Peter Andreas Ebbesen

Jeg er alvorligt bange for at miljøet ryger helt fløjten nu.

Og Michael, det bliver jo desværre vedtaget, for flertallet er der jo allerede.
Du har helt ret, det er endnu en i rækken af dumheder.
De har ikke bestilt andet end at lave dumheder siden de kom til magten i 2001.
VH Heidi Madsen

Mona Blenstrup

Sosm skatteyder vil man få mere for pengene, hvis staten opkøber landbrugsjorden og foretager en jord omfordeling. Det er ike de mindre landbrug, der har forældet sig. Det er ikke de mindre landbrug, der udpiner jorden og dyrene.

Derimod køler små landbrug jorden, sørger for variation i produktione, øger biodiverssiteten og lever i landdistrikterne sammen med jordløse naboer uden ævl og kævl og stridigheder.

Må jeg ikke her gøre en smule reklame (eller i hvert omtale) for en bog som hedder 'den sidste bonde'.
Her taler faren (som virkelig er den sidste bonde, husmand, i det her land) om landbrugets udvikling. Og han taler om nødvendigheden af at lægge til side i de gode år til de dårlige år; det har dansk landbrug, kapitaliseret og industri-gjort, som det jo er blevet, glemt totalt.

Danske landmænd glemte (og har glemt) at de ej er industri, Lego eller Grundfoss, men netop selv-erhvervende bønder.

Og som skrevet et andet undrer det mig? at Venstre vil være med til det her? Reelt afskaffes jo bonde-selvejet, hvor bonden ikke længere er fri, men en funktionær, en arbejder, hvor andre bestemmer over ham og hans arbejdsdag. Dette er vand på de konservative godsejeres mølle; de kan endelig få de store godser tilbage som de sikkert altid (omend i hemmelighed) har ønsket sig i mere end 220 år; altså siden stavnsbåndets ophævelse i 1788...

Og for at vende tilbage til *den sidste bonde*, så er det nemlig ganske korrekt, at det skam ikke er de små landbrug som ødelægger miljøet, udleder for mange pesticider eller som har forgældet sig. Det er de store landbrug, som ganske enkelt har taget alt for store lån....i gode tider....og glemte at lægge til side til dårlige tider...to save an egg for a rainy som en tidligere statsminister i Storbritannien engang sagde...

Mona Blenstrup

Karsten

Ja det er en smuk bog og en dejlig oplevelse at læse om en bonde, der sætter tæring efter næring.

Han lever og dyrker sin jord stadigt.

I starten af 1900 tallet blev en del store godser omfordelt, jorden blev delt ud på mange hænder, fæstebønder blev selvejere.

Den modsatte side opleves i disse dage, men hvor de små husmandsteder kunne klare sig selv fra starten har de stadigt større industrielle landbrug vist sig værende i stand til at klare dagen og vejen, udelukkende fordi de kunne låne sig frem. Og dog de kan alligevel ikek klare sig og langt ra bidrage ti samfundets opretholdelse.

Fremtidens landbrug findes. Man behøver ikke at gå så langt tilbage som Bonderøven i DR 2. Men helelr ikke at lege industrifyrster.

www.levende-land.dk har mange løsninger forlandets og landbrugets beståen.

Tro mod såvel det's (officielle) sætten værdi-politik over alt andet ( og det's uofficielle sætten ganske andre værdier langt højere ) - viser DF sig nu at være: Partiet til bevarelsen af dannebrogsflag på lagkagerne - og ikke andet end det.