Læsetid: 3 min.

Hårdt pres på skattestoppet

Under højkonjunkturen var skattestoppet populært både i befolkningen og på Christiansborg. Men nu smuldrer opbakningen til VKO's fredning af boligejerne og den reelle sænkning af tobaks- og benzinafgifter. Det har indtil videre kostet staten 18,2 mia. kr. i tabte skatteindtægter
Den reelle sænkning af ejendomsværdiskatten har ifølge Det Økonomiske Råd både været med til at udhule statsfinanserne og forstærket boligboblen før finanskrisen, fordi skatten slet ikke fulgte med værdistigningerne. AE-rådet har også peget på, at fastfrysningen af ejendoms-værdiskatten har øget uligheden, fordi ejendoms-priserne er steget mest i Storkøbenhavn og mindst i yderområderne.

Den reelle sænkning af ejendomsværdiskatten har ifølge Det Økonomiske Råd både været med til at udhule statsfinanserne og forstærket boligboblen før finanskrisen, fordi skatten slet ikke fulgte med værdistigningerne. AE-rådet har også peget på, at fastfrysningen af ejendoms-værdiskatten har øget uligheden, fordi ejendoms-priserne er steget mest i Storkøbenhavn og mindst i yderområderne.

Simon Knudsen

Indland
19. marts 2010

Regeringens skattestop er kommet under fornyet pres: OECD, Nationalbankens direktør, de økonomiske vismænd og en hær af andre økonomer, der har kritiseret skattestoppet i skarpe vendinger, får nu støtte til et opgør med skattestoppet fra Socialdemokraterne og SF. Oven i det daler skattestoppets popularitet også i befolkningen.

Mens regeringen holder stædigt fast i sit skattestop, gjorde S og SF i går endeligt op med deres tidligere støtte til skattestoppet og lovede samtidig kommunerne en real udgiftsvækst på fire mia. kr. om året.

»Vi har brudt med skattestoppet. Vi har sagt klart og tydeligt, at der er brug for flere indtægter,« lød det fra partileder Helle Thorning Schmidt i bedste morgensendetid. Dog må vi vente med at få detaljerne, til S og SF fremlægger deres økonomiprogram senere på foråret.

De nye vinde fra oppositionen kommer efter Nationalbankens usædvanligt skarpe opgør med VK-regeringens plan om nulvækst i det offentlige i 2011-13: Regeringen har ikke kunnet styre de offentlige udgifter i de seneste ni år, derfor er der ingen grund til at tro, at de kan i de næste tre, og så kan skattestoppet næppe videreføres i sin nuværende form, lyder det fra Nationalbankens direktør, Niels Bernstein.

Den folkelige opbakning til skattestoppet er også dalet støt: Tænketanken Cepos offentliggjorde i går en undersøgelse, hvoraf det fremgår, at 47,8 procent af danskerne bakker skattestoppet op, mens 39,8 procent er imod. Tilbage i 2005 var opbakningen ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet på 58 procent, mens kun 22 procent var imod.

»Krisebevidstheden er ikke så stærk som i 80'erne, men verden har ændret sig siden for tre-fire år siden, hvor folk troede på, at man både kunne få skattestop og masser af velfærd,« siger statskundskabsprofessor Christoffer Green-Pedersen fra Aarhus Universitet. Derfor tror han også, at temaet vil blive helt centralt op til næste folketingsvalg:

»Alle meningsmålinger viser, at hvis man virkelig trænger folk op i et hjørne og siger 'enten er det serviceforringelser, eller også er det skattestop', så er det skattestoppet, der ryger.«

Utroværdig plan

Og serviceforringelser, de kan blive svære at undgå: Regeringen har sat sig for at forbedre de offentlige finanser med 31 mia. kr. frem mod 2015, hvoraf de 13,5 mia. skal findes ved at sikre nulvækst i det offentlige. Og eftersom sundhedsudgifterne får lov at stige, havner regningen hos staten og hos kommunerne, hvor det ifølge økonomiprofessor og tidligere overvismand Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet vil være naivt at tro, man blot kan effektivisere sig til besparelserne.

»Det er usandsynligt, at man rundt i hjørnerne kan finde beløb af en sådan størrelsesorden, uden at det kommer til at påvirke den borgernære service som daginstitutioner, skoler og ældrepleje,« siger han.

Samtidig minder han om, at regeringen endnu ikke har fortalt, hvordan den konkret vil finde resten af de 31 mia. kr. - nemlig de 11 mia. kr. på overførselsindkomster og subsidier og de syv mia. på arbejdsmarkedsreformer, som ifølge regeringens konvergensprogram skal bringe 18 mia. kr. i statskassen med et snuptag.

»Al den stund, vi ikke har fået at vide, hvad man vil gøre der, mener jeg, vi skal diskutere ud fra summen på 31 mia. Man skal have en samlet plan for det hele, før det er troværdigt,« siger Torben M. Andersen.

Fabrin: Spyt dog ud!

Også den afgående formand for Kommunernes Landsforening (KL), Erik Fabrin (V), kritiserede i går regeringen for mangel på klar tale. I usædvanligt hårde vendinger kritiserede han på KL's landsmøde sine partifæller i regeringen for ikke at turde »kalde en spade for en spade« over for befolkningen:

»Kommunerne kan ikke både lægge ryg til projekter, der skal gøre Danmark til verdensmester i en række velfærdsdiscipliner, og samtidig blot få at vide, at 'der er penge nok til det hele, og bare vi graver dybt nok ned i maskinrummet, finder vi guldet'«, sagde Fabrin og fortsatte:

»Det er for naivt. Og det er signalforvirring. For der er ikke penge nok. Og der kommer ikke flere penge til bedre velfærd, så længe krisen kradser. Hverken til ældre, de yngste, skolebørn, handicappede, svage sociale grupper, biblioteker, kultur, veje, natur eller miljø«.

theb@infomation.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Regeringen vil i perioden fra 2002 og til 2010 i alt have uddelt skattelettelser for 223,4 milliarder kroner. Det viser en opgørelse, skatteminister Kristian Jensen (V) har lavet til Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen (JP)

Information skriver:
Skattestop koster 25. mia. kr... ved udgangen af i år være 18,2 mia. kr. mere i statskassen. Det viser Finansministeriets egne beregninger.

Jeg kan kun få de to regnestykker til at mødes hvis Finansministerens beregning er pr. år hvilket ikke tydeligt fremgår af Informations artikel...

Overskriften bør være:
Skattestoppet har kostet staten 223,4 milliarder kroner

Morten Kjeldgaard

Skattestoppet er det brækjern, Fogh-Rasmussen og Hjort Frederiksen valgte til at nedbryde den velfærdsstat, som den danske arbejderbevægelse har opbygget igennem 100 år. Alle troede fejlagtigt, at Fogh-Rasmussen og Venstre havde opgivet minimalstaten, og Nyrup-Rasmussen blev revset af de politisk korrekte venstrefolk, da han i valgkampen 2001 rev sider ud af AFR's bog.

Nu får vi VKOs brækjern at se i fuld sving. Brikkerne er lagt til den fuldstændige demontering af velfærdssamfundet, som vi kender det. Lad falde hvad ikke kan stå. Enhver skytter sit, og Fanden ta'r de sidste. Det bliver trist at overvære.

Tænk engang, et skattestop betyder færre penge i statskassen? Ærligt talt, dem der ikke har kunnet se dette er en del af problemet. Lad os håbe at Venstre (Og CEPOS) bliver deporteret til Tuvalu ved næste valg så vi kan begynde at lappe landet sammen igen.

Asbjørn Andersen

Læs også blogindlægget her der uddyber Bernsteins kritik. Der er også problemer med regeringens beregninger for den vækst, der skal finansiere velfærdssamfundet fremover: http://arbejdsmarkedet.nu/2010/03/giftig-cocktail-truer-regeringens-konv...

Slettet Bruger

I forhold til faktaboksen forhøjes energiafgifterne på brændsel til opvarmning i 2010 dog med 15 procent og på el med 5, men vedr. beskatning af ejerboliger kunne det da være rart, hvis et nyt og forenklet system kunne realiseres i stedet for beskatningen af luftkasteller mv. Det ville i sig selv være en fair forandring, et alternativ til et skattestop og anden politik, som har været medvirkende til at sætte flere af disse populære x-factor rekorder, som man er så glad for at smykke sig med. I dette tilfælde dog i form af rekorder i teknisk insolvens og tvangsauktioner.

Mange boligejere ville sikkert være ganske udmærket tilfredse, hvis der ellers var udsigt til handling bag løfter og hensigtserklæringer om mere lighed frem for påtvungen roulette med basale dele tilværelsen og hvis de eksempelvis kunne slippe for en del af de dobbelte månedlige boligomkostninger i forhold til lejerne med skattefrie gevinster i gode lukkede almennyttige loger, hvor nepotismen florerer og medlemmerne opdeles i A og B hold med fortrinsret dem, som allerede er inde i varmen samt naturligvis deres afkom – eller mere tilfredse hvis også de havde udsigt til mulighed for at opnå boligsikring eller tilsvarende minimale flytteomkostninger, garantier imod stavnsbinding og økonomisk ruin grundet ændringer i konjunkturer, ansættelsesforhold, pludselig sygdom, ophør af parforhold mv – alt sammen selvfølgelig imod beskatning af reelle indtægter. Men nu sker der næppe heller noget væsentligt på ejerboligområdet, hverken ophævelse af skattestop eller indførelse af andet system til nødvendig fremme for mobiliteten på boligmarkedet. Også her er der kun udsigt til mere bureaukrati, hvilket den siddende regering har bidraget så rigeligt med.

Margit Kjeldgaard

Jeg mener også provenutabet er langt højere end artiklen siger. Jeg har f.eks. tal fra finansåret 2006, hvor ejendomsværdiskatten kostede ca. 6 mia. kr. og loftet over ejendomsskatten/grundskylden kostede næsten 1 1/2 mia. kr. Tallene stammer fra et Notat fra Finansministeriet der besvarer spørgsmål 199 i skatteudvalget i samlingen 2004/2005 (2. samling). Notatet er dateret 20. dec. 2006 og det er iøvrigt særdeles interessant, fordi det belyser uligheden af skattestoppet, en statistik som sært nok ikke laves så meget mere.
Akkumuleret fra 2001-2009 har skattestoppet på ejerboliger nok kostet 45-50 mia. kr. (egne beregninger). A4 citerede Torben M. Andersen for 28 mia. alene på ejendomsværdiskatten i 2002-2008.
Skattestoppet består desuden af punktafgifter, bilafgifter, etc. og disse beløb sig i 2006 (stadig ifølge finansministeriets notat) sig til ca. 6 mia. kr. også.

Danmark har verdensrekord i skatte- og afgiftstryk.

Vi har også - på trods heraf - for store offentlige udgifter. Yderligere skatte- og afgiftstryk vil blot dæmpe almindelige menneskers forbrug ( det giver ikke nok kun at "ramme de rige").

Om føje år , så skal hver dansker i produkttionen ud over sig selv forsørge 3-4 mennesker .

Skatte- , afgifts- og sparevejen fører ikke til en langsigtet løsning - den eneste løsning er at forøge værdien af vores produktion, så vi får råd til at leve som vi gør, og til at forbedre vores velfærdsstat fremover.

Så vidt jeg kan se , så har ingen politikere rigtig tænkt over, at man måske kunne øge Danmarks indtjening .

Hvis det knibner i en privat virksomhed, så prøver man først at produktudvikle og forbedre markedsføringen - politikerne går fantasiløst direkte til at spænde livremmen ind gennem øgede skatter og afgifter og besparelser.

Travis Malmzon

Det er et par aspekter som det kunne være rart at få inddraget:
"Siden 1992 er det offentlige forbrug steget med omkring 43 procent i faste priser. Eller med langt over 100 milliarder nutidskroner. Pengene er bogstavelig talt fosset ud af de offentlige kasser. Men for forskerne er det lidt af et mysterium, hvad man har fået for dem."
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/359899:Danmark--Hvor-blev-kommu...

Ligeledes er det jo svært at forene yderligere skatteinddrivelse med ønskes om at dæmpe aktiviteten i samfundet af hensyn til miljøet.

For hver % af arbejdernes indtægter som beslaglægges, vil den ramte jo søge kompenseret gennem øget aktivitet.

Dorte Sørensen

Robert Kroll
Ja regeringen og CEPOS ynder at sige til en hver lejlighed, at Danmark har verdens højeste skattetryk. Det har vi ifølge OCEDS beregninger, MEN disse beregninger har ikke medregnet forsikringsordninger og arbejdsgiverbidrag som i Danmark betales over skatten. Hvis de omtalte ting lægges til skattetrykket så ligger Danmark ikke længere i top men i midten.

Morten, det er godt at folk omsider er ved at vågne op og komme til den erkendelse. Men jeg har desværre ikke andre alternativer at byde på end en enkelt sætning: join the movement! Velfærdsstaten var et resultat af en elite med rødder i arbejderbevægelsens i hærdige arbejde, effektivt bakket op af en folkelig bevægelse der udviste støtte og kæmpede med når der var klassekonflikter i samfundet. Denne bevægelse er ikke lige så levende som den var engang og vækkes typisk kun til live ved omfattende arbejdsmarkedskonflikter. Resten af tiden er det nærmest kun venstreradikale der holder liv i den døende flamme. Skal denne bevægelse overleve og bestå på lang sit, kræver den almindelige menneskers deltagelse. Det er skam altid godt at diskutere og koordinere, men der må så sandelig også handling til ved siden af. Snakken har det nemlig ofte med at tage overhånd.

Christian Larsen

Du er igen forkert på den - Atkins.
Du skriver:

"Regeringen vil i perioden fra 2002 og til 2010 i alt have uddelt skattelettelser for 223,4 milliarder kroner. Det viser en opgørelse, skatteminister Kristian Jensen (V) har lavet til Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen (JP)"

Nej, det er borgerne der ikke længere bliver afkrævet strafskatter fra staten og det offentlige.

Det er muligt at du ikke kan se forskel på dit og mit som andre socialister, men det er altså kensgerningen.

Det offentlige monopol er som DR en dyr fornøjelse for borgene. Der er ingen valgmuligheder og prisfastsættelsen er sat fuldstændigt ud af kraft.

Socialisterne er meget besat af hvad de mener er for lav beskatning af boligejerne, men glemmer at store dele af dem der bor til leje, har kunstigt lave lejer, og som endda ikke beskattes.

Det danske skattetryk er verdens højeste og marginalskatterne er ligeledes i top.

Den eneste farbare vej er lavere marginalskat og lavere skatter på virksomheder og borgere.

Løsningen er ikke endnu flere skatter der blot ender i et stort hul.

"Den eneste farbare vej er lavere marginalskat og lavere skatter".
Ja - ned i afgrunden.

Husk også de de korrupte tvangsprivatiseringer.
Dem kan vi, der ikke tjener fedt på dem også kun undvære.

Christian Larsen

@ Jean Thierry

Det er muligt at du vil sidde og nyde din fattigdom over en kop Max Havelaar kaffe og læse Information, men det er der andre der heldivis ikke vil.

Det er så også dem der skaber væksten og velstanden, som de offentlige monopoler lever godt af.

Christian Larsen siger:
Du er igen forkert på den - Atkins.
Du skriver:

“Regeringen vil .... (JP)”

...Det der lille (JP) betyder, at det er din partiavis der har skrevet det.

...og Christian Larsen husk at 'skattefar' er den far i verden, der har opfostret flest velnærede, sunde og skolede børn...,-)