Klumme
Læsetid: 3 min.

Hatten af for EU-domstolen

Den danske stat var i sidste uge, som altid i sager af denne art, på pletten med et indlæg med forslag til en indskrænkende fortolkning af den fri bevægelighed. Hvornår mon Danmark holder op med at agere agterlanterne?
Indland
4. marts 2010

Så har EU-Domstolen atter slået til på en måde, der gør ondt i den danske selvforståelse. Det drejer sig om to domme i sagerne Ibrahim og Teixeira. De rituelle afsværgelser af EU-Domstolen og al dens væsen har da heller ikke ladet vente på sig

Ibrahim-sagen vedrørte en familie med somalisk baggrund, hvor faderen og de fire børn var danske statsborgere. Moderen var somalisk statsborger. Faderen fik arbejde i Storbritannien, og familien fulgte med som led i reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Faderen forlod senere familien. Moderen forblev i Storbritannien, hvor de to ældste børn var begyndt at gå i skole. Da moderen søgte om bolighjælp blev der af de engelske myndigheder rejst spørgsmålstegn ved familiens opholdsret i henhold til EU's opholdsdirektiv. Her er det en betingelse, at man ikke ligger opholdsstaten til byrde. Sagen blev herefter forelagt for EU-Domstolen til præjudiciel afgørelse.

Må blive i landet

Domstolen kom i sidste uge frem til, at børnene som unionsborgere har ret til uddannelse i Storbritannien og dermed ret til at blive i Storbritannien. Som mindreårige har de også ret til en omsorgsperson. Moderen har derfor også ret til at blive i Storbritannien - også selvom hun ikke har arbejde og ikke er i stand til at forsørge sig selv og børnene.

Teixeira-sagen drejede sig om en lignende problemstilling, hvor en portugisisk kvindes 15-årige datter, der var født i Storbritannien, også fik ret til at forblive i landet sammen med moderen.

Den danske stat var, som altid i sager af denne art, på pletten med et indlæg under EU-Domstolens behandling af sagen med forslag til en indskrænkende fortolkning af den fri bevægelighed og dermed af børnenes rettigheder.

EU-Domstolen derimod fortolker altid til fordel for den fri bevægelighed. Blandt andet under henvisning til retspraksis understøttede Domstolen børnenes selvstændige rettigheder. Danmarks rutinemæssige argumenter for en restriktiv fortolkning mødes sjældent med applaus i Luxembourg

Det er pinagtigt, at den danske stat markerer sig på denne måde mere generelt og specielt i denne sag, hvor man gik ud og procederede mod egne statsborgere. I modsætning hertil var den portugisiske regering gået ind i sagen til fordel for barnets ret til uddannelse og ophold.

Ret til bevægelse

Hvornår holder Danmark op med at fungere som agterlanterne for den fri bevægelighed? Hvilken fare skulle der være forbundet for nationen ved at acceptere børns rettigheder i disse sager? En invasion af uforsørgede børn fra Rumænien?

Der var ikke tale om social turisme, men helt reelle arbejdstagerforhold, hvor familier havde bevæget sig i Unionen for at forbedre deres jobmuligheder og levevilkår. Det er netop formålet med fællesskabet. Jo mere man bevæger sig, jo bedre rettigheder skal man have. I den danske retlige optik er det stik modsatte derimod tilfældet. Jo mindre man bevæger sig, jo bedre rettigheder får man.

Var disse danske børn vendt tilbage til Danmark kunne de have fået sig en tur på starthjælp i 7 år!

Den engelske domstol udviste den omhu at rejse dette tvivlsspørgsmål for EU-Domstolen for at sikre at disse børn fik deres ret. Ankestyrelsen og danske domstole beder derimod aldrig om at høre EU-Domstolens mening i velfærdsretlige sager. Hellere kommer man til tvivlsomme resultater i afgørelser om udstrækningen af borgernes EU-rettigheder. Hvornår er der nogle ansvarlige politikere, herunder ministre, der gider interessere sig for det?

Kirsten Ketscher er professor, dr.jur. Tilknyttet WELMA - Center for Retlige Studier i Velfærd og EU Markedsintegration

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her