Læsetid: 6 min.

Hellere misbruges end slet ikke at blive brugt

De studerende er tvunget ud i ulønnede job for at tilpasse sig samfundets krav om et spækket CV. En tendens, der fjerner fokus fra indholdet i uddannelserne og placerer det på individerne selv, mener forskere
Tanja Lindquist Olsen, der studerer på RUC, har gennem det sidste år lagt omtrent 10 timer ugentligt i frivilligt arbejde på et mødested for ensomme unge, men det går ud over studiet, mener hun.

Tanja Lindquist Olsen, der studerer på RUC, har gennem det sidste år lagt omtrent 10 timer ugentligt i frivilligt arbejde på et mødested for ensomme unge, men det går ud over studiet, mener hun.

29. marts 2010

Det er ikke længere nok at sidde forrest i auditoriet, tage ivrige noter, læse pensum og få 12 til eksamen. Som studerende på en videregående uddannelse skal du for at få job have et CV, der er spækket med studierelevante udenomsaktiviteter. Som rejseleder på en tur til Mellemøsten med en ngo, ugentlige timer som støtte til ensomme unge, studierelevante stillinger og politiske stillinger som i Røde Kors og Frit Forum.

Studerende bruger op imod 30 timer ugentligt på arbejde, der muligvis giver dem gode kompetencer, men det er timer som de ikke bruger på at læse. De danske studerende vil hellere misbruges af arbejdsmarkedet end stå med et spinkelt CV til jobsøgning.

Studieleder på Institut for Samfund og Globalisering på RUC, Rasmus Willig mener, at studiestillinger og frivillige job både kan have negative og positive konsekvenser for de studerende:

»Arbejdsgiverne efterspørger erfaring, og det tvinger uformelt de studerende til at finde et arbejde forinden. Og de frivillige jobs og studiestillingerne er en indslusning til fast arbejde, som under kontrollerede forhold selvfølgelig er i orden, men det er dybt problematisk, når det drejer sig om alt for mange timer,« siger Rasmus Willig.

CV'et driver værket

Og studerende på RUC, Tanja Lindquist Olsen, der studerer Forvaltning på kandidatniveau, har gennem det sidste år lagt omtrent 10 timer ugentligt i frivilligt arbejde på et mødested for ensomme unge. På mødestedet har hun fungeret som kasserer og støtteperson. Tanja mener selv, at mange af de administrative evner, hun har oparbejdet, er med til at give hende en faglig ballast. Men en af de grundlæggende årsager til at påbegynde den sociale støtte var jagten på det gyldne CV:

»En af grundene til, at jeg begyndte at lave frivilligt arbejde, var, at jeg håbede, det ville pynte lidt på CV'et. Det kan jeg ligeså godt ærligt sige,« siger Tanja Lindquist Olsen, der efter et års frivilligt arbejde har besluttet, at arbejdet har for store konsekvenser for hendes studieindsats. Hun har derfor truffet en beslutning om at stoppe på mødestedet, hvor hun arbejder nu:

»Jeg har fået læst mindre, end jeg plejer, og i det hele taget er arbejdet gået ud over min fritid. Jeg skal løbe meget hurtigt, når jeg har en søndagsvagt og også skal op til forelæsning næste dag. Så ender det hurtigt med, at jeg sidder til sent om natten for at nå en lille smule. Man når mindre, og man bliver mere stresset af det her,« siger hun.

Tanja Lindquist Olsen stopper sit frivillige arbejde, men søger et studierelateret job, som hun mener vil være bedre i forhold til at skulle få job som færdiguddannet.

Et ødelæggende pres

Netop det kontante pres, som jagten på det fuldendte CV kan lægge på en, er ifølge forsker Jørgen I. Jensen ødelæggende for et menneske. Jørgen I. Jensen er tidligere lektor på Københavns Universitet og har skrevet bogen Jeg-automaten. Teologisk kritik af et menneskebillede, der beskæftiger sig blandt andet med et fænomenet 'CV-mennesket':

»Det er ødelæggende for alle mennesker at gå rundt konstant og fokusere på sit CV. Det er ødelæggende, fordi de skal se på sig selv med fremmede øjne og vurdere sig selv. I stedet for at spørge sig selv, hvad de har lyst til og behov for,« siger han.

Jørgen I. Jensen fremhæver, at han sagtens kan forstå de studerendes prioriteter, da det er noget, samfundet pålægger dem.

Ifølge Rasmus Willig er det en generel tendens blandt de studerende at prioritere frivillige job og studiejob for at forbedre deres CV:

»De studerendes umiddelbare idé er, at arbejdsmarkedet efterspørger dem efter hvor meget, der står på deres CV. Om det handler om frivilligt arbejde, studierelateret arbejde, så kan det nærmest være mere vigtigt end studiet selv,« siger Rasmus Willig.

Fagbevægelsen har tabt

Filosof Anders Fogh Jensen har forsket i det moderne projektsamfund og dets organisering. Han har i sin forskning blandt andet været inde på, hvordan det moderne arbejdsmarked tvinger ansøgere til at lade sig udnytte enten i kraft af at arbejde frivilligt eller som studiemedhjælper. I stillinger der burde være besat af uddannede.

»Tendensen er, at det er bedre at være misbrugt end ubrugt. Vi kommer til at udhule noget, som fagforeninger har kæmpet for i hundrede år. Tryghed, løn og kontrakter,« siger Anders Fogh Jensen og fortsætter,

»Hvis det er rigtigt, at de studerende nedprioriterer studiet til fordel for bijob og frivilligt arbejde, så må den naturlige konsekvens være, at niveauet simpelthen falder. Hvis alle læser på halv og kvart tid, så bliver samfundet mindre fagligt,« siger Anders Fogh Jensen.

Det billede kan Jørgen I. Jensen nikke genkendende til:

»Det fokus, der ligger på CV-rytteri, må nødvendigvis gå ud over fagligheden på studierne. Det er ikke beviseligt, men det er mit klare indtryk,« siger han.

Han mener, at CV-rytteriet, får de studerende til at plante deres øjne på sig selv, i stedet for på indholdet af deres studie:

»Med det øgede fokus på CV, kommer der en ekstra faktor ind i studiet. Studiet er en faglig beskæftigelse, og det er meningen med de højere studier, at det skal være en lystbetonet og eksistentiel beskæftigelse, som skal fylde en. Det skal handle mere om stoffet, end det skal handle om en selv. Så hvis stoffet bliver et middel til at komme frem i verden, så kommer der problemer, for så ser man ikke det essentielle. Men udelukkende sin egen karriere,« siger Jørgen I. Jensen.

Tanja medgiver, at det øgede fokus på frivillige job og CV-rytteri fjerner fokus fra studierne, men hun fremhæver også, at det efter hendes overbevisning er en nødvendighed i forhold til at klare sig i konkurrencen:

»Man går og snakker med sine medstuderende og sine venner, og de fortæller om alt det, de går og laver. Så tænker man jo rationelt, at det er de folk, man om et par år skal konkurrere med, og når de har det frivillige arbejde liggende i baghånden, så er det nok dem, der i sidste ende står stærkere. Så jeg håber da klart, at mit frivillige arbejde i sidste ende giver mig en fordel,« siger hun.

Mere fleksibilitet

Mikkel Zeuthen der er formand for Danske Studerendes Fællesråd erkender også fordelene ved at have frivillige job og studiejob for de studerende. DSF ønsker et større råderum fra universiteternes side i forbindelse med fagligt givende udenomsaktiviteter:

»Der er to sider af sagen, for på den ene side burde man have mere fleksible rammer for at kunne være deltidsstuderende i dag. På den måde ville de studerende kunne have frivillige job og studierelateret arbejde uden at lade det komme i vejen for studiet. En anden ting, vi arbejder for, er, at man kan få faglig merit for frivilligt arbejde og relevante studiejob,« siger han.

DSF anerkender, at presset på at have et godt CV kan have indflydelse på de studerende:

»Der er et utrolig hårdt konkurrencepres som studerende. Vi skal både kunne studere fuldtid og samtidig have relevante studiejob, og i øvrigt så må man ikke bruge for mange SU-klip. Det er klart, det skaber et voldsomt konkurrencemiljø, som er hårdt for mange studerende, og derfor ser vi >også mange studerende, der lider af stress,« siger Mikkel Zeuthen. Han pointerer dog også, at det kan være til den studerendes gavn at få en praktisk tilgang til sit fag igennem frivillige job og studiejob:

»Samtidig skal man være opmærksom på, at den tid, hvor universitetsverdenen var en lukket størrelse, som ikke havde noget med virkeligheden at gøre, er slut nu. Man bliver nødt til at integrere universitetsverdenen med det omkringliggende samfund.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claes Pedersen

Der er ikke tale om frivillig arbejdet men udlonent arbejde man gor mere af en pligt og krav der bliver polagt en fra samfundes side.

Derfor er det vigtigt at bruge et mere sigende begreb som udlonnet arbejde, frivillig arbejde er noget man udfore af lyst fordi det giver en noget personligt i livet.

I Vejle har vi et frivilliges centre der formidler firvillige, da de sogte om frivillige til at afhjalpe enelige modere med drenge born, skrev jeg en mail til dem og satte vise krav i forholdet det arbejde de onskede frivillige til, jeg modtog ikke et svar tilbage.

Det siger jo noget om at det frivillige arbejde mere er blevet en pligt du skal gore frem for af lyst og det du onsker at gore en indsats for andre.

Men jeg er so ganske overbevist om mang studerene vil gerne udfore nogle timers frivillige arbejde om ugen, men nor det bliver krav og det stresser dem i deres studier er det jo langere udviklende og sjovt og interesant at udfore udlonnet arbejde.

Dette er et ganske godt eksempel på akademisk inflation. Man tvinges til at løbe hurtigere og hurtigere uden at få noget ekstra ud af det. Lyder det bekendt?

Hvorfor tage en uddannelse hvis man alligevel tvinges til at arbejde for ingenting?

Der er ingen tvivl om, at det som studerende gælder om at spille på alle tangenter, og at der fra arbejdsmarkedets sidde forestår et underliggende krav om mere og andet end et flot afgangsbevis.

Ikke desto mindre vil jeg godt understrege, at det i artiklen omtalte frivillige sociale arbejde bestemt også er drevet af lyst!!!

Det frivillige sociale arbejde kan ikke ligestilles med udnyttelse eller misbrug. Selvom de indledende overvejelser ofte kan bunde i et ønske om at bedre sit cv, er det min overbevisning at der må ligge en mere dybfølt interesse, hvis man vælger at fortsætte. Det er om ikke andet min personlige erfaring.

Jeg finder det langt mere problematisk når unge føler sig nødsaget til at påtage sig ulønnede praktikpladser, eller når dårligt betalte studentermedhjælpere bliver sat til at udfylde arbejdsopgaver, som i virkeligheden retter sig mod færdiguddannede, som ligeledes har krav på bedre betaling.

Vibeke Nielsen

Der er desværre nogle aspekter af CV-ræset, som hverken dem, der kaster sig ud i en masse frivilligt arbejde, imens de er studerende eller arbejdsgiverne tager højde for eller hensyn til. Dem, der bliver sat bagud og får dårligere chancer for at komme i job efter endt studie, er dem, som af en eller anden grund ikke har haft tid til det frivillige. Årsager såsom sygdom og dødsfald blandt pårørende, trafikuheld og andre ulykker som den enkelte kan blive udsat for, skrives naturligvis ikke på CV'et. Det gør børnefødsler heller ikke. Eller personlig fattigdom. Frivilligt socialt arbejde kræver økonomisk og tidsmæssigt overskud. Det vil sige, at det er de privilligerede unge, der har mulighed for at tage det og paradoksalt nok dermed sætte dem, som de mener, at de hjælper, bagud i CV-ræset. Dem, der får et "tyndt" CV og dermed dårligere jobchancer, er dem, der enten er brug for som "frivilligt socialt arbejdende" i deres nærmeste omgangskreds eller har personlige problemer såsom pludselig opstået sygdom eller ulykker eller som er børn af forældre, der ikke har råd til at betale dem en masse lommepenge under studierne. Dem, der ikke har råd til at arbejde gratis, er de fattige. Dem, der ikke har tid til at få et fedt CV, er dem, der har rigeligt at se til med at hjælpe uden at få credit for det, det vil sige hjælpe i deres umiddelbare nærhed og ikke for en stor international velrenomeret organisation.

Når gratis arbejde er et karrieretræk, sætter man de fattige bagud, i samme hug, som man bilder sig ind, at man hjælper dem.