I dag kan Folketingets medlemmer indlede begyndelsen til enden for den danske folkekirke. De skal tage stilling til et forslag, der er så kontroversielt, at det truer med at splitte kirken. Hvis der er flertal, betyder det, at homoseksuelle på sigt kan blive gift i kirken.
For bøsser og lesbiske vil det betyde en total accept af deres kærlighed, og for folkekirkens højrefløj vil det betyde, at selve folkekirkens udgangspunkt i kristendommen står for fald. For dem er Guds ord under angreb, og det angreb vil ikke blive siddet overhørigt, men vil i stedet blive bekæmpet med ufred.
»Vi vil skabe ufred. Og blive ved med at skabe ufred. Formodentlig vil enkelte præster >sammen med mange almindelige medlemmer bryde ud af kirken, hvis vielser af homoseksuelle bliver vedtaget. Men ikke jeg. Hvis jeg går, vil det give folkekirken fred. I stedet bliver jeg på en eller anden måde nødt til at synliggøre, at det her intet har med kirken at gøre. Derfor vil jeg skabe vedvarende ufred omkring sagen. Den dag, loven om homoseksuelle vielser bliver sanktioneret, kunne jeg forestille mig at stille mig op i kirken og afbrænde ritualet.«
Sådan falder ordene fra sognepræst i Løsning mellem Horsens og Vejle Henrik Højlund. Han tilhører den højrefløj i kirken, der er så troende, at eksempelvis eksistensen af helvede, dagligt anfægter hans tro på Gud.
»For hvordan kan en så barmhjertig Gud skabe så rædselsfuldt et sted,« som han siger. Derfor kan han ikke acceptere en kirke, der går direkte imod Guds ord.
»Kirken har ikke andet mandat end det, Bibelen giver, men man er i færd med at skære stykke for stykke af Bibelen. Politikerne og ledende kirkefolk er ved at stifte en helt ny religion, « siger han.
Skamløst liv med mænd
Efter mange år med sporadisk debat har der på det seneste rejst sig et massivt pres mod kirken for at vie homoseksuelle. Et flertal i befolkningen og blandt præster og biskopper går ind for en eller anden form for kirkelig vielse af homoseksuelle.
På Christiansborg er politikerne mere varsomme. Oppositionen står bag forslaget om fuld ligeberettigelse. Men Venstre og De Konservative vil afvente kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs (V) kompromismøde med kirkens forskellige fløje, og for Dansk Folkeparti er vielse af homoseksuelle udelukket.
For præsten Henrik Højlund og højrefløjens godt 300 præster er der ikke noget at diskutere. Deres Gud betragter homoseksualitet som en synd. »Bibelen tager alt for konkret afstand til homoseksuelt samliv til, at det er noget, vi kan diskutere og fortolke os ud af. Paulus skriver klart og tydeligt, at homoseksuelt samliv er en synd«.
I Romerbrevet, som er blandt Det Ny Testamentes ældste skrifter, skriver Paulus: »Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente«.
En tydelig bibelsk fordømmelse af homoseksualitet. Og dog, mener prodekan på Teologisk Institut på Københavns Universitet professor Mogens Müller.
I modsætning til Henrik Højlund betragter Mogens Müller ikke Bibelen som Guds ord. Han ser den som et historisk dokument skrevet af mennesker og påvirket af den daværende virkelighed.
»Paulus taler om promiskuitet. Det eksisterer slet ikke i Paulus begrebsverden, at to mænd eller to kvinder kan have et fast forpligtende forhold til hinanden. Derfor kan man ikke overføre Paulus opfattelse af homoseksualitet til nutiden,« siger Mogens Müller.
Adskilt til døden
Tæt på nutiden og langt fra promiskuitet, blev salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, i efteråret for 14 år siden ramt af eftertanke foran Lyngby Rådhus.
Øjeblikket inden havde han stået sammen med sin mand i et kedeligt rum foran en kedelig embedsmand, der registrerede deres partnerskab. Den tanke, der ramte Stig Elling, var, at han ikke havde fået den velsignelse, der betød mest for ham, og at begivenheden derfor føltes lidt tom.
»Jeg er døbt i kirken, konfirmeret i kirken, og når jeg dør, vil jeg ligge i en kiste i kirken. Men jeg må ikke få Guds velsignelse af min kærlighed til den mand, jeg har levet sammen med i 25 år. Vi har sørget for hinanden. Men vores kærlighed er ikke velsignet af Gud, og det betyder meget for mig,« siger Stig Elling og fortsætter:
»Bibelen er ikke faldet ned fra himlen. Den er skrevet af mennesker, og vi lever ikke i Middelalderen, men i 2010. Vi skader ikke Gud ved at gøre folkekirken tidssvarende.«
Det er præcis den intellektualisering af Bibelen, som Henrik Højlund næsten ikke kan rumme.
Selv om han har forståelse for Stig Ellings kærlighed, så strander forståelsen netop ved, at kirken skal laves om.
»Kristendommen og kirken er af helt afgørende eksistentiel betydning for mig, mens visse politikere på Christiansborg synes at være revnende ligeglade med religionen og blot bruger sagen som en let og billig måde at score point på. Men de er i færd med at ryste selve kirkens fundament,« siger Henrik Højlund.
Han er klar over, at hans synspunkt bliver opfattet som ekstremt og fundamentalistisk.
»Det er absurd og surrealistisk, at nogle mener, at jeg er fundamentalistisk, fordi jeg fremfører en helt igennem banal gentagelse af, hvad kirken altid har sagt: Nemlig at Bibelen er Guds ord. Den nye teologiske tænkning devaluerer kristendommen til en religion, der bare kan ændres efter skiftende tiders skiftende stemninger,« siger Henrik Højlund.
Ægteskab en sidegevinst
Ifølge Lone Dybkjær (R) har
Henrik Højlund ret i, at hendes forslag om at droppe registreret partnerskab og gøre ægteskabet tilgængeligt for alle er udtryk for det moderne samfunds behov.
»Der står mange ting i Bibelen, der ikke gælder i dag. Kirken skal indrettes til det moderne menneske,« siger Lone Dybkjær.
Prodekan på Teologisk Institut på Københavns Universitet, Mogens Müller, er enig. Selv om han anerkender, at man ikke kan lyve sig fra, at menneskene bag Bibelen ikke brød sig om homoseksuelle, så opfatter han deres afstandtagen som kulturbetinget.
»Kristendommen er en tradition, som vi kun kan overtage ved at fortolke den ind i vores tankegang. De mest oprindelige tekster er også fortolkninger, der er skabt i forfatternes møde med Jesus. Der findes ikke en oprindelig, ufortolket kristendom, som man skal beskytte,« siger Mogens Müller.
Men her hopper kæden endegyldigt af for Henrik Højlund. For ham er der næsten ikke andet end en oprindelig kristendom, der skal beskyttes.
»Problemet med homofili opstår, når man rykker det ind på ritualets område. Så er vi faretruende tæt på kirkens grundlag og bekendelse. Det er en sanktionering af noget, som er hylende forkert. Når en præst i dag siger: 'Jesus stod ikke bogstaveligt op fra de døde', kan jeg sige: 'Du er helt galt afmarcheret i forhold til kirkens fundament, makker'. Med et vielsesritual for homoseksuelle rokkes fundamentet, og jeg kan ikke længere med samme ret insistere på kirkens fundament som værn mod alle teologiske vildskud,« siger Henrik Højlund.
For Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og transpersoner er hele Henrik Højlunds anfægtelse en anelse abstrakt. For dem handler loven om ægteskab mellem homoseksuelle om noget helt andet, fortæller landsformand for LGBT, Hans Christian Seidelin.
»For os handler det primært om at bekæmpe diskrimination af homoseksuelle. Det, at de bøsser og lesbiske, der ønsker det, kan blive gift i kirken, opfatter vi mest af alt som en sidegevinst.«
Pyha, så er der lagt op til endnu en endeløs gentagelse af argumenter fra et utal af andre tråde.
Jamen det vil sgu da være herligt og på høje tid.
Hvis folkekirken vil vedblive et være en folkekirke og en statslig institution, så kan den selvsagt ikke diskriminere.
Religiøst funderet diskrimination er ok, men det kan kun finde sted hvis der ikke er tale om en statslig institution
Så bed dem der vil 'fred' og som forlanger diskrimination og ikke vil give velsignelse til enhver borger om at forlade folkekirken. De hører ikke hjemme der.
Eller, endnu bedre - privatiser folkekirken, bevar kun de bevaringsværdige kirkelige bygninger som statslig ejendom, sælg de øvrige til private.
Så luk kirken
der skulle selv sagt stå 'ufred'
Be dem der ikke vi være med til at behandle velsignelse af ethvert forhold mellem mennesker om at forlade folkekirken og fyr dem hvis de nægter at følge reglerne.
Herik Højlund høre ganske enkelt ikke tilsom embedsmand i en statslig institution - så Henrik - tag konsekvemnsen - statslige institutiioner SKAL selvsagt respektere og velsigne enhver borgers ret til selv at bestemme sit partner forhold. Det kan kun nægtes hvis der er tale om undertrykkese og misbrug af medmennesker.
Jeg ville gerne vide, hvor mange hykleren Henrik Højlund vier om året som allerede har været gift... for det er da vist heller ikke helt i tråd med biblen!!!
Den homoseksuelle agenda handler som bekendt om kærlighed og lighed.
Men Henrik Højlund "vil ufred"; Pia Kjærsgaard siger, at bøsserne "angriber" ægteskabet, og Niels S kalder det bøsseimperialisme at være forelsket og ønske sit forhold velsignet.
Underligt med al den krigsretorik fra såkaldt kristne.
Citat fra artiklen:
For bøsser og lesbiske vil det betyde en total accept af deres kærlighed
Hvad skal man med andres accept? Skal man ligefrem godkendes? Skal andre vurdere, om man er god nok?
Underlig indstilling.
I stedet for at sige: jeg/vi er, som jeg/vi er. Og hvad I andre i øvrigt synes om det, rager os en høstblomst.
@ Hans Jørgen Lassen
Det er populært at få sit liv bedømt af et dommerpanel for tiden.
Populært - ikke nødvendigvist væsentligt.
Med venlig hilsen
Lennart
I øvrigt misbruges begrebet "diskrimination" her og andre steder på det groveste.
Det benyttes efterhånden nærmest i betydningen: alle har ret til og krav på alt og hvad som helst.
Men den traditionelle betydning var jo, at det lige skulle behandles lige.
Jeg er ikke religiøs men for mig af personlige årsager, så har jeg svært ved at se hvordan en homoseksuel vigelse i Folkekirken, at det skulle medføre et samfund med større tollerance overfor homoseksuelle?
Problemet er nok, at der er for meget homoseksuel "vigelse" i Folkekirken ;-)
Per
Kan da godt tænkes de også kryber lidt ind under kjolen på kordrengene, og mener de er truet på deres seksualitet de kære præster.
Hvis gud elsker alle, så elsker han vel også homoseksuelle, derimod kommer man i helvede for grådighed og diskrimination. Kunne jo være sjovt at høre pia hvad hun har at sige til det. Men hun er måske tronfølge i helvede hvem ved.
Her po Philippinerne er en transeksuel blevet domt for at fuske med sin indititet og blevet gift i Japan med en mand.
Men Henrik Hojlund synspunkt er kun trod med hvad langt de fleste kristne i verden mener om Homoseksualitet, og selvom mine transeksuelle bekendte her po Philippinerne er transattene inde for mode og kultur, er de jo diskrimiteret i forhold til lovgivningen, som bygger po kristen og religiose vardier.
Men vi lever i tid hvor hvert menneske kan fortolke biblen koraen ud fra sin egen tro og det er det besynderlig og undelig ved hele denne diskution og debat om vigelse af Homoseksuelle i kirken.
Som kun beviser at mennesker skaber guder i deres eget billedet, og kan derfor ikke tage religiose akkomenter sarligt alvorligt.
Mads Toft du har ret dit synspunkt, her po Philippinerne er der en storre tolerance over for homoseksuelle og transeksuelle end i Danmark, og de er netop udsat for en betydlig storre diskrimination fra de religiose og lovgivningen.
Selvom de forhold jeg taler om er her i Metro Manila og opladet helt sikker er forholdene anderledes ude i provisen blandt befolkningen.
Jeg kan kun sige en ting til Højlund og ligesindede præster: Farvel - og Luk døren Pænt efter Jer, når I går Ud.
Og atter engang har vi en person, der taler om kirken jvf. dette citat: "I stedet bliver jeg på en eller anden måde nødt til at synliggøre, at det her intet har med kirken at gøre."
Og igen mener jeg har vi at gøre med en (skabs)katolik. I den katolske kirke kan man nemlig tale om Kirken; det kan altså ikke i den lutherske kirke, al den stund, at Luther lagde vægt på, at det enkelte menneske selv skulle kunne læse i Bibelen og tolke Guds ord.
Således er der ikke i den lutherske kirke en Moderkirke (som i den katolske traditition) som kan tolke Bibelen og hvor præsterne er nødt til at forkynde indenfor f.eks. Pavens fortolkninger af Bibelen. I den lutherske traditiion står det enhver frit for at tolke Bibelen som han eller hun vil.
Og mt. hvad der står i Bibelen, ja så kan man jo spørge Højlund om han går i bukser af bomuld og skjorte af acryl. Hvis han gør, skal han nemlig ifølge Bibelen lide døden. Det skal han såmænd også, hvis han går i en trøje af 80% uld og 20% acryl...
Og sådan står der så meget sludder i Bibelen...
Det er muligvis ikke samme gud de tror på - hvem gør i øvrigt det - men apropos krise og sparetider, så er det absurd at religion og fundamentalisme skal optage de (skrift)kloge folkevalgte så meget mht statslige velsignelser på vegne af en (midtersøgende?) gud og disse diskussioner om nyfortolkninger af biblen i stedet for eksempelvis at beskæftige sig med nutidig fattigdomsbekæmpelse.
Det kunne ellers være interessant at vide, hvad der samlet set er spare for samfundet ved at indføre reel ligestilling omfattende anderledes troende/tænkende uden særlig statsfinansieret tro, hvilket jo uundgåeligt vil diskriminere nogle og ikke anerkende alle, og uden længere at pålægge de ikke accepterede borgere skjulte religionsskatter til administration, præstelønninger, uddannelse, skattefritagelse for trossamfund og lange lister med fradrag for anerkendt overtro.
" For bøsser og lesbiske vil det betyde en total accept af deres kærlighed ", skriver artiklen.
Jeg synes ikke, at det er en "underlige indstilling" at ville giftes i en kirke, selvom jeg nok ikke selv ville føle behovet. Det er bare en anderledes indstilling en min.
Så fint nok med mig, men privatiser først Folkekirken og betal så selv. Det samme gælder naturligvis også for blandede ægteskaber, der søger højere magters aner- eller godkendelse.
Per J.:
Hvis du havde læst mit indlæg ordentligt, ville du have opdaget, at hvad jeg karakteriserede som en underlig indstilling var dette:
Hvad skal man med andres accept? Skal man ligefrem godkendes? Skal andre vurdere, om man er god nok?
biblen skriver også at det en forbrydelse imod gud, at flere slags afgrøder på den samme mark. Betyder det så at landmændene, og havefolket er aktive underbyggere af samfundet og kirken som institution.
ævl, ævl og atter ævl.
@ Hans Jørgen Lassen
Lige netop ! Mit problemet er dit brug af ordet "man".
@ Hans Jørgen Lassen
For nogle mennesker betyder religion meget i deres liv, selv homoseksuelle mennesker. Selvom vi i protestantismen har en god tradition for, at det lige præcis ikke er præsten der skal vurdere vores tro og skyld, men gud, så ser mange det ritual som ægteskabet er, som en mere legitim eller officiel 'guddommelig' accept af deres forhold, end hvis de bare siger til sig selv, at de har den accept. Det at blive erklæret forenet under gud, af den samme myndighed som erklærede en én af guds børn, den myndighed som stod for ens senere konfirmation af den tro, er tydeligvis et vigtigt ritual for mange troende, hvor "dumt" det så end er.
Citat fra artiklen:
Men vores kærlighed er ikke velsignet af Gud, og det betyder meget for mig,« siger Stig Elling
Hvor er det dog patetisk!
Et godt gæt er, at Gud er hamrende ligeglad med Stigs kærlighed.
Hans Jørgen,
det Stig Elling jo blot udtrykker er, at han gerne vil have omverdenens accept af ham og hans livsførelse. Det vil vi jo alle, eller rettere: det er vi jo alle afhængige af, hvis vi vil kunne leve nogenlunde fredeligt og have meningsfulde relation til "omverdenen".
Det er i Stig Ellings optik blev til, at han gerne vil have en øvrighedsperson til offentligt at tilkendegive, at det ikke alene er tilladt af staten, men også fuldt ud acceptabelt af de meningsfællesskab, der fleste i kongeriget påstår at bekende sig til, nemlig et kristent ståsted. Hvis kirken og præsten velsigner forholdet, kan menigheden jo ikke rigtigt mene noget modsat.
At staten accepterer et registreret partnerskab, fremfor at tale om ægteskab, er jo en accept på linje med, at det ikke længere er strafbart. Det er vel forståeligt, at nogen synes at et uægte skab ikke kan være helt så godt som et ægte?
Så kan man jo grine af ægteskabet som fænomen, men det er tydeligvis noget mange går voldsomt op i.
Der er brug for, at staten anerkende ægteskabet mellem to personer mellem samme køn, og siden at trossamfund naturligvis accepterer de love og regler staten har indført.
Heinrich,
din vane tro forvansker du folks udtalelser til noget, som du finder acceptabelt, i al din venlighed.
Hvad Elling siger, er ikke, at han vil have en øvrighedsperson til at godkende ham.
Næh, han vil sgu have Guds velsignelse! Intet mindre kan gøre det!
Som tidligere bemærket, er mit bedste gæt, at Gud er fuldstændig ligeglad med Ellings kønsliv og parforhold.
Ligesom jeg personligt er. Det rager ikke mig.
Men hvis du synes, kunne du jo, selv om du ikke er Gud, sende Elling en mail, hvori du, som en del af omverdenen, højtideligt erklærer, at du accepterer ham og hans måde at leve på?
Det ville da være konstruktivt, ikke?
@ Jesper Wendt
Der er forskel på at "vige" og at "vie". ;-)
Hans Jørgen,
Stig Elling kommer formodentligt til at vente længe på at hans fantasi-væsen materialiserer sig for ham, og udtaler sin velsignelse. Det er jo nok ikke det han mener, selv om det konkret er hvad han siger.
Stig Elling virker i andre sammenhænge til at være rimeligt fornuftig, så mon ikke han kan nøjes med at en af guds mange talsmænd udtaler en velsignelse, på vegne af deres fælles fantasi-ven?
Pånær autister, er der vel ikke nogle mennesker, der ikke har brug for andres anerkendelse og accept? Det beder Stig Elling om. Intentionerne bag de tåbelige ord, er jo ikke til at tage fejl af.
Der vil ske hvad der skete i Holland, Belgien, Spanien, Canada, Syd Afrika, Sverige og Norge; Ikke en flyvende fis!
Dette er et BS emne opfundet religiøse fundementalister uden en hjernecelle i deres hoveder. Vedtag det og lad os komme videre. For Guds skyld, der er rigtige problemer at bruge tiden på!
" Hvor er det dog patetisk! ", skriver Hans Jørgen Lassen : Han fatter ikke en skid !
" Et godt gæt er, at Gud er hamrende ligeglad med Stigs kærlighed. ", skriver hans Jørgen Lassen : Og så er han oven i købet troende * !
* Ellers er det ikke meningsfuldt at tale om Gud
Nu findes gud så ikke, og GUD hvor ville vi nå langt uden det pjat.
Jeg er ked af at skuffe Jesper og andre, men det er besluttet at Gud findes, i hvert fald i Danmark. Det fremgår (omend indirekte) af Grundlovens § 67.
§ 67
"Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."
Definitionen af Gud = forudsætningen for BigBang rum, tid energi o.s.v. er ligesom ikke til at komme uden om - medmindre man kan foreslå en alternativ forudsætning med større evidens.
Det er mere interessant at se hvad Kristendommens største autoritet, nemlig Jesus siger om emnet.
Absolut intet !
Det eneste der kunne snerpe derhen af, er noget i retning af: "Hvis dit øje forager dig, er du bedst tjent med at kaste det bort". Bemærk der siges: "Forager DIG" - der siges ikke "forager DE ANDRE".
En god kristen homoseksuel skal derfor agere som følger:
Hvis han/hun under en vandretur i skoven bliver vidne til et heteroseksuelt samleje, er vedkommende som homoseksuel berettiget til (men har ikke pligt til) at blive forarget.
Den homoseksuelle har ret til at udtage og bortkaste sit øje. Evt. kan man (idet man bruger det andet øje til at sigte med) prøve at ramme det heteroseksuelle par.
Udover risikoen for at blive opdaget (skulle være en pirrende omstændighed ved friluftsex) kan der tillægges risikoen for at blive ramt af homoseksuelles nyudtagne øjenæbler.
Det burde gøre det endnu mere pirrende.
Jeg har udtalt mig andetsteds:
http://gnashingofteeth.wordpress.com/
Folkekirken vil blive splittet under alle omstændighedder, tiden er simpelhen løbet fra en statslig enhedskirke.
Problemet er at alle dukker sig, fordi de ikke vil risikere deres jobs. Men jo længere des voldsommere vil brudet blive.
I et land med religionsfrihed kan man ikke have en statslig kirke. Det er dybt selvmodsigende - og hører i øvrigt ikke hjemme i et moderne demokrati.
Så få dog den kirke skilt fra staten så vi andre kan slippe for at betale løn til tossehoveder som pastor Højlund.