Læsetid: 4 min.

Den ideologiske kamp om velfærden er indledt

Kommende formand for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg, har indledt et opgør om pengenes fordeling i fremtidens velfærdssamfund. Socialdemokraterne på Christiansborg opfatter det som et angreb rettet mod partiets hjertekule
Antallet af ældre stiger markant i de kommende år. Derfor bør vi  drøfte, hvad det offentlige skal tage sig af, og hvad den enkelte borger selv må klare, mener den kommende formand for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg. På billedet er hjemmehjælper Pia Larsen på arbejde hos en ældre i Birkerød.

Antallet af ældre stiger markant i de kommende år. Derfor bør vi drøfte, hvad det offentlige skal tage sig af, og hvad den enkelte borger selv må klare, mener den kommende formand for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg. På billedet er hjemmehjælper Pia Larsen på arbejde hos en ældre i Birkerød.

Thomas Borberg

17. marts 2010

Der skete noget særligt i weekenden. Med ganske få sætninger sendte Horsens borgmester, Jan Trøjborg, hele det socialdemokratisk opbyggede velfærdssamfund ud i en veritabel dødskamp. Partifællerne på Christiansborg mener, at selve solidariteten nu er på spil.

Senere i denne uge bliver partiets tidligere kronprins valgt til formand for Kommunernes Landsforening, og i den forbindelse foreslog han, at rige ældre selv betaler for deres rengøring. Selv om det på overfladen ligner et pragmatisk forslag, der skal sikre velfærd til dem, der har størst behov, så opfatter socialdemokraterne på Christiansborg forslaget som en kæberyster mod partiets selvopfattelse.

»Det her er socialdemokratisk arvegods. Lige velfærd til alle er grundlaget for det stærke fællesskab og den solidaritet, Socialdemokraterne har skabt i det danske samfund. Når man er en del af fællesskabet, har man ret til skolegang, sygdomsbehandling og omsorg i sin alderdom. Man skal modtage det med stolthed over sit bidrag til fællesskabet. Hvis man siger, at nogle ikke skal modtage det, fordi de har råd til at betale selv, så siger man samtidig til dem, der modtager rengøring, at de modtager det på vores nåde og dermed, at de ikke skal modtage det med stolthed,« siger Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup.

Budget og ideologi

I stedet for at få pengene til at slå til ved at anerkende den økonomiske ulighed blandt pensionister, så mener Nick Hækkerup, at vejen til fremtidig velfærd er at reducere skadevirkningerne af regeringens skattelettelser.

»Regeringen har givet ufinansierede skattelettelser for 20 milliarder kroner, og de 13,5 milliarder skal hentes i kommunerne. I stedet for at bede pensionisterne om at betale den skattelettelse på en halv million kroner, som regeringen har givet til Danske Banks direktør, Peter Straarup, så har vi en plan, der afbøder skattelettelsernes skadevirkning og sikrer velfærden,« siger Nick Hækkerup.

Selv siger Jan Trøjborg ikke noget om socialdemokratisk arvegods, solidaritet og stolthed. Han taler i stedet om demografi og penge.

»Antallet af ældre medborgere stiger markant i de kommende år. I den situation er det nødvendigt overveje, hvordan vi fremover både har arbejdskraft og finansiering til at sikre, at de svageste ældre får den nødvendige hjælp. Derfor mener jeg, at vi politisk bør drøfte, hvad det offentlige skal tage sig af, og hvad den enkelte borger selv må klare. Gratis hjælp til rengøring for alle er et af de offentlige tilbud, vi bliver nødt til at drøfte,« siger Jan Trøjborg.

Men som partifællerne på borgen vil modstanderne på borgen ikke drøfte noget som helst:

»Jeg mener ikke, at man bare skal give op over for demografien og indføre brugerbetaling. Dels sikrer skattereformen 5,5 milliarder kroner ekstra årligt, og dels kan vi opretholde den nuværende velfærd, hvis alle landets kommuner klarede sig lige så godt som de 10 procent mest effektive kommuner,« siger Venstres gruppeformand, Kristian Jensen.

Den tidligere skatteminister kan dog ikke sætte præcis dato på, hvornår de 5,5 milliarder kroner fra skattereformen begynder at rulle ned i samfundets lommer.

Uenige akademikere

En undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen i denne uge viser, at 56 procent af lederne i den offentlige sektor ser med stor skepsis på velfærdssamfundets fremtid og frygter en afvikling, hvis der ikke kommer reformer.

Fra Danmarks Journalisthøjskole giver kommunalforsker Roger Buch Jan Trøjborg ret. Hverken endnu en skattereform eller effektivisering vil frelse velfærdsstaten.

»Der er meget i verden, der er usikkert. Finanskrisen kom uventet. Men i dette tilfælde ved vi med 100 procent sikkerhed, at der kommer en halv million flere ældre i løbet af ganske få år. Selv om partierne på Christiansborg forsøger at fortie det faktum, så går det ikke væk af sig selv. Udfordringen med flere ældre og færre på arbejdsmarkedet kan hverken effektiviseringer eller skattestigninger løse. Vi bliver nødt til at ændre opfattelse af, hvad der er basale velfærdsydelser, og det vil medføre brugerbetaling,« siger Roger Buch.

Men 160 kilometer fra Roger Buch i Århus sidder professor Bent Greve på Roskilde Universitetscenter og er helt uenig. Han mener, at frygten for de mange ældre er udtryk for et fremskrevent billede af nuet, der ikke tager hensyn til fremtiden.

»Der hersker en stærkt overdreven frygt for, hvordan velfærdsstatens økonomi hænger sammen. Nok kommer der flere ældre, men de vil formentlig være raskere, end ældre er i dag, og den teknologiske udvikling vil formentlig medføre besparelser. Vi aner ikke, om støvsugere støvsuger selv, og vinduer vasker sig selv fremover. Når man ikke fremskriver det sammen med demografien, så svarer det til, hvis man i 1980'erne havde troet, at borgerne stadig skulle op til kommuneskranken og få stemplet diverse blanketter om 20 år i stedet for at gøre det elektronisk,« siger Bent Greve.

Han tror i øvrigt, at befolkningen vil droppe deres opsparinger, hvis velfærdsydelserne bliver afhængig af ens bankkonto.

»I forvejen er en række offentlige ydelser afhængige af, hvor mange penge man har, og hvis man både mister for eksempel pensionstillæg og skal betale for rengøring, så kommer man op på en ganske høj realbeskatning,« siger Bent Greve.

Det er ikke alle ældre, der modtager rengøring. Kommunerne foretager en vurdering af, om den enkelte har behov.

»Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm, at det her ikke handler om at tage noget fra de ældre, der ikke har råd. Tværtimod skal det sikre, at vi kan hjælpe denne gruppe i fremtiden,« siger Jan Trøjborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg mener bestemt at Trøjborg kun sagde at det var en debat der var værd at tage. At det direkte skulle være et forslag har jeg altså overset, selv om jeg ledt efter det oprindelige udsagn. Link....

Socialdemokratismen's ( uden hvilken bla.a. et par verdenskrige ville ha' været undgået ) sammenbrud, kan der kun grædes tørre tårer for.

Dorte Sørensen

Hvis den ældre fik sin medindflydelse tilbage på hvad og hvornår en rengørings ting må udføres vil en beskeden selvbetaling af rengøringshjælpen måske være et gode for den ældre.
I 1980érne (mener jeg det var) blev den helt ”gratis” rengøringshjælp indført . Tidligere havde pensionister, med en lidt højere indtægt der ”kun” skulle have eller fik rengøringshjælp ved siden af deres personlige pleje selv betale en lille del per time de fik rengøringshjælp. Men så havde de til gengæld også medbestemmelse over hvad hjemmeplejeren skulle udføre i den på gældende tid hun var i hjemmet.
Efter at denne medbetaling blev ophævet har pensionisten ikke haft medindflydelse på hvad hjemme plejen skulle gøre ved det enkelte besøg.

Dorte Sørensen

Kim Gram
Hvad mener du med at - ” Socialdemokratismen’s ( uden hvilken bla.a. et par verdenskrige ville ha’ været undgået ) ”

Derudover har den nordiske socialdemokratiskemodel gjort de nordiske lande blandt de mest velstående og lige samfund. Fogh Rasmussen har med sin legen socialdemokrat ved hoveddøren og indsmugling af sin minimalstat af bagdøren gjort meget til at nedbryde den socialdemokratiske velfærdsmodel – Fx kan nævnes indføringen af Strukturreformen med følgelove der tillader fortjeneste ved pasning og pleje samt forbyder kommunerne at udbyde ekstraydelser mod betaling men det er private meget velkommende til

Partifællerne på Christiansborg mener, at selve solidariteten nu er på spil.

Hvis Jan Trøjborg ved at fremsætte sit synspunkt om 'egenbetaling i ældreplejen' har bibragt socialdemokraterne erkendelsen af at solidaritet som begreb er på vej ud af samfundet, så vil jeg - uden at tage stilling til forslaget - mene at Jan Trøjborg har handlet endog yderst ansvarligt.

@Dorte Sørensen

Hvad mener du med at - ” Socialdemokratismen’s ( uden hvilken bla.a. et par verdenskrige ville ha’ været undgået ) ”

------

At hvis socialdemokratismen ikke havde splittet arbejderne ved at bryde med kommunismen ,
havde de så ellers forenede arbejdere - formodenlig sat kapitalisterne fra bestillingen før 1914.

---

Men det gik jo noget anderledes - hvilket gør at nogen den dag i dag med den største selvfølgelighed gør arbejderne meget nationalistisk orienterede og modtagelige for sådanne argumenter, såsom:

"Citeren:"
Derudover har den nordiske socialdemokratiskemodel gjort de nordiske lande blandt de mest velstående og lige samfund.

------

Og hvis? - hvad gavner det så lige de fleste af klodens langt flere arbejdere ?

---------------

Endnu værre: Socialdemokratiske politikere forsøger
ofte at bortforklare forringelser i danske arbejderes kår med: At det er nødvendigt af hensyn til danmarks konkurrenceevne ! På trods af at man ellers sku' forvente at et arbejderparti vil varetage arbejdernes interesser FØR danmarks.

Bortset fra at våbnene ikke er synlige, er den opsplitten arbejderne i nationaliteterne, til "knoklen" for hver sin nations kapitalister i deres indbyrdes konkurrence, at ligne ved den samme opsplitning
som i verdenskrigene.

---
Og påtænk:

På sigt er det ikke klogt at bringe danmark på konfrontation mod arbejderne's interesser - danmark kan sagtens undværes - men det kan arbejderne ikke.

Dorte Sørensen

Kim Gram
Vi har vist ikke læst de samme historiebøger , da jeg lærte opsplittelsen først skete omkring Liniens magt overtagelse i Rusland og dermed senere end den. 1. verdenskrig. I Danmark skete opsplitningen omk. 1919 lidt tidligere end Kong Chr. X ved at lave afskedige statsministeren udløse Påskekrisen.

Jørn Holger Christensen

@Kim Gram

Dette er en "debat" om for eller imod brugerbetaling for rengøring hos nogle ældre medborgere, der af den ene eller anden grund ikke selv magter det fysisk.

Så dine kommunistpolitiske meninger hører slet ikke hjemme her. Dem kan du finde et andet forum at debattere.

@Dorte Sørensen

Navnet: Socialdemokratisme bruger jeg flængatigt
om al revisionisme i de retninger, så du skal ikke lige gå på hvilke navne der sættes på de og de strømninger.

@Jørn Holger Chrstensen

En god måde at splitte folk er at få dem til at overse: At forløbene her i verden er indbyrdes sammenhængende.

Kenneth Vogstad

Jan Trøjborgs sans for det at erkende at de pensionister som har formuer skal selv betale for service ydelser fra eget formue således at de som ikke har disse penge kan få den nødvendige hjælp er det jeg vil kalde social ansvarlighed. Det kan ikke være meningen at en formuende pensionist skal få gratis hjælp og ved død overdrager formuen til de efterladt som ingenting har gjort. Hvis alle skal have lige vilkår skal det selvfølgelige basers på det man selv har af pensioner og formue. Arbejde videre med sagen Jan Trøjborg, du er en fornuftig mand.

Brugerbetaling vil være en glidebane til total privatisering af alle services som de ældre er afhængig af. Jeg har svært ved at skrive det, men denne type "debat" har den side effekt at ændre folks bevidsthed i retning af at acceptere at det ok at forskelsbehandle. Det er meget vigtigt at huske dette når regeringen begynder fjerne de rettigheder som ældre medborgere har kæmpet for.

Desuden, disse problemer kan igen og igen koges ned til det faktum at neoliberal frihandel tvinger danskerne til at konkurrere med slavearbejdere i Kina og Indien. Det er naturligvis klart at vi ikke kan vinde den kamp, men er det en god ide at smadre velfærdsstaten for at forsøge? Hvad med forbyde slavearbejde først og derefter se om der stadig er et problem?

Ud over det tror jeg velfærd betyder noget vidt forskelligt for folk, velfærd for mig betyder folk har det godt, det har de fleste ældre der ikke har penge på kistebunden sjældent, men de for det da sikkert til at hænge sammen med lidt hjælp udefra.

Søren Kristensen

" - et angreb på partiets hjertekule", som det hedder i under/overskriften?

Tja, eller også er det begyndelsen på en revitalisering af et socialt ansvarligt, pragmatisk og fornuftsbaseret socialdemokrati 2.0, hvor man slagter de hellige køer, tager fra de rige og giver til de fattige. Kort sagt: partiets mulige redning?

Brugerbetaling vender den tunge ende nedad.
Skattelettelser vender den tunge ende nedad.
Skattelettelser og brugerbetaling på samme tid vender i dobbelt forstand den tunge ende nedad.
Så begge dele skal bekæmpes.
Men hvordan gøres det – og i hvilken rækkefølge. Det er det svære spørgsmål.
Man kan vælge at give op på begge dele, og vi har minimalstaten før end vi aner.
Derfor er det vigtig at gå i dialog med både dem der mener, at skattestoppet skal holdes, og dem der mener, at man kan lappe på det offentliges indtægtstab gennem øget brugerbetaling.
Et er imidlertid sikkert – udgifterne til ældrebefolkningen vil stige over de kommende år. Det er ikke til diskussion. Med finansieringen forholder det sig anderledes.
Socialdemokraterne på Borgen kan godt sidde oppe på den høje hest, og pleje principperne, men det skaffer nu ingen penge til kommunerne, der desperat mangler dem til den borgernære sociale service. Så det bedste værn mod brugerbetalingen er, at man på Christiansborg ophæver skattestoppet – for slet ikke at tale om skattelettelserne. Kun ved at give kommunerne adgang til øgede skatteindtægter – enten gennem egen opkrævning - eller gennem statslige overførelser, kan kommunen realistisk løse sine opgaver i fremtiden.

De private overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner ( med fradragsret for indbetalinger til pensionskassen) samt de individuelle pensioner med fradrag for indbetaling er vel dybest set dem, der er "skyldige" i sammenbruddet af ideen om en for alle ens alderdomsydelse, som alle kan få uanset kår.

Hvis vi vil tilbage til den meget sympatiske "rene socialdemokratiske vare" om ensartede offentlige ydelser til alle i alderdommen, så må vi afskaffe fradragsretten for indbetalinger til pensionskasser og private pensionsordninger - og det er politisk umuligt.

Pensionsopsparingerne har så på den anden side skabt enorme kapitalkoncentrationer, som har vist sig uhyre nyttige i samfundsøkonomien ved bl obligationsopkøb for at støtte kronen, når den presses , eller investeringer i dansk erhvervsliv.

Fordele og ulemper ? Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Robert Kroll,

Ganske god gennemgang af pensionsproblematikken - om fradragsretten for privatpensioner er direkte årsag til folkepensionens underminering ved jeg ikke - men jeg ved at folkepensionen omfatter alle uanset livsindkomst, mens privatpensioner er baseret på størelsen af en livsindkomst...

...ligesom i alle andre omlægninger efter systemskiftet 2001 er det den fattigste tredjedel der bliver ramt.

Det er ligesom ingen kunst at tage fra de fattigste, kunsten består i at give de fattigste en værdig tilværelse.

Velfærdssamfundet i den socialdemokratiske model har altid handlet om at hjælpe de svage til et acceptabelt niveau - indtil linjen skiftede i 90erne, hvor Nyrup og Lykketoft anlagde den holdning, at samfundets velaflagte ikke ville være med til at finansiere samfundet, hvis de ikke fik noget igen.
Jeg tror, det er en helt fejlagtig analyse - det er tydeligt, at det langt mindre indgreb i pungen, som en synlig hjælp til dem, der har hjæpl behov, giver langt mindre indbyrdes misundelse og kassetænkning blandt dem, der i dag holder regnskab med deres egen klasses udbytte fra det offentlige.
Velaflagte sønner og døtre har altid med ømhed og kærlighed sikret deres gamle mor og far den fornødne hjælp, og den glæde og det privilegium bør man da ikke fratage dem, sålænge langt mere alvorlig, sundhedsbaseret pleje ikke er nødvendig.
Man kan imidlertid læse de velaflagtes trang til at lægge al skam til side, når man kan stikke poterne kommune- og statskassen. Den lige gratis adgang til dem, der kunne klare sig selv, har i tydeligt omfang depraveret en hel klasse - og hvad værre er: ladet den gå på kompromis med dens ypperste ideal: den personlige frihed til at indrette sig efter egen smag. Velfærdssamfundet i den form, vi kender det, har skabt et slavesamfund, hvor det burde være åbenlyst for enhver, at vi har langt mindre indflydelse på vore liv, end vi burde, ja: at det ikke engang er et stort og udtrykt ønske. Alting skal nu fremstilles, som om det er for samfundets skyld, at man 'ofrer' sig; men jeg håber virkelig ikke, at det er tilfældet! Hvis man ikke gør sin dont af lyst og med en gennemgående - men selvfølgelig ikke altid tilstedeværende - glæde ved det nødvendige og tilfredsstillende arbejde, man har, spilder man fuldkommen sit liv.

Olav Bo Hessellund

Den ideologiske kamp om velfærden er indledt
Jan Trøjborg taler som en bogholder, ikke som en politiker – allermindst som en socialdemokratisk politiker. Et sindbillede på den moderne visionsløse, teknokratiske karrierepolitiker.

I øvrigt mener jeg, at professor Bent Greve har en pointe, som altfor ofte overses, når han peger på, at ingen kan i dag tage højde for den teknologiske udvikling på velfærdsområdet bare nogle få år frem i tiden.

Olav B. Hessellund, jeg er meget uenig med dig - efter min bedste overbevisning er det Trøjborg, der udtaler sig som en socialdemokratisk politiker, ikke partiet.
Velfærdssamfundet er en omfordelingsmaskine, der skal stille borgerne (mere) lige - og det kræver, at man tager for nogen og giver til nogle andre.
Om samfundet til gengæld skal passe folk op i begge ender, hvis de ikke har behov for det, finder jeg mere tvivlsomt.

Søren Kristensen

De hellige tre køer i dyretransporten er:

Ko no. 1. Skattelettelser
Ko no. 2. Ubetinget gratis adgang til gratisydelser som fx hjemmehjælp og børnecheck
Ko no. 3. Fradrag for pensionsopsparinger, (skal ikke nødvendigvis slagtes, men dog malkes ved en justering af fradraget til fx. det halve).

Kun på den måde bliver der råd til alt det andet vi gerne vil have: ordentlige veje, konkurrencedygtig offentlig transport til tiden, gode skoler og universiteter og en velfungerende offentlig sektor. Nogen skal jo betale for det og der er kun os selv.