Kommentar
Læsetid: 2 min.

Igen: V slæber fødder

Trods alle løfter om miljøforbedringer melder partiet Venstre sig igen til bagtroppen
Landbrugets andelsslagteri Danish Crown fyrer 600. Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, lægger skylden på EU's miljøkrav - skønt fyringerne snarere er et kampskridt mod arbejdernes lønkrav.

Landbrugets andelsslagteri Danish Crown fyrer 600. Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, lægger skylden på EU's miljøkrav - skønt fyringerne snarere er et kampskridt mod arbejdernes lønkrav.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
26. marts 2010

Sandt er det, for det er Jesu ord: »Der er større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over 99 retfærdige, der ikke har brug for omvendelse.«

Derfor må det have vakt glæde i det hinsides, da Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, på partiets landsmøde i november 2008 erklærede, at Venstre fremover ville være et seriøst miljøparti og ikke - som hidtil - »fodslæbende«.

Til gengæld vakte Foghs bebudelse harme i de Venstre-kredse, hvor miljø er noget, som man roligt kan overlade det til landbruget. Og næppe var Fogh bortdraget til NATO's evige slagmarker, før hans partifæller begyndte at smyge sig ud af hans miljøløfter.

Retræten nåede en ny baglinje, da Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen (Bemærk navnet!), i denne uge erklærede, at Danmark ikke skal gå forrest med at gennemføre EU's miljødirektiver:

»Mange års dansk tossegodhed koster nu arbejdspladser i fødevaresektoren. Det skal vi stoppe,« erklærede Bonnesen.

Derved dækkede han samtidig over, at de netop foretagne 600 fyringer i landbrugets andelsslagteri Danish Crown er et kampskridt mod den lønforhøjelse, som arbejderne har forhandlet sig til. Og altså ikke har noget med miljøet at gøre. Det med spin, det kan de bare i Venstre.

DF elsker V

Men se, er der nogen, der elsker Venstre, når Venstre slæber fødder i miljøet og spinner om arbejdsgiver-narrestreger, så er det Dansk Folkeparti. Morten Messerschmidt, DF-medlem af EU-Parlamentet, øffede i en pressemeddelelse:

»Jeg er så begejstret over tankerne fra Venstre, at jeg med det samme spørger, hvorfor det kun skal gælde fødevareområdet.«

Ja, selvfølgelig da. Hvorfor finder Dansk Folkeparti ikke sammen om at slæbe fødder over hele linjen? Menneskerettigheder? Beskyttelse mod ulykker på arbejdspladsen? En minimumsløn? Der er nok at træde baglæns på.

De konservative, derimod, har ikke lyst til at slæbe fødder sammen med Venstre og Dansk Folkeparti. K-ordfører Steen Konradsen siger om efterlevelsen af EU-reglerne:

»Hvis de andre ikke overholder de aftaler, vi indgår, så skulle vi måske hellere prøve at få dem til det - frem for at sige, at når alle stjæler, kan vi lige så godt stjæle selv.«

Heller ikke når det drejer sig om fodslæberi, er der altså fodslag i VKO-blokken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Jeg har lige hørt i radioen (orientering) at landbruget også slår sig i tøjret mht. EUs vandrammedirektiv. Landbruget er nogle klima- og miljøsvin.

Mona Blenstrup

Det er godt nok til stor undren, at det store forkromede landbrug i dyre 4 hjulstrækkere ikke fatter det mindste samfundssind.

et er at de ikke betaler noget i skat til det danske samfund men nøjes med at snylte på vores andres betaling for de goder alle har ret til og krav på.
Noget andet er, at de kun overlever på tilskud og støtteordninger samt særregler blandt andet minimal boligbeskatning.

at deres produktion kun forarmer dyr, mennesker og natur og mljø er også en kendsgerning.

Men når de heller vil forurene endnu mere end sørge for at mindske forureningen, det er en gåde.
Og et besvi på at det industrille alndbrug samt deres plitiske lakajer er godt og grundigt hjerneskadede af al den amoniak.

resten af det danske olkting må til fornuft. disse særordniner, der nedsætter de ellers udmærkede restriktioner for yderligere forurening må standes NU.

Det er vores drikkevand, det handler om blandt andet men absolut nok så vigtigt.

Stem Venstre ! Dem kan du være sikker på ... selvom de siger noget helt andet end det de gør.

Og det har et stort antal danskere gjort tre gange i træk.

Spis nu maden. Menuen har vi selv valgt.

Mona Blenstrup

det må så få en ende næste gang. alle har behov for rent drikkevand.