Læsetid: 3 min.

Inkompetence er skyld i offentlige it-fiaskoer

Offentlige styrelser gennemtænker ikke it-projekter i milliardklassen, inden de sætter dem i gang. Det rammer borgerne mere direkte nu end tidligere
Folkeskolernes nationale test tidligere på måneden endte i it-koks og kaos. Men det er langtfra det første offentlige it-projekt, der ender galt.

Folkeskolernes nationale test tidligere på måneden endte i it-koks og kaos. Men det er langtfra det første offentlige it-projekt, der ender galt.

Linda Henriksen

15. marts 2010

De offentlige it-skandaler har nu nået et omfang, hvor de ikke kun er årsag til frustration og dybe greb i statskassen, men også har direkte konsekvenser for landets borgere. Senest koster den digitale tinglysningsskandale almindelige danskere formuer, og da folkeskoleelever forleden svedte over regeringens obligatoriske test, endte det i kaos og aflysning på grund af it-nedbrud. Med andre ord rammer skandalerne nu alle.

Hidtil har staten været meget tilbageholdene med at kritisere sig selv. Men ikke længere. Fiaskoerne er så åbenlyse, at det ikke giver mening at fortie dem.

»Der er ingen tvivl om, at vi i det offentlige er for dårlige til at håndtere store it-projekter. Når vi over de seneste år har skønnet forkert i størrelsesordnen en milliard kroner, så er det tydeligt, at vi har et for dårligt overblik over projekterne,« siger digitaliseringschef i Finansministeriet Lars Frelle-Petersen.

Han står i spidsen for regeringens stort anlagte digitaliseringsprojekt, hvor samfundets centralnervesystem, som tinglysning, SKAT, SU, politi, skoler og hospitaler, skal gå fra papirvælde til netværkssamfundet.

Ugennemtænkt

I næste måned fremlægger regeringen en redegørelse over de kaotiske offentlige it-projekter. Lars Frelle-Petersen står bag redegørelsen. Konklusionen er, at projekterne er ugennemtænkte, indebærer en meget høj risiko for fejl og forsinkelser, og at samarbejdet med leverandørerne er elendigt.

»Systemerne er ikke tænkt ordentligt igennem, inden de bliver vedtaget. Instanser uden erfaring kaster sig ud i meget voldsomme projekter, der indebærer en høj grad af risiko, som vi er for dårlige til at forstå og håndtere. Endelig er samarbejdet med leverandøren ofte præget af mistillid og gensidige bebrejdelser undervejs,« siger Lars Frelle-Petersen.

Sidste år viste tal fra finansministeriet, at 15 statslige it-projekter siden 2001 er endt i forsinkelser og budgetoverskridelser. Flere af dem gik galt fra starten og er endnu ikke færdige.

»Store it-projekter skal i udbud, og vi skal i reglen vælge det laveste tilbud. Det betyder, at leverandørerne underbyder hinanden i en grad, så man kan have fornemmelsen af, at de som udgangspunkt taber penge på kontrakten og derfor må tjene pengene hjem andre steder,« siger Lars Frelle-Petersen.

CSC er blandt de største leverandører af it til det offentlige Danmark. Fritoj Lind står i spidsen for CSC's offentlige projekter og er manden bag den digitale tinglysning.

»Udbudsformen har nogle ulemper, men problemet er nærmere, at vi skal leve med kontrakter, der er meget rigide, og som i meget ringe grad evner at håndtere ændringer undervejs. Tidsplanen er så stram, at selv få ændringer fører til forsinkelser,« siger Fritjof Lind.

De rigide kontrakter skyldes, at det offentlige »går med livrem og seler af angst for klagesager,« som Lars Frelle-Petersen siger.

Ingen forstand på it

Det betragter professor Søren Lauesen fra IT-Universitetet som et hovedproblem i det offentlige.

»Ledelsen i det offentlige har ikke forstand på it, og de konsulenter, man benytter, overspecificerer kontrakterne, så leverandørerne er nødt til at programmere helt nye systemer i stedet for at hive noget ned fra hylden,« siger Søren Lauesen.

Udbudssystemet udelukker parterne fra at tale med hinanden under udbuddet. Det betyder, at leverandørerne ikke må foreslå billigere løsninger, men udelukkende skal leve op til kravene i udbuddet. Derfor kan leverandøren ikke rådgive det offentlige om projektet, inden det bliver fastlagt.

Konsekvensen af det er mere vidtrækkende end budgetoverskridelser. For eksempel var fundamentet for den stort anlagte politireform, at politiets it-systemer blev moderniseret. Forsinkelser fra leverandøren er skyld i, at det ikke er sket. Derfor spilder betjentene tid på it-systemer, der er dybt forældede. Året før reformen opklarede politiet 19,4 procent af straffesagerne, sidste år var det tal faldet til 15,4 procent.

Opfører sig uventet

Senest dumpede prestigeprojektet med nationale elevtest i folkeskolen med et brag. Systemet kunne ikke håndtere svar fra mange elever samtidigt. Mens skoletestfiaskoen er en klokkeklar fejl fra leverandørens side, så viser tinglysningsskandalen, hvor komplekst problemet kan være. Her er der tale om, at hele fundamentet for systemet er fejlvurderet. Folk bruger ikke systemet, som staten forventede. Det fører til en ophobning af manuelt arbejde, fordi staten fyrede størstedelen af tinglysningsmedarbejderne i forbindelse med digitaliseringen. Derfor hober sagerne sig op og koster borgere og samfund milliarder kroner sammenlagt.

»Vi er for dårlige til at vurdere, hvilke ændringer et nyt it-system medfører i organisationen. Vi skal være bedre til at stoppe op og spørge, hvordan folk egentlig vil bruge det her system,« siger Lars Frelle-Petersen.

Det offentlige arbejder på at indføre nye modeller for projektstyring, hvor projekterne bliver delt op i mindre dele, som er nemmere at overskue.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Skal vi med de erfaringer som Finansministeriets egen rapport tilsyneladende så klart kommer med ikke sætte udbudshysteriet i stå og i stedet begynde på del samarbejdsaftaler, hvor private kan hjælpe det offentlige med at få gode og brugbare systemer op at køre.

Steffen Dickhudt Christensen

Jeg kunne da godt tænke mig hvis information ville holde 1-2 sider, ( både papir og web ) konstant kørende om store/mindre offentlige it-projekter.
Som borger hører man jo kun om ideen, og derefter at ideen er iværksat, og senere så om budgetoverskridelser og "døde" deadlines.

"Instanser uden erfaring kaster sig ud i meget voldsomme projekter, der indebærer en høj grad af risiko, som vi er for dårlige til at forstå og håndtere. Endelig er samarbejdet med leverandøren ofte præget af mistillid og gensidige bebrejdelser undervejs"

Den første vil gerne ha' noget whisky, den anden gætter på der menes rom, og den tredje tror sig betalt for at levere øl !

Rent personligt er jeg glad for IKKE at kunne kalde mig "digitaliseringschef i Finansministeriet"

Lennart Kampmann

En præmis der har gennemsyret offentlig tankegang er ideen om at et IT system kan holde styr på alle blinde vinkler i et kompleks system.

Måske er det på tide at vende dogmet og bede om at politikerne sammensætter så enkle og simple systemer som muligt, så det i princippet er muligt at forvalte regler uden brug af IT.

Fx. kan en flad skat på 20 % uden fradrag hjælpe Skat til at regne rigtigt hver gang og hele tiden. Selv den mest inkompetente medarbejder ville kunne ramme rigtigt de fleste gange.

Der er alt for mange overvågningsideer på vej, blandt andet ideen om roadpricing gennem satellitovervågning. Stop det , og hæv i stedet for prisen på benzin. Det er enkelt, let at administrere, sikrer at borgerne ikke bliver unødigt overvåget, og sparer staten for en masse bureaukrati. Eller indfør bompenge på udvalgte strækninger - direkte brugerbetaling uden overvågning.

Med venlig hilsen
Lennart

Dorte Sørensen

Lennart Kampmann med dit forslag om en flad skat på 20 pct. så har staten ikke råd til noget som helst hverken med eller uden IT.
I stedet skulle politikkerne holde op med at bilde vælgerne ind at effektivisering i det offentlige kan betale for alt. Fx lovede Løkke Rasmussen at hans stort anlagte Strukturreform blev udgift neutral, da de større kommuner ville få så mange stordriftsfordele, at det kunne betale for ombygninger og ændringer ved Strukturreformen. Sådan gik det desværre ikke.

Man skal ikke lukke øjnene for at de offentlige IT-projekter udvikles af private leverandører, der anser det offentlige som et tag selv bord. IT-branchen er stort set uden konkurrence og urørlig i et lille sprogområde som Danmark og vi hører sjældent om tvister mellem leverandør og stat/kommune. Derimod har Danske Bank og Mærsk begge haft alvorlige konflikter med IBM. Kommunedata skulle aldrig have været privatiseret. Det var et guldæg for offentlig systemudvikling og en torn i øjet på investorerne i IT-branchen.

Slettet Bruger

Et væsentligt aspekt i det offentlige er den store mængde spaghetti lovgivning, som medfører spaghetti programmering, men også i private virksomheder er der langt mellem de store IT succeser, hvilket man dog ikke sådan praler med udadtil.

En hård konkurrence medfører at leverandørerne ofte må love det hele for det halve med dumpingpriser og stramme tidsplaner godt hjulpet på vej at bonusordninger til sælgerne, der ikke altid er dybt inde i produkterne. Dertil kommer at mange vil have det nyeste af det nye, rumraketter, produkter og versioner, med garantier for flere besværligheder og børnesygdomme. Bedre bliver det ikke, når leverandørerne så får oparbejdet en portefølje af dårlige projekter som ikke kan afsluttes og en stabil udskiftning af nøglemedarbejdere. I det private findes også stive systemer, sådan har vi altid gjort, og den i artiklen nævnte inkompetence samt et enormt tidsforbrug på underordnet detaljerytteri og problemstillinger mellem løbende regning og fastpriser, da man af gode grunde prøver at gardere sig imod svindel og overfakturering med nogle præcise specifikationer, men i stedet ender med en masse bøvl, juridiske stridigheder og forsinkede projekter, hvor leverandøren i sidste ende til gengæld må tage overbetaling for de efterfølgende nødvendige tilretninger.

jens peter hansen

Mon ikke Cowi-consult kunne lave en hundedyr rapport om hvorfor Cowi-consult ikke nu på tredje, fjerde år ikke kan få de nationale test til at fungere ?

Mon ikke det er de private firmaer, der ved at staten betaler, der snyder os alle?? Men det er selvfølgelig lettere at fortælle at det er det offentlige der kvajer sig.
Hvad med de her tog fra Italien, er det ikke fabrikken der leverer noget lort, men ved staten nok betaler osv osv.

Lennart Kampmann

@ Dorte Sørense

Vi bliver nok ikke enige om hvor meget skat der skal opkræves, men du må da medgive at et system hvor selv den mest matematikblinde kan udregne sin skat vil være lettere at administrere end det nuværende med dets mange forskellige udregninger, satser og fradrag

Med venlig hilsen
Lennart

Som IT konsulent der har været tæt på et udbud som nævnes i artiklen kan jeg kun bekræfte hvordan det går til: Der lyves bevidst for at få ordren i håb om at blive dominerende på markedet og tjene styrtende på tilkøb senere. Umulige features loves raskvæk uden at blive vurderet af teknikere, modstridende krav overses, latterligt vage krav som ikke gavner nogen bliver ikke påtalt for ikke at forstyrre den utroligt langvarige process yderligere. Dagbøder for forsinkelser bliver regnet ind i tilbuddet (eller forventet senere gevinst) og ufine kneb bliver brugt overfor tredjepartsleverandører der ifølge kontrakten skal have adgang til systemet. Jeg er blevet spurgt ligeud om en tidsplan var mulig og har svaret klart nej uden at det fik nogen form for konsekvenser ud over at jeg sagde op. Dem der blev tilbage gik ganske rigtigt ud i en "death march" på flere år og jeg fornemmer at systemet nu er døende. EU udbudsformen er grotesk uegnet til IT leverancer.

En grundlæggende trend i softwareudvikling over de sidste 10-20 år har været imod såkaldt agile (smidige) udviklingsmetoder. De står som en skarp kontrast til de "big bang" projekter staten har stået for, sikkert begrundet i udbudsregler. Artiklens afslutning antyder at dette forhold endelig er gået op for styrelserne. I så fald er de foran ganske mange store danske virksomheder. Det bliver interessant at se om der kan udvikles en model der kan omgå udbudsreglerne uden at ende i den inspisthed og korruption de skal forhindre.

I næste måned fremlægger regeringen en redegørelse over de kaotiske offentlige it-projekter.

IT-branchen og de offentlige beslutningstagere må jo også være presset af, at Konkurrencestyrelsen har indledt undersøgelser mod 30 kommuner, der - ihvertfald for en dels vedkommende - har modtaget gaver fra leverandørerne og samtidig har undladt at sende it-projekterne i udbud.

Inden vi kommer for godt i gang med at pege fingre af "det offentlige", kunne det være værd at nævne at IT-branchen er utrolig umoden selv med sine godt 50 år på bagen.

"Det offentlige" er hverken værre eller bedre end alle andre til at administrere it-projekter.

Det er min erfaring at der it-projekter typisk ledes af personer der gør en dyd ud af at vide så lidt om it som overhovedet muligt - så kan resultatet ikke blive stort anderledes.

Et meget vigtigt punkt i et it-projekt er at finde det rigtige niveau for projekt-analysen, så man får de vigtige ting beskrevet, dog uden at gå i selvsving og bruge for meget tid, for så bliver analysen også så tung at den ikke kan bruges til ret meget.

Når projektet så ledes af en 22 årig knægt fra handelsskolen eller en omskolet kvindelig partifælle, så er der u-overkommelig stor sansynlighed for at hele projektet ender op en en eller anden navlebeskuende selvfed og selvaktualiserende trance der ikke er befordrene for den tekniske kvalitet.

Vores finansminister går foran i galskaben. Han mener at kommunerne kan spare - var det 1,5 mia. på it-effektiviseringer. Manden er jo komplet idiot. Hvorfra skulle han hente erfaringer til den udtalelse? Hos den forrige galning, der proklamerede, at Danmark kunne købe hele verden?