Læsetid: 3 min.

Investorer vender fallerede bønder ryggen

Regeringen håber at hjælpe dansk landbrug ud af krisen ved at åbne for megabedrifter og fjerne landmændenes eneret på at eje jord - men intet tyder foreløbigt på, at andre vil skyde penge i EU's mest forgældede landmænd
15. marts 2010

Danske landmænd er i krise. Mens deres jord steg i værdi, stiftede de gæld for 350 milliarder, uden at deres indtjening på at drive landbrug steg. Faktisk kører erhvervet som helhed for tiden med milliardunderskud.

Nu er prisboblen på landbrugsjord så bristet. Jordpriserne rasler nedad, mens renterne truer med at stige. Det er opskriften på tvangsauktioner og en efterfølgende gigantregning til banker og realkreditinstitutter, der har lånt landmændene penge mod pant i jorden. Op mod 60 milliarder må pengemændene vinke farvel til, vurderer storbøndernes forening, Patriotisk Selskab.

Regeringen har lovet at komme til undsætning og forbedre landmændenes rammevilkår - eller sagt på dansk: At gøre det billigere og mindre besværligt at drive landbrug. For eksempel vil man belemre landmændene mindre med kødkontrol og den slags.

Men der er også en mere langsigtet plan. Med den ny landbrugslov, som efter planen træder i kraft den 1. april, skal landbruget komme til at ligne »et almindeligt erhverv«.

I dag kan kun uddannede landmænd eje landbrugsjord og drive landbrug - men fremover skal aktieselskaber, fonde, ja, praktisk taget hvem som helst kunne eje og drive det danske land - blot en uddannet landmand står for den daglige drift. Det skal kunne »tiltrække kapital fra f.eks. private investorer, pensionskasser med videre,« som det hedder i bemærkningerne til lovforslaget, der skal stemmes endeligt igennem i morgen.

Kan ikke betale sig

Ifølge eksperter og investorer er der bare et enkelt problem: I Danmark er landbrug for tiden et meget lidt attraktivt investeringsobjekt for alle andre end landmænd - afkastet er ganske enkelt for lavt i forhold til omsætningen. Information har forhørt sig hos fem af landets største pensionsselskaber - som er blandt de investorer, regeringen håber vil skyde penge i landbruget - og de har ingen planer om at investere i dansk landbrug.

»Prisniveauet kommer formentlig til at falde yderligere, så derfor er vi ikke interesserede, og det gælder både jord og dansk landbrug generelt, som vi er meget forsigtige med,« siger aktiechef Jesper Langmack fra PFA Pension, landets næststørste pensionsselskab.

Heller ikke PensionDanmark, ATP, Nordea Liv og Pension eller Danica Pension har aktuelle landbrugsplaner. Og hos en anden af Danmarks helt store pengetanke, 20 mia. kr. store Realdania, er vurderingen af landbruget som investeringsobjekt ligeledes negativ:

»Jeg tvivler på, at landbrug bliver et felt, vi vil gå ind i. Det er i rigtig mange lande i verden meget reguleret, og der er meget lidenskab og politik i det,« siger Realdanias administrerende direktør, Flemming Borreskov.

Større fortjeneste

Pengetankenes holdning til landbruget som investeringsobjekt kommer ikke bag på eksperter i fødevareøkonomi.

»Firmaer, som investerer for at få afkast, vil gå efter en større fortjeneste, end de kan få i landbrugssektoren. Jeg forestiller mig derfor, at landbruget også i fremtiden vil blive domineret af folk med interesse i landbrug snarere end i afkast,« siger Niels Kærgård, professor ved Fødevareøkonomisk Institut og tidligere økonomisk overvismand. Også seniorforsker Johnny M. Andersen, ligeledes Fødevareøkonomisk Institut, peger på det ringe afkast i dagens danske landbrug: »Landbruget er præget af ildsjæle, som meget gerne vil drive landbrug. Når en typisk landmand har betalt alle sine regninger, så er hans timeløn ekstremt lav. Det accepterer han kun, fordi han er selvejer,« siger han.

Skal der trækkes kapital til landbruget, er det derfor mest realistisk i forbindelse med visse meget store, automatiserede bedrifter, mener Johnny M. Andersen.

Fødevareminister Henrik Høegh (V) forventer da heller ikke, at dansk landbrug vil blive overdænget med eksterne midler eller jorden »opkøbt af eksotiske rigmænd,« forsikrer han i en mail til Information.

»Men ændringerne i landbrugsloven åbner nogle muligheder, og ikke mindst i den nuværende økonomiske situation er det vigtigt, at landmændene får større valgfrihed med hensyn til finansiering af deres bedrifter. Ændringerne vil også kunne være med til at sikre generationsskifter i landbruget, f.eks. ved at udvide mulighederne for, at grupper af yngre landmænd kan købe en større produktionsejendom i fællesskab,« skriver ministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

mankan godt købe landbrugsjord og drive landbrug uden at have været på fordummende landbrugsuddannelser, h vor man lærer at stort og større er vejen frem.

Man kan sagtens drive mindre landbrug med høj grad af selvforsyning og salg af overskydende produktion.

Og de sm landbrug har ikke belånt sig til skyerne, har ingen intentioner om at vokse sig fra det nære og nyttige.

alle kan købe jord op til 300.000 kvardratmeter og dyrke det samvittighedsfuldt og ordentligt.

Ikke alle kan leve af det, men det kan storlandbruget jo helelr ikke. Så et job ved siden af vil gavne både bonden og samfundet og livet på landet.