Læsetid: 1 min.

Irak-krigen sluttede i Højesteret

Syv år efter, at Danmark gik med i krigen mod Irak, sluttede det retlige efterspil, da Højesteret afviste at lade 25 danskere sagsøge statsministeren for grundlovsbrud
18. marts 2010

Højesteret har nu i en principiel dom lukket det retlige, danske efterspil om Irak-krigen.

25 danskere har ifølge ni højesteretsdommere ikke retslig interesse i at sagsøge daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for grundlovsbrud, fordi Danmark i marts 2003 gik med i Irak-krigen, skønt USA’s koalition savnede et klart mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.

Dermed stadfæstede Højesteret enstemmigt dommen fra Østre Landsret, som i 2007 ikke fandt, at sagsøgerne i Grundlovskomitéen 2003 (GK2003) har retslig interesse i sagen.

»Ingen af appellanterne er særligt eller anderledes berørt af folketingsbeslutningen end befolkningen i almindelighed,« påpeger Højesteret i en pressemeddelelse.

Krigen er slut

Dermed er det retlige efterspil slut i Danmark. I Holland blev krigen fundet ulovlig i en parlamentarisk undersøgelse, ligesom den blev kritiseret ved en tysk domstol. Ved en undersøgelse af krigen i Storbritannien har tidligere premierminister Tony Blair og hans efterfølger Gordon Brown afgivet forklaring sammen med en række førende embedsmænd.

I Danmark har regeringen afvist en lignende undersøgelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er sikkert mange, der af politiske grunde glæder sig over dommen. Men som det er fremgået af en anden tråd, så gælder det langt fra alle.

Oppositionspolitikeren og juristen Line Barfod fra Enhedslisten kommenterer dommen på denne måde:

"Denne sag understreger det store behov for en ændring af grundloven, så vi får en reel sikring af menneskerettigheder og demokrati. Vi må i forbindelse med en revision af grundloven sikre, at borgerne kan få afprøvet om regering og folketing handler i strid med forfatningen. Om det skal være i form af en forfatningsdomstol eller på anden vis, må vi så drøfte."

Det behøver man vist ikke en gang at være venstreorienteret for at være enig i.

Peter Andreas Ebbesen

Sjovt der kun er en før mig der har kommenteret denne artikel.

Tyder det på at Højesteret har ret eller hvad???

Jeg mener det er et meget stort problem, når Folketinget kan beslutte noget der er så principielt vigtigt for hele den danske befolkning.
Og så kan VOK igen gøre hvad fanden der passer dem, uden at blive stillet til ansvar for deres handlinger.

Det er en skandale.
Jeg ville da godt vide, om de har venner i retssystemet.
Jeg har dem sgu efterhånden mistænkt for hvad som helst i den henseende.
VH Heidi Madsen

Lars R. Hansen

Heidi Madsen,

Når selv den kære cand.jur. Line Barfod (Ø) kan anerkende kendelsen - med konstateringen af behovet for en grundlovsændring - burde du vel også kunne?