Nyhed
Læsetid: 10 min.

Justitsmordet på drengene fra Kolding

Ved hjælp af hemmelige lyd- og videooptagelser er det lykkedes at skaffe nye oplysninger i en meget omtalt voldtægtssag fra Fredericia banegård, hvor en ung dansk pige angiveligt blev voldtaget på toilettet af en ung indvandrer, mens hans kammerater holdt hende. De nye oplysninger tyder på, at pigen afgav urigtige oplysninger, og i fredags blev drengene frikendt
Mahmoud Walid Fathi, Sharif Salon og Mahmoud El-Ahmadg blev fredag frikendt i Vestre Landsret. Tidligere er de blevet dømt for gruppevoldtægt af en 15-årig på et toilet på Fredericia Banegård i september 2008.

Mahmoud Walid Fathi, Sharif Salon og Mahmoud El-Ahmadg blev fredag frikendt i Vestre Landsret. Tidligere er de blevet dømt for gruppevoldtægt af en 15-årig på et toilet på Fredericia Banegård i september 2008.

Indland
30. marts 2010

I lang tid så det ud til at være en enkel og klar sag, hvor gerningsmændene prompte fik deres retfærdige fængselsstraf: Tre danskfødte indvandrerdrenge af palæstinensisk herkomst - Sharif Saloni, Mahmoud El-Ahmadg og Mahmoud Walid Fathi - tvang en lørdag eftermiddag i september 2008 en 15-årig dansk pige ind på et toilet på Fredericia banegård.

Mens Mahmoud F. og Mahmoud E. holdt pigen, hev Sharif bukserne af hende og maste hende op på håndvasken, hvorefter han gennemførte et samleje. Bagefter jog Mahmoud F. sin finger op i pigens underliv, gramsede på hendes bryst og fotograferede hende med sin mobiltelefon, inden han hånligt sparkede til hendes trusser.

Pigens oprørende og detaljerede beretning om voldtægten blev af politi, anklagemyndighed og senere af retten i Kolding bedømt som »overordentlig troværdig«. Hverken byretten eller Vestre Landsret i Viborg tog ringeste hensyn til drengenes samstemmende forklaring om, at pigen frivilligt havde indladt sig på et seksuelt forhold på toilettet, efter at de tilfældigt havde mødt hende på banegården. For som byretten formulerede det i sin dom fra december 2008, fandt retten det »nærmest usandsynligt«, at en ung pige mod en betaling på 17-19 kroner skulle have samleje med en ukendt person på et banegårdstoilet og idømte derfor de tre unge hver to års fængsel for fuldbyrdet gruppevoldtægt. I juni tiltrådte Vestre Landsret uden tøven byrettens afgørelse.

Men af og til kan det »nærmest usandsynlige« alligevel være sandt. I fredags vedtog et flertal på fire mod to dommerstemmer i Vestre Landsret således at frifinde de tre unge. Nye oplysninger i sagen tydede nemlig på, at pigens 'overordentlig troværdige' forklaring alligevel ikke var sand hele vejen igennem. Men først drengenes egen beretning om, hvad der skete på banegårdstoilettet.

'Hun afviste os ikke'

»Vi kom med toget til Fredericia, det var lørdag, og meningen var, at vi skulle ud og score,« fortæller Sharif til Information.

De tre drenge havde en aftale med nogle piger, men de kom for sent til den bus, de skulle med. Mens de ventede på den næste bus en time senere, drev de rundt på banegården. Her fik de øje på pigen, som Mahmoud E. havde hørt om før: »Min fætter havde været sammen med hende i et solarium,« forklarede han de to andre.

»Hun kiggede på os, og vi kiggede på hende, og så piftede Sharif,« fortsætter Mahmoud F. Drengene faldt i snak med pigen på trappen til perronen halvvejs oppe.

»Hun afviste os ikke,« forklarer Sharif. Mahmoud F. fik endda lov til at holde sin hånd om livet på hende. »Hun var venlig. Hun kunne have flyttet min hånd, men det gjorde hun ikke,« husker han.

»Så gik vi ned til toilettet. Vi stod alle fire og snakkede i forrummet, og der kom to damer ud fra wc'erne, mens vi snakkede. Pigen sagde ingenting til dem om hjælp eller noget,« siger Sharif.

Mahmoud F. viste hende en 100-kroneseddel, som han proppede i lommen igen. Derefter gik Sharif ind på wc'et sammen med pigen og låste døren. De to andre stod uden for i forrummet og røg cigaretter. På et tidspunkt ringede Mahmoud E's telefon. Det var de piger, drengene havde en aftale med, som ikke kunne forstå, hvor de blev af. Mahmoud E. gik ud for at finde en busplan, imens blev Mahmoud F. i forrummet.

»Jeg kedede mig lidt, så jeg ville lave lidt sjov med dem, men Sharif sagde på arabisk inde fra wc'et, at jeg skulle lade, som om jeg gik,« fortæller han. Derfor åbnede han døren ud til banegårdshallen og lod den smække i, mens han blev inde i forrummet.

»Hun ville ikke være sammen med mig, hvis Mah-moud var der. Jeg spurgte hende, om jeg skulle gå, hvis hun ikke ville, men hun ville gerne. Hun tog fat i mig og kyssede mig, og så havde vi samleje,« fortæller Sharif.

»Og så kom du ud, og jeg gik ind på wc'et, hvor hun stod uden bukser og trusser og talte i telefon. Hun virkede hverken sur eller vred, nærmest ligeglad med mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg lod som om, jeg tog et foto af hende. Jeg gjorde det ikke rigtigt, jeg lod bare som om. Hendes trusser lå på gulvet lige til at sparke. Det gjorde jeg, jeg sparkede til dem, så de røg ud i forrummet,« siger Mahmoud F.

»Og det gjorde, at hun følte sig ydmyget af os,« mener Sharif.

Da de tre drenge senere så pigen oppe på perronen, ville hun ikke tale med dem. Skrid, sagde hun bare, da Sharif forsøgte at få hendes telefonnummer.

Ifølge Mette Grith Stage kan årsagen til pigens politianmeldelse senere samme dag være, at hun troede, at Mahmoud F. havde taget et billede af hende. Hendes forældre troede nemlig, at hun var i Vejle sammen med en veninde, men i virkeligheden var hun i Fredericia for at besøge en ven. Hun var på vej hjem fra ham, og et foto af hende uden bukser og trusser på et banegårdstoilet kunne være en trussel mod den forklaring.

De hemmelige optagelser

Det er storebroren til Sharif Saloni, der med hemmelige lyd- og videooptagelser af pigen har fremskaffet de nye oplysninger. Han var fra starten overbevist om, at hans lillebror var uskyldig. I foråret 2009 lykkedes det ham at finde pigens Facebook-profil, hvorefter han begyndte at sende sms'er til hende. Storebroren foregav at være interesseret i hende, og det gav pote. Efter en uges tid kaldte de hinanden for 'skat', og efter to uger erklærede de sig forelskede i deres sms'er. Selv om pigen blev »skuffet«, da hun fandt ud af, at hendes nye ven var storebroren til voldtægtsmanden, så fortsatte kontakten alligevel.

På et tidspunkt sagde pigen, at hun ville fortælle hele sandheden, hvis storebroren kom til Vejle, hvor pigen boede. Her mødtes de i juli 2009, og samtalen optog storebroren hemmeligt på sin mobiltelefon. Pigen forklarede, at det især var den høje Mahmoud F. - ham der sparkede til hendes trusser - som hun var vred på.

»I starten var det kun ham, jeg ville have ind og sidde, men jeg kunne ikke finde en historie, der kun passede til det,« sagde pigen. Derfor havde hun fundet på historien om gruppevoldtægten, hvor alle tre havde taget del, så alle tre kunne dømmes.

Drengenes forsvarer Mette Grith Stage havde på det tidspunkt givet op, efter at landsretten måneden forinden havde stadfæstet byrettens afgørelse. Selv om hun fra starten havde følt sig overbevist om drengenes uskyld, vidste hun, at det ville være nyttesløst at søge om at få sagen i Højesteret, når byretten og landsretten havde været enige. Mette Grith Stage var på vej til Italien på sommerferie sammen med sin mand, da hun blev ringet op af Sharifs far.

»Han fortalte, at pigen nu har sagt, at det er noget, hun har fundet på,« fortæller Mette Grith Stage til Information. Men det kunne ikke bruges til noget, mente advokaten: »Nej, jeg må indrømme, at min første tanke var, at familien ikke kunne slippe sagen. Og at det ikke ville føre til noget, at storebroren afgav forklaring om, hvad pigen nu havde sagt.«

Så spurgte Sharifs far, om det ville være bedre, hvis de optog pigen hemmeligt på video. Og om det i givet fald ville være ulovligt. Nej, ulovligt ville det i hvert fald ikke være, forklarede advokaten, som dog ikke troede ret meget på projektet.

»Jeg opfattede det som fuldstændig urealistisk, at pigen nogen sinde ville komme på besøg i det hjem, hvor hendes angivelige voldtægtsmand boede,« forklarer hun.

'Så kyssede jeg ham igen'

En uge senere fik Merete Grith Stage en opringning i Italien fra Saloni-familien: Pigen havde endnu en gang fortalt, at det hele var noget, hun havde fundet på, og nu var samtalen optaget på video. I en bambuskommode havde familien gemt et videokamera, der over fem kvarter havde optaget, mens pigen afslappet sad i familiens fine sofa og fortalte storebroren, hvorfor hun havde sagt, at hun var blevet voldtaget.

Undervejs bemærkede storebroren, at pigen var god til at lyve. Hun svarede, at hun kunne lyve over for alle, også hendes forældre. Men de måtte ikke vide, at hun havde løjet.

Tidligere havde hun i nogle af de over tusind sms'er, som hun i løbet af godt en måned sendte til storebroren, også forklaret, hvordan man lyver, så det ikke ville være til at afsløre: Vigtigst var det at huske, hvad man havde fortalt, så man altid fortalte den samme historie og ikke skiftede forklaring undervejs.

»En håndbog i hvordan man lyver,« kaldte Mette Grith Stage det i sin procedure for landsretten.

Storebroren havde også arrangeret, at Sharif midt under besøget ringede hjem, så han kunne tale med pigen. Ifølge Mette Grith Stage sagde hun til ham i telefonen, at han ikke gjorde noget, og at han var fin nok.

»Det hjælper ikke en skid, hvis jeg siger undskyld 3.000 gange,« sagde pigen til Sharif, da han spurgte, hvorfor hun havde anmeldt ham til politiet for voldtægt.

I telefonen fra fængslet spurgte Sharif også, om det var fordi pigens far var ansat som jurist ved retten i Kolding, at hun havde fået ham i fængsel. Hertil var pigens svar, at hun havde vundet under alle omstændigheder, fordi hun var så klog. Hun forklarede også om to andre sager - en voldssag og en tyverisag - hvor det angiveligt var lykkedes hende at klare frisag ved hjælp af sine talegaver.

Hun forklarede storebroren, at hun var gået med Sharif ind på toilettet: »Så prøver han på at kysse mig, så skubber jeg ham væk. Anden gang han prøvede at kysse mig, så kyssede jeg ham igen.«

Det var især i spørgsmålet om, hvor de to Mahmoud'er var henne, imens Sharif gennemførte samlejet, at pigen ændrede sin forklaring. I retten havde hun fortalt, hvordan de fysisk holdt hende fast, mens hun blev voldtaget, men nu lød hendes forklaring, at de to slet ikke havde været inde på toilettet, men kun opholdt sig i forrummet, hvor håndvaskene var. Da storebroren spurgte, hvorfra hun vidste, hvor de to var henne, når hun selv var sammen med Sharif inde på det aflåste toilet, svarede hun, at det gættede hun bare på.

»De var væk. Jeg anede ikke, hvor de var henne,« sagde pigen på videoen.

Til sidst spurgte storebroren om, hvorfor hun ikke gik til politiet eller sine forældre med sandheden. Det ville hun ikke, for så ville ingen tro på hende, hvis hun en dag skulle komme for retten igen.

»Du har jo løjet,« konstaterede storebroren.

»Ja, men hvis jeg går hen og siger, at det var falskt, så lukker de dem ud,« svarede pigen. Desuden ville hun få en plet på sin straffeattest og komme på en ungdomsinstitution.

»Jeg kan ikke sige det, for så bliver jeg smidt ud hjemmefra,« som pigen tidligere havde sagt på lydoptagelsen fra mødet med storebroren i Vejle.

'Ikke tilstrækkeligt bevis'

Samme nat hun kom hjem fra Italiensferien, satte Mette Grith Stage sig til at se videoen tre-fire gange. Så var hun overbevist om, at hendes klienter havde en god og stærk sag. Hun skrev 16 siders indlæg til Den Særlige Klageret, der derefter sendte sagen til Rigspolitiet, der bad politi og anklagemyndighed om at genoptage sagen.

Som en særlig bonus i den i forvejen helt ekstraordinære sagsgang afgjorde klageretten samtidig, at der skulle ske såkaldt strafafbrydelse for Sharif. I modsætning til de to Mahmoud'er havde han fået afslag på at blive prøveløsladt på halv tid. Han blev derfor sat på fri fod efter mere end et års fængsel, efter at Mette Grith Stage havde kontaktet den institution i Jyderup, hvortil han var overflyttet.

Da Vestre Landsret genoptog sagen i marts 2010 lagde fire af de voterende vægt på, at pigen ikke havde kunne give »en acceptabel forklaring« på, at hun såvel i byretten som i landsretten på væsentlige punkter havde afgivet falsk forklaring. Derfor er der »opstået en sådan usikkerhed om rigtigheden af hendes forklaring, at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at hun er blevet voldtaget eller i øvrigt seksuelt forulempet som anført i tiltalen, og at de tiltalte har haft fortsæt hertil.«

Pigen, som nu er blevet sigtet for falsk vidneforklaring og dermed risikerer en dom på i hvert fald betinget fængsel, har forklaret sig med, at hun af storebroren blev instrueret i at skrive og sige de ting, som hun gør i sms'erne og på de skjulte optagelser. Det tror landsrettens flertal dog ikke, så »meget taler således for, at hun på disse punkter« under landsrettens fornyede behandling af sagen også »har afgivet en urigtig forklaring«, som det udtrykkes i dommen fra den 26. marts 2010.

Ifølge de tre drenge har deres forældre hele tiden troet på, at de var uskyldige. Sharifs far har dog ifølge Mette Grith Stage også kritiseret, at hans søn har haft sex med en pige på et toilet. Eller som Mahmoud E. har formuleret det: »Det var meget flovt for os, da vi i retten skulle sige ord som kneppe, for det er slet ikke noget, man kan sige hjemme hos os.«

Artiklen bygger på samtale med Sharif Saloni, Mahmoud El-Ahmadg, Mahmoud Walid Fathi og Mette Grith Stage, indslag på TV2 samt den pressemeddelelse, Vestre Landsret udsendte om sagen i fredags.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørgen Lassen

I øvrigt:

skylder gutten stadig pigen 17 kroner for et knald? Eller har hun fået pengene?

Så i øvrigt en krimi i tv i går aftes fra den tyske fjernsynsstation ARD. Drejebogen var skrevet på baggrund af en roman af den berømte svenske forfatter Henning Mankell. Krimien var en tysk-svensk koproduktion og en skurkene var en fyr ved navn ”Wester” der havde lavet en provokerende ”Muhhamed udstilling”.

Skurkene i krimien var de islamofobiske værdikæmpere, og det var ingen tvivl om, at filmen var en klar og besk kommentar til den aktuelle situation i Danmark.

På en eller anden måde er det tankevækkende at vores nabolande er begyndt at anvende Danmark som en slags ”worst case scenario” i deres underholdningsfilm, og hvor typer som Kurt Westergaard optræder som skurke.

Når man følger debatten i denne tråd, hvor flere forsøger at forsvare et justitsmord ene og alene fordi ofrene var indvandrere, forstår man godt, hvorfor de i udlandet gyser over det der foregår i Danmark.

Jens Sørensen

Lassen,

Hverken Hans eller andre påstår at indvandrer IKKE begår kriminalitet.
Tværtimod tror jeg vi ved at de netop er over-repræsenteret i statistikken.
Så vi er altså ikke politiske korrekte.

Men fordi man tilhører en gruppe, der er over-repræsenteret i kriminalitet mener DU åbenbart at man per automatik er skyldig i alt hvad man beskyldes for.
Du mener åbenbart også at man så heller ikke er beskyttet af de samme regler som andre, nemlig at man er uskyldig til det modsatte er bevist.

Hvis pigen ikke har fået de 17 kr, kan hun jo anmelde dem til RKI.

Hans Jørgen Lassen

Jens,

hvis du nu for en gangs skyld læste, hvad andre skrev, så ville du opdage, at jeg ikke har udtalt mig om skyldsspørgsmålet.

Jeg aner ikke, lige så lidt som du gør, hvad der konkret foregik den der ulyksalige dag på Fredericia Banegård.

Men jeg skal da gerne indrømme, at de der tre gutter er ikke typer, som jeg gerne ser børnebørnene komme hjem med. Voldsmænd er ikke velkomne her.

jens peter hansen

Per Thomsen, har Muhammed som hund lavet af en svensker og bakket op af alle svenske medier ikke overhalet Wester indenom ?

Heinrich R. Jørgensen

Den organisation, der har valgt eufemismen "Kvinder for Frihed" som navn, har næppe noget andet sigte end at arbejde for muslimske kvinders assimilation. Det er forklædt muslim-bashing.

Organisation er del af samme værdifællesskab og personkreds som Trykkefrihedsselskabet, Dansk Folkeparti, Dansk Front, Giordano Bruno Selskabet og mange andre.

Hans Jørgen Lassen

Jens,

kan du acceptere hovedmandens voldsdom? Eller mener du også, at den er oplagt justitsmord?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

hvad er der nu i vejen med muslim-bashing? De har da de mest tåbelige og reaktionære forestillinger, især om forholdet mellem kønnene?

Den slags kan da ikke kritiseres for tit og for meget.

Hvorfor i alverden skal sådanne tosser nu fredes?

Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt helt på linje med Niels Mosbak i denne tråd.

Det er forståeligt og undskyldeligt at der ikke har være klarere skillelinjer i sagsbehandlingen, da de fleste involverede sikkert ikke har set sig som inhabile, men det er vel heller ikke det der bør afgøre om politikreds, anklager, domstol osv. skal erklære sig inhabil.

Vurderingen handler vel om, om at andre ville kunne være i tvivl om ens habilitet, og ikke om man selv mener at habil.

I bagklogskabens ulideligt klare lys, er der jo grund til anfægte både politikredsens og domstolens vurdering af egen habilitet. Som med Cæsars iøvrigt uskyldige hustru, handler det om, at man har fejlet hvis nogen mener man kan mistænkes for noget.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

jeg har da intet mod, at nogen af et ærligt hjerte vil råbe op om at kønsroller o.lign. blandt muslimer er temmeligt reaktionære. Navnligt hvis det var de involverede - muslimerne - der arbejde for denne dagsorden. Hvilket naturligvis da også sker hele tiden.

Men det burde da ikke være en flok bedrevidende bleghvide frelserkvinders ærinde, at påstå at de vil skabe bedre forhold for deres medsøstre, ved at piske med skorpioner. Det kan der umuligt komme noget fornuftigt ud af, og det gør der i øvrigt heller ikke.

At denne organisation kalder sig "Kvinder for Frihed", i stedet for det mere oplagte "Kvinder mod Islam", handler jo kun om, at organisationen vil fremstå som om de har et nobelt ærinde, der ligger i forlængelse af Oplysningstidens tanker om personlig frihed.

En klar pendant til "Trykkefrihedsselskabet", der ville have været mere ærlige, hvis de havde kaldt sig "Islambashingselskabet".

Hans Jørgen Lassen

Man kan råbe inhabilitet i timevis, indtil man trænger til en te- eller tissepause. Man kan også lade være.

Men ingen har endnu konkret påvist, at der på grund af ven- eller kendskab er sket forkerte ting.

Hele sagen handler brutalt sagt om grundløse beskyldninger - og så kommer hele ulvekoblet, inklusive Heinrich, sgu med grundløse beskyldninger om kammerateri, skuldergnubning, korruption og jeg ved ikke hvad.

Man gør altså præcist det samme, som man beskylder magtapparatet for!

Hvor er evidensen?

Og så den morsomme desert: der er åbenbart stadig to dommere i Vestre Landsret omme i Viborg, der er inhabile, siden de stadig mener, at disse lammefromme drenge er skyldige.

Hvorfor skulle de være inhabile?

Hans Jørgen Lassen

Alle, der stemmer imod domfældelse, er habile.

Alle, der stemmer imod, er inhabile.

Så enkelt er det.

Hans Jørgen Lassen

Hov den kiksede:

Alle, der stemmer imod domfældelse, er habile.

Alle, der stemmer for, er inhabile.

Så enkelt er det.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Men ingen har endnu konkret påvist, at der på grund af ven- eller kendskab er sket forkerte ting."

Selvfølgelig ikke. Problemet er, at man ikke kan frigøre sig for tvivlen.

Dommeren der erklærede sig inhabil, gjorde det jo næppe fordi har erkendte at han ikke ville være i stand til at dømme neutralt og opføre sig korrekt - det ville han formodentligt. Han gjorde det for at der ikke skulle være tvivl, hos andre og hos sig selv, for om domsbehandlingen ville være fair og korrekt.

At dommeren erklærede sig inhabil, var helt efter bogen. Havde dommeren behandlet sagen, ville hans afgørelse f.eks. have påvirket hans egen relation til pigens far.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

så må du jo lære at leve med tvivlen.

Også tvivlen om, hvorvidt de to dommere, der i sidste omgang stadig fandt drengene skyldige, var købt og betalt af pigens far, eller havde gået på Århus Universitet sammen med ham.

@Hans Jørgen Lassen:

Det er da forbavsende, hvor elegant mange debatører overseer kendsgerningen, at der findes en hel række forskellige trosretninger inden for islam. - Som hos os kristne. Og som i kristendommen er det kun de mest ortodokse muslimer, som har dette frygteligt diskriminerende kvindesyn, som ingen bryder sig om – på nær et meget lille støjende mindretal af fanatiker. Det er også forbavsende, at man vælger, at lytte til dem. I stedet for at tale med de andre, helt gennemsnitlige muslimer.

Hans Jørgen Lassen

Og endnu en logisk brist:

Een dommer erklærer sig åbenbart inhabil. Jeg har nu ikke læst noget om det, men lad os antage, at det er korrekt.

Det er så formentlig, fordi han er en god ven af familien.

Ulvekoblet, inklusive Heinrich, halser så løs: jamen, så er alle dommere inhabile!

Ergo: der kan slet ikke føres nogen retssag. Pigens far er jurist, ansat ved retten i Kolding, hvorfor samtlige jurister i det ganske land er inhabile.

Summa summarum:

Drengene må på forhånd frikendes, fordi pigens far er statsansat jurist.

Logik for burhøns.

Hans Jørgen Lassen

Ursula skriver:

Som hos os kristne

Hold venligst mig udenfor. Jeg er sgu ikke kristen og lider i det hele taget ikke af religiøse vrangforestillinger.

Dit os kan du godt pakke i en kuvert og sende til julemanden.

Hans Jørgen Lassen

Du efterlyser evidens - hvor mange justitsmord er evidens nok?
Det viser sig jo at man har lagt en bevidst løgnagtig forklaring til grund for sagens afgørelse - det er en vurdering af udsagnet der er foretaget - men den viste sig at være forkert!
Så kan man vælge som dig, at hævde at det er godt nok, fordi fejl uundgåeligt forekommer, eller indtage en anden position for at minimere den slags fejl, ud fra en betragtning om, at hvis danske domstole skal bevare en høj troværdighed, må der ikke kunne rejses mistanke omkring objektivitet.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Også tvivlen om, hvorvidt de to dommere, der i sidste omgang stadig fandt drengene skyldige, var købt og betalt af pigens far, eller havde gået på Århus Universitet sammen med ham."

Jeg er sikker på, at pigens far ikke har bestukket nogen til at mene noget, og da slet ikke de dommere der skal dømme i en sag. At personerne formodentligt kender hinanden perifært, betyder jo næppe det helt store. I det hele er jeg ret sikker på, at de to dommere vælger at tro, det de finder mest sandsynligt. Der må have været vægtige grunde til, at de kan fastholde en opfattelse om, at det er overvejende sandsynligt, at der var tale om voldtægt.

Hans Jørgen Lassen

Niels,

jeg mener bestemt ikke, at det danske retssystem fungerer perfekt. Beklager, hvis det måtte være fremstået sådan.

Men et system består af mennesker, og mennesker er ikke ufejlbarlige.

Det interessante er, hvis man kan påpege strukturelle fejl.

Det mener jeg ikke, der er tale om i denne sag.

Det er jo meget enkelt - fordi dommerne kender mere eller mindre perifert pigens far, ihvertfald er kolleger til ham, er de naturligvis også positivt stemte for at tro på hans datter. Det er der ikke noget galt i - hvis der var grund til at tro på hende! Det var der så ikke, og derfor bør nogen, som ikke på forhånd har professionel omgang med eller øvrigt nært kendskab til anklagede og/eller hendes familie, dømme i sagen.
Lidt skræmmende, at en kommende jurist ikke kan se problemet. Det siger noget om den boble, som dansk retsvæsen kan synes at befinde sig i.

Heinrich R. Jørgensen

I øvrigt er jeg forundret over, at pigens far, der utvivlsomt lyver overfor domstolen i sin rolle som vidne, for at kunne blive accepteret som vidne, ikke oplever nogle konsekvenser af denne løgn.

Ja, det er da muligt, at han og datteren altid har siddet på hans kontor, i bilen eller på terrassen når de har talt om emnet, men talt om sagen har de naturligvis. Alt andet er utænkeligt.

Ikke alene farens bevidste og konstruerede usandhed undrer, men det undrer også, at statsanklageren kunne få sig selv til at føre faderen som vidne, og at domstolen valgte at godtage vidneforklaringen.

I min optik, er dette forhold den tydeligste indikator for, at der er problemer med habilitet i sagens behandling.

Hans Jørgen Lassen

Peter,

mener du så også

at de to dommere, der ved den afsluttende dom omme i Viborg, stemte for domfældelse, var inhabile

og

at de fire dommere, der frikendte, var skidehamrende habile?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

pigens far, der utvivlsomt lyver overfor domstolen i sin rolle som vidne

Hvad har denne skurkagtige far løjet om?

Du har åbenbart inside information, som jeg ikke kender?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Hvad har denne skurkagtige far løjet om?"

Han har påstået, at de (datteren og han) ikke har talt om sagen derhjemme. Jeg ved ikke om han har udtalt det samme under vidneansvar, men han har svjv udtalt netop det til medierne.

Det er naturligt, at forældre vil gøre næsten hvad som helst for at tro og forsvare deres afkom, men ligefrem at konstruere en løgn (som vel ikke ret mange kan få sig selv til at tro på?), virker jo altså ikke som om, at manden er særligt ligevægtig eller troværdig.

Én ting er mandens dårlige dømmekraft, men hvad værre er, at de der er trænede ikke at spotte løgne -- journalister, statsanklager, forsvarer og dommere -- åbenbart lader den dybt utroværdige påstand passere.

Det er jo forståeligt nok at have stor sympati for mandens frustration osv., men når først manden begynder at fabrikere åbenlyse løgne for at bedrage andre, så burde alle advarselslamper begynde at blinke kraftigt.

LIVET SELV om man så må sige, ville ikke lade de tre pimp-wanna-be's slippe ustraffet fra i menneskenes verden at overhovedet foreslå sex for at 'låne' en bekendt til bussen.
Derfor har livet nedlagt fordomme i bla.a. nogle jurister i Kolding.
Fordomme er ikke korruption, men 'intuition', Og at der er en adfærd at anholde og stoppe her, det var en rigtig nok intuition alt andet lige.
Forløbet har været BEDRE end den juridiske frifindelse ved skranke eet. .

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

du påstod sgu, at faderen havde løjet over for retten.

Men det gør du så ikke længere?

Kan man ikke engang regne med dig?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

jeg ved ikke, om han også løj overfor domstolen. Teknisk set ved jeg heller ikke, om journalisterne har citeret ham korrekt -- det kan jo være, at det er noget nogle journalister har digtet, for at vinkle deres historier til fordel for pigen? Who knows?

Men hvis vi antager, at faderen har påstået det -- i retten eller til medierne -- så kan du vel godt se problemet?

Hans Jørgen Lassen

Odd har en pointe.

Men jeg er ikke sikker på, at den fiser ind. Hverken hos drengene eller hos de islamofile debattører.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

hvis du ikke ved, om faderen lyver, hvorfor fanden påstår du det så?

Det har ikke noget at gøre med, Hans Jørgen Lassen, hvad man dømmer, men om der kan rejses tvivl om de motiver, man kan have for sin dom.
I virkeligheden ville den retfærdige dom have gjort arbejdsforholdene utålelige! Hvordan skulle pigens far kunne arbejde sammen med kolleger, der valgte ikke at tro på ham og hans datter?
Det er for at undgå den slags penible og urimelige situationer, at en sådan sag skal dømmes et andet sted af folk, der ikke kan mistænkes for at tage andre hensyn.

Hans Jørgen Lassen

Peter,

den afsluttende dom blev afsagt i Viborg.

Mener du, at de to dommere, som stemte for domfældelse, var under indflydelse af juristfar i Kolding?

Hans Jørgen Lassen

Mens de fire andre ikke var?

Nej, Hans Jørgen Lassen, vi taler om domfældelsen i første omgang, ikke den nye retssag foranlediget af den særlige klagerets intervention pga. nye beviser.
Det handlede i første sag om, at man lagde pigens udsagn til grund for dommen, selvom det var påstand mod påstand. Er det så svært at forstå, at man af en domfældelse må kræve mere substantielle beviser?

Hans Jørgen Lassen

Peter,

jeg gentager gerne mit spørgsmål:

Mener du, at de to dommere, som stemte for domfældelse, var under indflydelse af juristfar i Kolding?

Hans Jørgen Lassen, det kan man ikke vide. Det var de sikkert ikke, de har sikkert følt sig overbevist om, at beviserne var tilstrækkelige til en domfældelse. Eller også havde de ondt i maven og syntes, at det skulle gå ud over nogen. Det er et urimeligt spørgsmål. Sagen er den, at omstændighederne for den nye retssag ikke led under de skavanker, som den oprindelige retssag led under. Det handler ikke om udfaldet, men om mulige fejlkilder, endog fejlkilder udenfor menneskers dømmekraft. Det kræver en aktiv indsats at sætte sig ud over fordomme, f.eks., og ikke alle er bevidste om dette, og nogle ønsker måske ikke engang at gøre det - selvom man for alles skyld må håbe, at de færreste dommere og jurister iøvrigt har det sådan.

Problemstillingen er som at sætte en hvid systatsjury til at dømme en sort mand for voldtægt af en hvid kvinde. Det er muligt, den vil dømme retfærdigt og uhildet, men det er også muligt, at den - uanset hvor velvilligt den ønsker at se sig selv - ligger under for fordomme. Det gør det ikke bedre, at det er sheriffens datter, der har meldt sagen.

Hans Jørgen Lassen

Almindelig og generel mistænkeliggørelse er en herlig sportsgren.

Som Peter åbenbart i mangel af bedre har valgt som sit speciale.

Hvis man skulle have, hvilket bliver svært, en smule respekt for dine dogmatiske synspunkter, så måtte du dog til en begyndelse forklare, hvorfor du mener, at landsrettens mindretal er helt galt afmarcherede.

De har visse begrundelser, som kan diskuteres.

Men du mener åbenbart, at de er venner med pigens far, så deres begrundelser er på forhånd diskvalificerede?

Hans Jørgen Lassen

At tre uskyldigt dømte søde små drenge bliver frikendt, er bevis for, at uskyldigt dømte søde små drenge ikke kan blive frikendt?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

jeg havde ikke tænkt mig at begynde at læse vidneudsagn fra retssager, eller smudspressen, men her er der et link til Morgenfascisten.

Jens Sørensen

Lassen,

Nu synes jeg du bliver helt desparat.

Hvad har en tidligere dom med den pågældende sag at gøre ?
Du mener åbenbart, at har man lavet én forbrydelse er man skyldig i alt som man bliver beskyldt for !!!!
Forklar mig venligst hvad en evt. tidligere dom beviser i en helt anden sag ?
Du er jo langt langt ude.

Iøvrigt er det interessant at en sag, hvor 3 drenge er dømt UDEN bevis, hverken vidner eller tekniske beviser, kun på grund af den ene parts version af begivenhed, pludselig er en sag for eller imod Islam !!!!

Man kan mene om Islam eller andre religioner som man vil. Det har INTET med denne tråd at gøre. Bortset fra at nogen evt. kan bringe racisme sporet på bane.
Vi taler ganske enkelt om hvordan 3 drenge kan dømmes uden skyggen af bevis. Kun en bevist løgnagtigt påstand fra en pige.
Er det udtryk for et retssamfund ?

Jens Sørensen

Er det fuldstændig utænkeligt at dommere, jurister indenfor retsområdet holder sammen ?
Er der virkelig nogen der vil påstå at læger ikke dækker over hinanden. Fejl må ikke erkendes.

Eller hvad med advokater ?

Eller hvad med politi ?

Eller hvad med autonome ?

Eller hvad ned politikere ?

Nåh nej, iflg. Lassen er det fuldstændigt umuligt at ansatte fra retsvæsenet dækker over hinanden i en sag om justitsmord !!!

Hans Jørgen Lassen

Jens,

hvor mener du, at de dissentierende dommere i landsretten går helt i skoven?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"hvis du ikke ved, om faderen lyver, hvorfor fanden påstår du det så?"

Det er helt ude i hampen, at forestille sig, at en ung kvinde der har oplevet et voldsomt overfald som det påståede, ikke har brug for at tale om sine oplevelser igen og igen, for at bearbejde det hele. OK, farmand er måske ikke den mest velegnede samtalepartner når det konkret gælder et sexuelt overgreb, men det er mildest talt vanskeligt at forestille sig, at forældrene ikke har været mentalt til rådighed.

En mulighed er selvfølgelig, at den unge dame helt exceptionelt, og aldeles atypisk, ikke har haft brug for hjælp til at behandle oplevelserne.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

det var altså ren fantasi fra din side.

Jeg havde ellers højere tanker om din vederhæftighed.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

kald det anvendt fantasi. Det samme der ledte dommerne til en domsfældelse af de tre unge herrer, ligeledes uden andet end indicier og erfaringer om menneskelig adfærd.

Jeg formoder, at en del af jura-studiet ikke handler om at forstå, hvordan mennesker typisk reagerer, når de er i chok, og hvordan de bearbejder voldsomme oplevelser. Det skulle jeg ellers mene, var yderst relevant viden.

Jens Sørensen

Lassen,

For mig er et bevis mere en bare den ene parts ord, og efterfølgende telefonsamtaler til gud og hver mand.
Det er her dommerne er gået galt i byen.

En retssag er ikke spørgsmål om hvem man tror mest på f.eks. 51%/ mod 49%. Det er et spørgsmål om beviser. Og i denne sag er der INGEN.
Kun ord mod ord.
Derfor bliver mange skyldige ikke dømt. Det er desværre bagsiden at den enkeltes retssikkerhed.
Men det er prisen værd ellers ville vi alle kunne dømmes for alt mellem himmel og jord.

Når der nu er begået justitsmord, jamen så indrøm det da for h.......

Ligesom med lægefejl. Der sker fejl. Indrøm det, sørg for det ikke sker mere og lad os komme videre.
Problemet her, at der åbenbart er mange der synes drengene har fortjent at være udsat for fængsel grundet falske anklager.
Det er dybt bekymrende.
Om grunden er racisme, mandehad, idioti, politisk korrekthed, dårligt humør eller andet er underordnet.

Det er ligeledes underordnet om mistænkte har fået en dom for 100 år siden. Det har intet med den konkrete sag at gøre. At politiet selvfølgelig bruge sådanne informationer for at finde mistænkte er en anden sag. Men det kan aldrig være et bevis i en ny sag.

Kære Lassen

Der er nogle, som snakker sig elegant om kendsgerningerne. Og så er det dig, som gør det på den flabede måde. :)

Jeg synes at Jens Sørensen har fat i nogle fornuftige ting.

For mit eget vedkommende er "Retssystemet" ikke en dunkel, abstrakt konstruktion af ophøjede mennesker, der nærmest er guddommelige i deres ufejlbarlighed.

Det er en konkret samling af mennesker, der har nøjagtigt de samme menneskelige forudsætninger som alle andre - herunder fejl og mangler.

Når jeg har talt for, at fjerne hele sagen fra Retten i Kolding, og jeg skal ikke nægte, at jeg hellere havde set den sendt til anden politikreds ligeledes, er det jo fordi jeg har overvejet hvorledes man som sagsbehandler vil agere i forhold til en sådan 15-årig trunte, der anmelder en så alvorlig forbrydelse, og hvor Far er kendt i "systemet".

Retssystemet er jo hierakisk opbygget, og der er altså ikke vandtætte skodder mellem anklagemyndigheden og domstolene.
Personkredsen kan være sammenfaldende, omend ikke på samme tid.

Jeg har således som ungt, vandkæmmet menneske modtaget undervisning i strafferet af en tidligere dommerfuldmægtig, der da var blevet Politimester, og senere blev Vicerigspolitichef.

Så begrebet "Jurist" er altså vidtrækkende, og er vel i denne pressemæssige forbindelse, et forsøg på at anonymisere pigen og hendes familie, hvilket forekommer rimeligt nok, men som jo altså efterlader offentligheden uden et reelt indtryk af hvad faderen egentlig laver.

Jeg har gennemset udsendelserne fra TV-2, og det er i disse klip, det fremgår, at den første dommer i Kolding - i forbindelse med varetægtsfængslingen har erklæret sig inhabil. (Afbildning af avis-side.)

Det afgørende for mig i denne sag er at der er begået et justitsmord - habiliteten i sagen havde ikke kunne drages i tvivl, hvis der ikke havde været et justitsmord, men det har der, et solidt et af slagsen må man sige.

Man kan så, som 2 dommere i Landsrettens sidste behandling tro på pigen fortsat - men det giver reelt ingen mening, idet sagens rette sammenhæng burde have været opdaget forinden - der skulle aldrig have været rejst sigtelse - sagen skulle aldrig have været fremmet til retten!

Sider