Læsetid: 3 min.

Kollegier, kiosker og nye kvadratmetre

Lovændringer skal nu gøre det muligt at drive butikker og støtte boligbyggeri på universiteternes campusområder
Universiteternes campusområder skal gøres mere attraktive. Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for universiteterne at gå ind i opførelse af ungdomsboliger og udleje plads til cafeer og butikker
22. marts 2010

Læring, læring og læring var hovedlektien, da den nye minister for videnskab, teknologi og udvikling, Charlotte Sahl-Madsen i sidste uge introducerede en række bygningsmæssige tiltag på danske universiteter. Læring, læringsviden og videndeling i 'grønne' studiemiljøer var kodeordene for nye fleksible omgivelser fulde af kreativitet, innovation og konkurrenceevne. Og denne uge i Folketinget kommer så et lovforslag til behandling, som vil gøre det muligt for universiteterne at gå aktivt ind i opførelsen af ungdomsboliger, og at udleje plads og faciliteter til såkaldt bymæssige servicefunktioner dvs cafeer, butikker og børneinstitutioner.

Det drejer sig altsammen om at gøre campusområdernes bygninger og udearealer mere attraktive, ud fra den betragtning, at læring ikke kun foregår efter et undervisningsskema, men også fungerer i uformelle fællesskaber - mellem de studerende indbyrdes og i relation til den omkringboende befolkning

Det er ikke forslag eller tanker, der er faldet ned fra himlen sammen med ministeren. Bogen »Campus og studiemiljø« udstak for et års tid siden retningslinierne, og det er nogle af de ideer, der nu får økonomiske ben at gå på. Med internationale arkitektkonkurrencer om Nørre Campus, Panum og Niels Bohr Science Park i København. Med nyt byggeri til det tekniske fakultet i Odense. Med forøget botanisk væksthus i Århus og på længere sigt konkurrence om et nyt Naturhistorisk Museum i København. Og så skal gamle KUA endegyldigt rives ned!

Humanisterne, teologerne og juristerne fra indre by skal derefter rykke ind i et bæredygtigt miljø baseret på en vis grad af materialegenbrug fra det gamle betonanlæg, som paradoksalt nok nåede at blive langt mere populært end det nye KUAs fællesområder og undervisningslokaler.

Endelig er der afsat seks mia. kr. til at renovere 600.000 kvm laboratorier rundt om i landet, så udenlandske forskere kan blive fristet af miljøet.

Miljø og meter

Ministeriet forvalter to millioner kvm. universitet. Universiteterne er ikke selvejende. Men Videnskabsministeren vil udtrykkeligt hellere snakke om miljø end om kvadratmeter. Og når det så uundgåeligt drejer sig om kvadratmeter, da hellere om at udnytte arealerne optimalt end om at rutte spatiøst med pladsen. Forestillingen er groft sagt, at når der er tryk på udnyttelsen, så er der også miljø. Og med nutidige tætte samværs- og opholdsformer er det ikke svært at se viden-delingen for sig i myldrende loungemøbler med musik til. Og med stik til elektroniske devices eller opsamling af fælles informationer over det hele. Det er sværere at forestille sig koncentrerede gruppemøder eller enkeltforskere uden de nødvendige antal kvadratmeter. Og de koster penge! Men hvis man nu ikke stiller sig alt for forhåndsskeptisk, er der store muligheder i tre aktuelle, indbudte arkitektkonkurrencer om bygningsanlæg, sportspark og trafik i bydelen Nørre Campus. Med international deltagelse og etapedeling i bedømmelserne.

To er allerede udskrevet. Den tredie følger om en måned.

Del og helhed

Panum Instituttet skal udvides i højden og lidt i bredden med ialt 30.000 kvm.

Niels Bohr Science Park er i alt fald navnemæssigt en nydannelse for et samspil mellem kommende og eksisterende institutter og institutioner, som skal have 45.000 ekstra kvadratmeter.

Og til at holde sammen på det nye og det gamle er der udskrevet konkurrence om en overordnet helhedsplan for Nørre Campus.

Området er nemlig stærkt trafikbelastet og strækker sig i vifteform mellem Nørrebro og Fælledparken - med Jagtvej, Øster og Nørre Alle som vinkelmålere. Her indenfor ligger både Rigshospitalet med Panum, det farmaceutiske, natur- og sundhedsvidenskabelige fakultet, biocentre og et kommende Niels Bohr Institut til erstatning af det gamle på Blegdamsvej. Ideelt havde det naturligvis været at gennemføre konkurrencen om helhedsplanen før end de to andre om mindre og adskilte delområder.

Men sådan spiller klaveret åbenbart ikke, og det skal nok give problemer for de projekterende og dermed i sidste ende for bygherrene (og -damerne) i fakulteter og ministerium.

Viden og vækst

Der er både yngre og ældre tegnestueteams blandt de prækvalificerede. Og der bliver lagt vægt på, at både økonomi og tidsrammer skal overholdes. Det grønne aspekt går igennem alle niveauer. Lige fra Fælledparken som kommende sundhedspark mellem hospital og fakulteter, til den enkelte bygnings teknik, indeklima og energiforsyning. Synergien mellem bydel, universitet og erhverv er en anden hensigt med campusforestillingerne.

Det er udtrykkeligt tanken om viden som vækstpotentiale, der skal drive værket og samfundsøkonomien. Det gælder alle de tilgodesete universitetscentre, både i udkanten af Ålborg, Roskilde, Esbjerg og Odense. Centralt i Århus, eller i det campus-opdelte København.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu