Læsetid: 4 min.

Krisen gør danskerne mere lige...

...men fattigdommen stiger. Krisen har kun udlignet indkomst-forskellene - der er flere af dem på bunden
4. marts 2010

Hvis du har mistet værdi i din lejlighed, kan du i stedet glæde dig over, at du har været med til at gøre Danmark til et lidt mere lige land at leve i. Men det kan de 200.000 danskere, der er direkte fattige, nok ikke bruge til meget. En ny analyse fra Finansministeriet viser, at Danmark nu er det land i OECD med mindst indkomstskævhed. Danmark er altså det land, hvor der er færrest med indkomster, der er mindre end 50 procent af gennemsnittet i befolkningen. Antallet af personer med en indkomst, som ligger under lavindkomstgrænsen fra år 2000, er faldet med 16.000 personer, viser analysen.

Samtidig - og i umiddelbar skærende kontrast - viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) offentliggjort i går, at der er over 200.000 fattige i Danmark - en stigning på knap 30.000 på et år og dermed den største årlige vækst i antallet af fattige i nyere tid. Der er siden 2001 blevet i alt 50 procent flere fattige, konkluderer AE. De har fremskrevet tallene til 2010, og fattigdommen forbliver den samme: 200.000 personer - ikke medregnet de studerende.

»Det rekordhøje fattigdomsniveau har bidt sig fast«, konkluderer chefanalytiker Jonas Schytz Juul i Politiken.

Undersøgelsen læner sig op af OECD's definition, som viser en relativ fattigdom: En fattig er i den forståelse en, der tjener mindre end halvdelen af den midterste indkomst i samfundet.

Boligprisen

Hvordan kan de to ting passe sammen? Analysen fra Finansministeriet dækker perioden indtil 2007, og ser man på årene op til, medgiver den, at indkomstforskellene har været stigende siden 1994. Men ministeriet konkluderer, at det især var på grund af stigende ejendomspriser og udviklingen i aktieindkomsterne. De seneste to år er der så sket noget, der vil få billedet til at ændre sig.

I 2008 og 2009 betød finanskrisen og faldet på ejendoms- og aktiemarkedet en reducering af indkomstforskellene. Der er altså flere, der er rykket 'ned'. Der er derfor en stigning i lavindkomstgruppen på cirka 35.000 personer i forhold til 2006. De var rykket 'unaturligt' hurtigt op som følge af stigningen i de offentlige ejendomsvurderinger.

Det øgede i en periode gruppen med gennemsnitlige indkomster, da de, der før kun havde den værdi, som lønposen udgjorde, pludselig blev velhavende på papiret. Ifølge ministeriet forventes det, at de faldende ejendomspriser, der for alvor slog igennem i de offentlige vurderinger i 2009 vil udligne det.

De fattige

Men det handler også om, hvem man tager med i gruppen. AE tager ikke de studerende med. Det gør Finansministeriet. Rapporten konkluderer, at lavindkomstgruppen i 2007 udgjorde 5,7 procent af befolkningen, svarende til cirka 300.000 personer. Ifølge ministeriet består gruppen primært af studerende, mindre erhvervsdrivende og unge arbejdsløse på vej i job. De har ifølge ministeriet en stor mobilitet. Omkring halvdelen af personerne i lavindkomstgruppen i et givet år er ude af gruppen året efter, finder ministeriet.

Når man måler indkomstforskelle, bruger man den såkaldte Gini-koefficient, opkaldt efter den italienske statsmand og statistiker Corrado Gini. I det tænkte tilfælde at man havde et land - eller, lad os være vilde; en verden - hvor alle havde lige meget, ville Gini-koefficienten være nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil Gini-koefficienten være, maksimalt 1. Den siger derfor ikke noget om fattigdom. Man kan godt have en større gruppe utrolig fattige mennesker, uden at det giver et stort udsving, så længe de fleste ligger tæt på hinanden. Det diskuteres ofte, hvad man i det hele taget kan læse udfra Gini-koefficienten. Danmark og Albanien, har for eksempel stort set den samme ulighed/lighed i Gini-koefficienter med henholdsvis 0,24 og knap 0,27. Til gengæld er den gennemsnitlige indkomst i dollar på henholdsvis 37.100 og cirka 6.000. Og det siger nødvendigvis heller ikke noget om et samfunds stabilitet.

For eksempel har USA og Rwanda målt i Gini-koefficient stort set samme indkomstulighed: 45 i USA og 46,8 i Rwanda. Rwandas økonomi ligger nummer 213 i verden.

Kriseeffekter

Uanset hvad man mener om lighed, er det interessant, hvad en høj økonomisk vækst og pludselige bump på vejen betyder for indkomstfordelingen. Ønsker regeringen at please vælgerne, er der noget, der tyder på, at de skal krydse fingre for, at den forventede indkomstudligning faktisk også slår igennem, samt satse på en målrettet indsats i forhold til Danmarks fattigste.

I hvert fald viste en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 sidste år, at 59 procent af de adspurgte mente, at den økonomiske forskel mellem rig og fattig skal reduceres. Samtidig forventede 68 procent, at uligheden ville blive større i de kommende år. I morgen skyder socialminister Benedikte Kiær det europæiske fattigdomsår i gang ved en konference. Hun skal måske huske på, at økonomisk tilbageslag muligvis på kort sigt betyder større lighed, fordi faldende boligpriser og afkast på investeringer primært rammer de mere velhavende. Men det ændrer ikke på forholdene for de danskere, der er faldet igennem. Måske kan de studerende til dels udviske dem i statistikken, men de er derude uanset hvad.

I Danmark er vi lige. Men nogle er altså en hel del mere lige end andre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rachel Henderson

Hvis Gini koeeficienten maksimalt kan være nul, som der står, forstår jeg ikke flg. sætning:
"For eksempel har USA og Rwanda målt i Gini-koefficient stort set samme indkomstulighed: 45 i USA og 46,8 i Rwanda."