Læsetid: 4 min.

Kroppens lyster

Har paven og Jesper Langballe alligevel fat i en lang ende?
27. marts 2010

Mange mennesker taler for tiden med stor bekymring om seksualitet. Misbrug, overgreb, perversion og sygdom hører til dagens ord.

Der findes uden tvivl fænomener, som man med rimelighed kan betegne som seksuelle sygdomme. Men mange af de betegnelser, der bruges, når man vil klassificere noget som seksuelle sygdomme, perversioner og forstyrrelser, er opfundet i sidste halvdel af 1800-tallet. Det er den periode, hvor lægevidenskab, psykiatri og psykologi søgte at gøre sig til den endegyldige autoritet over menneskers sjæleliv, inklusive deres kærlighed, lyst og liderlighed.

Vi ved nu, at dette skete i en kamp mod datidens teologiske og juridiske idéer. Og måske var konsultationsværelset og hospitalet i nogle henseender et rarere sted at opholde sig end fængslet (om helvede ved vi lidet). Men de gamle medicinske ideologier holder ikke uden videre for en kritisk betragtning. Der er forhåbentlig ikke længere nogen, der fortæller børn, at onani fører til rygmarvstæring; men det er overhovedet nødvendigt at gøre sig fri af de gamle blandinger af lægevidenskab og moralisme.

Fristelser fra djævelen

På den måde kan paven og Langballe måske have fat i en lang ende. Hermed er dog intet ondt ordspil intenderet. Når den katolske kirke har så svært ved at tage afstand fra det, lægevidenskaben og psykologien kalder 'pædofili', er det måske ikke blot for at beskytte sig mod kritik. Det er ikke utænkeligt, at den simpelthen ikke forstår den moderne psykiatriske og psykologiske tankegang, som den blev etableret i 1800-tallet. For den katolske kirke er de former for seksualitet, der overskrider det almindelige heteroseksuelle samleje, måske snarere fristelser fra djævelen, som ethvert menneske i princippet kan falde for. Og som kun den faste gudstro kan værne imod, suppleret af kirkens Wunderkur mod alt ondt: bekendelse, bodsøvelse og tilgivelse.

Tilsvarende med Jesper Langballe. Han har ganske vist uden videre overtaget den medicinske ideologis lære om den medfødte homoseksuelle. Men han er i øvrigt aldeles fløjtende ligeglad med alle krav om videnskabeligt belæg for sin supplerende ide: at der også er en kategori af mode-homoseksuelle, som i livslede søger pirring. Her taler Moralen, og det gør den lige ud og på djærvt dansk. Dog ikke en hvilken som helst moral, men en der - som altid hos de himmelske fætre - er så godt som givet af Gud, hvis bare man kan bilde sig ind, at den har været der længe nok. Både den pavelige og den langballeske (atter intet ondt ordspil intenderet) holdning er således forfriskende queer.

Det er dog ikke ensbetydende med, at disse kristelige ideologier uden videre har ret. Men måske det kunne være på tide atter at unddrage sig lægevidenskabens og psykologiens herredømme, og tale anderledes, og menneskeligt, om det seksuelle. Først og fremmest, kan man mene, er det passende at betragte menneskers seksuelle lyster ud fra et eksistentielt, æstetisk og etisk perspektiv. Fra et sådant standpunkt er det, man kaldte perversioner eller afvigelser, i stedet nydelser ved væren-i-verden, det vil sige ved den kropsligt-sanselige væren med kroppe, væsener og ting. Sådanne nydelser kan med rimelighed opdeles ud fra deres særlige lystkvaliteter - men ikke ud fra deres angivelige 'ætiologier', 'symptomatologier' eller 'prognoser'.

Klassifikationskriterier

Ud over de æstetiske inddelinger er der andre relevante klassifikationskriterier. For det første om lysterne bør være acceptable. En brugbar ledetråd er, om nydelserne er samtykkende eller ej, altså om parterne er indforståede med dem. Men i dette kriterium må også indgå et andet, i al fald for voksne mennesker: nemlig lyst ved forførelse og ved at blive forført. Lysten kan nemt forsvinde, hvis parterne altid skal 'forhandle' verbalt og på forhånd etablere en slags kontrakt om, hvad der kan gøres.

For det andet rejser der sig det spørgsmål, om nydelserne er teknisk problematiske eller ej. Amputation af et ben eller fjernelse af genitalierne kan ganske vist være en lystfyldt drøm for nogle, måske også en lystfyldt realitet - i det mindste for en tid. Sådanne indgreb er dog svære eller umulige at omgøre og desuden kostbare. Imidlertid bør vi gøre os klart, at det ændrer sig meget hurtigt, hvad der er teknisk problematisk.

For det tredje rejser sig spørgsmålet, om nydelserne er mulige praktisk-socialt. Med andre ord: Er det muligt at finde andre mennesker til disse spilleriske, sanselige, ekstatiske præferencer; andre mennesker som vil lege med i dette særlige spil og dele denne specifikke fornøjelse? Dette problem er dog svindende med udbredelsen af de elektroniske medier, ikke mindst internettet.

Den enkeltes ansvar

Endelig skal sådanne sanselige fornøjelser vel i et vist omfang indpasses i andre dimensioner af livet. Jeg kunne foreslå, at man her orienterer sig efter fire kriterier: Kropslig lyst, eksistentiel rigdom, etisk forpligtelse for de nærmeste og moralsk engagement for det større samfund. Ikke moralisme, som er den holdning, at menneskers livsudfoldelse skal reguleres i detaljer af store magtinstanser. Men moral og etik, som har at gøre med den enkeltes ansvarlighed for sine lyster og handlinger i forholdet til sig selv og sine omgivelser.

Og à propos djærv dansk tale. En af psykologiens nye opfindelser er 'sygelig sexafhængighed'. Men måske er den angiveligt syge snarere en gris, en glad amatør, en virtuos, en lækkermund, en libertiner, en læg ekspert, en grovæder eller en ekvilibrist? Måske er hun snarest særligt kyndig, har en god appetit og tager for sig af livets glæder?

Glædelig påske!

Henning Bech er professor, dr.scient.soc. ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han har nylig udgivet bogen 'En introduktion til seksualitetsforskning'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu