Læsetid: 2 min.

'Livslange ydelser truer kulturpolitikkens legitimitet'

En meningsmåling viser, at flertallet af danskerne vil have afskaffet de livsvarige ydelser til kunstnere. Og den kritik skal tages alvorligt, hvis ikke man skal miste kulturpolitikkens legitimitet, mener Venstres kulturordfører Troels Christensen
16. marts 2010

Statens Kunstfond uddeler hvert år omkring 25 millioner i såkaldt livslang ydelse til 275 kunstnere som tak for deres bidrag til den danske kultur. Men det synes 55 procent af danskerne er en dårlig idé, viser en undersøgelse som Greens Analyse- institut har lavet for Børsen. Og det er helt forståeligt, at danskerne stiller spørgsmålstegn ved ordningen, mener Venstres kulturordfører Troels Christensen:

»Det er ret og rimeligt, at vi hædrer dem, der gør noget sublimt i det her land. Men spørgsmålet er, om den nuværende ordning er den korrekte måde at gøre det på. Det er vigtigt at finde nogle ordninger, der tager kritikken alvorligt. For eksempel ved at sætte loft over, hvornår man kan modtage livsvarige ydelser. Eller ved at lave vækstpuljer i stedet, så dem der kommer ud fra billedkunstskolerne kan lære noget om driftsøkonomi og bundlinjer, så de kan klare sig som selvstændige. Det ville der være mere fremdrift i,« siger han.

-Vil du afskaffe de livslange ydelser?

»Jeg vil ikke på forhånd sige, at de skal afskaffes, for jeg synes først, vi skal tage debatten om dem med de kunstneriske miljøer. Men vi skal have så meget ud af vores kulturpenge som muligt, og jeg vil som udgangspunkt hellere give penge til noget der spirer og gror, end noget der allerede har vokset sig stort,« siger Troels Christensen.

Ifølge kulturordføreren truer det kulturpolitikkens legitimitet, at der hele tiden er debat om de livsvarige ydelser. Også selvom noget af modstanden bygger på, at folk ikke kender til støttens sammensætning.

»Folk ved ikke, at støtten er indtægtsreguleret. Men det er også signalet i det, som folk har svært ved at forstå. At ydelsen bare er der for evigt. Det har jeg også selv svært ved at forstå, for det hører i min verden mere til i 1960'erne og 1970'erne. Vi lever altså i en mere dynamisk tid i dag,« siger han.

»Det er vigtigt, at der i den brede befolkning er en opbakning til de penge, vi bruger på kultur og kunst. Jeg brænder for så gode vilkår til kulturen som muligt, men jeg ved også, at hvis legitimiteten ikke er til stede, kan vi ikke vinde gehør for at skaffe ordentlige forhold for kulturen. Når befolkningen bliver økonomisk pressede og oplever at krybben er tom, så vil de fokusere på de guldrandede historier om kunstnerne. Også selvom den debat er skæv«.

- Hvordan kan det skade legitimiteten, når det er så få penge, det drejer sig om?

»Når noget bliver blæst op, kan alene signalet være med til at sætte alle gode kunstnere og kulturpersonligheder i et dårligt lys. Det vil da være pokkers synd, hvis sådan nogle småpenge er skyld i, at de brede masser får en helt forkert indstilling til noget så vigtigt, som at vi har gode kreative miljøer«.

Serie

Seneste artikler

  • Ammitzbøll: 'Test er ikke racehygiejne'

    11. maj 2010
    Det er forældrenes ret at vide, hvilket køn deres barn har. Hvis politikerne forbyder kønstest, burde de gøre abort helt forbudt, mener Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance
  • 'Spredning gavner sproglig udvikling'

    27. april 2010
    Daginstitutionspladserne i Københavns Kommune skal i højere grad fordeles efter social og sproglig baggrund, mener SF's Børne og - ungeordfører i København Trine Schaltz
  • 'En dårligere skole for eleverne'

    23. marts 2010
    Formanden for Danmarks Lærerforening er ikke tilfreds med udsigten til stillingsnedlæggelser blandt Danmarks lærerstab. Han mener, det bl.a.vil betyde skolelukninger
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu