Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mærsk fik historisk kriselussing

Bundlinjen bløder hos Mærsk, der fik et historisk underskud på 5,5 mia. kr. Krisen sendte omsætningen ned med 21 procent
Mærsk har haft et år, hvor for mange af selskabets skibe har ligget stille, og det faktisk har kostet penge for Mærsk at sende containere verden rundt.

Mærsk har haft et år, hvor for mange af selskabets skibe har ligget stille, og det faktisk har kostet penge for Mærsk at sende containere verden rundt.

Keld Navntoft

Indland
5. marts 2010

Krisen sendte omsætningen ned i stort set alle Mærsk-forretninger. Den lave oliepris tærede på olie- og gasforretningen, og overkapacitet og lave fragtrater sendte containermarkedet til tælling. Det er en cocktail, der i 2009 gav olie- og rederigiganten A.P. Møller-Mærsk en historisk blødende lussing. Underskuddet blev 5,5 milliarder mod et overskud året før på 17,5 milliarder kroner.

Der var ingen hjælp til bundlinjen ved salg af skibe, som kun indbragte 900 millioner kroner i 2009 mod 4,7 milliarder sidste år.

Resultatet blev skabt på baggrund af en nedgang i omsætningen på 21 procent til 260 milliarder kroner.

Forventer overskud i år

Med nogen usikkerhed forventer A.P. Møller-Mærsk at kunne vende underskuddet til et lille overskud i år, men denne udmelding reddede ikke aktien på fondsbørsen, der blev sendt 1700 kroner ned til kurs 42.090 - et fald på 3,88 procent.

Aktionærerne vil mærke krisen, idet de kun vil få udbetalt 325 kroner i udbytte per aktie, hvilket er en halvering i forhold til de foregående år.

Topchef hos A.P. Møller-Mærsk Nils Smedegaard Andersen betegner året som »usædvanligt« med historisk lave fragtrater og lav efterspørgsel.

Krisen udløste spare- og effektiviseringsrunder blandt de 115.000 medarbejdere i A.P. Møller-Mærsk, der er aktiv i over 130 lande. Besparelserne er opgjort til 10 milliarder danske kroner. Men det koster også at skille sig af med medarbejdere. Koncernen brugte godt en milliard på fratrædelsesgodtgørelser. Containerforretningen er smertensbarnet, men også olie- og gasforretningen led i 2009. Produktionen var på niveau med 2008, men de lave oliepriser sendte omsætningen ned.

Går det sløjt for erhvervslivet, smitter det også af på den danske statskasse. I 2009 betalte A.P. Møller-Mærsk 7,9 milliarder kroner i skat til den danske statskasse. Det er en halvering fra 14,3 milliarder kroner året før. Ud af de 7,9 milliarder skattekroner udgør kulbrinteskatter og overskudsandelen fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen 5,4 milliarder kroner mod 10,1 milliarder året før.

De samlede skattebetalinger for hele A.P. Møller-Mærsk, der er aktiv i mere end 130 lande, var på 20,4 milliarder kroner i 2009 mod 35,3 milliarder året før.

2009 blev et rædselsår for containerrederiet Maersk Line, der er verdens største. Det A.P. Møller-Mærsk-ejede rederi har tabt 11 milliarder kroner. Det skyldes krisen, overkapacitet i markedet og at containerrederierne har måttet sende penge med hver container, de fragtede rundt i verden. Fragtraterne har ganske enkelt ikke kunnet dække omkostningerne. De har ligget 28 procent under niveauet for 2008.

Kritiske udsigter

Selv om Nils Smedegaard Andersen ser lidt lysere tider for containerrederiet, vil han ikke gætte på, hvornår koncernen får bugt med underskuddet i containerforretningen.

»Jeg tør ikke sætte årstal på, men jeg tror, at vi skal på den anden side af 2011, siger Nils Smedegaard Andersen, der kalder resultatet for ikke tilfredsstillende.

Generelt har verdens containerrederier tabt 20-30 milliarder dollar i 2009. Under krisen har Maersk Line satset på kundeservice i stedet for vækst, og det har givet pote.

»For os er det vigtigt, at vores indtjening er forholdsvis bedre end konkurrenternes. Vi har mindre tab per container end konkurrenterne, og vi bliver blandt de første, der kommer til at tjene penge, når markedet bliver rimeligt godt,« siger Smedegaard Andersen.

Nøglen til bedre indtjening er, at forbrugerne i Europa og USA igen får mod på at bruge penge. Men denne udvikling ser Mærsk-chefen ikke lige henne om hjørnet.

»Et varigt opsving er ikke realistisk, før forbrugerne igen begynder at forbruge og efterspørge importvarer, og det ser vi ikke rigtig nogen tendenser til. I 2010 ser vi ikke noget væsentligt opsving,« siger Nils Smedegaard Andersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her