Muligheden for at søge aktindsigt og offentlighed i forvaltningen er et af mediernes vigtigste arbejdsredskaber. Alligevel er der ingen af de medievirksomheder, Information har været i kontakt med, som har benyttet sig af retten til at udarbejde et individuelt høringssvar til Offentlighedskommissionens forslag om en ny offentlighedslov.
»Vi har valgt at lade Danske Dagblades Forening (DDF) repræsentere os i den her sag. Og vores repræsentanter i DDF har kæmpet så langt, de kunne komme med at få vores synspunkter igennem. Men det er ikke alt, der er kommet derhen, hvor jeg gerne ville,« siger Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske Tidende.
Da betænkningen blev offentliggjort i november sidste år, var Lisbeth Knudsen en skarp kritiker af en række af kommissionens forslag. Alligevel har chefredaktøren ikke fundet det nødvendigt at skrive et selvstændigt høringssvar.
»Den offentlige debat om den her type emner kan være vigtigere end mediernes høringssvar,« siger hun.
Også resten af de medievirksomheder, Information har været i kontakt med - heriblandt Jyllands-Posten, TV 2, DR, Kristeligt Dagblad, Information - har ladet Danske Mediers Forums fælles høringssvar, der repræsenterer DDF, tale deres sag.
Ifølge Danske Mediers Forums høringssvar er Offentlighedskommissionens betænkning »et lovudkast med mange gode tiltag til øget åbenhed«.
»Det fremsendte lovudkast har - når der bortses fra enkelte skønhedspletter - klart potentialet til at styrke offentlighedsprincippet,« lyder konklusionen i høringssvaret.
Men høringssvaret tager eksempelvis ikke afstand fra den omstridte paragraf 24 i Offentlighedskommissionens betænkning, der vil betyde en væsentlig indskrænkning i journalisters mulighed for at kigge ministeriernes arbejdsdokumenter efter i sømmene.
Hvis den bliver vedtaget, vil det konkret betyde, at alle ministerier, styrelser og direktorater gøres til én myndighed, hvorefter udvekslede dokumenter som udgangspunkt kan holdes uden for mediernes ret til aktindsigt.
Heller ikke Danske Specialmedier, brancheorganisation for danske fagblade, tidsskrifter og specialmagasiner, ser nogen grund til, at deres medlemmer sender individuelle høringssvar.
»Når vi har en fælles holdning i Danske Mediers Forum, fremlægger vi den også sammen. Vores erfaring er, at gennemslagskraften ikke bliver større des flere høringssvar, der bliver afgivet. I sager, hvor vores medlemmer deler synspunkt, sender vi derfor et fælles høringssvar,« siger direktør i Danske Specialmedier Christian Kierkegaard.
Forsømt mulighed
Mark Ørsten, studieleder på journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, undrer sig over, at medierne ikke sender individuelle svar.
»Jeg mener ikke, at medierne ville skade sig selv ved at sende individuelle svar til kommissionen. På den måde kan man jo også give udtryk for særpunkter, der ikke nødvendigvis stemmer overens med den fælleserklæring, som mediernes forbund har sendt til kommissionen,« siger Mark Ørsten.
