Med mere olie skal olieæraen fordrives

»En betydelig del af de kendte forekomster af fossilt brændsel skal forblive i jorden i princippet til evig tid.«

Der er ifølge de hjemlige økonomiske vismænd med al sandsynlighed nødvendigt, hvis den globale opvarmning skal bremses inden smertegrænsen på to grader nås.

Vismændene giver oplysningen i deres aktuelle redegørelse til Det Miljøøkonomiske Råd, og de har den fra et hold af fremtrædende klimaforskere, som sidste år i tidsskriftet Nature offentliggjorde et grundigt studie af menneskehedens klimamæssige råderum.

»Udledning af den CO2, der er indeholdt i alle de kendte fossile energireserver, ville føre til en voldsom overskridelse af det CO2-budget, der er tilladeligt, hvis vi skal blive under to grader,« skrev forskerholdet i Nature.

»Skal vi holde opvarmningen under to grader, kan vi i tiden frem til 2050 ikke afbrænde og udlede CO2 fra mere end en fjerdedel af de økonomisk tilgængelige fossile brændsler og på sigt kun en lille brøkdel af de kendte fossile energireserver,« præciserede en af forskerne, fysiker og medlem af FN's Klimapanel Bill Hare fra det tyske Potsdam Institute.

Spørgsmålet er hvilke fossile energireserver, der skal forblive i undergrunden. Svaret er: I hvert fald ikke de danske reserver af olie og gas i Nordsøen.

Der er således enighed mellem regeringen, Socialdemokraterne, Mærsk Olie og Gas, DONG Energy og andre hjemlige aktører om, at det gælder om at hive mest mulig olie og gas op af havbunden. Og ifølge Socialdemokraterne gerne med mere statsstøtte til olieselskaberne, hvis det kan forøge indvindingsgraden. Som det lyder i Socialdemokraternes energipolitiker Kim Mortensens logik:

»Der går 25-30 år, før vi kan være forsynet med vedvarende energi i el- og varmesektoren og endnu længere tid i transportsektoren. Så det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke skal bruge olien. Det er et spørgsmål om via olien at skaffe finansiering til den omstilling til vedvarende energi, vi skal foretage.«

Jo mere olie, der kan udvindes, sælges og afbrændes, desto hurtigere bliver der råd til de grønne teknologier, der kan gøre det overflødigt at udvinde, sælge og afbrænde olie.

Den dagsaktuelle vurdering af de danske reserver i Nordsøen er, at der er 200 mio. kubikmeter olie tilbage.

Afbrændes det alt sammen, vil det tilføre atmosfæren over 500 mio. ton CO2, hvilket er 10 gange Danmarks årlige udledninger i dag.

Olieudvindingen toppede i 2004 med en årsproduktion på 22,6 mio. kubikmeter og har siden været for nedadgående med en produktion sidste år på ca. 15 mio. kubikmeter.

Danmark har været selvforsynende med olie i 17 år, men allerede om otte år er dét slut, og fra da af bliver vi igen netto-olieimportør, vurderer Energistyrelsen.

Perspektivet er nogenlunde det samme for naturgassen, og det betyder, at både statens indtægter og betalingsbalancen år for år vil blive forringet. Allerede i 2013 vil begge poster være forringet med i størrelsesorden 10 mia. kr.

Med mindre altså man kan klemme endnu mere af det fossile guld ud af lagene under havbunden i Nordsøen...

'Masser af olie'

»Vi håber, at det vil vare ved længe endnu,« sagde vicedirektør Anne Højer Simonsen, Energistyrelsen, da hun i sidste uge talte om det danske olie-gas-eventyr i Nordsøen ved et symposium arrangeret af Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og afholdt hos Mærsk Olie og Gas på Esplanaden i København.

»Der er masser af olie i Nordsøen«, lød overskriften på invitationen. Og sådan er det. Godt nok er der ifølge Energistyrelsen allerede produceret omkring 340 mio. kubikmeter olie og kun de nævnte 200 mio. kubikmeter kendte reserver tilbage. Men oplysningen dækker over, at der i kalklagene under havbunden faktisk er meget mere olie, som det blot ikke med dagens teknik er muligt at udvinde. Dette er del af den samlede olieressource, til forskel fra den i dag tilgængelige oliereserve. Som Energistyrelsen skriver i rapporten Danmarks olie- og gasproduktion '08:

»I dag er der produceret ca. 20 pct. af de kendte ressourcer i den danske undergrund. Det forventes, at der kan produceres mindst seks pct. yderligere, hvilket vil efterlade godt 70 pct. af olieressourcerne i undergrunden.«

»Denne resterende del af olien betragtes som svær eller umulig at producere med den produktionsteknologi, der anvendes i dag,« fastslår styrelsen.

Om end det ville være helt i overensstemmelse med klimaforskernes appel at lade de 70 pct. blive under havbunden, er det tilsyneladende et ubærligt perspektiv for både den danske stat, Folketingets flertal og olieselskaberne.

»Endskønt vi er ledende i verden med vedvarende energi, har vi ikke i sinde at lade vore olie- og gasressourcer i Nordsøen gå til spilde,« sagde Anne Højer Simonsen på ATV-mødet.

»Vores håb om at finde nye felter er ikke særlig stort, så vi retter i højere grad opmærksomheden mod brugen af ny udvindingsteknologi i de eksisterende felter.«

Perspektivet er, at blot én procents forbedring af indvindingsgraden - fra dagens ca. 23 til 24 pct. - ville give ekstra olie til en værdi af 50 mia. kr.

Kunne man komme helt op på 50 pct., er det 1.000 mia. ekstra kroner og mange ekstra arbejdspladser, påpeger Kim Mortensen (S), valgt til Folketinget i offshore-byen Esbjerg.

Besværlig kalk

Problemet i den danske del af Nordsøen er, at udvindingseventyret overvejende foregår i kridtlag i et par kilometers dybde.

Olien er fra undergrunden sivet op i kalken, hvor den klistrer fast i de bittesmå porer i kalken. Der skal derfor mere tryk på her end i f.eks. de norske sandstensforekomster for at få olien fri.

»Vi startede med at injicere vand i boringerne i 1988,« forklarede Anders Dam-gaard, vicepræsident for olieudvinding hos Mærsk, på ATV-mødet.

Ved at pumpe vand under tryk ind i oliefelterne presses en større andel af olien ud af kridtlagenes kalkstrukturer og hen mod oliebrøndene. I takt med at den lettest tilgængelige olie bliver udvundet, skal der imidlertid mere vand og større tryk til for at opretholde samme produktion.

I de første to årtier efter starten i Nordsøen kom der lige så meget olie op fra felterne, som der blev pumpet vand ned. I dag bliver der pumpet tre kubikmeter vand ned for hver kubikmeter olie, der produceres.

Det indebærer også øget besvær med efterfølgende at separere olie og vand, og facit er højere omkostninger og højere energiforbrug.

»Som felterne bliver ældre, vil energiforbruget pr. produceret tønde olie derfor stige,« konstaterer Energistyrelsen.

»De geologiske og tekniske forhold betyder, at det er vanskeligere, dyrere og mere energikrævende at indvinde kulbrinter i den danske del af Nordsøen sammenlignet med Storbritannien og Norge.«

»En målsætning om at forøge indvindingsgraden (...) vil således stå i modsætning til et mål om løbende at reducere energiforbruget pr. produceret tønde olie,« erkender styrelsen.

Statsmidler til oliefirma

Forhåbningerne om at øge indvindingsgraden knytter sig til overvejelser om at injicere CO2 i undergrunden som middel til at presse mere olie ud samt til nanoteknologisk forskning, der måske kan gøre det muligt at ændre selve kalkens struktur, så olien flyder friere (se særlig artikel til højre).

Men der er mildest talt ingen lette veje frem. Uanset teknik vil større olieudbytte forudsætte større energiforbrug pr. tønde olie og dermed højere omkostninger og større udledninger af CO2 til atmosfæren.

I dag indebærer olie- og gasproduktionen i Nordsøen i sig selv en klimabelastning på godt to mio. ton CO2 om året i form af det fossile energiforbrug til at drive produktionsanlæggene plus sikkerhedsmæssig afbrænding af gas på platformene.

»Det må forventes, at den totale CO2-emission fra DUC's offshore-anlæg vil stige i de kommende år på grund af stigende energiforbrug i forbindelse med produktion fra de eksisterende felter,« skriver Mærsk selv i sin Miljøstatusrapport fra 2008.

Ikke desto mindre forenes mange kræfter om at strække det danske Nordsø-eventyr længst muligt.

Kim Mortensen havde i onsdags kaldt klima- og energiminister Lykke Friis (V) i samråd om sagen i Folketingets energiudvalg.

»Jeg ser gerne en national handlingsplan for at hæve udvindingsgraden op i nærheden af 50 pct. Jeg synes, regeringen læner sig for meget tilbage i forhold til, hvor mange penge der er på spil her,« siger Kim Mortensen, der ønsker flere statslige midler til et samarbejde med olieselskaber og forskere om at tvinge mere olie frem.

Det fremgik af samrådet, at Lykke Friis er lige så opsat på en øget olieudvinding, men ikke indstillet på, at staten skal betale mere.

»Mulighederne for at tjene penge på at øge indvindingen er så store, at jeg ikke mener, at der er behov for en statslig økonomisk støtte til området,« sagde ministeren.

Med dagens oliepris er det således oliereserver til en salgsværdi af 600 mia. kr., der endnu ligger og frister i havbunden under Nordsøen.