Note
Læsetid: 1 min.

Mindre rokade end ventet i Venstre

Indland
2. marts 2010
Ifølge Ritzaus oplysninger har Venstres nye gruppeformand, Kristian Jensen, opgivet at komme igennem med ønsket om at kaste alle ordførerskaberne op i luften og - om nødvendigt - at tvinge uønskede ordførere væk fra deres poster

Ifølge Ritzaus oplysninger har Venstres nye gruppeformand, Kristian Jensen, opgivet at komme igennem med ønsket om at kaste alle ordførerskaberne op i luften og - om nødvendigt - at tvinge uønskede ordførere væk fra deres poster.

Kristian Jensen bad alle folketingsgruppens medlemmer om at ansøge om ordførerposterne. Og alle poster var spil, understregede han.

Det medførte imidlertid et oprør blandt den ældre generation i folketingsgruppen, som tidligere - under daværende gruppeformand og nuværende transportminister Hans Christian Schmidt - udgjorde en magtfaktor, der i visse tilfælde endda turde sætte sig op mod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Selv om alle nu - udadtil - synes at være tilfredse, så har forløbet blandt den ældre generation efterladt en »bitterhed som vil smitte af lang tid fremover«, som et folketingsmedlem udtrykker det.

Den endelige konstituering folketingsgruppen foregår på et gruppemøde tirsdag. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her