Nyhed
Læsetid: 1 min.

Minister skal forklare Novo-indtog på KU

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen skal redegøre for Novo Nordisks indtog på Københavns Universitet med omkring 20 medarbejdere og en stor pose penge
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen skal redegøre for Novo Nordisks indtog på Københavns Universitet med omkring 20 medarbejdere og en stor pose penge
Indland
31. marts 2010

En samlet opposition kræver, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) går ind i sagen om Novo Nordisks indtog på Københavns Universitet (KU).

Medicinalgiganten har givet en forskningsdonation på 885 millioner kroner til et nyt diabetescenter på universitetet. Men med pengene følger en vicedirektør og omkring 20 medarbejdere. Netop diabetes er et kerneområde for Novo Nordisk.

- Vi må have ministeren til at redegøre for den konstruktion, som KU har benyttet sig af for at få Novos penge til forskning. Har Novo reelt købt sig til at få blåstemplet deres egen forskning på universitetet, siger SF’s universitetsordfører, Jonas Dahl.

Information skriver, at vicedirektør i Novo Oluf Borbye Pedersen bliver én af de fem centerledere, og at stillingerne til de medarbejdere, han tager med sig, ikke skal slås op.

- Vi må sætte spørgsmålstegn ved, om det kan have sin rigtighed, at Novo flytter 20 medarbejdere ind, uden at stillingerne bliver slået op. Derfor vil jeg gerne have en redegørelse fra ministeren om, hvordan konstruktionen præcis hænger sammen, lyder det fra den socialdemokratiske forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, der ellers finder det positivt, hvis private virksomheder i højere grad finansierer universitetsforskningen.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen er fortørnet.

- Efter min opfattelse er der ikke nogen tvivl om, at det er direkte ulovligt, hvis en offentlig institution som Københavns Universitet ansætter en lang række medarbejdere uden opslag, fordi deres tidligere arbejdsgiver har skænket den offentlige institution et pengebeløb, siger Per Clausen

Også De Radikale vil have Charlotte Sahl-Madsen i tale, men partiet vil dog først høre interesseorganisationen Danske Universiteters version af sagen, siger forskningsordfører Marianne Jelved.

/ritzau/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Privat subsidiering af det offentlige, eller privatisering af det offentlige?

Det eneste, der står klart, er at distinktionen mellem privat og offentlig er uklar!

Hvad er det for en aftale?

Hvad får Novo Nordisk ud af at lægge så mange penge og sine folk ind i det offentliges regi?

Med sin egen leder og sine egne soldater sætter Novo Nordisk dagsordenen for et forskningsprogram, der ikke åbner for andre sandsynlige forklaringer på det, end den der identificerer det med selskabets kommerciel interesse.

Regeringen orienterer sig i forvejen ud fra den ideologi, der handler om, at forskningen skal måles på, om den kommer erhvervslivets efterspørgsel i møde.

Er eksemplet med Novo den endelige kapitulation over for denne ideologi; udtryk for den fuldendte reduktion af den offentlige grundforskning til erhvervslivets interesser i at få udviklet de produkter, som det kan leve af at producere og sælge?

Kun når man på forhånd identificerer det offentliges interesser med det private erhvervslivs økonomiske interesser, forsvinder det odiøse i, at selve distinktionen mellem den almene grundforskning og erhvervslivets produktudvikling opløses.

Forudsætningen for at forstå, at der måske ikke er identitet mellem de kommercielle erhvervsinteresser og resten af samfundets behov for økonomisk uafhængig grundforskning, undermineres performativt, når al forskning af ideologiske grund bliver privatiseret, del af det private erhvervsliv.

De uhellige alliancer mellem erhvervslivet, de kommercielle medier, de liberale politiske partier og det liberale erhvervsliv ser ud til at have held i deres slet skjulte bestræbelser på at forene erhvervslivet med den offentlige forskning. Samtidigt fjerner de det videnskabelige grundlag for at kritisere identificeringen af samfundets behov for forskning med erhvervslivets interesser. Selve den liberale ideologi, der handler om at samfundets forskning alene kan måles på sin evne til tilfredsstille og servicere det private erhvervsliv, fjerner med samme bevægelse forudsætningen for en kritik, som ikke i forvejen er underkastet markedets og den liberale ideologis mekanismer.

Forudsætningen for på kvalificeret videnskabeligt grundlag at kunne beskrive, at der ikke er identitet mellem samfundets behov for videnskabelig forskning og erhvervslivets interesser tenderer mod at forsvinde, i takt med at man privatiserer den offentlige forskning, underlægger den erhvervslivets interesser, markedet.

Det liberale marked har ikke behov for at indføre forbudet mod tænkningen eller kritikken af sig selv. Det overlader blot kritikken af markedet til markedet.