Læsetid: 3 min.

Når kapitalen udhules

Hvis man betragter dagbladenes evne til at drive journalistik og dermed producere indhold som en nødvendig kapital, så udhules denne år efter år - ikke bare i Danmark, men i uhyggelig grad i USA, hvor denne kapital er reduceret med næsten en tredjedel på 10 år
26. marts 2010

Forleden var jeg til et møde, hvor en forsker fortalte, at vedkommende var i gang med et projekt til udvikling af forretningsmodeller for journalistik på nettet. Jeg kunne næsten fornemme, at alle omkring bordet i kor og med tilbageholdt åndedræt bad forskeren om øjeblikkeligt at fortælle alle andre, hvis han fandt frem til sådan én.

Problemet er nemlig, at den indtil videre ikke eksisterer. Hverken i Danmark eller i udlandet. Mediernes grundkapital er kapaciteten til at producere journalistisk indhold. Og en omfattende rapport fra sidste uge om nyhedsmediernes tilstand i USA sætter tal på: I det sidste tiår er denne kapital reduceret med 30 pct., eller hvad der svarer til omkring 8,5 milliarder kroner. Den første og mest synlige effekt er et tilsvarende fald i antallet af beskæftigede journalister på alle medier.

Nu skulle man tro, at et så dramatisk fald i antallet af journalister kunne mærkes på antallet af nyheder. Det kan det slet ikke. Tværtimod. I Danmark fastslog forskerne sidste år, at antallet af nyheder er mere end fordoblet på ti år, mens antallet af journalister til at producere dem er konstant. I USA fastslog forskerne i sidste uge, at antallet af 'nyheder' aldrig har været så højt. Der er så mange af dem, at 70 pct. af befolkningen nu har nået kvalmepunktet af nyheds-overfodring. De føler sig - ifølge undersøgelsen - mere 'overvældede end informerede' af nyhedsstrømmen. Fænomenet har skabt et nyt engelsk ord Infobesity, afledt af ordet for en ekstremt overvægtig person. Vi får serveret langt flere nyheder, end vi kan fordøje.

Men så skal begrebet 'nyheder' også kvalificeres. For nyheder er også kommentarer, debatindlæg, blogs, analyser, sure opstød & kloge bidrag samt lån, tyveri og nyversionering af nyheder. Og det er et område i hastig og eksplosiv vækst. I USA er der hundreder af radiostationer - og adskillige kabelkanaler - hvis indhold primært er debatter og kommentarer. Der er 4.700 websites, der indeholder nyheder og nyhedsbårne informationer og ikke mindst blogs, debatter og kommentarer. Antallet er vokset dramatisk. Det samme gør sig gældende i Danmark.

Fælles for dem alle er, at de er baseret på rå-nyheder. Og de kommer stort set alle sammen - viser den amerikanske rapport (og den tidligere danske) - fra de traditionelle medier. Primært aviserne, men også de 'gammeldags' tv-kanaler. En udgiver af en succesrig californisk website fortalte i et radiointerview for kort tid siden, at »uden de traditionelle mediers nyheder ville vi stå uden indhold«. Men med udhulingen af den journalistiske kapital bliver slutresultatet, som 'State of The News Media 2010' udtrykker det: »At vi taler, skriver, blogger og diskuterer mere og mere - om færre og færre ting«.

Fænomenet skyldes primært ændrede brugervaner. Annoncernes flugt fra gamle medier til de nye, vel at mærke ikke-journalistiske medier som Google. Pengene fosser ud af de gamle medier, og i mangel af nye, indbringende forretningsmodeller kan de gamle for tiden kun overleve ved at foretage nødvendige nedskæringer - også i den grundkapital, som er evnen og kapaciteten til at producere nyheder. Den ene af Danmarks to store dagbladskoncerner, Berlingske Media, formåede f.eks. i 2009 at nedskære sine produktionsomkostninger med godt 400 millioner kroner (53 mio. euro) og alligevel præsentere et driftsresultat, der af koncernchef Lisbeth Knudsen betegnes som »utilfredsstillende«.

Situationen i USA nærmer sig et kritisk punkt, fastslår den amerikanske rapport. At det ikke helt er tilfældet i Danmark, kan kun skyldes, at staten hvert år sender 5-6 milliarder kroner i direkte og indirekte støtte til medierne - ikke mindst nyhedsmedierne.

www.stateofthenewsmedia.org

Lasse Jensen, Redaktør af Mennesker og Medier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske skyldes dette at medievirksomhederne har vekslet den journalistiske kapital til kolde kontanter.

Hvis læserne ikke føler de får værdi for deres penge, kan de lige så godt nøjes med de gratis medier.

Fra starten af årtusindende nemlig brugt nettet som en billig måde at skaffe informationer på. Men læserne har selvfølglig fundet ud af at de lige så godt kan gå direkte til kilden, uden filter.
Hvis journalistikken skal overleve, må journalisterne finde nogle af de gamle jorunalistiske dyder frem. Dvs. stille spørgsmål ved systemet og grave.

Betjening af politikere, betjening af økonomiske forhold, betjeningen af journalistisk udvikling og så videre. Men artiklen nævner ikke offentligheden som naturlig præference. Hvor 'i hede hulen' blev dén af?...

Med venlig hilsen

Nåja, så lad os da konstatere, at offentligheden også rummer de politiske modstandere. Og at der med andre ord mangler en stillingtagen til magt-relationer i det rejse anliggende. Så måske man også skulle begynde at kvalificere offentligheden i nærværende sammenhæng. Og der behøver man såmænd ingen modeller, med mindre der er tale om et magt-teoretisk indlæg. Altså forsøget på en art kiggen vilkårerne for al journalistik ud. Men den går ikke Grønberg.

Magt-relationer kan ikke gennemskues uden en indsigt i offentlighedens forhold. Det handler i al sin enkelthed om, hvorvidt opfattelsen beskæftiger sig for meget med erfaringen méd magt, end med erfaringen áf magt. Og den simple kalkule opfanges ikke af 'modeller'. Den flukturer, er flydende og kontemporær. Og her står betegnelsen: bruger-vaner, som et rudimentært og præliminært indspil. Må offentligheden evt. få en forklaring, der står mål med en redakteurs aflønning og ansvar mere på højde med mennesker end med medier?...

Med venlig hilsen

Andetsteds har jeg omtalt BT som bringer den nyhed om at 'Aniston var til fest uden BH'. Og er det virkelig nyheder i dag? Er det ikke lettere eller meget eller faktisk endda totalt ligegyldigt hvad Aniston har på eller ikke på... Og hvorfor skal jeg vide det?

Jørgen Christian Wind Nielsen

Lasse Jensen argumenter med rapporten fra
stateofthenewsmedia.org i ryggen, at det er dagbladene der producerer indhold som en nødvendig kapital, "primært aviserne, men også de gammeldags tv-kanaler".

Den væsentligste årsag til at denne kapital ikke bliver udhulet, sådan som det sker i USA, er mediestøtten fra finansloven på 5-6 milliarder kroner.

Den konklusion vi skal drage er at så må det hellere blive ved med at være sådan. For "rånyhederne kommer fra de traditionelle medier".

Men Lasse Jensens argumentationskæde er også en lang argumentation for, at vi hellere snart må se at få overført denne kapital, lad os kalde den net kapital, til internettet. Aviserne er og bliver forældet teknologi, de unge læser dem ikke, og aviserne gør selv hvad de kan for at positionere sig på nettet.

Derfor skal der i det kommende medieforlig åbnes op for at også "digital natives"-medier, der opfylder publicist-, relevans- og kvalitetskriterierne, kan få del i støtten fra finansloven. Målet må være at gøre støtten platform-uafhængig.