Nationalbanken: Regeringen regner 21. mia. forkert

Kan regeringen ikke fastholde nulvækst i de offentlige udgifter, er det svært at se skattestoppet videreført i sin nuværende form ...

Der var lagt i kakkelovnen til regeringen, da nationalbankdirektør Nils Bernstein i går præsenterede den første kvartalsoversigt for 2010. Nulvækst kaldte han »et meget ambitiøst mål, som virkelig kræver politiske muskler. Det vil kræve en formidabel politisk indsats at nå nulvækst.«

Regeringen har selv værdisat nulvæksten i det offentlige forbrug i årene 2011, 2012 og 2013 til 13 milliarder kroner. Ifølge banken har stigningstakten for de offentlige udgifter de sidste 10 år været højere end regeringens målsætning. Og hvis den tendens fortsætter uhindret frem til 2013, skal regeringen i stedet spare 34 mia. kroner.

»Der er et ubændigt opadgående pres på de offentlige udgifter. Følger man med i den politiske debat, er det ikke ligefrem færre udgifter, der er på dagsordenen,« sagde Bernstein.

Eksporten af varer til udlandet udgør mere end 40 procent af Danmarks samlede danske økonomi, og mens verdenshandlen stiger kraftigt, går udviklingen uden om Danmark, hvor eksporten stort set ligger flad, lød nationalbankdirektørens analyse.

Med knap et par millioner danskere på offentlig forsørgelse er det samtidig uomgængeligt, at reformerne kommer på dagsordenen. Der skal leveres mere arbejdskraft, og vi skal arbejde længere.

»Reformdagsordenen trænger sig på i stigende grad, uanset om man vil tale om den eller ej,« sagde Bernstein og fortsatte: »Der er ingen nemme veje. I forvejen har vi et højt skattetryk, et af verdens højeste, og jo højere det er, des mere rammer det incitamenterne for at arbejde og fremmer sort økonomi.«

Lars Løkkes 100 kroner

Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) kalder Nationalbankens advarsel om besparelser på 34 mia. kroner for »spekulativ«.

»Udgifterne til det offentlige har aldrig været større, og antallet af offentligt ansatte har aldrig været højere. At holde nulvækst er ikke nemt, men selvfølgelig kan det lade sig gøre,« siger han i en udtalelse på ministeriets hjemmeside. Finansministeren fortæller ikke, hvordan regeringen vil nå sit mål, og hvilke straffeaktioner der bliver sat i værk overfor kommunerne, hvis de ikke holder igen på pengene.

Også statsministeren bruger ordet spekulativt om Nationalbankens regneeksempel: »Det er meget, meget spekulativt. Nulvækst er nulvækst og udtryk for, at man kan bruge det samme næste år som i år,«siger Lars Løkke Rasmussen (V) til Ritzau og bruger derefter sin egen datter som forklaringsmodel på regeringens opfattelse af nulvækst: »Hvis jeg giver min datter 100 kroner i den her uge og 100 kroner i næste uge - og hun endda får inflationen oven i, så skal hun ikke spare en krone. Men hvis hun selv har tænkt, at det ville stige til 110, så vil der være en udfordring for hende i at få de 100 kroner til at række. Men det er da ikke udtryk for at hun skal spare.«

En direkte Bernstein

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, ser nationalbankdirektørens 34 mia. kroner som et grundskud mod regeringens spareplan: »Den bebudede opstramning kommer til at føles meget, meget hårdere end det, som regeringen lægger op til.«

Han mener, at Nationalbanken giver »en karakteristik af regeringens politik, som er urealistisk« og tilføjer:

»Det er derfor, vi har fremlagt - og vil fremlægge - en plan for at fremskaffe pengene. Nationalbanken siger jo også, at skattestoppet ikke kan opretholdes, hvilket vi også siger. På visse områder og strækninger må skatterne hæves.«

Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian siger til internetavisen borsen.dk, at Bernstein har formuleret sig i et usædvanligt klart sprog i kvartalsoversigten: »I forhold til diskussionen mellem regeringen og oppositionen med hensyn til behovet for finanspolitiske opstramninger er Nationalbanken præcis så tydelig, som den kan tillade sig uden at være politisk.«

Ud over at spare milliarder på nulvækst i det offentlige forbrug har regeringen heller ikke sat adresse på yderligere 18 milliarder, der skal spares for et rette økonomien op. I Nationalbankens beregninger kommer de 18 milliarder oven i de 34 milliarder kroner.